31992L0022

RAADETS DIREKTIV 92/22/EOEF af 31. marts 1992 om sikkerhedsruder og materiale til ruder paa motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der boer vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenestetydelser og kapital;

det er noedvendigt, at der anvendes en metode med fuldstaendig harmonisering, hvis det indre marked skal gennemfoeres fuldt ud;

denne metode boer anvendes i forbindelse med revisionen af hele EOEF-standardtypegodkendelsesproceduren under hensyntagen til aanden i Raadets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder;

forskrifterne for sikkerhedsruder er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; det er derfor noedvendigt, at der vedtages ensartede forskrifter i alle medlemsstater enten som supplement til eller i stedet for de nugaeldende bestemmelser, navnlig med henblik paa, at den EOEF-standardtypegodkendelsesprocedure, der er fastsat i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (4), senest aendret ved direktiv 87/403/EOEF (5), kan finde anvendelse paa alle koeretoejstyper;

forskrifter for sikkerhedsruder omfatter ikke blot forskrifter for deres konstruktion, men ogsaa for deres montering paa koeretoejerne;

en harmoniseret typegodkendelsesprocedure for sikkerhedsruder giver hver enkelt medlemsstat mulighed for at konstatere, om de faelles produktions- og afproevningsforskrifter overholdes, og for at underrette de oevrige medlemsstater herom ved fremsendelse af en kopi af den typegodkendelsesattest, der udstedes for hver enkelt type sikkerhedsrude; ved at paafoere hver enkelt sikkerhedsrude, der er i overensstemmelse med den godkendte type, et EOEF-typegodkendelsesmaerke overfloediggoeres al yderligere teknisk kontrol i de oevrige medlemsstater;

for forruders vedkommende har sikkerhedsaspektet saerlig stor betydning, fordi de i hoejere grad end de oevrige ruder risikerer at blive udsat for voldsomme paavirkninger, dels i tilfaelde af kollisioner, dels i tilfaelde af udefra kommende slag, med alvorlig legemsbeskadigelse til foelge; de loesninger, der vaelges, maa, ud over at sikre harmonisering af medlemsstaternes lovgivning, hvis indbyrdes forskelle skaber hindringer for samhandelen, vaelges ud fra hensynet til faerdselssikkerheden og noedvendigheden af at forbedre denne -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne meddeler typegodkendelse for enhver type sikkerhedsrude, der falder ind under det i punkt 1 i bilag I definerede anvendelsesomraade, og som opfylder de fastsatte konstruktions- og afproevningsforskrifter.

2. Medlemsstaterne meddeler standardtypegodkendelse for enhver koerretoejstype, som opfylder de i bilag III fastsatte monteringsforskrifter.

3. Den medlemsstat, der har meddelt EOEF-typegodkendelse, traeffer, eventuelt i samarbejde med de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater, de noedvendige foranstaltninger til i fornoedent omfang at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type.

Artikel 2

Ansoegning om EOEF-typegodkendelse indgives til en medlemsstat af fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede. Den paagaeldende medlemsstat udsteder for hver type sikkerhedsrude, for hvilken den meddeler typegodkendelse i henhold til artikel 1, et EOEF-typegodkendelsesmaerke til fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede efter forskrifterne i punkt 4.4 til 4.7 i bilag II.

Medlemsstaterne traeffer passende foranstaltninger til at hindre, at der anvendes maerker, der kan medfoere, at sikkerhedsruder, som er typegodkendt i henhold til artikel 1, kan forveksles.

Artikel 3

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sender inden for en maaned de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater en kopi af de typegodkendelsesskemaer, de udarbejder for hver type sikkerhedsrude, og, for saa vidt angaar montering af sikkerhedsruder, for hver koeretoejstype, de meddeler godkendelse.

Artikel 4

Medlemsstaterne kan ikke forbyde markedsfoering og anvendelse af sikkerhedsruder af grunde, der vedroerer deres konstruktion, saafremt de er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke.

Artikel 5

1. Saafremt den medlemsstat, der har meddelt EOEF-typegodkendelse, konstaterer, at flere sikkerhedsruder med det samme typegodkendelsesmaerke ikke er i overensstemmelse med den type, den har godkendt, traeffer den de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type. De kompetente myndigheder i den paagaeldende medlemsstat underretter de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater om, hvilke foranstaltninger de har truffet; foranstaltningerne kan om noedvendigt omfatte inddragelse af EOEF-typegodkendelsen. Myndighederne traeffer de samme foranstaltninger, hvis de af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat faar underretning om en saadan manglende overensstemmelse.

2. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne underretter inden for en maaned hinanden om enhver inddragelse af en EOEF-typegodkendelse samt om baggrunden for denne foranstaltning.

3. Saafremt den medlemsstat, der har meddelt EOEF-typegodkendelse, bestrider den manglende overensstemmelse, som den har faaet underretning om, bestraeber de beroerte medlemsstater sig paa at bilaegge uoverensstemmelsen. Kommissionen holdes underrettet. Den foretager om noedvendigt passende konsultationer med henblik paa at finde en loesning.

Artikel 6

Enhver afgoerelse om naegtelse eller inddragelse af typegodkendelse eller om forbud mod markedsfoering eller brug, der traeffes paa grundlag af bestemmelser udstedt med henblik paa gennemfoerelse af dette direktiv, skal noeje begrundes. Saadanne afgoerelser meddeles de paagaeldende med oplysning om, hvilke retsmidler der findes i henhold til medlemsstaternes lovgivning, og hvilke frister der gaelder for deres anvendelse.

Artikel 7

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en koeretoejstype eller naegte eller forbyde salg, ibrugtagning eller brug af et koeretoej af grunde, der vedroerer sikkerhedsruderne, saafremt disse er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke og monteret som foreskrevet i bilag III.

Artikel 8

I dette direktiv forstaas ved »koeretoej« alle motorkoeretoejer, der er bestemt til faerdsel paa vej, og som har mindst fire hjul og en konstruktivt bestemt maksimumshastighed paa over 25 km/h, samt paahaengskoeretoejer hertil, dog med undtagelse af skinnekoeretoejer, landbrugs- eller skovbrugstraktorer og -maskiner og entreprenoermaskiner.

Den internationale klassificering af disse koeretoejer er den, der er fastsat i bemaerkning b) i bilag I til direktiv 70/156/EOEF.

Artikel 9

AEndringer, der er noedvendige for at tilpasse forskrifterne i bilagene til den tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 13 i direktiv 70/156/EOEF.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggoer inden den 1. juli 1992 de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. oktober 1992.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 31. marts 1992.

Paa Raadets vegne

Vitor MARTINS

Formand

(1) EFT nr. C 95 af 12. 4. 1990, s. 1.(2) EFT nr. C 284 af 12. 11. 1990, s. 80, og afgoerelse af 12. 2. 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990, s. 9.(4) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.(5) EFT nr. L 220 af 8. 8. 1987, s. 44.

BILAGSFORTEGNELSE

BILAG I Anvendelsesomraade og definitioner

BILAG II Ruder - Konstruktions- og afproevningsforskrifter, ansoegning om EOEF-typegodkendelse, maerker, EOEF-typegodkendelse, aendring eller udvidelse af EOEF-typegodkendelse, produktionens overensstemmelse og sanktioner i tilfaelde af manglende overensstemmelse

BILAG II A Generelle proevebetingelser

BILAG II B Forruder af almindeligt lamineret glas

BILAG II C Forruder af behandlet lamineret glas

BILAG II D Forruder af plexiglas

BILAG II E Gruppering af forruder til brug ved afproevning med henblik paa EOEF-typegodkendelse

BILAG II F Fremgangsmaade til bestemmelse af afproevningszonerne paa forruder til koeretoejer i klasse M1 i forhold til V-punkterne

BILAG II G Fremgangsmaade til bestemmelse af H-punktet og den faktiske torsovinkel ved siddepladserne i koeretoejer i klasse M1

BILAG II H Ruder af glas med ensartet haerdning

BILAG II I Andre ruder af lamineret glas end forruder

BILAG II J Andre ruder af plexiglas end forruder

BILAG II K Sikkerhedsruder beklaedt med plastmateriale (paa den indvendige side)

BILAG II L Dobbeltruder

BILAG II M Maaling af segmenthoejden og anslagspunkternes placering

BILAG II N Eksempler paa EOEF-typegodkendelsesmaerker

BILAG II O Kontrol af produktionens overensstemmelse

BILAG II P Meddelelse vedroerende EOEF-typegodkendelse, udvidelse, naegtelse eller inddragelse af EOEF-typegodkendelse samt endeligt ophoer af produktionen af en type sikkerhedsrude

Tillaeg 1 Forruder af lamineret glas

Tillaeg 2 Forruder af plexiglas

Tillaeg 3 Ruder af glas med ensartet haerdning

Tillaeg 4 Andre ruder af lamineret glas end forruder

Tillaeg 5 Andre ruder af plexiglas end forruder

Tillaeg 6 Enheder med dobbeltruder

Tillaeg 7 Indhold af forrudefortegnelsen

BILAG III Koeretoejer - Forskrifter for montering af forruder og andre ruder end forruder paa koeretoejer

Tillaeg Bilag til EOEF-standardtypegodkendelsesattesten for en koeretoejstype med hensyn til monteringen af sikkerhedsruder

BILAG I

ANVENDELSESOMRAADE OG DEFINITIONER 1. ANVENDELSESOMRAADE

Dette direktiv gaelder for sikkerhedsruder og materialer til forruder og andre ruder samt glasadskillelser paa motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil samt deres montering med undtagelse af glas til lygter og signalapparater og til instrumentbraettet, specialruder, der yder beskyttelse mod slagpaavirkninger, flader udelukkende af plastic, der er bestemt til at anvendes ved konstruktionen af koeretoejer af klasse 0, autocampere, soltage, bagruder i koeretoejer af cabriolet-typen og side-partier i terraengaaende koeretoejer samt forruder beregnet til koeretoejer, der anvendes under ekstreme forhold, og som har en maksimumshastighed paa 40 km/h.

2. DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved:

2.1. rude af haerdet glas: en rude bestaaende af et enkelt glaslag, som har vaeret underkastet en specialbehandling for at oege dets mekaniske modstandsdygtighed og begraense splintringen i tilfaelde af brud

2.2. rude af lamineret glas: en rude bestaaende af mindst to glaslag, som holdes sammen af et eller flere mellemlaeg af plastmateriale; lamineret glas kan vaere:

2.2.1. almindeligt: hvis ingen af de glaslag, det bestaar af, er behandlet, eller

2.2.2. behandlet: hvis mindst et af de glaslag, det bestaar af, har vaeret underkastet en specialbehandling for at oege dets mekaniske modstandsdygtighed og begraense splintringen i tilfaelde af brud

2.3. sikkerhedsrude beklaedt med plastmateriale: en rude som defineret i punkt 2.1 og 2.2, der paa den indvendige side er beklaedt med et lag plastmateriale

2.4. sikkerhedsrude af plexiglas: en rude af lamineret glas med et enkelt glaslag og et eller flere plastlag, hvoraf mindst ét fungerer som mellemlaeg. Plastlaget (plastlagene) befinder sig paa den indvendige side, naar ruden er monteret paa koeretoejet

2.5. flade udelukkende af plastic: en gennemsigtig flade, der udelukkende er fremstillet af polymert organisk materiale

2.6. gruppe af forruder: en gruppe bestaaende af forruder af forskellig form og dimension, hvis mekaniske egenskaber, splintringsmaade og opfoersel under vind- og vejrbestandighedsproeven underkastes en undersoegelse

2.6.1. plan forrude: en forrude uden en nominel krumning, der giver sig udtryk i en segmenthoejde paa over 10 mm pr. loebende meter

2.6.2. buet forrude: en forrude med en nominel krumning, der giver sig udtryk i en segmenthoejde paa over 10 mm pr. loebende meter

2.7. dobbeltvindue: en enhed bestaaende af to ruder, der er monteret saerskilt i samme aabning paa koeretoejet

2.8. dobbeltrude: en enhed bestaaende af to ruder, der er samlet permanent fra fabrikken og adskilt af et ensartet mellemrum

2.8.1. symmetrisk dobbeltrude: en dobbeltrude, i hvilken de to ruder er af samme type (haerdet, lamineret osv.) og har samme primaere og sekundaere kendetegn

2.8.2. asymmetrisk dobbeltrude: en dobbeltrude, i hvilken de to ruder er af forskellig type (haerdet, lamineret osv.) og har forskellige primaere og/eller sekundaere kendetegn

2.9. primaere kendetegn: kendetegn, der i vaesentlig grad aendrer en rudes optiske og/eller mekaniske egenskaber paa en maade, der har stor betydning for dens funktion paa koeretoejet. Disse kendetegn omfatter ligeledes handelsnavn eller fabriksmaerke

2.10. sekundaere kendetegn: kendetegn, der kan aendre en rudes optiske og/eller mekaniske egenskaber paa en maade, der har betydning for dens funktion paa koeretoejet. Betydningen af aendringen vurderes ud fra vanskelighedsindekset

2.11. vanskelighedsindeks: en klassifikation i to grader af variationer observeret i praksis i hvert enkelt af de sekundaere kendetegn. Overgangen fra indeks 1 til indeks 2 indicerer, at yderligere afproevning er paakraevet

2.12. udfoldet flade af en forrude: fladen af det mindste rektangel af glas, hvoraf der kan fremstilles en forrude

2.13. en forrudes haeldningsvinkel: den vinkel, der dannes af det lodrette plan og den rette linje, der forbinder forrudens over- og underkant, idet denne rette linje tages i et lodret plan, der gaar gennem koeretoejets laengdeakse

2.13.1. haeldningsvinklen maales paa et koeretoej, der staar paa jorden, og som, hvis det drejer sig om et koeretoej til passagertransport, skal vaere i koereklar stand, fyldt op med braendstof, koelervaeske og smoeremiddel og forsynet med vaerktoej og reservehjul (hvis de leveres som standardudstyr af fabrikanten); vaegten af foereren og, hvis det drejer sig om et koeretoej til passagertransport, tillige vaegten af en passager paa forsaedet skal medregnes, idet foerer og passager hver saettes til 75 kg +/- 1 kg

2.13.2. koeretoejer med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk hjulophaeng eller automatisk belastningsafhaengig niveauregulering afproeves i den af fabrikanten foreskrevne normale koerestilling

2.14. segmenthoejden h: den maksimale afstand mellem rudens indvendige flade og et plan gaaende gennem rudens kanter. Denne afstand maales omtrent vinkelret paa ruden (se bilag II M, fig. 1)

2.15. rudetype: de i punkt 2.1 til 2.4 definerede ruder, der ikke indbyrdes udviser vaesentlige forskelle, navnlig med hensyn til de i bilag II B, II C, II D, II H, II I, II J, II K og II L anfoerte primaere og sekundaere kendetegn

2.15.1. selv om en aendring af de primaere kendetegn indebaerer, at der er tale om en ny produkttype, anerkendes det, at en aendring af form og dimensioner i visse tilfaelde ikke noedvendigvis medfoerer pligt til at udfoere en komplet serie proever. Til nogle af de proever, der er specificeret i de enkelte bilag, kan ruderne slaas sammen i grupper, hvis det er aabenbart, at de har analoge primaere kendetegn

2.15.2. ruder, der kun udviser indbyrdes forskelle med hensyn til de sekundaere kendetegn, kan betragtes som hoerende til samme type; nogle af proeverne kan dog udfoeres paa proeveeksemplarer af disse ruder, hvis afproevningsforskrifterne udtrykkeligt tillader udfoerelse af proever af denne art

2.16. koeretoejstype: i forbindelse med montering af sikkerhedsruder, koeretoejer, som ikke udviser vaesentlige forskelle, navnlig med hensyn til typen af de ruder som defineret i punkt 2.15, der er monteret paa koeretoejet

2.17. krumningen r: den omtrentlige vaerdi af den mindste radius af forrudens bue maalt i den mest buede zone.

BILAG II

RUDER - KONSTRUKTIONS- OG AFPROEVNINGSFORSKRIFTER, ANSOEGNING OM EOEF-TYPEGODKENDELSE, MAERKER, EOEF-TYPEGODKENDELSE, AENDRING ELLER UDVIDELSE AF EOEF-TYPEGODKENDELSE, PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE OG SANKTIONER I TILFAELDE AF MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE 1.

KONSTRUKTIONS- OG AFPROEVNINGSFORSKRIFTER

1.1.

Generelle specifikationer

1.1.1.

Alt glas, specielt glas til fremstilling af forruder, skal vaere af en saadan kvalitet, at risikoen for legemsbeskadigelse i tilfaelde af brud er mindst mulig. Glasset skal vaere tilstraekkelig modstandsdygtigt over for de paavirkninger, der kan forekomme under normal koersel, samt over for atmosfaeriske og termiske faktorer, kemiske stoffer, brand og slid.

1.1.2.

Sikkerhedsglas skal desuden vaere tilstraekkelig gennemsigtigt, maa ikke medfoere naevnevaerdig fortegning af genstande set gennem forruden og maa ikke give anledning til forveksling af farverne i vejskiltning. I tilfaelde af brud paa forruden skal foereren fortsat kunne se vejen tilstraekkelig tydeligt til paa fuldt betryggende maade at kunne bremse og bringe koeretoejet til standsning.

1.2.

Saerlige specifikationer

Alle typer sikkerhedsruder skal alt efter, hvilken kategori de tilhoerer, opfylde foelgende saerlige specifikationer:

1.2.1.

ruder af glas med ensartet haerdning: kravene i bilag II H

1.2.2.

forruder af almindeligt lamineret glas: kravene i bilag II B

1.2.3.

andre ruder af almindeligt lamineret glas end forruder: kravene i bilag II I

1.2.4.

forruder af behandlet lamineret glas: kravene i bilag II C

1.2.5.

sikkerhedsruder beklaedt med plastmateriale: ud over de relevante forskrifter ovenfor, kravene i bilag II K

1.2.6.

forruder af plexiglas: kravene i bilag II D

1.2.7.

andre ruder af plexiglas end forruder: kravene i bilag II J

1.2.8.

dobbeltruder: kravene i bilag II L.

1.3.

Afproevning

1.3.1.

Der foreskrives foelgende proever:

1.3.1.1.

Brud- og splintringsproeve

Formaalet med denne proeve er:

1.3.1.1.1.

at kontrollere, at brud og splintring sker paa en saadan maade, at risikoen for legemsbeskadigelse er mindst mulig

1.3.1.1.2.

naar det drejer sig om forruder af behandlet lamineret glas, at kontrollere udsynet efter brud.

1.3.1.2.

Afproevning af den mekaniske modstandsdygtighed

1.3.1.2.1.

Slagproeve med en kugle

Denne omfatter to proever, én med en kugle paa 227 g og én med en kugle paa 2 260 g.

1.3.1.2.1.1.

Proeven med en kugle paa 227 g. Formaalet med denne proeve er at vurdere mellemlaeggets vedhaengningsevne i lamineret glas og den mekaniske modstandsdygtighed af glas med ensartet haerdning.

1.3.1.2.1.2.

Proeven med en kugle paa 2 260 g. Formaalet med denne proeve er at vurdere lamineret glas' evne til at modstaa gennemtraengning af kuglen.

1.3.1.2.2.

Proeve med attraphoved

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at ruden opfylder kravene om begraensning af hovedlaesioner ved stoed mod forruder, laminerede ruder og andre ruder af plexiglas end forruder samt enheder med dobbeltruder, der benyttes som sideruder.

1.3.1.3.

Afproevning af vind- og vejrbestandigheden

1.3.1.3.1.

Slidproeve

Formaalet med denne proeve er at konstatere, om en sikkerhedsrudes modstandsdygtighed over for afslidning ligger over en naermere specificeret vaerdi.

1.3.1.3.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at der ved langvarig udsaettelse for hoeje temperaturer ikke forekommer blaerer eller andre fejl i mellemlaegget i lamineret glas og i ruder af plexiglas.

1.3.1.3.3.

Lyspaavirkningsproeve

Formaalet med denne proeve er at konstatere, om der ved langvarig lyspaavirkning sker en vaesentlig reduktion af lystransmissionen i ruder af lamineret glas, plexiglas og glas beklaedt med plastmateriale, eller om ruderne misfarves i vaesentlig grad.

1.3.1.3.4.

Luftfugtighedsproeve

Formaalet med denne proeve er at konstatere, om ruder af lamineret glas, plexiglas og glas beklaedt med plastmateriale kan modstaa langvarig udsaettelse for luftfugtighed uden at forandres i vaesentlig grad.

1.3.1.3.5.

Proeve af modstandsdygtigheden over for temperaturforandringer

Formaalet med denne proeve er at konstatere, om plastmaterialet (plastmaterialerne) i sikkerhedsruder som defineret i punkt 2.3 og 2.4 i bilag I kan modstaa langvarig udsaettelse for ekstreme temperaturer uden at forandres i vaesentlig grad.

1.3.1.4.

Afproevning af de optiske egenskaber

1.3.1.4.1.

Lystransmissionsproeve

Formaalet med denne proeve er at konstatere, om sikkerhedsruders normale lystransmission ligger over en bestemt vaerdi.

1.3.1.4.2.

Proeve af den optiske forvraengning

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at fortegningen af genstande set gennem forruden ikke er saa stor, at den generer foereren.

1.3.1.4.3.

Proeve af sekundaerbilledseparationen

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at den vinkel, der adskiller sekundaerbilledet fra primaerbilledet, ikke overstiger en bestemt vaerdi.

1.3.1.4.4.

Farveidentifikationsproeve

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at der ikke er nogen risiko for at forveksle farver set gennem en forrude.

1.3.1.4.5.

Brandbestandighedsproeve

Formaalet med denne proeve er at kontrollere, at den indvendige flade af en sikkerhedsrude som defineret i punkt 2.3 og 2.4 i bilag I er tilstraekkelig svaert antaendelig.

1.3.1.5.

Afproevning af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer

Formaalet med denne proeve er at konstatere, at den indvendige flade af en sikkerhedsrude som defineret i punkt 2.3 og 2.4 i bilag I kan modstaa udsaettelse for de kemiske stoffer, der normalt forefindes eller benyttes i et koeretoej (f.eks. rengoeringsmidler osv.) uden at forandres.

1.3.2.

Proever, der skal udfoeres paa de i punkt 2.1 til 2.4 i bilag I definerede kategorier af ruder

1.3.2.1.

Sikkerhedsruder underkastes de i tabellen anfoerte proever:

Forruder

Andre ruder

Almindeligt lamineret

glas

Behandlet lamineret

glas

Plexiglas

II

II P

III

III P

IV

Haerdet

glas

Lamineret

glas

Plexiglas

Brud og splintring

-

-

II C/4

II C/4

-

II H/2

-

-

Mekanisk modstandsdygtighed:

- kugle paa 227g:

II B/4.3

II B/4.3

II B/4.3

II B/4.3

II B/4.3

II H/3.1

II I/4

II I/4

- kugle paa 2 260 g:

II B/4.2

II B/4.2

II B/4.2

II B/4.2

II B/4.2

-

-

-

Attraphoved (¹)

II B/3

II B/3

II B/3

II B/3

II D/3

-

II I/3

II B/3

Slid:

- udvendig side

II B/5.1

II B/5.1

II B/5.1

II B/5.1

II B/5.1

-

II B/5.1

II B/5.1

- indvendig side

-

II K/2

-

II K/2

II K/2

II K/2 (²)

II K/2 (²)

II K/2

Hoeje temperaturer

II A/5

II A/5

II A/5

II A/5

II A/5

-

II A/5

II A/5

Lyspaavirkning

II A/6

II A/6

II A/6

II A/6

II A/6

-

II A/6

II A/6

Luftfugtighed

II A/7

II A/7

II A/7

II A/7

II A/7

II A/7 (²)

II A/7

II A/7

Lystransmission

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

II A/9.1

Optisk forvraengning

II A/9.2

II A/9.2

II A/9.2

II A/9.2

II A/9.2

-

-

Sekundaerbillede

II A/9.3

II A/9.3

II A/9.3

II A/9.3

II A/9.3

-

-

Farveidentifikation

II A/9.4

II A/9.4

II A/9.4

II A/9.4

II A/9.4

-

-

-

Modstandsdygtighed over for temperaturforandringer

-

II A/8

-

II A/8

II A/8

II A/8 (²)

II A/8 (²)

II A/8

Brandbestandighed

-

II A/10

-

II A/10

II A/10

II A/10 (²)

II A/10 (²)

II A/10

Modstandsdygtighed over for kemiske stoffer

-

II A/11

-

II A/11

II A/11

II A/11 (²)

II A/11 (²)

II A/11

(¹) Denne proeve skal tillige udfoeres paa dobbeltruder i henhold til bilag II L, punkt 3 (II L/3).

(²) Hvis plastbeklaedt paa den indvendige side.

NB: En reference som f.eks. II C/4 henviser til bilag II C og til punkt 4 i dette bilag, hvor der findes en beskrivelse af den relevante proeve og godkendelseskravene.

1.3.2.2.

En sikkerhedsrude typegodkendes, hvis den opfylder alle krav i de i tabellen ovenfor anfoerte relevante forskrifter.

2.

ANSOEGNING OM TYPEGODKENDELSE

2.1.

Ansoegning om typegodkendelse af en rudetype indgives af sikkerhedsrudefabrikanten eller dennes befuldmaegtigede.

2.2.

For hver type sikkerhedsrude ledsages ansoegningen af de nedenfor anfoerte dokumenter i tre eksemplarer og foelgende oplysninger:

2.2.1.

teknisk beskrivelse med angivelse af alle primaere og sekundaere kendetegn, og

2.2.1.1.

for andre ruder end forruder, tegninger i et format, der ikke maa vaere stoerre end format A4 eller er foldet til dette format, der angiver:

- stoerste flade

- mindste vinkel mellem to hosliggende sider paa ruden

- evt. stoerste segmenthoejde

2.2.1.2.

for forruder:

2.2.1.2.1.

en fortegnelse over modeller af forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse, med angivelse af koeretoejsfabrikanternes navn samt koeretoejstype og -klasse

2.2.1.2.2.

tegninger i maalestok 1:1 for klasse M1's vedkommende og i maalestok 1:1 eller 1:10 for alle andre koeretoejsklassers vedkommende samt diagrammer af forruderne og deres placering paa koeretoejet, der tilstraekkelig detaljeret viser:

2.2.1.2.2.1.

evt. forrudens placering i forhold til foerersaedets R-punkt

2.2.1.2.2.2.

forrudens haeldningsvinkel

2.2.1.2.2.3.

ryglaenets haeldningsvinkel

2.2.1.2.2.4.

beliggenhed og stoerrelse af de zoner, hvori kontrollen af de optiske egenskaber skal udfoeres

2.2.1.2.2.5.

forrudens udfoldede flade

2.2.1.2.2.6.

forrudens stoerste segmenthoejde

2.2.1.2.2.7.

forrudens krumning (udelukkende til brug for gruppering af forruder)

2.2.1.3.

for dobbeltruder, tegninger i et format, der ikke maa vaere stoerre end format A4 eller er foldet til dette format, og som ud over de i punkt 2.2.1.1 anfoerte oplysninger angiver:

- hver enkelt rudes type

- fastgoerelsesmaade (organisk, glas-glas eller glas-metal)

- nominel bredde af mellemrummet mellem de to ruder.

2.3.

Ansoegeren skal desuden fremstille et tilstraekkeligt antal proeveeksemplarer af faerdige ruder af de relevante modeller, evt. efter aftale med den tekniske tjeneste, der foretager afproevningen.

2.4.

Den kompetente myndighed kontrollerer inden meddelelse af typegodkendelse, om de dispositioner, der er truffet for effektivt at kontrollere produktionens overensstemmelse, er tilstraekkelige.

3.

MAERKER

3.1.

Alle sikkerhedsruder, herunder de proeveeksemplarer, der fremstilles til typegodkendelse, skal vaere forsynet med fabrikantens fabriks- eller varemaerke. Dette maerke skal vaere tydeligt, let laeseligt og uudsletteligt.

4.

EOEF-TYPEGODKENDELSE

4.1.

Hvis de proeveeksemplarer, der fremstilles til typegodkendelse, opfylder forskrifterne i punkt 1.1 til 1.3, meddeles typegodkendelse for den paagaeldende type sikkerhedsruder.

4.2.

Der tildeles et typegodkendelsesnummer til hver godkendt type som defineret i bilag II H, II I, II J og II L eller, for forruders vedkommende, til hver typegodkendt gruppe. De to foerste cifre (paa nuvaerende tidspunkt 00 for originaldirektivet) er et sekvensnummer, der angiver, hvilket nummer den seneste stoerre tekniske aendring af direktivet er i raekken af aendringer paa datoen for meddelelse af typegodkendelse. Én og samme medlemsstat kan ikke tildele dette nummer til en anden type sikkerhedsrude eller gruppe af sikkerhedsruder.

4.3.

Enhver typegodkendelse, udvidelse af typegodkendelse eller naegtelse af typegodkendelse af en type sikkerhedsrude i henhold til dette direktiv meddeles medlemsstaterne ved brug af en meddelelsesformular, der svarer til modellen i bilag II P og tillaeggene hertil.

4.3.1.

For forruders vedkommende ledsages meddelelsesformularen om EOEF-typegodkendelse af et dokument, hvori er opstillet en fortegnelse over hver enkelt forrudemodel i den typegodkendte gruppe samt denne gruppes kendetegn i henhold til tillaeg 7 til bilag II P.

4.4.

Paa hver enkelt sikkerhedsrude og dobbeltrude, der svarer til en rudetype, for hvilken der er meddelt typegodkendelse i henhold til dette direktiv, anbringes synligt, ud over det i punkt 3.1 foreskrevne maerke, et EOEF-typegodkendelsesmaerke. Hver enkelt rude i en dobbeltrude kan desuden vaere forsynet med ethvert andet typegodkendelsesmaerke, som den paagaeldende rude er blevet tildelt.

Typegodkendelsesmaerket bestaar af:

4.4.1.

et rektangel, hvori er placeret bogstavet lille »e« efterfulgt af kendingsnummeret eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, der har meddelt typegodkendelse (1)

4.4.2.

typegodkendelsesnummeret, der anbringes til hoejre for det i punkt 4.4.1 naevnte rektangel.

(2) 1 for Forbundsrepublikken Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 6 for Belgien, 9 for Spanien, 11 for Det Forenede Kongerige, 13 for Luxembourg, 18 for Danmark, 21 for Portugal, IRL for Irland og EL for Graekenland.

4.5.

De nedenfor anfoerte yderligere symboler anbringes i naerheden af typegodkendelsesmaerket:

4.5.1.

for forruder:

II for almindeligt lamineret glas (II/P, hvis det er beklaedt) (3)

III for behandlet lamineret glas (III/P, hvis det er beklaedt) (4)

IV for plexiglas

4.5.2.

V for andre ruder end forruder, der falder ind under bestemmelserne i punkt 9.1.4.2 i bilag II A

4.5.3.

VI for dobbeltruder.

4.6.

Typegodkendelsesmaerket og symbolet skal vaere tydelige, let laeselige og uudslettelige.

4.7.

I bilag II N er vist eksempler paa typegodkendelsesmaerker.

5.

AENDRING ELLER UDVIDELSE AF EN EOEF-TYPEGODKENDELSE FOR EN TYPE SIKKERHEDSRUDE

5.1.

Enhver aendring af en type sikkerhedsrude eller, hvis det drejer sig om forruder, enhver tilfoejelse af forruder til en gruppe meddeles den myndighed, der har meddelt typegodkendelse for den paagaeldende rudetype. Denne myndighed kan derefter:

5.1.1.

enten finde, at aendringerne ikke indebaerer risiko for naevnevaerdige uheldige foelgevirkniger, og, hvis det drejer sig om forruder, at den nye type falder inden for den gruppe forruder, der er typegodkendt, og at sikkerhedsruden under alle omstaendigheder fortsat opfylder forskrifterne

5.1.2.

eller anmode om en ny proeverapport fra den tekniske tjeneste, der har foretaget afproevningen.

5.2.

Meddelelse

5.2.1.

Bekraeftelse af typegodkendelse eller naegtelse (eller udvidelse) af typegodkendelse meddeles medlemsstaterne efter den fremgangsmaade, der er anfoert i punkt 4.3.

5.2.2.

Den kompetente myndighed, der har meddelt udvidelse af en typegodkendelse, forsyner hver enkelt meddelelse om udvidelse med et sekvensnummer.

6.

PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

6.1.

Sikkerhedsruder, for hvilke der er meddelt typegodkendelse i henhold til dette direktiv, skal vaere fremstillet saaledes, at de svarer til den godkendte type og opfylder forskrifterne i punkt 1 ovenfor.

6.2.

Der foretages en permanent produktionskontrol for at kontrollere, at forskrifterne i punkt 6.1 overholdes.

6.3.

Indehaveren af en typegodkendelse skal bl.a.:

6.3.1.

soerge for, at der findes procedurer til kontrol af produktkvaliteten

6.3.2.

have adgang til det udstyr, der kraeves til kontrol af hver godkendt types overensstemmelse

6.3.3.

registrere proeveresultaterne og de vedlagte dokumenter (5), der skal vaere tilgaengelige i et tidsrum, der fastsaettes efter aftale med den kompetente myndighed

6.3.4.

analysere resultaterne af hver enkelt type afproevning for at kontrollere og sikre, at produktet har stabile egenskaber, med forbehold af den med industriproduktion forbundne variation

6.3.5.

soerge for, at hver produkttype mindst underkastes de i bilag II O til dette direktiv foreskrevne proever

6.3.6.

soerge for, at der, saafremt proeveeksemplarer viser tegn paa manglende overensstemmelse med den udfoerte type afproevning, gennemfoeres en ny proeveudtagning og afproevning. Der traeffes alle noedvendige foranstaltninger for at genetablere den tilsvarende produktions overensstemmelse.

6.4.

Den kompetente myndighed kan til enhver tid kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, der anvendes i den enkelte produktionsenhed (se punkt 1.3 i bilag II O).

(6) I overensstemmelse med definitionen i punkt 2.3 i bilag I.

(7) Resultaterne af brud- og splintringsproeven registreres, selv om der ikke kraeves fotografisk aftryk.

6.4.1.

Ved hver inspektion skal proeverapporter og produktionsovervaagningsoptegnelser udleveres til inspektoeren.

6.4.2.

Denne kan udtage stikproever, som afproeves paa fabrikantens laboratorium. Hvor stort et antal stikproever, der mindst skal udtages, kan fastsaettes i forhold til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

6.4.3.

Hvis kvalitetsniveauet synes at vaere utilfredsstillende, eller hvis det synes paakraevet at efterproeve gyldigheden af de proever, der er udfoert i henhold til punkt 6.4.2, kan inspektoeren udtage proever, som sendes til den tekniske tjeneste, der har foretaget typegodkendelsesafproevningen.

6.4.4

Den kompetente myndighed kan udfoere en hvilken som helst af de i dette direktiv foreskrevne proever.

6.4.5.

De kompetente myndigheder giver normalt bemyndigelse til to inspektioner om aaret. Konstateres der negative resultater under en af disse inspektioner, soerger den kompetente myndighed for, at alle noedvendige foranstaltninger traeffes for saa hurtigt som muligt at genetablere produktionens overensstemmelse.

7.

SANKTIONER FOR MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

7.1.

En typegodkendelse for en type sikkerhedsruder, der er meddelt i henhold til dette direktiv, kan inddrages, hvis den i punkt 6.1 ovenfor anfoerte betingelse ikke er overholdt.

7.2.

Hvis en medlemsstat inddrager en typegodkendelse, som den tidligere har meddelt, underretter den straks de oevrige medlemsstater ved brug af en kopi af den meddelelsesformular vedroerende typegodkendelse, der svarer til den i bilag II P anfoerte model.

BILAG II A

GENERELLE PROEVEBETINGELSER 1.

BRUD- OG SPLINTRINGSPROEVE

1.1.

Den rude, der skal afproeves, maa ikke vaere stramt fastspaendt; den kan dog faestnes til en lignende rude ved hjaelp af tape, der klaebes paa hele kanten.

1.2.

Til at fremkalde brud benyttes en hammer med en masse paa ca. 75 g eller et andet redskab, der giver det samme resultat. Spidsens krumningsradius skal vaere 0,2 mm ± 0,05 mm.

1.3.

Der udfoeres en proeve i hvert foreskrevet anslagspunkt.

1.4.

Splintringen undersoeges ud fra optagelser paa fotografisk kontaktpapir, idet eksponeringen paabegyndes senest ti sekunder efter slaget og afsluttes senest tre minutter efter dette. Det er kun de moerkeste linjer i det oprindelige brud, der tages i betragtning. Laboratoriet opbevarer fotografierne af splintringen.

2.

SLAGPROEVE MED EN KUGLE

2.1.

Proeve med en kugle paa 227 g

2.1.1.

Proeveudstyr

2.1.1.1.

En kugle af haerdet staal med en masse paa 227 g ± 2 g og en diameter paa ca. 38 mm.

2.1.1.2.

En anordning, der goer det muligt at lade kuglen falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give kuglen en hastighed, der svarer til den hastighed, den ville kunne opnaa under frit fald. Hvis der anvendes en anordning, der slynger kuglen ud, skal hastighedstolerancen vaere ± 1 % af hastigheden under frit fald.

2.1.1.3.

Et stativ som det, der er vist i fig. 1, bestaaende af to staalrammer, hvis kanter er 15 mm brede, som kan stilles oven paa hinanden, og som er forsynet med gummipakninger med en tykkelse paa ca. 3 mm, en bredde paa 15 mm og en haardhed paa 50 IRHD.

Den nederste ramme hviler paa en staalkasse med en hoejde paa ca. 150 mm. Den rude, der skal afproeves, holdes paa plads af den oeverste ramme, der har en masse paa ca. 3 kg. Stativet er svejset fast paa en ca. 12 mm tyk staalplade, der hviler paa jorden paa en gummiplade med en tykkelse paa ca. 3 mm og en haardhed paa 50 IRHD.

2.1.2.

Proevebetingelser

- temperatur: 20o C ± 5o C

- tryk: mellem 860 og 1 060 mbar

- relativ luftfugtighed: 60 ± 20 %.

2.1.3.

Proeveemne

Proeveemnet skal vaere plant og kvadratisk med en side paa 300 mm ± 10/-0 mm.

2.1.4.

Fremgangsmaade

Proeveemnet udsaettes for den specificerede temperatur i mindst fire timer umiddelbart foer proevens paabegyndelse. Proeveemnet anbringes paa stativet (2.1.1.3). Proeveemnets plan skal vaere vinkelret paa kuglens anslagsretning med en tolerance paa under 3o.

Anslagspunktet skal befinde sig hoejst 25 mm fra proeveemnets geometriske centrum, hvis faldhoejden er under eller lig med 6 m, eller hoejst 50 mm fra proeveemnets centrum, hvis faldhoejden er over 6 m. Kuglen skal ramme den side af proeveemnet, der er sikkerhedsrudens udvendige side, naar denne er monteret paa koeretoejet. Kuglen maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt.

2.2.

Proeve med en kugle paa 2 260 g

2.2.1.

Udstyr

2.2.1.1.

En kugle af haerdet staal med en masse paa 2 260 g ± 20 g og en diameter paa ca. 82 mm.

2.2.1.2.

En anordning, der goer det muligt at lade kuglen falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give kuglen en hastighed, der svarer til den hastighed, den ville kunne opnaa under frit fald. Hvis der anvendes en anordning, der slynger kuglen ud, skal hastighedstolerancen vaere ± 1 % af hastigheden under frit fald.

2.2.1.3.

Et stativ som det, der er vist i fig. 1, og som er identisk med det, der er beskrevet i punkt 2.1.1.3.

2.2.2.

Proevebetingelser

- temperatur: 20o C ± 5o C

- tryk: mellem 860 og 1 060 mbar

- relativ luftfugtighed: 60 ± 20 %.

2.2.3.

Proeveemne

Proeveemnet skal vaere plant og kvadratisk med en side paa 300 mm ± 10/- 0 mm eller udskaaret af den planeste del af en forrude eller en anden sikkerhedsrude med krumning.

Proeven kan ogsaa udfoeres paa en hel forrude eller en hel sikkerhedsrude med krumning. I saa fald skal der vaere en god kontakt mellem sikkerhedsruden og stativet.

2.2.4.

Fremgangsmaade

Proeveemnet udsaettes for den specificerede temperatur i mindst fire timer umiddelbart foer proevens paabegyndelse. Proeveemnet anbringes paa stativet (2.1.1.3). Proeveemnets plan skal vaere vinkelret paa kuglens anslagsretning med en tolerance paa under 3o.

Naar det drejer sig om plexiglas, holdes proeveemnet paa plads paa stativet ved hjaelp af klemmer.

Anslagspunktet skal befinde sig hoejst 25 mm fra proeveemnets geometriske centrum. Kuglen skal ramme den side af proeveemnet, der er sikkerhedsrudens udvendige side, naar denne er monteret paa koeretoejet. Kuglen maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Udstyr

3.1.1.

Et attraphoved med kugle- eller halvkugleform udfoert i haard krydsfinér og beklaedt med et lag aftageligt filt og eventuelt forsynet med en tvaerstang af trae. Mellem den kugleformede del og tvaerstangen anbringes et mellemstykke, der forestiller halsen og paa den anden side af tvaerstangen en monteringsstang.

Dimensionerne er anfoert paa fig. 2.

Dette apparats samlede masse skal vaere 10 kg ± 0,2 kg.

3.1.2.

En anordning, der goer det muligt at lade attraphovedet falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give attraphovedet en hastighed, der svarer til den hastighed, det ville kunne opnaa under frit fald.

Hvis der anvendes en anordning, der slynger attraphovedet ud, skal hastighedstolerancen vaere ± 1 % af hastigheden under frit fald.

3.1.3.

Et stativ som det, der er vist i fig. 1, til afproevning af plane proeveemner. Stativet bestaar af to staalrammer, hvis kanter er 50 mm brede, som kan stilles oven paa hinanden, og som er forsynet med gummipakninger med en tykkelse paa ca. 3 mm, en bredde paa 15 mm ± 1 mm og en haardhed paa 70 IRHD. Den oeverste ramme fastspaendes til den nederste med mindst otte bolte.

3.2.

Proevebetingelser

- temperatur: 20o C ± 5o C

- tryk: mellem 860 og 1 060 mbar

- relativ luftfugtighed: 60 ± 20 %

3.3.

Fremgangsmaade

3.3.1.

Proeve paa et plant proeveemne

Det plane proeveemne med en laengde paa 1 100 mm + 5/- 2 mm og en bredde paa 500 mm + 5/- 2 mm holdes ved en konstant temperatur paa 20o C ± 5o C i mindst fire timer umiddelbart foer afproevning.

Proeveemnet fastspaendes til stativets rammer (3.1.3); boltene spaendes saaledes, at proeveemnet hoejst kan flytte sig 2 mm under proeven. Proeveemnets plan skal vaere omtrent vinkelret paa attraphovedets anslagsretning. Anslagspunktet maa hoejst vaere 40 mm fra proeveemnets geometriske centrum. Attraphovedet skal ramme den side af proeveemnet, der er den indvendige side af sikkerhedsruden, naar denne er monteret paa koeretoejet. Attraphovedet maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt.

Filtbeklaedningen udskiftes efter tolv proever.

3.3.2.

Proever paa en hel forrude (kun proever, hvor faldhoejden er under eller lig med 1,5 m)

Forruden anbringes frit paa et stativ med en gummipakning med en haardhed paa 70 IRHD og en tykkelse paa ca. 3 mm, idet bredden af kontaktfladen paa hele omkredsen er ca. 15 mm. Stativet skal bestaa af et fast stykke, der svarer til forrudens form, saaledes at attraphovedet rammer den indvendige side.

Om noedvendigt holdes forruden paa plads paa stativet ved hjaelp af klemmer.

Stativet skal hvile paa et fast underlag med en gummipakning med en haardhed paa 70 IRHD og en tykkelse paa ca. 3 mm. Forrudens flade skal vaere omtrent vinkelret paa attraphovedets anslagsretning.

Anslagspunktet skal befinde sig hoejst 40 mm fra forrudens geometriske centrum. Attraphovedet skal ramme den side af forruden, der er sikkerhedsrudens indvendige side, naar denne er monteret paa koeretoejet. Attraphovedet maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt.

Filtbeklaedningen udskiftes efter tolv proever.

4.

SLIDPROEVE

4.1.

Udstyr

4.1.1.

En slibeanordning (1) som den, der er vist skematisk i fig. 4 og bestaar af foelgende dele:

- en horisontal drejeskive, der er fastgjort i sit centrum, og som drejer mod uret med en hastighed af 65 til 75 omdr./min.

(2) En anordning af denne type fremstilles af Teledyne Taber (USA).

- to belastede parallelle staenger: hver stang er forsynet med en saerlig sliberulle, der drejer frit paa en horisontal akse med kugleleje; hver rulle hviler paa proeveemnet med et tryk fra en masse paa 500 g.

Slibeanordningens drejeskive skal dreje regelmaessigt og omtrent i et plan (afvigelsen fra dette plan maa ikke overstige ± 0,05 mm i en afstand af 1,6 mm fra skivens omkreds). Rullerne monteres saaledes, at de, naar de er i kontakt med det drejende proeveemne, drejer modsat hinanden og saaledes udoever en tryk- og slibepaavirkning i kurveformede linjer paa en cirkel paa ca. 30 cm² to gange, hver gang proeveemnet drejer én gang.

4.1.2.

Sliberuller (3) med en diameter paa 45 til 50 mm og en tykkelse paa 12,5 mm. De bestaar af et saerligt finpulveriseret slibemateriale paa en gummimasse af middel haardhed. Rullerne skal have en haardhed paa 72 IRHD ± 5 IRHD maalt i fire punkter med lige stor indbyrdes afstand paa slibefladens midterlinje, idet trykket udoeves lodret langs rullens diameter; aflaesning foretages ti sekunder efter udoevelse af tryk.

For at opnaa en helt plan overflade slibes sliberullerne meget langsomt paa et stykke plant glas.

4.1.3.

En lyskilde bestaaende af en gloedelampe, hvis gloedetraad ligger i et volumen af form som et parallelepipedum paa 1,5 mm × 1,5 mm × 3 mm. Spaendingen i paerens gloedetraad skal vaere saaledes, at dens farvetemperatur er 2 856 K ± 50 K. Denne spaending stabiliseres til ± 1/1 000. Maaleapparatet til kontrol af spaendingen skal vaere tilstraekkelig noejagtigt til dette formaal.

4.1.4.

Et optisk system bestaaende af en linse med en braendvidde, f, paa mindst 500 mm og korrigeret for kromatisk aberration. Den fulde linseaabning maa ikke overstige f/20. Afstanden mellem linsen og lyskilden reguleres saaledes, at der opnaas et omtrent parallelt straalebundt.

Der anbringes en blaende til at begraense straalebundtets diameter til 7 mm ± 1 mm. Blaenden anbringes modsat lyskilden i en afstand af 100 mm ± 50 mm fra linsen.

4.1.5.

Et apparat til maaling af det spredte lys (se fig. 5) bestaaende af en fotocelle med en integrationskugle med en diameter paa 200-250 mm; kuglen skal vaere forsynet med ind- og udgangsaabninger for lyset. Indgangsaabningen skal vaere cirkelformet, og dens diameter skal vaere mindst dobbelt saa stor som straalebundtets diameter. Kuglens udgangsaabning skal enten vaere forsynet med en lysfaelde eller en refleksionsmaaler afhaengig af den i 4.4.3 anfoerte fremgangsmaade. Lysfaelden skal absorbere alt lys, naar der ikke befinder sig noget proeveemne i straalebundtets bane.

Straalebundtets akse skal gaa gennem ind- og udgangsaabningernes centrer. Udgangsaabningens diameter, b, skal vaere lig med 2.a tg 4o, hvor a er kuglens diameter.

Fotocellen skal vaere saaledes placeret, at den ikke kan naas af lys, der kommer direkte fra indgangsaabningen eller refleksionsmaaleren.

Integrationskuglens og refleksionsmaalerens indvendige sider skal have praktisk talt lige hoej refleksionsfaktor, og de skal vaere matte og ikke-selektive.

(4) Ruller af denne type fremstilles af Teledyne Taber (USA).

Fotocellens udgangssignal skal vaere lineaert til + 2 % inden for den anvendte lysstyrkeskala. Apparatet skal vaere konstrueret saaledes, at galvanometernaalen ikke giver noget udslag, naar kuglen ikke er oplyst.

Hele apparaturet skal kontrolleres med jaevne mellemrum ved hjaelp af kalibrerede maal for nedsaettelsen af udsynet. Hvis der til maaling af nedsaettelsen af udsynet benyttes andet apparatur eller andre metoder end ovennaevnte apparatur og metoder, korrigeres resultaterne om noedvendigt for at bringe dem i overensstemmelse med de resultater, der opnaas med det ovenfor beskrevne maaleapparatur.

4.2.

Proevebetingelser

- temperatur: 20o C ± 5o C

- tryk: mellem 860 og 1 060 mbar

- relativ luftfugtighed: 60 ± 20 %.

4.3.

Proeveemner

Proeveemnerne skal vaere plane og kvadratiske med en side paa 100 mm, med omtrent plane og parallelle flader og eventuelt med et centralt fastgoerelseshul med en diameter paa 6,4 mm + 0,2/- 0 mm.

4.4.

Fremgangsmaade

Proeven udfoeres paa den side af proeveemnet, der er den laminerede rudes udvendige side, naar denne er monteret paa koeretoejet, og ligeledes paa den indvendige side, hvis denne er af plastmateriale.

4.4.1.

Umiddelbart foer og efter slibning rengoeres proeveemnerne paa foelgende maade:

a) rengoering med en hoerlaerredsklud og rent rindende vand

b) skylning med destilleret eller demineraliseret vand

c) toerring med ilt- eller kvaelstofstroem

d) aftoerring af alle spor af vand ved at gnide let med en fugtig hoerlaerredsklud. Aftoerring kan evt. ske ved at trykke let paa proeveemnerne mellem to hoerlaerredsklude.

Brug af ultralyd boer undgaas. Efter rengoering maa proeveemnerne kun beroeres i kanten, og overfladen skal beskyttes mod beskadigelse og forurening.

4.4.2.

Proeveemnerne konditioneres i mindst 48 timer ved en temperatur paa 20o C ± 5o C og en relativ luftfugtighed paa 60 ± 20 %.

4.4.3.

Proeveemnet anbringes direkte mod integrationskuglens indgangsaabning. Vinklen mellem det lodrette plan paa dets overflade og straalebundtets akse maa ikke vaere stoerre end 8o.

Dernaest foretages foelgende aflaesninger:

Aflaesning

Med proeveemne

Med lysfaelde

Med

refleksionsmaaler

Repraesenteret maengde

T1

Nej

Nej

Ja

Indfaldende lys

T2

Ja

Nej

Ja

Samlet lysmaengde transmitteret af proeveemnet

T3

Nej

Ja

Nej

Spredt lys fra

apparaturet

T4

Ja

Ja

Nej

Spredt lys fra apparaturet

og proeveemnet

Aflaesningerne T1, T2, T3 og T4 gentages med proeveemnet i andre positioner for at bestemme ensartetheden.

Faktoren for den totale transmission beregnes som Tt = T2/T1.

Faktoren for den spredte transmission, Td, beregnes ved hjaelp af formlen:

Td =

T4-T3 (T2/T1)

T1

Nedsaettelsen af udsynet ved diffusion eller af lyset eller af begge beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

Td

Tt

× 100 %.

Den oprindelige nedsaettelse af udsynet paa proeveemnet maales i mindst fire punkter med lige stor indbyrdes afstand ved brug af ovenstaaende formel i den zone, der ikke underkastes afslidning. For hvert proeveemne beregnes gennemsnittet af de opnaaede resultater. I stedet for de fire maalinger kan der opnaas en gennemsnitsvaerdi ved at lade proeveemnet rotere regelmaessigt med en hastighed af 3 omdr./sek. eller mere.

For hver sikkerhedsrude udfoeres tre proever med den samme belastning. Nedsaettelsen af udsynet benyttes som maal for den underliggende afslidning, efter at proeveemnet har vaeret underkastet slidproeven.

Det spredte lys fra den bane, der har vaeret underkastet afslidning, maales ved brug af ovenstaaende formel i fire punkter med lige stor indbyrdes afstand langs denne bane. For hvert proeveemne beregnes gennemsnittet af de opnaaede resultater. I stedet for de fire maalinger kan der opnaas en gennemsnitsvaerdi ved at lade proeveemnet rotere regelmaessigt med en hastighed af 3 omdr./sek. eller mere.

4.5.

Slidproeven udfoeres kun, hvis proevelaboratoriet anser det for noedvendigt ud fra de foreliggende oplysninger.

Bortset fra materialer af plexiglas er det i tilfaelde af aendring af mellemlaeggets eller materialets tykkelse normalt ikke noedvendigt at foretage andre proever.

4.6.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

5.

PROEVE AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR HOEJE TEMPERATURER

5.1.

Fremgangsmaade

Tre kvadratiske proeveemner paa mindst 300 mm×300 mm, der af laboratoriet er udtaget paa henholdsvis tre forruder eller tre andre ruder end forruder, og hvis ene side udgoeres af rudens overkant, opvarmes til 100o C. Denne temperatur holdes i to timer, hvorefter proeveemnerne afkoeles til stuetemperatur. Har sikkerhedsruden to udvendige flader af ikke-organisk materiale, kan proeven udfoeres ved at nedsaenke proeveemnet lodret i kogende vand i et naermere angivet tidsrum, idet utilsigtede varmechok soeges undgaaet. Er proeveemnerne udtaget af en forrude, skal en af kanterne vaere en del af kanten paa forruden.

5.2.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Mellemlaeggets farvning:

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

5.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

5.3.1.

Proeven af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer anses for at give et positivt resultat, hvis der ikke forekommer blaerer eller andre fejl mere end 15 mm fra en ikke-afskaaret kant eller 25 mm fra en afskaaret kant paa proeveemnet eller mere end 10 mm fra eventuelle revner, der maatte opstaa under proeven.

5.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer, hvis én af foelgende betingelser er opfyldt:

5.3.2.1.

Alle proever giver et positivt resultat.

5.3.2.2.

Én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

6.

LYSPAAVIRKNINGSPROEVE

6.1.

Proevemetode

6.1.1

Udstyr

6.1.1.1.

En lyskilde i form af en kviksoelvlampe med middeltryk bestaaende af et kvartsroer, der ikke producerer ozon, og hvis akse er monteret vertikalt. Lampens nominelle dimensioner skal vaere 360 mm for laengden og 9,5 mm for diameteren. Lysbuens laengde skal vaere 300 mm ±4 mm. Lampens tilfoerselseffekt skal vaere 750 W ±50 W. Enhver anden lyskilde med samme virkning som den ovenfor anfoerte lampe kan anvendes. For at kontrollere, at en anden lyskilde har samme virkning, foretages der en sammenligning ved at maale den energimaengde, der udsendes i et spektralbaand fra 300 til 450 Nm, idet alle oevrige boelgelaengder fjernes ved hjaelp af egnede filtre. Den anden lyskilde skal derfor benyttes med disse filtre.

Hvis denne proeve for visse sikkerhedsruders vedkommende ikke paa tilfredsstillende maade svarer til de forhold, hvorunder de benyttes, maa proevebetingelserne tages op til fornyet overvejelse.

6.1.1.2.

En forsyningstransformator og en kondensator, der er i stand til at forsyne lampen (6.1.1.1) med en startspaending paa mindst 1 100 V og en driftsspaending paa 500 V ±50 V.

6.1.1.3.

En anordning, der tjener til at fastholde og dreje proeveemnerne mellem 1 og 5 omdr./min. omkring lyskilden, der er placeret centralt og saaledes, at der sikres en ensartet belysning.

6.1.2.

Proeveemner

6.1.2.1.

Proeveemnernes stoerrelse skal vaere 76 mm×300 mm.

6.1.2.2.

Proeveemnerne udskaeres af laboratoriet i rudernes oeverste del, saaledes at:

- proeveemnernes oeverste kant for andre ruder end forruder er sammenfaldende med rudernes oeverste kant

- proeveemnernes oeverste kant for forruders vedkommende er sammenfaldende med den oeverste graense af den zone, hvori den regelmaessige lystransmission skal kontrolleres og bestemmes i henhold til punkt 9.1.2.2 i dette bilag.

6.1.3.

Fremgangsmaade

Den regelmaessige lystransmissionskoefficient kontrolleres paa tre proeveemner foer belysning i henhold til den fremgangsmaade, der er fastsat i punkt 9.1.1 til 9.1.2 i dette bilag.

En del hvert proeveemne beskyttes mod straalerne, hvorefter proeveemnerne anbringes i proeveapparaturet med laengderetningen parallelt med lampens akse og i en afstand af 230 mm fra denne akse. Proeveemnernes temperatur holdes paa 45o C ±5o C under hele proeven. Den side af hvert proeveemne, der er den udvendige side af ruden paa koeretoejet, anbringes foran lampen. For den i 6.1.1.1 definerede lampetype skal belysningstiden vaere 100 timer.

Efter belysningen maales den regelmaessige lystransmissionskoefficient paa ny paa den belyste flade af hvert proeveemne.

6.1.4.

Hvert proeveemne (i alt tre) udsaettes i henhold til ovennaevnte fremgangsmaade for en lyspaavirkning, der svarer til, at bestraalingen i hvert punkt paa proeveemnet frembringer den samme virkning paa det anvendte mellemlaeg som den, der frembringes af en solbestraaling paa 1 400 W/m² i 100 timer.

6.2.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Glassets farvning:

2

1

Mellemlaeggets farvning

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

6.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

6.3.1.

Lyspaavirkningsproeven anses for at give et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

6.3.1.1.

Den totale lystransmissionskoefficient, idet transmissionen maales i henhold til punkt 9.1.1 og 9.1.2 i dette bilag, falder ikke til under 95 % af vaerdien inden bestraaling og under ingen omstaendigheder under:

6.3.1.1.1.

70 %, naar det drejer sig om andre ruder en forruder, der skal opfylde forskrifterne for foererens synsfelt i alle retninger

6.3.1.1.2.

75 %, naar det drejer sig om forruder i den zone, hvor den regelmaessige transmission skal kontrolleres i henhold til punkt 9.1.2.2 nedenfor.

6.3.1.2.

Der kan ved at undersoege proeveemnet paa hvid baggrund efter bestraaling optraede en let farvning, men der maa ikke forekomme andre fejl.

6.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til lyspaavirkningsproeven, hvis én af foelgende betingelser er opfyldt:

6.3.2.1.

Alle proever giver et positivt resultat.

6.3.2.2.

Én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

7.

LUFTFUGTIGHEDSPROEVE

7.1.

Fremgangsmaade

Tre kvadratiske proeveemner paa mindst 300 mm×300 mm anbringes lodret i to uger i en lukket beholder, hvor temperaturen holdes paa 50o C ±2o C og den relative luftfugtighed paa 95 % ± 4 % (5).

Proeveemnerne forberedes saaledes, at:

- mindst én af proeveemnernes kanter er sammenfaldende med én af rudens oprindelige kanter

- der, hvis fiere proeveemner afproeves paa samme tid, er et passende mellemrum mellem proeveemnerne.

Der traeffes forholdsregler til at forhindre, at kondensat, der dannes paa proevebeholderens vaegge og loft, rammer proeveemnerne.

7.2.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Mellemlaeggets farvning

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

7.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

7.3.1.

Sikkerhedsruden betragtes som tilfredsstillende med hensyn til luftfugtighedsproeven, hvis der ikke observeres nogen vaesentlig aendring mere end 10 mm fra en ikke-afskaaret kant og mere end 15 mm fra en afskaaret kant efter opbevaring i to timer i den omgivende luft, naar det drejer sig om almindelige og behandlede laminerede ruder, og efter opbevaring i 48 timer i den omgivende luft, naar det drejer sig om ruder beklaedt med plastmateriale og ruder af plexiglas.

7.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til luftfugtighedsproeven, hvis én af foelgende betingelser er opfyldt:

7.3.2.1.

Alle proever giver et positivt resultat.

7.3.2.2.

Én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

8.

PROEVE AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR TEMPERATURFORANDRINGER

8.1.

Proevemetode

To proeveemner paa 300 mm×300 mm anbringes i en beholder ved en temperatur paa -40o C ± 5o C i seks timer; de anbringes derefter i fri luft ved en temperatur paa 23o C ± 2o C i en time, eller indtil proeveemnerne har opnaaet en ligevaegtstemperatur. Derefter anbringes de i en luftstroem ved en temperatur paa 72o C ± 2o C i tre timer. Efter paa ny at vaere blevet anbragt i fri luft ved 23o C ± 2o C og afkoelet til denne temperatur underkastes proeveemnerne en undersoegelse.

(6) Disse proevebetingelser udelukker, at der optraeder kondensering paa proeveemnerne.

8.2.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Mellemlaeggets eller plastbeklaedningens farvning:

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

8.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

Proeven af modstandsdygtigheden over for temperaturforandringer anses for at have givet et positivet resultat, hvis proeveemnerne ikke viser tegn paa krakelering, mattering, delaminering eller anden aabenlys forringelse.

9.

OPTISKE EGENSKABER

9.1.

Lystransmissionsproeve

9.1.1.

Udstyr

9.1.1.1.

En lyskilde bestaaende af en gloedelampe, hvis gloedetraad ligger i et volumen af form som et parallelepipedum paa 1,5 mm×1,5 mm×3 mm. Spaendingen i paerens gloedetraad skal vaere saaledes, at dens farvetempertur er 2 856 K ± 50 K. Denne spaending stabiliseres til ± 1/1000. Maaleapparatet til kontrol af spaendingen skal vaere tilstraekkelig noejagtigt til dette formaal.

9.1.1.2.

Et optisk system bestaaende af en linse med en braendvidde, f, paa mindst 500 mm og korrigeret for kromatisk aberration. Den fulde linseaabning maa ikke overstige f/20. Afstanden mellem linsen og lyskilden reguleres saaledes, at der opnaas et omtrent parallelt straalebundt. Der anbringes en blaende til at begraense straalebundtets diameter til 7 mm ± 1 mm. Blaenden anbringes modsat lyskilden i en afstand af 100 mm ± 50 mm fra linsen. Maalepunktet skal ligge midt i straalebundtet.

9.1.1.3.

Maaleapparat

Modtageren skal have en relativ spektralfoelsomhed svarende til CIE's (7) spektralfoelsomhed for det fotopiske syn. Modtagerens foelsomme flade skal vaere daekket af en spreder og skal vaere mindst to gange tvaersnittet af det parallelle straalebundt, som udsendes af det optiske system. Hvis der anvendes en integrationskugle, skal kuglens aabning vaere mindst to gange tvaersnittet af det parallelle straalebundt.

Enheden modtager/maaleapparat skal have en linearitet, der er bedre end 2 % i skalaens nyttedel.

Modtageren skal vaere fokuseret paa straalebundtets akse.

9.1.2.

Fremgangsmaade

Maalesystemets foelsomhed justeres saaledes, at apparatet til maaling af modtagerens reaktion viser 100 skalaenheder, naar sikkerhedsruden ikke er anbragt i lysbanen.

Naar modtageren ikke modtager noget lys, skal apparatet vise 0.

Sikkerhedsruden anbringes i en afstand fra modtageren paa ca. fem gange modtagerens diameter. Sikkerhedsruden anbringes mellem blaenden og modtageren; den retningsindstilles saaledes, at straalebundtets indfaldsvinkel er 0o ± 5o. Den regelmaessige lystransmissionsfaktor maales paa sikkerhedsruden; for hvert af de maalte punkter aflaeses antallet af skalaenheder, n, paa maaleapparatet. Den regelmaessige transmissionskoefficient for det regelmaessige lys ôr er lig med n/100.

9.1.2.1.

Naar det drejer sig om forruder, kan der anvendes to proevemetoder, nemlig enten et proeveemne, der er udskaaret af den mest plane del af forruden, eller et specielt tilvirket kvadratisk stykke, der med hensyn til materiale og tykkelse har samme kendetegn som en forrude, idet maalingerne udfoeres vinkelret paa ruden.

9.1.2.2.

Naar det drejer sig om forruder til koeretoejer i klasse M1, udfoeres proeven i den i bilag II F definerede zone B. For alle andre koeretoejers vedkommende udfoeres proeven i den i punkt 9.2.5.2.3 i dette bilag omtalte zone I.

9.1.3.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Glassets farvning:

1

2

Mellemlaeggets farvning (i laminerede ruder):

1

2

(8) Den Internationale Belysningskommission.

Ikke indlagt

Indlagt

Solskaerm og/eller solfilterfilm

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragning.

9.1.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

9.1.4.1.

Den regelmaessige transmission maalt i henhold til punkt 9.1.2 maa for forruders vedkommende ikke vaere mindre end 75 % og for andre ruder end forruder ikke vaere mindre end 70 %.

9.1.4.2.

Naar det drejer sig om ruder, der er anbragt saaledes, at de ikke har nogen vaesentlig indflydelse paa foererens udsyn (f.eks. glassoltag), kan rudens regelmaessige lystransmissionskoefficient vaere mindre end 70 %. Ruder materiale med en regelmaessig lystransmissionskoefficient paa under 70 % skal maerkes med det yderligere symbol, som er omhandlet i punkt 4.5.2 i bilag II.

9.2.

Proeve af den optiske forvraengning

9.2.1.

Anvendelsesomraade

Den metode, der her specificeres, er en projektionsmetode, hvorved man kan vurdere en sikkerhedsrudes optiske forvraengning.

9.2.1.1.

Definitioner

9.2.1.1.1.

Optisk afboejning: den vinkel, som den tilsyneladende retning danner med den faktiske retning af et punkt set gennem sikkerhedsruden. Denne vinkels vaerdi er en funktion af synskredsens indfaldsvinkel, rudens tykkelse og haeldning og krumningsradius i indfaldspunktet.

9.2.1.1.2.

Optisk forvraengning i retning MM': den algebraiske vinkelafboejningsforskel AEá maalt mellem to punkter M og M' paa rudens overflade med en saadan indbyrdes afstand, at deres projektion i et plan, der gaar vinkelret paa observationsretningen, ligger i en afstand med en fast vaerdi AEx (se fig. 6).

En afboejning mod urets retning betegnes som positiv og en afboejning med urets retning som negativ.

9.2.1.1.3.

Optisk forvraengning i et punkt M: den maksimale optiske forvraengning for alle retninger MM' fra punkt M.

9.2.1.2.

Udstyr

Denne metode bestaar i at projicere et egnet proevemoenster op paa en skaerm gennem den sikkerhedsrude, der underkastes afproevning. Den aendring af det projicerede billedes form, som indfoerelsen af ruden i lysbanen fremkalder, er et maal for den optiske forvraengning. Udstyret bestaar af foelgende dele, der opstilles som vist i fig. 9.

NB: AEa = á1-á2 er den optiske forvraengning i retningen MM'.

AEx = MC er afstanden mellem de to rette linjer, der gaar parallelt med observationsretningen og gennem punkterne M og M'.

9.2.1.2.1.

En projektor af god kvalitet med en punktuel lyskilde med stor lysstyrke og f.eks. foelgende karakteristika:

- braendvidde paa mindst 90 mm

- aabning paa ca. 1/2,5

- 150 W halogenkvartslampe (ved anvendelse uden filter)

- 250 W 3-kvartslampe (ved anvendelse af et groent filter).

Projektionsanordningen er vist skematisk i fig. 7. En blaende med en diameter paa 8 mm anbringes ca. 10 mm fra objektivets linse.

9.2.1.2.2.

Diapositiver (proevemoenstre) bestaaende af f.eks. et moenster af lyse cirkler paa moerk baggrund (se fig. 8.). Diapositiverne skal vaere af hoej kvalitet og med god kontrast, saaledes at der kan udfoeres maalinger med en fejlmargin paa mindre end 5 %. Naar den rude, der skal underkastes afproevning, ikke er opstillet, skal cirklernes dimensioner vaere saaledes, at de, naar de projiceres, danner et moenster af cirkler paa skaermen med diameteren

R1 + R2

R1

AEx med AEx = 4 mm (se fig. 6 og 9).

9.2.1.2.3.

Et stativ, helst af en type, der goer det muligt at bevaege sikkerhedsruden lodret og vandret samt at dreje denne.

9.2.1.2.4.

En kontrolskabelon til maaling af dimensionsaendringer, naar der oenskes en hurtig beregning. En passende form er vist i fig. 10.

9.2.1.3.

Fremgangsmaade

9.2.1.3.1.

Generelt

Sikkerhedsruden anbringes paa stativet (9.2.1.2.3) i den specificerede haeldningsvinkel. Proevediapositivet projiceres gennem den overflade, der skal undersoeges. Ruden drejes og bevaeges horisontalt og vertikalt, saaledes at hele den specificerede overflade undersoeges.

9.2.1.3.2.

Beregning ved hjaelp af en kontrolskabelon

Naar en hurtig beregning med en noejagtighed paa ikke over 20 % er tilstraekkelig, beregnes vaerdien A (se fig. 10) ud fra graensevaerdien AEáL for afboejningsaendringen og vaerdien R2 for afstanden mellem sikkerhedsruden og projektionsskaermen:

A = 0,145 AEáL · R2

Forholdet mellem aendringen i det projicerede billedes diameter, AEd, og aendringen i vinkelafboejningen, AEá, er givet ved formlen:

AEd = 0,29 AEá · R2

hvor

AEd er udtrykt i millimeter

A er udtrykt i millimeter

AEáL er udtrykt i bueminutter

AEá er udtrykt i bueminutter

R2 er udtrykt i meter.

9.2.1.3.3.

Maaling ved hjaelp af fotoelektrisk udstyr

Naar der kraeves en noejagtig maaling med en noejagtighed, der er stoerre end 10 % af graensevaerdien, maales vaerdien AEd paa projektionsaksen, idet vaerdien af det lysende punkts bredde fastsaettes i det punkt, hvor luminansen er 0,5 gange spottens maksimale luminans.

9.2.1.4.

Proeveresultaternes udtryk

Sikkerhedsrudernes optiske forvraengning vurderes ved at maale AEd i hvert punkt af overfladen og i alle retninger med henblik paa at finde det maksimale AEd.

9.2.1.5.

Anden metode

Det er desuden tilladt at benytte schlierenmetoden i stedet for projektionsteknikken, forudsat at noejagtigheden i maalingerne i 9.2.1.3.2 og 9.2.1.3.3 bevares.

9.2.1.6.

Afstanden AEx skal vaere 4 mm.

9.2.1.7.

Forruden skal monteres i den haeldningsvinkel, der svarer til koeretoejets.

9.2.1.8.

Projektionsaksen i vandret plan skal holdes i en position, der er omtrent vinkelret paa forrudens spor i dette plan.

9.2.2.

Maalingerne udfoeres:

9.2.2.1.

paa koeretoejer i klasse M1 dels i zone A indtil koeretoejets midterplan og i den del af forruden, der er symmetrisk paa den foregaaende zone i forhold til koeretoejets midterplan i laengderetningen, og dels i zone B

9.2.2.2.

paa andre koeretoejer i klasse M og N end koeretoejer i klasse M1 i den i punkt 9.2.5.2 i dette bilag definerede zone I.

9.2.2.3.

Koeretoejstype

Proeven skal gentages, hvis forruden skal monteres paa en koeretoejstype, hvis synsfelt fremad afviger fra synsfeltet fremad paa den koeretoejstype, til hvilken forruden allerede er typegodkendt.

9.2.3.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

9.2.3.1.

Materialets art

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

1

1

2

9.2.3.2.

Andre sekundaere kendetegn

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

9.2.4.

Antal proeveemner

Fire proeveemner underkastes afproevning.

9.2.5.

Definition af zoner

9.2.5.1.

Paa forruder til koeretoejer i klasse M1 er zonerne A og B de i bilag II F definerede zoner.

9.2.5.2.

Paa andre koeretoejer i klasse M og N end koeretoejer i klasse M1 defineres zonerne ud fra:

9.2.5.2.1.

et oejenpunkt, der ligger lodret paa foerersaedets R-punkt og i en afstand af 625 mm over dette punkt i det lodrette plan, der ligger parallelt med midterplanet i laengderetningen paa det koeretoej, som forruden er beregnet til at blive monteret paa, og som gaar gennem rattets akse. Dette punkt betegnes 0 i det foelgende

9.2.5.2.2.

en ret linje 0Q, der er den vandrette rette linje, der gaar gennem oejenpunktet 0 og vinkelret paa koeretoejets midterplan i laengderetningen.

9.2.5.2.3.

Zone I - den zone i forruden, der afgraenses af skaeringspunktet mellem forruden og foelgende fire planer:

P1 - et lodret plan, der gaar gennem punktet 0 og danner en vinkel paa 15o til venstre for koeretoejets midterplan i laengderetningen

P2 - et lodret plan, der er symmetrisk med P1 i forhold til koeretoejets midterlinje i laengderetningen.

Er dette ikke muligt (f.eks. hvis der ikke findes et symmetrisk midterplan i laengderetningen), saettes P2 til at vaere P1's symmetriske plan i forhold til koeretoejets laengdeplan gennem punktet 0

P3 - et plan, der indeholder den rette linje 0Q og danner en vinkel paa 10o over det vandrette plan

P4 - et plan, der indeholder den rette linje 0Q og danner en vinkel paa 8o under det vandrette plan.

9.2.6.

Fortolkning af proeveresultaterne

En type forrude betragtes som tilfredsstillende med hensyn til den optiske forvraengning, hvis den optiske forvraengning paa de fire proeveemner, der underkastes afproevning, i hver zone ikke overstiger nedenstaaende maksimumsvaerdier:

Koeretoejets klasse

Zone

Maksimumsvaerdier for den

optiske forvraengning

M1

A - afgraenset i henhold til

punkt 9.2.2.1

2 bueminutter

B

6 bueminutter

Andre koeretoejer i klasse M end M1, samt i klasse N

I

2 bueminutter

9.2.6.1.

Paa koeretoejer i klasse M og N udfoeres der ingen maaling i en 25 mm bred yderzone.

9.2.6.2.

Er forruden todelt, udfoeres der ingen maaling i et felt paa 35 mm fra den kant paa ruden, der kan stoede op til adskillelsesstolpen.

9.2.6.3.

Der tillades en tolerance paa 6 bueminutter i alle dele af zone I eller zone A, der befinder sig mindst 100 mm fra forrudens kant.

9.2.6.4.

Der accepteres lettere afvigelser fra forskrifterne i zone B, forudsat at de lokaliseres og naevnes i proeverapporten.

9.3.

Proeve af sekundaerbilledseparationen

9.3.1.

Anvendelsesomraade

Der anerkendes to proevemetoder:

- proevemetode med maalskive

- proevemetode med kollimator.

Disse proevemetoder kan efter behov anvendes til typegodkendelsesafproevning, kvalitetskontrol eller produktevaluering.

9.3.1.1.

Proeve med maalskive

9.3.1.1.1.

Udstyr

Denne metode bygger paa, at en belyst maalskive undersoeges gennem sikkerhedsruden. Maalskiven kan udformes saaledes, at proeven kan udfoeres efter en enkel metode med »godkendt, ikke godkendt«. Maalskiven skal helst vaere en af foelgende typer:

a) belyst ringformet maalskive, hvis udvendige diameter, D, spaender over en vinkel paa n bueminutter i et punkt beliggende i en afstand af x meter (fig. 11a)

b) belyst maalskive med ring og plet, hvis dimensioner er saadanne, at afstanden fra et punkt beliggende paa kanten af pletten til det punkt, der er naermest ringens indre, D, spaender over en vinkel paa n bueminutter i et punkt beliggende i en afstand af x meter (fig. 11b)

hvor

n = graensevaerdien for sekundaerbilledseparationen

x = afstanden mellem sikkerhedsruden og maalskiven (ikke under 7 m)

D er givet ved formlen: D = X. tgn.

Den belyste maalskive bestaar af en lyskasse med et rumfang paa ca. 300 mm × 300 mm × 150 mm, hvis forside bedst fremstilles af glas beklaedt med uigennemsigtigt sort papir eller med mat sort maling. Kassen skal vaere belyst af en egnet lyskilde. Kassens indre skal vaere daekket af et lag mat hvid maling.

Det kan vaere praktisk at anvende andre former for maalskiver, som f.eks. den i fig. 14 viste. Man kan desuden erstatte maalskiven med en projektionsanordning og undersoege de fremkomne billeder paa en skaerm.

9.3.1.1.2.

Fremgangsmaade

Sikkerhedsruden anbringes med den specificerede haeldningsvinkel paa et stativ, der er indrettet saaledes, at observationen sker i et vandret plan gennem maalskivens centrum.

Observationen af lyskassen skal ske i et moerkt eller halvmoerkt lokale. Hver af sikkerhedsrudens dele undersoeges for ethvert sekundaerbillede i tilknytning til den belyste maalskive. Sikkerhedsruden drejes saaledes, at den rette observationsretning bibeholdes. Der kan benyttes lup til denne undersoegelse.

9.3.1.1.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

Det bestemmes,

- om cirklens primaer- og sekundaerbilleder ved brug af maalskiven (se fig. 11a) adskilles, dvs. om graensevaerdien for n overstiges, eller

- om plettens sekundaerbillede ved brug af maalskiven (se fig. 11b) gaar ud over tangentpunktet med cirklens indre kant, dvs. om graensevaerdien for n overstiges.

1. Paere

2. Kondensator, aabning > 8,6 mm

3. Skaerm af slebet glas, aabning > kondensatorens aabning

4. Farvet filter med centralt hul med diameter & {ÌJ}; 0,3 mm, diameter > 8,6 mm

5. Plade med polarkoordinator, diameter > 8,6 mm

6. Akromatisk linse, f & le; 86 mm, aabning = 10 mm

7. Akromatisk linse, f & le; 86 mm, aabning = 10 mm

8. Sort punkt, diameter & {ÌJ}; 0,3 mm

9. Akromatisk linse, f = 20 mm, aabning & ge; 10 mm

9.3.1.2.

Kollimatorproeve

Om noedvendigt anvendes den i dette punkt beskrevne procedure.

9.3.1.2.1.

Udstyr

Udstyret bestaar af en kollimator og et teleskop og kan udfoeres i henhold til fig. 13. Der kan dog ligeledes anvendes ethvert andet tilsvarende optisk system.

9.3.1.2.2.

Fremgangsmaade

Kollimatoren danner uendelig langt borte et billede af et polarkoordinatsystem med et lysende punkt i centrum (se fig. 14).

I observationsteleskopets braendplan anbringes paa den optiske akse et lille moerkt punkt med en diameter, der er lidt stoerre end det projicerede lysende punkts diameter, hvorved det lysende punkt skjules.

Naar et proeveemne med et sekundaerbillede anbringes mellem teleskopet og kollimatoren er et andet lysende punkt med mindre intensitet synligt paa en vis afstand i centrum af polarkoordinatsystemet. Sekundaerbilledseparationen kan siges at udgoere afstanden mellem de to lysende punkter, der observeres ved hjaelp af observationsteleskopet (se fig. 14). (Afstanden mellem det moerke punkt og det lysende punkt i centrum af polarkoordinatsystemet er den optiske afboejning).

9.3.1.2.3.

Proeveresultaternes udtryk

Sikkerhedsruden undersoeges foerst paa en enkel maade for at bestemme, hvilket omraade der giver det stoerste sekundaerbillede.

Derefter undersoeges dette omraade ved hjaelp af teleskopet under en passende indfaldsvinkel. Til sidst maales den maksimale sekundaerbilledseparation.

9.3.1.3.

Observationsretningen i det vandrette plan skal holdes omtrent vinkelret paa forrudens spor i dette plan.

9.3.2.

Maalingerne udfoeres efter koeretoejsklasse i de i punkt 9.2.2 ovenfor definerede zoner.

9.3.2.1.

Koeretoejstype

Proeven skal gentages, hvis forruden skal monteres paa en koeretoejstype, hvis synsfelt fremad afviger fra synsfeltet fremad paa den koeretoejstype, til hvilken forruden allerede er typegodkendt.

9.3.3.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

9.3.3.1.

Materialets art

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

1

1

2

9.3.3.2.

Andre sekundaere kendetegn

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

9.3.4.

Antal proeveemner

Fire proeveemner underkastes afproevning.

9.3.5.

Fortolkning af proeveresultaterne

En type forrude betragtes som tilfredsstillende med hensyn til sekundaerbilledseparationen, hvis separationen af primaer- og sekundaerbilledet paa de fire proeveemner, der underkastes afproevning, i hver zone ikke overstiger nedenstaaende maksimumsvaerdier:

Koeretoejets klasse

Zone

Maksimumsvaerdier for separationen

af primaer- og sekundaerbilledet

M1

A - afgraenset i henhold til

punkt 9.2.2.1

15 bueminutter

B

25 bueminutter

Andre koeretoejer i klasse M

end M1,

samt i klasse N

I

15 bueminutter

9.3.5.1.

For koeretoejer i klasse M og N foretages der ingen maaling i en 25 mm bred yderzone.

9.3.5.2.

Er forruden todelt, foretages der ingen maaling i et felt paa 35 mm fra den kant paa ruden, der kan stoede op til adskillelsesstolpen.

9.3.5.3.

Der tillades en tolerance paa indtil 25 bueminutter i alle dele af zone I eller zone A, der befinder sig mindst 100 mm fra forrudens kant.

9.3.5.4.

Der accepteres lettere afvigelser fra forskrifterne i zone B, forudsat at de lokaliseres og naevnes i proeverapporten.

9.4.

Farveidentifikation

Hvis en forrude er tonet i de i punkt 9.2.5.1 eller 9.2.5.2 definerede zoner, kontrolleres det paa fire forruder, at nedenstaaende farver kan identificeres:

hvid

selektiv gul

roed

groen

blaa

orangegul.

10.

BRANDBESTANDIGHEDSPROEVE

10.1.

Formaal og anvendelsesomraade

Ved hjaelp af denne metode er det muligt at bestemme den horisontale forbraendingshastighed af de materialer, der benyttes i motorkoeretoejers kabine (varevogne, lastbiler, stationscars, busser), efter at de har vaeret udsat for en lille flamme.

Metoden giver mulighed for at kontrollere materialer og dele af koeretoejers indvendige beklaedning enkeltvis eller i kombination op til en tykkelse af 13 mm. Den benyttes til at vurdere, hvor ensartede forskellige produktionspartier af materialerne er med hensyn til forbraendingsegenskaber.

Eftersom der er stor forskel mellem virkelige situationer i dagligdagen og de noejagtige proevebetingelser for denne metode (anvendelse og retning inden i koeretoejet, brugsvilkaar, flammekilder osv.), kan metoden ikke betragtes som egnet til at vurdere alle forbraendingsegenskaberne paa et virkeligt koeretoej.

10.2.

Definitioner

10.2.1.

Forbraendingshastighed: kvotient for den braendte afstand maalt i henhold til denne metode ved den tid, flammen skal bruge til at gennemloebe denne afstand.

Denne udtrykkes i millimeter pr. minut.

10.2.2.

Kompositmateriale: materiale bestaaende af flere lag materialer, der er ens eller forskellige, og som er sammenpresset ved cementering, limning, beklaedning, svejsning osv.

Hvis enheden frembyder afbrudte flader (f.eks. soem, hyppige svejsepunkter, nitning osv.), som giver mulighed for udtagning af individuelle proever i henhold til punkt 10.5, betragtes materialerne ikke som kompositmaterialer.

10.2.3.

Udsat flade: den flade, der vender ind imod kabinen, naar materialet er monteret paa koeretoejet.

10.3.

Princip

Et proeveemne anbringes vandret paa et U-formet stativ og udsaettes for en flamme med svag energi i 15 sekunder i et forbraendingskammer, idet flammen virker paa proeveemnets frie kant. Proeven giver mulighed for at bestemme, om og i givet fald hvornaar flammen slukkes, samt hvor lang tid det tager for flammen at gennemloebe en maalt afstand.

10.4.

Udstyr

10.4.1.

Et forbraendingskammer (fig. 15), helst af rustfrit staal, med de i fig. 16 anfoerte dimensioner.

Paa kammerets forside er der en ildfast observationsrude, som kan daekke hele forsiden og fungere som adgangsluge.

Kammerets inderside er forsynet med ventilationshuller, og i oversiden er der en udluftningsspraekke, som gaar hele vejen rundt.

Kammeret staar paa fire foedder, der er 10 mm hoeje. Paa en af siderne kan kammeret have en aabning til indfoering af proeveholderen; paa den anden foeres gasslangen ind gennem en aabning. Det smeltede materiale opsamles i en skaal (se fig. 17), der staar paa kammerets bund mellem ventilationshullerne uden at tildaekke disse.

10.4.2.

En proeveholder bestaaende af to U-formede metalplader eller rammer af korrosionsbestandigt materiale. Dimensionerne fremgaar af fig. 18.

Den nederste plade er forsynet med tapper og den oeverste plade med udboringer, der passer hertil, saaledes at proeveemnet kan fastgoeres sikkert. Tapperne fungerer ligeledes som maalepunkter for forbraendingsafstandens begyndelse og afslutning.

Et stativ bestaaende af varmebestandige traade med en diameter paa 0,25 mm, der er udspaendt paa tvaers af proeveholderens nederste plade med mellemrum paa 25 mm (se fig. 19).

Proeveemnets nederste del skal vaere i en afstand af 178 mm over bundpladen. Afstanden mellem proeveholderens kant og kammerets yderste punkt skal vaere 22 mm; afstanden mellem proeveholderens langsgaaende kanter og kammerets sider skal vaere 50 mm (alle dimensioner maalt indvendigt) (se fig. 15 og 16).

10.4.3.

Gasbraender

Den lille flammekilde udgoeres af en bunsenbraender med en indvendig diameter paa 9,5 mm. Braenderen anbringes saaledes i forbraendingskammeret, at dysens centrum befinder sig 19 mm under midten af underkanten paa proeveemnets aabne side (se fig. 16).

10.4.4.

Proevegas

Den gas, der tilfoeres braenderen, skal have en braendvaerdi paa ca. 38 MJ/m³ (f.eks. naturgas).

10.4.5.

Metalkam med en laengde paa mindst 110 mm og syv eller otte taender med afrundet spids for hver 25 mm.

10.4.6.

Kronometer med en noejagtighed paa 0,5 sek.

10.4.7.

Udsugningsskab

Forbraendingskammeret kan anbringes i et laboratorieudsugningsskab, forudsat at udsugningsskabets indvendige rumfang er mindst 20 gange, men hoejst 110 gange stoerre end forbraendingskammerets rumfang, og at ingen af dets dimensioner (hoejde, bredde eller dybde) er 2,5 gange stoerre end én af de to andre.

Foer afproevning maales den vertikale lufthastighed i laboratorieudsugningsskabet 100 mm foran og bagved det sted, hvor forbraendingskammeret taenkes anbragt. Den skal vaere paa mellem 0,10 og 0,30 m/sek. for at undgaa, at operatoeren generes af forbraendingsprodukterne. Der kan anvendes et udsugningsskab med naturlig ventilation med en passende lufthastighed.

10.5.

Proeveemner

10.5.1.

Form og dimensioner

Proeveemnets form og dimensioner fremgaar af fig. 20. Proeveemnets tykkelse skal vaere den samme som tykkelsen af det produkt, der skal underkastes afproevning. Den maa dog ikke vaere stoerre end 13 mm. Hvis proeveemnet goer det muligt, skal tvaersnittet vaere konstant over hele laengden. Hvis et produkts form og dimensioner ikke goer det muligt at udtage en proeve af en bestemt dimension, skal foelgende minimumsdimensioner overholdes:

a) paa proeveemner med en bredde paa mellem 3 og 60 mm skal laengden vaere 356 mm. I dette tilfaelde afproeves materialet over produktets bredde

b) paa proeveemner med en bredde paa mellem 60 og 100 mm skal laengden vaere mindst 138 mm. I dette tilfaelde svarer den mulige forbraendingsafstand til proeveemnets laengde, idet maalingen begynder ved foerste maalepunkt

c) proeveemner med en bredde paa under 60 mm og en laengde paa under 356 mm samt proeveemner med en bredde paa mellem 60 og 100 mm og en laengde paa under 138 mm og proeveemner med en bredde paa under 3 mm kan ikke afproeves ved hjaelp af denne metode.

10.5.2.

Proeveudtagning

Der skal udtages mindst fem proever af det materiale, der skal underkastes afproevning. Naar det drejer sig om materialer med forskellige forbraendingshastigheder alt efter materialets retning (hvilket konstateres i indledende forsoeg), skal de fem (eller flere) proeveemner udtages og anbringes i proeveapparaturet saaledes, at det bliver muligt at maale den hoejeste forbraendingshastighed. Naar materialet leveres afskaaret i bestemte bredder, skal der afskaeres en laengde paa mindst 500 mm over hele bredden. Proeverne udtages af emnet i en afstand af mindst 100 mm fra materialets kant og med lige store mellemrum.

Proeverne skal udtages paa samme maade paa de faerdige produkter, hvis produktets form tillader det. Hvis produktets tykkelse er stoerre end 13 mm, skal den reduceres til 13 mm ved en mekanisk metode paa den modsatte side af den, der vender ind mod kabinen.

Kompositmaterialer (se 10.2.2) skal afproeves som et ensartet stykke.

I tilfaelde af flere lag af forskellige materialer, der ikke betragtes som kompositmaterialer, skal hvert enkelt lag i en dybde af 13 mm fra den side, der vender ind mod kabinen, afproeves saerskilt.

10.5.3.

Konditionering

Proeveemnerne opbevares i mindst 24 timer og hoejst syv dage ved en temperatur paa 23o C ± 2o C og en relativ luftfugtighed paa 50 ± 5 % og skal forblive under disse betingelser indtil afproevningstidspunktet.

10.6.

Fremgangsmaade

10.6.1.

Proeveemner med lodden eller polstret overflade anbringes paa en plan flade og redes to gange mod luven med kammen (10.4.5).

10.6.2.

Proeveemnerne anbringes i proeveholderen (10.4.2) saaledes, at den udsatte side vendes nedad i retning af flammen.

10.6.3.

Gasflammen indstilles til en hoejde af 38 mm ved hjaelp af maerket paa kammeret, idet braenderens luftindtag er lukket. For at stabiliseres skal flammen braende mindst et minut, inden proeverne indledes.

10.6.4.

Proeveholderen skubbes ind i forbraendingskammeret, saaledes at proeveemnets ende udsaettes for flammen, og gastilfoerslen afbrydes 15 sekunder senere.

10.6.5.

Maalingen af forbraendingstiden paabegyndes i det oejeblik, hvor flammen passerer det foerste maalepunkt. Der foretages observationer af flammens udbredelse paa den side, der braender hurtigst (over- eller underside).

10.6.6.

Maalingen af forbraendingstiden afsluttes, naar flammen naar det sidste maalepunkt, eller naar flammen slukkes, inden den naar dette punkt. Hvis flammen ikke naar det sidste maalepunkt, maales den braendte afstand indtil det punkt, hvor flammen slukkes. Den braendte afstand er den oploeste del af proeveemnet, der er oedelagt udvendigt og indvendigt af forbraendingen.

10.6.7.

Hvis proeveemnet ikke antaendes, eller hvis det ikke fortsaetter med at braende, efter at braenderen er slukket, eller hvis flammen slukkes, inden den naar det foerste maalepunkt, saaledes at det ikke er muligt at maale forbraendingens varighed, anfoeres det i proeverapporten, at forbraendingshastigheden er 0 mm/minut.

10.6.8.

Under en serie proever eller ved gentagne proever skal man sikre sig, at forbraendingskammeret og proeveholderen har en maksimumstemperatur paa 30o C, inden afproevningen indledes.

10.7.

Beregninger

Forbraendingshastigheden, B, i millimeter pr. minut er givet ved formlen:

B =

s

t

× 60

hvor:

s = laengden i millimeter af den braendte afstand

t = forbraendingens varighed i sekunder for afstanden s.

10.8.

Vanskelighedsindseks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

10.9.

Fortolkning af proeveresultaterne

Sikkerhedsruder beklaedt med plastmateriale (punkt 2.3 i bilag I) og sikkerhedsruder af plexiglas (punkt 2.4 i bilag I) betragtes som tilfredsstillende med hensyn til brandbestandighedsproeven, hvis forbraendingshastigheden ikke overstiger 250 mm/minut.

11.

PROEVE AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR KEMISKE STOFFER

11.1.

Kemiske stoffer, der skal anvendes

11.1.1.

Ikke-slibende saebeoploesning: 1 vaegtprocent kaliumoleat i afioniseret vand

11.1.2.

Vinduespudsemiddel: vandig oploesning af isopropanol og dipropylenglycolmonomethylether, hver i en koncentration paa mellem 5 og 10 vaegtprocent, og af ammoniumhydroxid i en koncentration paa mellem 1 og 5 vaegtprocent.

11.1.3.

Ikke-fortyndet denatureret alkohol: 1 volumendel methylalkohol i 10 volumendele ethylalkohol

11.1.4.

Referencebenzin: blanding af 50 volumenprocent toluen, 30 volumenprocent 2.3.4-trimethylpentan, 15 volumenprocent 2.4.4-trimethyl-1-penten og 5 volumenprocent ethylalkohol

11.1.5.

Referencekerosen: blanding af 50 volumenprocent n-oktan og 50 volumenprocent n-decan.

11.2.

Proevemetode

To proeveemner paa 180 mm×25 mm underkastes afproevning med hver af de i punkt 11.1 ovenfor anfoerte kemiske stoffer, idet der benyttes et nyt proeveemne til hver proeve og hvert produkt.

Foer hver proeve rengoeres proeveemnerne efter fabrikantens forskrifter og konditioneres i 48 timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C og en relativ luftfugtighed paa 50 ± 5 %. Disse betingelser bibeholdes under proeverne.

Proeveemnerne nedsaenkes fuldstaendigt i proevevaesken, holdes nedsaenket i et minut, traekkes op og toerres straks med en ren, absorberende bomuldsklud.

11.3.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Mellemlaeggets eller plastbeklaedningens farvning:

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

11.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

11.4.1.

Proeven af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer anses for at give et positivt resultat, hvis proeveemnet ikke viser tegn paa bloedgoering, klaebrighed, overfladekrakeleringer eller tilsyneladende tab af gennemsigtighed.

11.4.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer, hvis én af foelgende betingelser er opfyldt:

11.4.2.1.

Alle proever giver et positivt resultat.

11.4.2.2.

Én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

BILAG II B

FORRUDER AF ALMINDELIGT LAMINERET GLAS 1.

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af almindeligt lamineret glas anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

form og dimensioner

Forruder af almindeligt lamineret glas betragtes om en integreret del af en gruppe i forbindelse med proeverne af de mekaniske egenskaber og af vind- og vejrbestandigheden.

1.1.3.

antallet af glaslag

1.1.4.

forrudens nominelle tykkelse »e«, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 n mm af den nominelle vaerdi, hvor n er antallet af glaslag

1.1.5.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes nominelle tykkelse

1.1.6.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes art og type (f.eks. PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale).

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

mellemlaegget eller mellemlaeggenes farvning (farveloest eller tonet, helt eller delvis)

1.2.3.

glassets farvning (farveloest eller tonet)

1.2.4.

om der er indlagt ledere eller ej

1.2.5.

om der forefindes solfilterfilm eller ej.

2.

GENERELT

2.1.

Proeverne af forruder af almindeligt lamineret glas med undtagelse af proeven med attraphoved (punkt 3.2) og proeven af de optiske egenskaber udfoeres paa plane proeveemner, som enten er udskaaret af eksisterende ruder eller specielt fremstillet til formaalet. I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse.

2.2.

Foer hver proeve opbevares proeveemnerne i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

3.2.

Proeve med attraphoved paa en hel forrude

3.2.1.

Antal proeveemner

Fire proeveeksemplarer fra den produktionsserie af ruder, der har den mindste udfoldede flade, og fire proeveeksemplarer fra den produktionsserie af ruder, der har den stoerste udfoldede flade, alle udvalgt i henhold til bestemmelserne i bilag II E, underkastes afproevning.

3.2.2.

Proevemetode

3.2.2.1.

Den metode, der skal anvendes, skal vaere den i punkt 3.3.2 i bilag II A beskrevne.

3.2.2.2.

Faldhoejden skal vaere 1,5 m + 0/-5 mm.

3.2.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.2.3.1.

Denne proeve anses for at give et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.2.3.1.1.

proeveemnet knuses, idet der opstaar en raekke cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet; de naermeste revner maa hoejst befinde sig 80 mm fra anslagspunktet

3.2.3.1.2.

glaslagene skal fortsat klaebe fast til plastmellemlaegget. Det tillades, at der optraeder en eller flere loesrivninger med en bredde paa under 4 mm paa hver side af revnen uden for en cirkel med en diameter paa 60 mm med centrum i anslagspunktet.

3.2.3.1.3.

Paa anslagssiden:

3.2.3.1.3.1.

mellemlaegget maa ikke blotlaegges over en flade, der er stoerre end 20 cm²

3.2.3.1.3.2.

der tillades en loesrivning af mellemlaegget i en laengde af 35 mm.

3.2.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.2.3.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.2.3.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

3.3.

Proeve med attraphoved paa plane proeveemner.

3.3.1.

Antal proeveemner

Seks plane proeveemner med dimensionerne 1 100 mm + 5/- 2 mm × 500 mm + 5/- 2 mm underkastes afproevning.

3.3.2.

Proevemetode

3.3.2.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3.3.1 i bilag II A beskrevne.

3.3.2.2.

Faldhoejden er 4 m + 25/- 0 mm.

3.3.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.3.3.1.

Denne proeve anses for at give et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.3.3.1.1.

proeveemnet boejes og knuses, idet der opstaar en raekke cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet

3.3.3.1.2.

der tillades loesrivninger af mellemlaegget, men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.3.3.1.3.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.3.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.3.3.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.3.3.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.

AFPROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED

4.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

4.2.

Slagproeve med en kugle paa 2 260 g

4.2.1.

Antal proeveemner

Fire kvadratiske proeveemner med sider paa 300 mm + 10/- 0 mm underkastes afproevning.

4.2.2.

Proevemetode

4.2.2.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 2.2 i bilag II A beskrevne.

4.2.2.2.

Faldhoejden (fra kuglens underside til proeveemnets overside) skal vaere 4 m + 25/- 0 mm.

4.2.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

4.2.3.1.

Proeven anses for at give et positivt resultat, hvis kuglen ikke gaar igennem ruden i op til fem sekunder efter anslagsoejeblikket.

4.2.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til slagproeven med en kugle paa 2 260 g, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

4.2.3.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

4.2.3.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.3.

Slagproeve med en kugle paa 227 g

4.3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

4.3.2.

Antal proeveemner

Tyve kvadratiske proeveemner med sider paa 300 mm ±0 mm underkastes afproevning.

4.3.3.

Proevemetode

4.3.3.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 2.1 i bilag II A beskrevne. Ti proeveemner underkastes afproevning ved en temperatur paa +40o C ± 2o C og ti ved en temperatur paa -20o C ± 2o C.

4.3.3.2.

Faldhoejden efter de forskellige rudetykkelser og de loesrevne glassplinters masse er anfoert i tabellen nedenfor:

Proeveemnets tykkelse

+40o C

-20o C

Faldhoejde

Tilladt maksimumsmasse af

glassplinter

Faldhoejde

Tilladt maksimumsmasse af

glassplinter

mm

m (*)

g

m (*)

g

e & ge; 4,5

4,5 < e & ge; 5,5

5,5 < e & ge; 6,5

e > 6,5

9

10

11

12

12

15

20

25

8,5

9

9,5

10

12

15

20

25

(*) Der tillades en tolerance paa +25/-0 mm i faldhoejden.

4.3.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

4.3.4.1.

Proeven anses for at give et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

- kuglen gaar ikke igennem proeveemnet

- proeveemnet knuses ikke i flere stykker

- hvis mellemlaegget ikke loesriver sig, overstiger vaegten af de glassplinter, der loesriver sig fra den side af glasset, der vender modsat anslagssiden, ikke de i punkt 4.3.2.2 anfoerte relevante vaerdier.

4.3.4.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til slagproeven med en kugle paa 227 g, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

4.3.4.2.1.

mindst otte proever ved hver af de specificerede proevetemperaturer giver et positivt resultat

4.3.4.2.2.

mere end to proever ved hver af de specificerede proevetemperaturer giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

5.

AFPROEVNING AF VIND- OG VEJRBESTANDIGHEDEN

5.1.

Slidproeve

5.1.1.

Vanskelighedsindeks og proevemetode

Forskrifterne i punkt 4 i bilag II A finder anvendelse, idet proeven gennemloeber 1 000 proevecykler.

5.1.2.

Fortolkning af proeveresultaterne

Sikkerhedsruden betragtes som tilfredsstillende med hensyn til sildproeven, hvis lysspredningen som foelge af afslidning af proeveemnet ikke overstiger 2 %.

5.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

Forskrifterne i punkt 5 i bilag II A finder anvendelse.

5.3.

Lyspaavirkningsproeve

5.3.1.

Generel forskrift

Denne proeve udfoeres kun, hvis laboratoriet finder det noedvendigt ud fra de foreliggende oplysninger om mellemlaegget.

5.3.2.

Forskrifterne i punkt 6 i bilag II A finder anvendelse.

5.4.

Luftfugtighedsproeve

Forskrifterne i punkt 7 i bilag II A finder anvendelse.

6.

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i punkt 9 i bilag II A om de optiske egenskaber finder anvendelse paa hver type forrude.

BILAG II C

FORRUDER AF BEHANDLET LAMINERET GLAS 1.

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af behandlet lamineret glas anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst et af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

form og dimensioner

Forruder af behandlet lamineret glas betragtes om en del af en gruppe i forbindelse med brud- og splintringsproeven samt afproevningen af de mekaniske egenskaber og af vind- og vejrbestandigheden.

1.1.3.

antallet af glaslag

1.1.4.

forrudens nominelle tykkelse »e«, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 n mm af den nominelle vaerdi, hvor n er antallet af glaslag

1.1.5.

den specialbehandling, som et eller flere glaslag maatte vaere blevet underkastet

1.1.6.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes nominelle tykkelse

1.1.7.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes art og type (f. eks. PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale).

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

mellemlaegget eller mellemlaeggenes farvning (farveloest eller tonet, helt eller delvis)

1.2.3.

glassets farvning (farveloest eller tonet)

1.2.4.

om der er indlagt ledere eller ej

1.2.5.

om der forefindes solfilterfilm eller ej.

2.

GENERELT

2.1.

Paa forruder af behandlet lamineret glas udfoeres proeven med attraphoved og afproevningen af de optiske egenskaber paa proeveeksemplarer og/eller plane proeveemner, der er specielt fremstillet til formaalet. Proeveemnerne skal i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse.

2.2.

Foer hver proeve opbevares proeveemnerne i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

3.

FORESKREVNE PROEVER

Forruder af behandlet lamineret glas underkastes:

3.1.

de i bilag II B foreskrevne proever for forruder af almindeligt lamineret glas

3.2.

den i punkt 4 nedenfor beskrevne brud- og splintringsproeve.

4.

BRUD- OG SPLINTRINGSPROEVE

4.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskelighedsindeks

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

2

1

1

4.2.

Antal proeveemner eller proeveeksemplarer

Ét proeveeksemplar pr. anslagspunkt eller ét proeveemne paa 1 100 mm × 500 mm +5/-2 mm underkastes afproevning.

4.3.

Proevemetode

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 1 i bilag II-A beskrevne.

4.4.

Anslagspunkt(er)

Ruden skal rammes paa hvert af de behandlede glaslaag uden for proeveemnets centrum.

4.5.

Fortolkning af proeveresultaterne

4.5.1.

For hvert anslagspunkt anses brud- og splintringsproeven for at have givet et positivt resultat, hvis det samlede areal af de af glassplinterne, der er stoerre end eller lig med 2 cm², er lig med mindst 15 % af arealet af et udsynsrektangel, der er mindst 20 cm hoejt og 50 cm bredt.

4.5.1.1.

For proeveeksemplarer

4.5.1.1.1.

For koeretoejer i klasse M1 befinder centrum af rektanglet sig i en cirkel med en radius paa 10 cm med centrum i projektionen af midten af segmentet V1 V2.

4.5.1.1.2.

For andre koeretoejer i klasse M og N end koeretoejer i klasse M1 befinder centrum af rektanglet sig i en cirkel med en radius paa 10 cm med centrum i projektionen af punktet 0.

4.5.1.1.3.

Ovennaevnte rektangels hoejde kan reduceres til 15 cm, naar det drejer sig om forruder, der er under 44 cm hoeje, og hvis monteringsvinkel er mindre en 15o i forhold til det lodrette plan; udsynet skal vaere lig med 10 % af det tilsvarende rektangels areal.

4.5.1.2.

For proeveemner befinder centrum af rektanglet sig paa proeveemnets stoerste akse i en afstand af 450 mm fra en af kanterne.

4.5.2.

Det eller de proeveeksemplarer eller det eller de proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til brud- og splintringsproeven, hvis én af foelgende betingelser er opfyldt:

4.5.2.1.

for hvert anslagspunkt giver proeven et positivt resultat

4.5.2.2.

efter at proeven er blevet gentaget paa en ny serie af fire proeveemner for hvert anslagspunkt, i hvilket den i foerste omgang gav et negativt resultat, giver de fire nye proever, der udfoeres i de samme anslagspunkter, alle et positivt resultat.

BILAG II D

FORRUDER AF PLEXIGLAS 1.

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af plexiglas anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

form og dimensioner

Forruder af plexiglas betragtes som en integreret del af en gruppe i forbindelse med afproevningen af den mekaniske modstandsdygtighed, af vind- og vejrbestandigheden, af modstandsdygtigheden over for temperaturforandringer og af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer.

1.1.3.

antallet af plastlag

1.1.4.

forrudens nominelle tykkelse »e«, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 mm

1.1.5.

glaslagets nominelle tykkelse

1.1.6.

den nominelle tykkelse af det eller de plastlag, der fungerer som mellemlaeg

1.1.7.

art og type af det eller de plastlag, der fungerer som mellemlaeg (f.eks. PVB eller andet), og af plastlaget paa den indvendige side

1.1.8.

enhver specialbehandling, som ruden maatte vaere blevet underkastet.

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

plastlagets eller plastlagenes farvning (farveloest eller tonet, helt eller delvis)

1.2.3.

glassets farvning (farveloest eller tonet)

1.2.4.

om der er indlagt ledere eller ej

1.2.5.

om der forefindes solfilterfilm eller ej.

2.

GENERELT

2.1.

Proeverne af forruder af plexiglas med undtagelse af proeven med attraphoved (punkt 3.2) og afproevningen af de optiske egenskaber udfoeres paa plane proeveemner, som enten er udskaaret af eksisterende ruder eller specielt fremstillet til formaalet. I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse.

2.2.

Foer hver proeve opbevares proeveemnerne i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

3.2.

Proeve med attraphoved paa en hel forrude

3.2.1.

Antal proeveemner

Fire proeveeksemplarer fra den produktionsserie af ruder, der har den mindste udfoldede flade, og fire proeveeksemplarer fra den produktionsserie af ruder, der har den stoerste udfoldede flade, alle udvalgt i henhold til bestemmelserne i bilag II E, underkastes afproevning.

3.2.2.

Proevemetode

3.2.2.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3.3.2 i bilag II A beskrevne.

3.2.2.2.

Faldhoejden skal vaere 1,5 m + 0/- 5 mm.

3.2.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.2.3.1.

Denne proeve anses for at have givet et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.2.3.1.1.

glaslaget knuses, idet der opstaar en raekke cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet; de naermeste revner maa hoejst befinde sig 80 mm fra anslagspunktet

3.2.3.1.2.

glaslaget skal fortsat klaebe fast til plastmellemlaegget. Det tillades, at der optraeder en eller flere loesrivninger med en bredde paa under 4 mm paa hver side af revnen uden for en cirkel med en diameter paa 60 mm med centrum i anslagspunktet.

3.2.3.1.3.

der tillades en loesrivning af mellemlaegget i en laengde af 35 mm paa anslagssiden.

3.2.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.2.3.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.2.3.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

3.3.

Proeve med attraphoved paa plane proeveemner.

3.3.1.

Antal proeveemner

Seks plane proeveemner med dimensionerne 1 100 mm + 5/- 2 mm × 500 mm + 5/- 2 mm underkastes afproevning.

3.3.2.

Proevemetode

3.3.2.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3.3.1 i bilag II A beskrevne.

3.3.2.2.

Faldhoejden skal vaere 4 mm + 25/- 0 mm.

3.3.3.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.3.3.1.

Denne proeve anses for at have givet et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.3.3.1.1.

glaslaget boejes og knuses, idet der opstaar en raekke cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet

3.3.3.1.2.

der tillades loesrivninger af mellemlaegget, men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.3.3.1.3.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.3.3.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.3.3.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.3.3.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.

AFPROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED

4.1.

Med hensyn til vanskelighedsindeks, proevemetode og fortolkning af proeveresultaterne finder forskrifterne i punkt 4 i bilag II B anvendelse.

4.2.

Tredje betingelse i punkt 4.3.4.1 i bilag II B finder dog ikke anvendelse.

5.

AFPROEVNING AF VIND- OG VEJRBESTANDIGHEDEN

5.1.

Slidproeve

5.1.1.

Slidproeve paa den udvendige side

5.1.1.1.

Forskrifterne i punkt 5.1 i bilag II B finder anvendelse.

5.1.2.

Slidproeve paa den indvendige side

5.1.2.1.

Forskrifterne i punkt 2 i bilag II K finder anvendelse.

5.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

Forskrifterne i punkt 5 i bilag II A finder anvendelse.

5.3.

Lyspaavirkningsproeve

Forskrifterne i punkt 6 i bilag II A finder anvendelse.

5.4.

Luftfugtighedsproeve

Forskrifterne i punkt 7 i bilag II A finder anvendelse.

5.5.

Proeve af modstandsdygtigheden over for temperaturforandringer

Forskrifterne i punkt 8 i bilag II A finder anvendelse.

6.

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i punkt 9 i bilag II A om de optiske egenskaber finder anvendelse paa hver type forrude.

7.

BRANDBESTANDIGHEDSPROEVE

Forskrifterne i punkt 10 i bilag II A finder anvendelse.

8.

AFPROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i punkt 11 i bilag II A finder anvendelse.

BILAG II E

GRUPPERING AF FORRUDER TIL BRUG VED AFPROEVNING MED HENBLIK PAA EOEF-TYPEGODKENDELSE 1.

FOELGENDE ASPEKTER AF FORRUDER TAGES I BETRAGTNING

1.1.

den udfoldede flade

1.2.

segmenthoejden

1.3.

krumningen.

2.

EN GRUPPE BESTAAR AF EN TYKKELSESKATEGORI

3.

KLASSIFICERINGEN SKER I STIGENDE RAEKKEFOELGE EFTER DEN UDFOLDEDE FLADES STOERRELSE

Udvaelgelsen sker blandt de fem stoerste og de fem mindste efter foelgende pointtildeling:

1 til den stoerste 1 til den mindste

2 til den umiddelbart under 1 2 til den umiddelbart over 1

3 til den umiddelbart under 2 3 til den umiddelbart over 2

4 til den umiddelbart under 3 4 til den umiddelbart over 3

5 til den umiddelbart under 4 5 til den umiddelbart over 4

4.

POINTTILDELINGEN FOR SEGMENTHOEJDER ER FOELGENDE I HVER AF DE TO SERIER, DER ER DEFINERET I PUNKT 3

1 til den stoerste segmenthoejde

2 til den umiddelbart under

3 til den umiddelbart under den foregaaende vaerdi osv.

5.

POINTTILDELINGEN FOR KRUMNINGSVAERDIER ER FOELGENDE I HVER AF DE TO SERIER, DER ER DEFINERET I PUNKT 3

1 til den mindste krumning

2 til den krumning, der ligger umiddelbart over

3 til den krumning, der ligger umiddelbart over den foregaaende krumning osv.

6.

POINTENE SAMMENTAELLES FOR HVER FORRUDE I DE TO SERIER, DER ER DEFINERET I PUNKT 3

6.1.

Den forrude blandt de fem stoerste og den forrude blandt de fem mindste, der har den mindste total, underkastes de i bilag II B, II C, II D og II K fastsatte komplette proever.

6.2.

De oevrige forruder i samme serie underkastes den afproevning til kontrol af de optiske egenskaber, der er fastsat i punkt 9 i bilag II A.

7.

Forruder, hvis parametre med hensyn til form og/eller krumning afviger betydeligt fra de ekstreme tilfaelde i den udvalgte gruppe, kan ligeledes underkastes afproevning, hvis den tekniske tjeneste, der foretager afproevningerne, finder, at disse parametre indebaerer risiko for betydelige negative virkninger.

8.

Afgraensningen af gruppen fastsaettes i forhold til forrudernes udfoldede flade. Hvis en forrude, der fremstilles til typegodkendelse for en givet type, har en udfoldet flade, der ikke svarer til den fastsatte afgraensning og/eller har en betydelig stoerre segmenthoejde eller en betydelig mindre krumning, skal den betragtes som tilhoerende en ny type og underkastes supplerende afproevning, hvis den tekniske tjeneste finder det teknisk paakraevet ud fra de foreliggende oplysninger om produktet og det anvendte materiale.

9.

Hvis indehaveren af en typegodkendelse senere fremstiller en anden forrudemodel i en allerede typegodkendt tykkelseskategori:

9.1.

kontrolleres det, om den kan omfattes af de fem stoerste eller de fem mindste, der er udtaget til typegodkendelse i den paagaeldende gruppe

9.2.

foretages pointtildelingen paa ny efter den i punkt 3, 4 og 5 beskrevne fremgangsmaade.

9.3.

Hvis summen af de point, der tildeles en forrude, der senere klassificeres blandt de fem stoerste eller de fem mindste:

9.3.1.

er den laveste, underkastes den foelgende proever:

9.3.1.1.

Forruder af almindeligt lamineret glas eller beklaedt med plastmateriale eller af plexiglas:

9.3.1.1.1.

proeven med attraphoved

9.3.1.1.2.

proeven af den optiske forvraengning

9.3.1.1.3.

proeven af sekundaerbilledseparationen

9.3.1.1.4.

lystransmissionsproeven.

9.3.1.2.

Forruder af behandlet lamineret glas: de i punkt 9.3.1.1.1, 9.3.1.1.2, 9.3.1.1.3 og 9.3.1.1.4 ovenfor foreskrevne proever samt brud- og splintringsproeven i henhold til punkt 4 i bilag II C.

9.3.2.

I modsat fald udfoeres kun den i punkt 9 i bilag II A fastsatte afproevning til kontrol af de optiske egenskaber.

BILAG II F

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF AFPROEVNINGSZONERNE PAA FORRUDER TIL KOERETOEJER I KLASSE M1 I FORHOLD TIL V-PUNKTERNE 1.

V-PUNKTERNES POSITION

1.1.

V-punkternes position er angivet i XYZ-koordinater i forhold til R-punktet (se bilag II G) i det tredimensionale referencesystem i tabel 1 og 2.

1.2

I tabel 1 er anfoert basiskoordinaterne for en haeldningsvinkel i ryglaenet paa 25o. Koordinaternes positive retning er angivet i fig. 3 i dette bilag.

TABEL 1

V-punkt

X

Y

Z

V1

V2

68 mm

68 mm

-5 mm

-5 mm

665 mm

589 mm

1.3.

Korrektion for andre haeldningsvinkler i ryglaenet end 25o

1.3.1.

I tabel 2 er anfoert de korrektioner, der skal foretages i X- og Y-koordinaterne for hvert V-punkt, naar ryglaenets haeldningsvinkel afviger fra 25o. Koordinaternes positive retning er angivet i fig. 3 i dette bilag.

TABEL 2

Ryglaenets

haeldningsvinkel (o)

Vandrette

koordinater

X

Lodrette

koordinater

Z

Ryglaenets

haeldningsvinkel (o)

Vandrette

koordinater

X

Lodrette

koordinater

Z

5

-186 mm

28 mm

23

- 17 mm

5 mm

6

-176 mm

27 mm

24

- 9 mm

2 mm

7

-167 mm

27 mm

25

0 mm

0 mm

8

-157 mm

26 mm

26

9 mm

- 3 mm

9

-147 mm

26 mm

27

17 mm

- 5 mm

10

-137 mm

25 mm

28

26 mm

- 8 mm

11

-128 mm

24 mm

29

34 mm

-11 mm

12

-118 mm

23 mm

30

43 mm

-14 mm

13

-109 mm

22 mm

31

51 mm

-17 mm

14

- 99 mm

21 mm

32

59 mm

-21 mm

15

- 90 mm

20 mm

33

67 mm

-24 mm

16

- 81 mm

18 mm

34

76 mm

-28 mm

17

- 71 mm

17 mm

35

84 mm

-31 mm

18

- 62 mm

15 mm

36

92 mm

-35 mm

19

- 53 mm

13 mm

37

100 mm

-39 mm

20

- 44 mm

11 mm

38

107 mm

-43 mm

21

- 35 mm

9 mm

39

115 mm

-47 mm

22

- 26 mm

7 mm

40

123 mm

-52 mm

2.

AFPROEVNINGSZONER

2.1.

Der bestemmes to afproevningszoner ud fra V-punkterne.

2.2.

Afproevningszone A er den zone af den tilsyneladende udvendige side af forruden, der afgraenses af foelgende fire planer ud fra V-punkterne i fremadgaaende retning (se fig. 1):

- et lodret plan, der gaar gennem V1 og V2 og danner en vinkel paa 13o med X's akse mod venstre paa venstrestyrede koeretoejer og mod hoejre paa hoejrestyrede koeretoejer

- et plan parallelt med Y's akse, der gaar gennem V1 og opad danner en vinkel paa 3o med X's akse

- et plan parallelt med Y's akse, der gaar gennem V2 og nedad danner en vinkel paa 1o med X's akse

- et lodret plan, der gaar gennem V1 og V2 og danner en vinkel paa 20o med X's akse mod hoejre paa venstrestyrede koeretoejer og mod venstre paa hoejrestyrede koeretoejer.

2.3.

Afproevningszone B er den zone af den udvendige side af forruden, der befinder sig mere end 25 mm fra sidekanten af den gennemsigtige flade og afgraenses af skaeringspunktet mellem den udvendige side af forruden og foelgende fire planer (se fig. 2):

- et plan, der er rettet 7o opad i forhold til X's akse og gaar gennem V1 og parallelt med Y's akse

- et plan, der er rettet 5o nedad i forhold til X's akse og gaar gennem V2 og parallelt med Y's akse

- et lodret plan, der gaar gennem V1 og V2 og danner en vinkel paa 17o med X's akse mod venstre paa venstrestyrede koeretoejer og mod hoejre paa hoejrestyrede koeretoejer

- et plan, der er symmetrisk med det foregaaende plan i forhold til koeretoejets midterplan i laengderetningen.

BILAG II G

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET OG DEN FAKTISKE TORSOVINKEL VED SIDDEPLADSERNE I KOERETOEJER Se bilag III til direktiv 77/649/EOEF (¹), aendret ved direktiv 90/630/EOEF (²)

(¹) EFT nr. L 267 af 19. 10. 1977, s. 1.

(²) EFT nr. L 341 af 6. 12. 1990, s. 20.

BILAG II H

RUDER AF GLAS MED ENSARTET HAERDNING 1.

DEFINITION AF TYPEN

Ruder af glas med ensartet haerdning anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

haerdningens art (termisk eller kemisk)

1.1.3.

form; der skelnes mellem to kategorier:

1.1.3.1.

plane ruder

1.1.3.2.

plane og buede ruder

1.1.4.

den tykkelseskategori, hvori den nominelle tykkelse »e« befinder sig, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 mm:

kategori I: e & {Ì9}; 3,5 mm,

kategori II: 3,5 mm < e & {Ì9}; 4,5 mm,

kategori III: 4,5 mm < e & {Ì9}; 6,5 mm,

kategori IV: 6,5 mm < e.

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

farvning (farveloest eller tonet)

1.2.3.

om der er indlagt ledere eller ej.

2.

BRUD- OG SPLINTRINGSPROEVE

2.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskelighedsindeks

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

2

1

1

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

2.2.

Udvaelgelse af proeveemner

2.2.1.

Til proeverne udvaelges proeveemner fra hver form- og tykkelseskategori, der er vanskelige at fremstille, efter foelgende kriterier:

2.2.1.1.

For plane ruders vedkommende fremstilles to serier proeveemner med:

2.2.1.1.1.

den stoerste udfoldede flade

2.2.1.1.2.

den mindste vinkel mellem to hosliggende sider.

2.2.1.2.

For plane og buede ruders vedkommende fremstilles tre serier proeveemner med:

2.2.1.2.1.

den stoerste udfoldede flade

2.2.1.2.2.

den mindste vinkel mellem to hosliggende sider

2.2.1.2.3.

den stoerste segmenthoejde.

2.2.2.

Proever, der udfoeres paa proeveemner med den stoerste overflade S, anses som gaeldende for alle andre overflader paa under S + 5 %.

2.2.3.

Hvis de proeveemner, der fremstilles, har en vinkel ã paa under 30o, anses proeverne som gaeldende for alle ruder med en vinkel paa over ã -5o.

Hvis de proeveemner, der fremstilles, har en vinkel ã paa over eller lig med 30o, anses proeverne som gaeldende for alle ruder med en vinkel paa over eller lig med 30o.

2.2.4.

Hvis segmenthoejden h paa de proeveemner, der fremstilles, er stoerre end 100 mm, anses proeverne som gaeldende for alle ruder med en segmenthoejde paa under h + 30 mm.

Hvis segmenthoejden paa de proeveemner, der fremstilles, er mindre end eller lig med 100 mm, anses proeverne som gaeldende for alle ruder med en segmenthoejde paa mindre end eller lig med 100 mm.

2.3.

Antal proeveemner pr. serie

Antallet af proeveemner i hver gruppe er foelgende i forhold til den i punkt 1.1.3 ovenfor definerede formkategori:

Rudens art

Antal proeveemner

Plan (to serier)

Plan og buet (tre serier)

4

5

2.4.

Proevemetode

2.4.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 1 i bilag II A beskrevne.

2.5.

Anslagspunkter (se bilag II M, fig. 2).

2.5.1.

For plane ruder og buede ruder er de anslagspunkter, der er vist i henholdsvis fig. 2 a) og 2 b) i bilag II M og fig. 2 c) i bilag II M, foelgende:

punkt 1: 3 cm fra rudens kanter i den del, hvor omkredsens krumningsradius er mindst

punkt 2: 3 cm fra den ene af medianernes kant, idet den side af ruden, der evt. har klippemaerker, skal vaelges

punkt 3: rudens geometriske centrum

punkt 4: alene for buede ruders vedkommende: dette punkt vaelges paa den laengste median i den del af ruden, hvor krumningsradius er mindst.

2.5.2.

Der udfoeres kun én proeve for hvert foreskrevet anslagspunkt.

2.6.

Fortolkning af proeveresultaterne

2.6.1.

En proeve anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, hvis splintringen opfylder foelgende betingelser:

2.6.1.1.

antallet af glassplinter i hvert kvadrat paa 5 cm × 5 cm er ikke under 40 og ikke over 400, eller 450, naar det drejer sig om ruder med en tykkelse paa ikke over 3,5 mm

2.6.1.2.

til brug for denne beregning regnes glassplinter paa en af kvadratets sider for halve

2.6.1.3.

splintringen kontrolleres ikke i et 2 cm bredt felt i hele proeveemnernes omkreds, som er rudens indfatning, og heller ikke i en radius paa 7,5 cm omkring anslagspunktet

2.1.6.4.

glassplinter med en overflade paa over 3 cm² medregnes ikke undtagen i de i punkt 2.6.1.3 definerede dele af ruden

2.6.1.5.

visse aflange glassplinter medregnes, forudsat at:

- kanterne ikke er knivskarpe

- glassplinterne, hvis de naar ud til rudens kant, ikke danner en vinkel med denne paa over 45o

- og forudsat at, undtagen i tilfaelde, hvor bestemmelserne i punkt 2.6.6.2 nedenfor finder anvendelse, laengden ikke er over 7,5 cm.

2.6.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til brud- og splintringsproeven, hvis mindst én af foelgende betingelser er opfyldt:

2.6.2.1.

alle proever i de i punkt 2.5.1 foreskrevne anslagspunkter giver et positivt resultat

2.6.2.2.

én proeve ud af de proever, der er blevet udfoert i de i punkt 2.5.1 foreskrevne anslagspunkter, giver et negativt resultat med afvigelser, der ikke overstiger nedenstaaende graenser:

- hoejst otte glassplinter med en laengde paa mellem 6 og 7,5 cm

- hoejst fire glassplinter med en laengde paa mellem 7,5 og 10 cm

og gentages paa et nyt proeveemne i henhold til forskrifterne i punkt 2.6.1 eller viser afvigelser, der ligger inden for ovennaevnte graenser

2.6.2.3.

to proever ud af de proever, der er blevet udfoert i de i punkt 2.5.1 foreskrevne anslagspunkter, giver et negativt resultat med afvigelser, der ikke overstiger de i punkt 2.6.2.2 anfoerte graenser, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.6.1, eller der er ikke mere end to proeveemner i den nye serie, der viser afvigelser, der ligger inden for de i punkt 2.6.2.2 anfoerte graenser.

2.6.3.

Hvis der konstateres afvigelser af ovennaevnte art, skal de anfoeres i proeverapporten, og fotografier af de paagaeldende dele af ruden vedlaegges denne.

3.

AFPROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED

3.1.

Slagproeve med en kugle paa 227 g

3.1.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskelighedsindeks

Farvning

Vanskelighedsindeks

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

2

1

1

Farveloest

Tonet

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning.

3.1.2.

Antal proeveemner

Seks proeveemner for hver af de i punkt 1.1.4 ovenfor definerede tykkelseskategorier underkastes afproevning.

3.1.3.

Proevemetode

3.1.3.1.

Den proevemetode, der skal anvendes, er den i punkt 2.1 i bilag II A beskrevne.

3.1.3.2

Faldhoejden (fra kuglens underside til proeveemnets overside) skal vaere den i nedenstaaende tabel angivne hoejde i forhold til rudens tykkelse:

Rudens nominelle tykkelse (e)

Faldhoejde

e & {Ì9}; 3,5 mm

3,5 mm < e

2,0 m + 5/-0 mm

3.1.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.1.4.1.

Proeven anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, hvis proeveemnet ikke gaar i stykker.

3.1.4.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til den mekaniske modstandsdygtighed, hvis mindst én af foelgende betingelser er opfyldt:

3.1.4.2.1.

hoejst én proeve giver et negativt resultat

3.1.4.2.2.

to proever giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie paa seks proeveemner giver et positivt resultat.

4.

OPTISKE EGENSKABER

4.1.

Forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A om den regelmaessige lystransmissionskoefficient er gaeldende. Rudemateriale med en regelmaessig lystransmissionskoefficient paa under 70 % skal maerkes med det yderligere symbol i punkt 4.5.2 i bilag II.

BILAG II I

ANDRE RUDER AF LAMINERET GLAS END FORRUDER 1.

DEFINITION AF TYPEN

Andre ruder af lamineret glas end forruder anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

den tykkelseskategori for ruden, hvori den nominelle tykkelse »e« befinder sig, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 n mm, hvor »n« er antallet af glaslag:

- kategori I: < e & ge; 5 mm

- kategori II: 5,5 mm < e & ge; 6,5 mm

- kategori III: 6,5 mm < e

1.1.3.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes nominelle tykkelse

1.1.4.

mellemlaeggets eller mellemlaeggenes art og type (f.eks. PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale)

1.1.5.

enhver specialbehandling, som et af glaslagene maatte vaere blevet underkastet.

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

mellemlaeggets farvning (farveloest eller tonet, helt eller delvis)

1.2.3.

glassets farvning (farveloest eller tonet).

2.

GENERELT

2.1.

Proeverne af andre ruder af lamineret glas end forruder udfoeres paa plane proeveemner, som enten er udskaaret af eksisterende ruder eller specielt fremstillet til formaalet. I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede ruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse.

2.2.

Foer hver proeve opbevares proeveemnerne i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

2.3.

En rude, der fremstilles til typegodkendelse, anses for at opfylde forskrifterne i dette bilag, hvis den har samme opbygning som en forrude, som allerede er blevet typegodkendt i henhold til bestemmelserne i bilag II B, bilag II C eller bilag II K.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

3.2.

Antal proeveemner

Seks flade proeveemner, der maaler 1 100 mm×500 mm (+25/-0 mm), underkastes afproevning.

3.3.

Proevemetode

3.3.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3 i bilag II A beskrevne.

3.3.2.

Faldhoejden skal vaere 1,5 m +0/-5 mm.

3.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.4.1.

Denne proeve anses for at give et tilfredsstillende resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.4.1.1.

proeveemnet boejes og knuses, idet der opstaar en raekke cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet

3.4.1.2.

der tillades loesrivning af mellemlaegget, men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.4.1.3.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.4.2.

En serie proeveemner, der underkastes afproevning, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.4.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.4.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.

AFPROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED - SLAGPROEVE MED EN KUGLE PAA 227 G

4.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

4.2.

Antal proeveemner

Fire plane kvadratiske proeveemner med sider paa 300 mm×300 mm (+10/-0 mm) underkastes afproevning.

4.3.

Proevemetode

4.3.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 2.1 i bilag II A beskrevne.

4.3.2.

Faldhoejden (fra kuglens underside til proeveemnets overside) er anfoert i nedenstaaende tabel i forhold til den nominelle tykkelse:

Nominel tykkelse

Faldhoejde

e & ge; 5,5 mm

5,5 mm & ge; e & ge; 6,5 mm

6,5 mm & ge; e

5 m

6 m

7 m

aa

+25/-0 mm

4.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

4.4.1.

Proeven anses for at give et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

- kuglen gaar ikke igennem proeveemnet

- proeveemnet knuses ikke i flere stykker

- den samlede vaegt af de faa stykker, der kan dannes paa den modsatte side af anslagspunktet, overstiger ikke 15 g.

4.4.2.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til den mekaniske modstandsdygtighed, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

4.4.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

4.4.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

5.

AFPROEVNING AF VIND- OG VEJRBESTANDIGHEDEN

5.1.

Slidproeve

5.1.1.

Vanskelighedsindeks og proevemetode

Forskrifterne i punkt 4 i bilag II A finder anvendelse, idet proeven gennemloeber 1 000 proevecykler.

5.1.2.

Fortolkning af proeveresultaterne

Sikkerhedsruden betragtes som tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden over for slid, hvis lysspredningen som foelge af afslidning af proeveemnet ikke overstiger 2 %.

5.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

Forskrifterne i punkt 5 i bilag II A finder anvendelse.

5.3.

Lyspaavirkningsproeve

5.3.1.

Generel forskrift

Denne proeve udfoeres kun, hvis laboratoriet finder det noedvendigt ud fra de foreliggende oplysninger om mellemlaegget.

5.3.2.

Forskrifterne i punkt 6 i bilag II A finder anvendelse.

5.4.

Luftfugtighedsproeve

Forskrifterne i punkt 7 i bilag II A finder anvendelse.

6.

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A om den regelmaessige lystransmissionskoefficient er gaeldende. Rudemateriale med en regelmaessig lystransmissionskoefficient paa under 70 % skal maerkes med det yderligere symbol i punkt 4.5.2 i bilag II.

BILAG II J

ANDRE RUDER AF PLEXIGLAS END FORRUDER 1.

DEFINITION AF TYPEN

Andre ruder af plexiglas end forruder anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn:

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

den tykkelseskategori, hvori den nominelle tykkelse »e« befinder sig, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 mm:

- kategori I: e & ge; 3,5 mm

- kategori II: 3,5 mm < e & ge; 4,5 mm

- kategori III: 4,5 mm < e

1.1.3.

den nominelle tykkelse af det eller de plastlag, der fungerer som mellemlaeg

1.1.4.

rudens nominelle tykkelse

1.1.5.

typen af det eller de plastlag, der fungerer som mellemlaeg (f.eks. PVB eller andet plastmateriale), og af det plastlag, der sidder paa den indvendige side

1.1.6.

enhver specialbehandling, som glaslaget maatte vaere blevet underkastet.

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas)

1.2.2.

farvningen, hel eller delvis, af alle plastlag (farveloest eller tonet)

1.2.3.

glassets farvning (farveloest eller tonet)

2.

GENERELT

2.1.

Proeverne af andre ruder af plexiglas end forruder udfoeres paa plane proeveemner, som enten er udskaaret af eksisterende ruder eller specielt fremstillet til formaalet. I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede ruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse.

2.2.

Foer hver proeve opbevares proeveemnerne af plexiglas i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

2.3.

En rude, der fremstilles til typegodkendelse, anses for at opfylde forskrifterne i dette bilag, hvis den har samme opbygning som en forrude, som allerede er blevet typegodkendt i henhold til bestemmelserne i bilag II D.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

3.2.

Antal proeveemner

Seks plane proeveemner, der maaler 1 100 mm × 500 mm (+ 5 mm/- 2 mm) underkastes afproevning.

3.3.

Proevemetode

3.3.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3 i bilag II A beskrevne.

3.3.2.

Faldhoejden skal vaere 1,50 m + 0 mm/- 5 mm.

3.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.4.1.

Denne proeve anses for at have givet et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.4.1.1.

glaslaget knuses, idet der opstaar adskillige revner

3.4.1.2.

der tillades loesrivning af mellemlaegget, men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.4.1.3.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.4.2.

En serie proeveemner, der underkastes afproevning, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.4.2.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.4.2.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.

AFPROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED - SLAGPROEVE MED EN KUGLE PAA 227 G

4.1.

Forskrifterne i punkt 4 i bilag II I finder anvendelse med undtagelse af tabellen i punkt 4.3.2, som erstattes af nedenstaaende tabel:

Nominel tykkelse

Faldhoejde

e & ge; 3,5 mm

3,5 mm & ge; e & ge; 4,5 mm

e > 4,5 mm

5 m

6 m

7 m

aa

+25 mm/-0 mm

4.2.

Forskrifterne i punkt 4.4.1.2 i bilag II I finder dog ikke anvendelse.

5.

AFPROEVNING AF VIND- OG VEJRBESTANDIGHEDEN

5.1.

Slidproeve

5.1.1.

Slidproeve paa den udvendige side

Forskrifterne i punkt 5.1 i bilag II I finder anvendelse.

5.1.2.

Slidproeve paa den indvendige side

Forskrifterne i punkt 2.1 i bilag II K finder anvendelse.

5.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

Forskrifterne i punkt 5 i bilag II A finder anvendelse.

5.3.

Lyspaavirkningsproeve

Forskrifterne i punkt 6 i bilag II A finder anvendelse.

5.4.

Luftfugtighedsproeve

Forskrifterne i punkt 7 i bilag II A finder anvendelse.

5.5.

Proeve af modstandsdygtigheden over for temperaturforandringer

Forskrifterne i punkt 8 i bilag II A finder anvendelse.

6.

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A om den regelmaessige lystransmissionskoefficient er gaeldende. Rudemateriale med en regelmaessig lystransmissionskoefficient paa under 70 % skal maerkes med det yderligere symbol i punkt 4.5.2 i bilag II.

7.

BRANDBESTANDIGHEDSPROEVE

Forskrifterne i punkt 10 i bilag II A finder anvendelse.

8.

AFPROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i punkt 11 i bilag II A finder anvendelse.

BILAG II K

SIKKERHEDSRUDER BEKLAEDT MED PLASTMATERIALE (paa den indvendige side) 1.

DEFINITION AF TYPEN

Materialerne til sikkerhedsruder som defineret i bilag II B, II C, II H og II I skal, hvis de paa den indvendige side er beklaedt med et lag plastmateriale, vaere i overensstemmelse med nedenstaaende forskrifter, som supplerer forskrifterne i de relevante bilag.

2.

SLIDPROEVE

2.1.

Vanskelighedsindeks og proevemetode

Plastbeklaedningen underkastes afproevning i henhold til forskrifterne i punkt 4 i bilag II A gennem 100 proevecykler.

2.2.

Fortolkning af proeveresultaterne

Plastbeklaedningen betragtes som tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden over for slid, hvis lysspredningen som foelge af afslidning af proeveemnet ikke overstiger 4 %.

3.

LUFTFUGTIGHEDSPROEVE

3.1.

Sikkerhedsruder af haerdet glas og beklaedt med plastmateriale underkastes en luftfugtighedsproeve.

3.2.

Forskrifterne i punkt 7 i bilag II A finder anvendelse.

4.

AFPROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR TEMPERATURFORANDRINGER

Forskrifterne i punkt 8 i bilag II A finder anvendelse.

5.

BRANDBESTANDIGHEDSPROEVE

Forskrifterne i punkt 10 i bilag II A finder anvendelse.

6.

AFPROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i punkt 1 i bilag II A finder anvendelse.

BILAG II L

DOBBELTRUDER 1.

DEFINITION AF TYPEN

Dobbeltruder anses for at tilhoere forskellige typer, hvis de er forskellige med hensyn til mindst ét af nedenstaaende primaere eller sekundaere kendetegn.

1.1.

De primaere kendetegn er:

1.1.1.

fabriks- eller varemaerke

1.1.2.

dobbeltrudens opbygning (symmetrisk, asymmetrisk)

1.1.3.

typen af hver enkelt rude som defineret i punkt 1 i bilag II H, II I eller II J

1.1.4.

den nominelle bredde af mellemrummet mellem de to ruder

1.1.5.

fastgoerelsesmaaden (organisk, glas-glas eller glas-metal).

1.2.

De sekundaere kendetegn er:

1.2.1.

de sekundaere kendetegn for hver enkelt rude som defineret i punkt 1.2 i bilag II H, II I og II J.

2.

GENERELT

2.1.

Hver enkelt rude i dobbeltruden skal dels typegodkendes og dels opfylde kravene i det for den paagaeldende rude relevante bilag (II H, II I eller II J).

2.2.

Proever, der udfoeres paa dobbeltruder med en nominel mellemrumsbredde paa e, anses for at gaelde for alle dobbeltruder, der har de samme kendetegn og en nominel mellemrumsbredde paa e ± 3 mm. Ansoegeren kan dog fremstille det proeveemne, der har det mindste mellemrum, og det, der har det stoerste mellemrum, til typegodkendelse.

2.3.

Naar det drejer sig om dobbeltruder med mindst én rude af lamineret glas eller af plexiglas, opbevares proeveemnerne inden afproevning i mindst fire timer ved en temperatur paa 23o C ± 2o C. Proeverne udfoeres, saa snart proeveemnerne tages ud af den beholder, hvori de opbevares.

3.

PROEVE MED ATTRAPHOVED

3.1.

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning.

3.2.

Antal proeveemner

Seks proeveemner paa 1 100 mm × 500 mm (+ 5/- 2 mm) underkastes afproevning for hver tykkelseskategori af hver enkelt af de ruder, dobbeltruden er opbygget af, og for hver af de i punkt 1.1.4 ovenfor anfoerte mellemrumsbredder.

3.3.

Proevemetode

3.3.1.

Den metode, der skal anvendes, er den i punkt 3 i bilag II A beskrevne.

3.3.2.

Faldhoejden skal vaere 1,5 mm + 0/- 5 mm.

3.3.3.

Hvis det drejer sig om en asymmetrisk dobbeltrude, udfoeres der tre proever paa den ene flade og tre proever paa den anden.

3.4.

Fortolkning af proeveresultaterne

3.4.1.

Dobbeltrude bestaaende af to ruder af glas med ensartet haerdning:

Proeven anses for at have givet et positivt resultat, hvis de to dele knuses.

3.4.2.

Dobbeltrude bestaaende af ruder af lamineret glas og/eller af plexiglas undtagen forruder:

Proeven anses for at have givet et positivt resultat, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

3.4.2.1.

proeveemnets to dele boejes og knuses, idet der opstaar adskillige cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet

3.4.2.2.

der tillades loesrivninger af mellemlaegget (eller mellemlaeggene), men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.4.2.3.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.4.3.

Dobbeltrude bestaaende af en rude af glas med ensartet haerdning og en rude af lamineret glas eller af plexiglas undtagen forruder:

3.4.3.1.

ruden af haerdet glas knuses

3.4.3.2.

ruden af lamineret glas eller af plexiglas boejes og knuses, idet der opstaar adskillige cirkelformede revner, hvis centrum omtrent er anslagspunktet

3.4.3.3.

der tillades loesrivninger af mellemlaegget (eller mellemlaeggene), men attraphovedet maa ikke gaa igennem proeveemnet

3.4.3.4.

ingen stoerre glassplinter loesriver sig fra mellemlaegget.

3.4.4.

En serie proeveemner, der fremstilles til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med attraphoved, hvis én af foelgende to betingelser er opfyldt:

3.4.4.1.

alle proever giver et positivt resultat

3.4.4.2.

én proeve giver et negativt resultat, men en ny serie proever paa en ny serie proeveemner giver et positivt resultat.

4.

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A om den regelmaessige lystransmissionskoefficient er gaeldende. Rudemateriale med en regelmaessig lystransmissionskoefficient paa under 70 % skal maerkes med det yderligere symbol i punkt 4.5.2 i bilag II.

BILAG II M

MAALING AF SEGMENTHOEJDEN OG ANSLAGSPUNKTERNES PLACERING

BILAG II N

EKSEMPLER PAA EOEF-TYPEGODKENDELSESMAERKER (Se punkt 4.7 i bilag II)

BILAG II O

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 1.

DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved:

1.1.

produkttype: alle ruder med de samme primaere kendetegn

1.2.

tykkelsesklasse: alle ruder, hvis forskellige dele har samme tykkelse inden for de tilladte tolerancer

1.3.

produktionsenhed: alle produktionsmidler til fremstilling af en eller flere rudetyper, der er samlet paa ét og samme produktionssted; den kan omfatte flere produktionslinjer

1.4.

skift: en produktionsperiode paa den samme produktionslinje i loebet af en arbejdsdag

1.5.

produktionsperiode: en periode uden afbrydelse med produktion af samme produktionslinje

1.6.

Ps: antallet af ruder af samme produkttype fremstillet af samme skift

1.7.

Pr: antallet af ruder af samme produkttype fremstillet i loebet af en produktionsperide.

2.

AFPROEVNING

Ruderne underkastes foelgende proever:

2.1.

Ruder af glas med ensartet haerdning

2.1.1.

Brud- og splintringsproeve i henhold til forskrifterne i punkt 2 i bilag II H.

2.1.2.

Lystransmissionsmaaling i henhold til forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A.

2.2.

Forruder af almindeligt lamineret glas og forruder af plexiglas

2.2.1.

Proeve med attraphoved i henhold til forskrifterne i punkt 3 i bilag II B.

2.2.2.

Slagproeve med en kugle paa 2 260 g i henhold til forskrifterne i punkt 4.2 i bilag II B og punkt 2.2 i bilag II A.

2.2.3.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer i henhold til forskrifterne i punkt 5 i bilag II A.

2.2.4.

Lystransmissionsmaaling i henhold til forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A.

2.2.5.

Proeve af den optiske forvraengning i henhold til forskrifterne i punkt 9.2 i bilag II A.

2.2.6.

Proeve af sekundaerbilledseparationen i henhold til forskrifterne i punkt 9.3 i bilag II A.

2.2.7.

Udelukkende for forruder af plexiglas

2.2.7.1.

Slidproeve i henhold til forskrifterne i punkt 2.1 i bilag II K.

2.2.7.2.

Luftfugtighedsproeve i henhold til forskrifterne i punkt 3 i bilag II K.

2.2.7.3.

Proeve af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer i henhold til forskrifterne i punkt 11 i bilag II A.

2.3.

Andre ruder af almindeligt lamineret glas og af plexiglas end forruder

2.3.1.

Slagproeve med en kugle paa 227 g i henhold til forskrifterne i punkt 4 i bilag II I.

2.3.2.

Proeve af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer i henhold til forskrifterne i punkt 5 i bilag II A.

2.3.3.

Lystransmissionsmaaling i henhold til forskrifterne i punkt 9.1 i bilag II A.

2.3.4.

Udelukkende for ruder af plexiglas

2.3.4.1.

Slidproeve i henhold til forskrifterne i punkt 2.1 i bilag II K.

2.3.4.2.

Luftfugtighedsproeve i henhold til forskrifterne i punkt 3 i bilag II K.

2.3.4.3.

Proeve af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer i henhold til forskrifterne i punkt 11 i bilag II A.

2.3.5.

Ovenstaaende betingelser anses for at vaere opfyldt, hvis de tilsvarende proever er blevet udfoert paa en forrude med samme opbygning.

2.4.

Forruder af behandlet lamineret glas

2.4.1.

Ud over de i punkt 2.2 ovenfor i dette bilag anfoerte proever udfoeres en brud- og splintringsproeve i henhold til forskrifterne i punkt 4 i bilag II C.

2.5.

Ruder beklaedt med plastmateriale

Ud over de i de forskellige punkter i dette bilag anfoerte proever udfoeres foelgende proever:

2.5.1.

Slidproeve i henhold til forskrifterne i punkt 2.1 i bilag II K.

2.5.2.

Luftfugtighedsproeve i henhold til forskrifterne i punkt 3 i bilag II K.

2.5.3.

Proeve af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer i henhold til forskrifterne i punkt 11 i bilag II A.

2.6.

Dobbeltruder

Der udfoeres de proever, der er fastsat i dette bilag for hver af de ruder, der indgaar i dobbeltruden, med samme frekvens og samme krav.

3.

AFPROEVNINGSFREKVENS OG PROEVERESULTATER

3.1.

Brud- og splintringsproeve

3.1.1.

Proever

3.1.1.1.

Der udfoeres en indledende serie proever med et brud i hvert af de i dette direktiv foreskrevne anslagspunkter med fotografisk registrering ved hver ny rudetypes produktionsstart med henblik paa at bestemme det stoerste brudpunkt.

3.1.1.2.

I loebet af produktionsperioden udfoeres en kontrolproeve i det i punkt 3.1.1.1 fastsatte brudpunkt.

3.1.1.3.

Ved hver produktionsperiodes begyndelse eller efter en farveaendring udfoeres en kontrolproeve.

3.1.1.4.

I loebet af produktionsperioden udfoeres kontrolproever med foelgende minimumsfrekvens:

Ruder af glas med

ensartet haerdning

Forruder af behandlet

lamineret glas

Pr & ge; 500: én pr. skift

Pr > 500: to pr. skift

0,1 % pr. type

3.1.1.5.

Ved produktionsperiodens afslutning udfoeres en kontrolproeve paa en af de sidst fremstillede ruder.

3.1.1.6.

Hvis Pr 20, udfoeres kun en enkelt brud- og splintringsproeve pr. produktionsperiode.

3.1.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes, ikke mindst de resultater, der ikke registreres fotografisk.

Desuden tages der en fotografisk kontaktkopi pr. skift, undtagen hvis Pr & ge; 500; i hvilket tilfaelde der tages en enkelt fotografisk kontaktkopi pr. produktionsperiode.

3.2.

Proeve med attraphoved

3.2.1.

Proever

Kontrollen udfoeres paa en proeve svarende til mindst 0,5 % af en produktionslinjes dagsproduktion af laminerede forruder, dog hoejst 15 forruder pr. dag.

Valget af proeveemner skal vaere repraesentativt for produktionen af de forskellige typer forruder.

Efter aftale med den administrative myndighed kan disse proever erstattes af slagproeven med en kugle paa 2 260 g (se punkt 3.3 nedenfor). Under alle omstaendigheder skal proeven med attraphoved udfoeres paa mindst to proeveemner pr. tykkelsesklasse pr. aar.

3.2.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.3.

Slagproeve med en kugle paa 2 260 g

3.3.1.

Proever

Kontrollen udfoeres mindst én gang pr. maaned og pr. tykkelsesklasse.

3.3.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.4.

Slagproeve med en kugle paa 227 g

3.4.1

Proever

Proeveemnerne udskaeres af proeveeksemplarer. Af praktiske hensyn kan proeverne dog udfoeres paa faerdige produkter eller en del af disse produkter.

Kontrollen udfoeres paa en proeve svarende til mindst 0,5 % af produktionen pr. skift, dog hoejst 10 proever pr. dag.

3.4.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.5.

Afproevning af modstandsdygtigheden over for hoeje temperaturer

3.5.1.

Proever

Proeveemnerne udskaeres af proeveeksemplarer. Af praktiske hensyn kan proeverne udfoeres paa faerdige produkter eller paa en del af disse produkter. Sidstnaevnte udvaelges saaledes, at alle mellemlaeggene underkastes afproevning i forhold til deres anvendelse.

Kontrollen udfoeres paa mindst tre proeveeksemplarer af dagsproduktionen pr. farve mellemlaeg.

3.5.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.6.

Lystransmission

3.6.1.

Proever

Repraesentative proeveeksemplarer af faerdige tonede produkter underkastes denne afproevning.

Kontrollen udfoeres mindst ved hver produktionsperiodes begyndelse, hvis en aendring af rudens kendetegn har indflydelse paa proeveresultatet.

Afproevningen udfoeres ikke paa ruder, hvis regelmaessige lystransmission maalt ved typegodkendelsen er lig med eller stoerre end 80 % for forruders vedkommende og 75 % for andre ruder end forruders vedkommende, og heller ikke paa ruder med symbolet V (se punkt 4.5.2 i bilag II).

Naar det drejer sig om ruder af haerdet glas, kan glasleverandoeren i stedet for afproevning fremlaegge en attest, hvori det attesteres, at ruderne opfylder ovenstaaende forskrifter.

3.6.2.

Proeveresultater

Lystransmissionsvaerdien skal registreres. Naar det drejer sig om forruder med solskaerm eller solfilterfilm, skal det endvidere ved hjaelp af de i punkt 2.2.1.2.2.4 i bilag II naevnte tegninger kontrolleres, at disse felter ligger uden for zone B eller zone i afhaengigt af, hvilken koeretoejsklasse forruden er beregnet til at blive monteret paa.

3.7.

Optisk forvraengning og sekundaerbilledseparation

3.7.1.

Proever

Hver forrude undersoeges for fejl. Desuden foretages der ved hjaelp af de i dette direktiv foreskrevne metoder eller andre metoder, der giver tilsvarende resultater, maalinger i de forskellige synszoner med foelgende minimumsfrekvens:

- enten, hvis Ps & ge; 200, ét proeveeksemplar pr. skift

- eller, hvis Ps > 200, to proeveeksemplarer pr. skift

- eller 1 % af hele produktionen, idet de udtagne proeveeksemplarer skal vaere repraesentative for hele produktionen.

3.7.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.8.

Slidproeve

3.8.1.

Proever

Kun ruder beklaedt med plastmateriale og ruder af plexiglas underkastes denne afproevning. Kontrollen udfoeres mindst én gang pr. maaned og pr. type plastbeklaedningsmateriale eller pr. type materiale, der fungerer som mellemlaeg.

3.8.2.

Proeveresultater

Maalingen af lysspredningen skal optegnes.

3.9.

Luftfugtighedsproeve

3.9.1.

Proever

Kun ruder beklaedt med plastmateriale og ruder af plexiglas underkastes denne afproevning. Kontrollen udfoeres mindst én gang pr. maaned og pr. type plastbeklaedningsmateriale eller pr. type materiale, der fungerer som mellemlaeg.

3.9.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

3.10.

Afproevning af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer

3.10.1.

Proever

Kun ruder beklaedt med plastmateriale og ruder af plexiglas underkastes denne afproevning. Kontrollen udfoeres mindst én gang pr. maaned og pr. type plastbeklaedningsmateriale eller pr. type materiale, der fungerer som mellemlaeg.

3.10.2.

Proeveresultater

Alle proeveresultater skal optegnes.

BILAG II P

MEDDELELSE VEDROERENDE EOEF-TYPEGODKENDELSE, UDVIDELSE, NAEGTELSE ELLER INDDRAGELSE AF EOEF-TYPEGODKENDELSE SAMT ENDELIGT OPHOER AF PRODUKTIONEN AF EN TYPE SIKKERHEDSRUDE (¹)

(Stoerste format: A4 (210 mm × 297 mm))

Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

"1. Sikkerhedsrudens klasse: .

"2. Beskrivelse af ruden: se tillaeg 1, 2, 3, 4, 5, 6 (²) samt, for forruders vedkommende, fortegnelsen i henhold til tillaeg 7.

"3. Fabriks- eller varemaerke: .

"4. Fabrikantens navn og adresse: .

.

"5. Navn og adresse paa fabrikantens repraesentant (evt.): .

.

"6. Fremstillet til typegodkendelse den: .

"7. Teknisk tjeneste, der udfoerer typegodkendelsesproeverne: .

"8. Dato for proeverapport: .

"9. Proeverapportens nummer: .

10. Typegodkendelse meddelt/naegtet/udvidet/inddraget (²): .

11. AArsag(er) til udvidelse af typegodkendelse: .

12. Bemaerkninger: .

13. Sted: .

14. Dato: .

15. Underskrift: .

16. Der vedlaegges en liste over de dokumenter vedroerende typegodkendelsen, der er deponeret hos den myndighed, der har meddelt typegodkendelse. Dokumenterne kan faas ved henvendelse hertil.

(¹) Myndighedens navn.

(²) Det ikke gaeldende overstreges.

Tillaeg 1 FORRUDER AF LAMINERET GLAS (almindeligt, behandlet eller plastbeklaedt) (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II B, II C eller II K) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Antal glaslag: .

- Antal mellemlaeg: .

- Forrudens nominelle tykkelse: .

- Mellemlaeggets (mellemlaeggenes) nominelle tykkelse: .

- Specialbehandling af glasset: .

- Mellemlaeggets (mellemlaeggenes) art og type: .

.

- Plastbeklaedningens art og type: .

.

Sekundaere kendetegn:

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas): .

- Glassets farvning (farveloest/tonet): .

- Mellemlaeggets farvning (helt/delvis): .

- Plastikbeklaedningens farvning: .

- Ledere indlagt (JA/NEJ): .

- Solfilterfilm indlagt (JA/NEJ): .

- Beklaedningens farvning: .

Bemaerkninger:

Bilag: fortegnelse over forruder (se tillaeg 7).

Tillaeg 2 FORRUDER AF PLEXIGLAS (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II D) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Formkategori: .

- Antal plastlag: .

- Glassets nominelle tykkelse: .

- Behandling af glasset JA/NEJ): .

- Forrudens nominelle tykkelse: .

- Nominel tykkelse af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg: .

- Art og type af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg: .

.

- Art og type af det udvendige plastlag: .

.

Sekundaere kendetegn:

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas): .

.

- Plastlagets (plastlagenes) farvning (helt/delvis): .

- Glassets farvning: .

.

- Ledere indlagt (JA/NEJ): .

- Solfilterfilm indlagt (JA/NEJ): .

Bemaerkninger:

Bilag: fortegnelse over forruder (se tillaeg 7).

Tillaeg 3 RUDER AF GLAS MED ENSARTET HAERDNING (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II H eller II K) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Formkategori: .

- Haerdningens art: .

- Tykkelseskategori: .

- Plastbeklaedningens art og type: .

.

Sekundaere kendetegn

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas): .

.

- Glassets farvning: .

- Plastbeklaedningens farvning: .

- Ledere indlagt (JA/NEJ): .

- Solfilterfilm indlagt (JA/NEJ): .

Typegodkendte kriterier:

- Stoerste overflade (planglas): .

- Mindste vinkel: .

- Stoerste udfoldede flade (buet glas): .

- Stoerste segmenthoejde: .

Bemaerkninger:

Tillaeg 4 ANDRE RUDER AF LAMINERET GLAS END FORRUDER (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II I og II K) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Antal glaslag: .

- Antal mellemlaeg: .

- Tykkelseskategori: .

- Mellemlaeggets (mellemlaeggenes) nominelle tykkelse: .

- Specialbehandling af glasset: .

- Mellemlaeggets (mellemlaeggenes) art og type: .

.

- Plastbeklaedningens art og type: .

.

- Plastbeklaedningens tykkelse: .

Sekundaere kendetegn:

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas): .

.

- Mellemlaeggets farvning (helt/delvis): .

- Glassets farvning: .

- Plastbeklaedningens farvning: .

- Ledere indlagt (JA/NEJ): .

- Solfilterfilm indlagt (JA/NEJ): .

Bemaerkninger:

Tillaeg 5 ANDRE RUDER AF PLEXIGLAS END FORRUDER (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II J) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Antal plastlag: .

- Glasdelens tykkelse: .

- Glasdelen behandlet (JA/NEJ): .

- Rudens nominelle tykkelse: .

- Nominel tykkelse af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg: .

- Art og type af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg: .

.

- Art og type af det udvendige plastlag: .

.

Sekundaere kendetegn:

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas): .

.

- Glassets farvning (farveloest/tonet): .

- Plastlagets (plastlagenes) farvning (helt/delvis): .

.

- Ledere indlagt (JA/NEJ): .

- Solfilterfilm indlagt (JA/NEJ): .

Bemaerkninger:

Tillaeg 6 ENHEDER MED DOBBELTRUDER (Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag II L) Typegodkendelsesmaerke: ........................Udvidelse nr.: ........................

Primaere kendetegn:

- Dobbeltrudeenhedernes opbygning (symmetrisk/asymmetrisk): .

.

- Mellemrummets nominelle bredde: .

- Samlemetode: .

- De enkelte glastyper i henhold til bilag II H, II I, II K eller II J: .

.

Bilag:

En attest for de to ruder i en enhed med symmetriske dobbeltruder i henhold til det bilag, ifoelge hvilket disse ruder afproeves eller typegodkendes.

En attest for hver rude, der indgaar i en enhed med asymmetriske dobbeltruder i henhold til de bilag, ifoelge hvilke disse ruder afproeves eller typegodkendes.

Bemaerkninger:

Tillaeg 7 INDHOLD AF FORRUDEFORTEGNELSEN (¹) For hver forrude, der underkastes typegodkendelse i henhold til dette direktiv, skal mindst nedenstaaende oplysninger angives:

- Koeretoejsfabrikant: .

- Koeretoejstype: .

- Koeretoejsklasse: .

- Udfoldet flade (F): .

- Segmenthoejde (h): .

- Krumning (r): .

- Monteringsvinkel (á): .

- Ryglaensvinkel (â): .

- R-punktets koordinater (A, B, C) i forhold til midten af forrudens oeverste kant:

.

.

(1) Denne fortegnelse skal vedlaegges tillaeg 1 og 2 til dette bilag.

BILAG III

KOERETOEJER - FORSKRIFTER FOR MONTERING AF FORRUDER OG ANDRE RUDER END FORRUDER PAA KOERETOEJER 1. Forruder og andre ruder end forruder skal monteres paa en saadan maade, at de kan modstaa de paavirkninger, som et koeretoej udsaettes for under normale koerselsforhold, forbliver paa plads og fortsaetter med at sikre foererens og passagerernes udsyn og sikkerhed i koeretoejet.

2. For alle koeretoejer i klasse M og N skal foelgende kontrolleres:

2.1. Forruden skal vaere forsynet med det relevante EOEF-typegodkendelsesmaerke som beskrevet i punkt 4.4 i bilag II, efterfulgt af et af de yderligere symboler, som er omhandlet i punkt 4.5.1 i bilag II

2.1.1. at forruden er typegodkendt for den koeretoejstype, som den er monteret paa

2.1.2. at forruden er korrekt monteret i forhold til koeretoejets R-punkt. Dette kan efter fabrikantens valg kontrolleres paa koeretoejet eller ved hjaelp af tegninger.

2.2. Side- og bagruder skal vaere forsynet med det relevante EOEF-typegodkendelsesmaerke som beskrevet i punkt 4.4 i bilag II. Side- og bagruder, gennem hvilke foereren har enten en direkte synsvinkel fremad paa 180o eller en indirekte synsvinkel ved hjaelp af indvendige eller udvendige foererspejle, der opfylder kravene i direktiv 71/127/EOEF skal ikke vaere forsynet med det yderligere symbol, som er omhandlet i punkt 4.5.2 i bilag II.

2.3. Glasset i et soltag skal vaere forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke som beskrevet i punkt 4.4 i bilag II. Soltag kan vaere forsynet med det yderligere symbol, som er omhandlet i punkt 4.5.2 i bilag II.

2.4. Det skal kontrolleres, at andre ruder end de i punkt 2.1 til 2.3 naevnte (for eksempel indvendige skilleruder) er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke som beskrevet i punkt 4.4 i bilag II, i givet fald efterfulgt af det yderligere symbol, som er omhandlet i punkt 4.5.2 i bilag II.

3. Det skal kontrolleres, at ruderne i alle koeretoejer i klasse O er forsynet med det EOEF-typegodkendelsesmaerke, som er beskrevet i punkt 4.4 i bilag II, i givet fald efterfulgt af det yderligere symbol, som er omhandlet i punkt 4.5.2 i bilag II.

Tillaeg BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESATTESTEN FOR EN KOERETOEJSTYPE MED HENSYN TIL MONTERINGEN AF SIKKERHEDSRUDER (Artikel 4, stk. 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil) Myndighedens navn: .

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer: .

Forlaengelse nr.: .

"1. Koeretoejets maerke (firmabetegnelse): .

"2. Koeretoejets type og evt. handelsbetegnelse: .

.

"3. Fabrikantens navn og adresse: .

.

"4. Den befuldmaegtigedes navn og adresse (evt.): .

.

"5. Beskrivelse af den benyttede rudetype:

5.1. - til forruden: .

5.2. - til sideruder: .

5.3. - til bagruder: .

5.4. - til soltage: .

5.5. - til andre ruder: .

"6. EOEF-typegodkendelsesmaerke for forruden: .

"7. EOEF-typegodkendelsesmaerke(r) for: .

7.1. - sideruder: .

7.2. - bagruder: .

7.3. - soltage: .

7.4. - andre ruder: .

"8. Monteringsforskrifter er/er ikke (¹) overholdt.

"9. Dato for fremstilling af koeretoejet til EOEF-standardtypegodkendelse: .

10. Teknisk tjeneste, der har foretaget EOEF-standardtypegodkendelse: .

11. Dato for proeverapport: .

12. Proeverapportens nummer: .

13. EOEF-standardtypegodkendelse med hensyn til monteringen af sikkerhedsruder meddeles/naegtes (¹).

(¹) Det ikke gaeldende overstreges.

14. Sted: .

15. Dato: .

16. Underskrift: .

17. Liste over de dokumenter, der er deponeret hos den myndighed i den medlemsstat, der har meddelt EOEF-standardtypegodkendelse.

Dokumenterne udleveres paa forlangende til de oevrige medlemsstaters myndigheder:

.

.

.

.

18. Eventuelle bemaerkninger: .

.

.

.

.

.