EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22014A0507(01)

Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

EUT L 134 af 7.5.2014, p. 3–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2014/252/oj

Related Council decision
Related Council decision

7.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/3


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

og

REPUBLIKKEN TYRKIET, i det følgende benævnt »Tyrkiet«,

SOM ER BESLUTTEDE på at udbygge deres samarbejde for at kunne bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ØNSKER gennem denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre effektive og hurtige procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af Unionens medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvar, som Unionen, dens medlemsstater og Tyrkiet har ifølge folkeretten, navnlig den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke berører de rettigheder og proceduremæssige garantier, der gælder for personer, som er omfattet af tilbagesendelsesprocedurer, eller som søger asyl i en medlemsstat, således som fastslået i Unionens respektive retlige instrumenter,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke berører bestemmelserne i aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet med tilhørende protokoller, de relevante afgørelser fra Associeringsrådet samt Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis,

SOM UNDERSTREGER, at personer med opholdstilladelse som fastboende udlænding i medfør af Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding er omfattet af en styrket beskyttelse mod udvisning, jf. nævnte direktivs artikel 12,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale er baseret på princippet om fælles ansvar, solidaritet og et ligeværdigt partnerskab med hensyn til forvaltning af migrationsstrømme mellem Tyrkiet og Unionen, og at Unionen i den sammenhæng er indstillet på at stille økonomiske midler til rådighed for at støtte Tyrkiet med gennemførelsen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, medmindre de vælger »opt-in« i henhold til protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke gælder for Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)   »kontraherende parter«: Tyrkiet og Unionen

b)   »tyrkisk statsborger«: enhver, der er statsborger i Tyrkiet i overensstemmelse med landets lovgivning

c)   »statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en af Unionens medlemsstater

d)   »medlemsstat«: enhver af Unionens medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Danmark

e)   »tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Tyrkiet eller en af medlemsstaterne

f)   »statsløs person«: enhver, der ikke har statsborgerskab i nogen stat

g)   »opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Tyrkiet eller en medlemsstat, som gør det muligt for en person at opholde sig på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse

h)   »visum«: en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Tyrkiet eller en af medlemsstaterne, som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum

i)   »anmodende stat«: den stat (Tyrkiet eller en af medlemsstaterne), som fremsætter en tilbagetagelsesanmodning i medfør af artikel 8 eller en transitanmodning i medfør af artikel 15 i denne aftale

j)   »anmodede stat«: den stat (Tyrkiet eller en af medlemsstaterne), som en tilbagetagelsesanmodning i medfør af artikel 8 eller en transitanmodning i medfør af artikel 15 i denne aftale rettes til

k)   »kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Tyrkiet eller en af medlemsstaterne, som har til opgave at gennemføre denne aftale som fastsat i gennemførelsesprotokollen i medfør af artikel 20, stk. 1, litra a)

l)   »personer, der er bosiddende uden tilladelse«: enhver person, som i overensstemmelse med de relevante procedurer ifølge national lovgivning, ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af medlemsstaternes område

m)   »transit«: en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons passage gennem den anmodede stats område under en rejse fra den anmodende stat til bestemmelseslandet

n)   »tilbagetagelse«: overførsel fra den anmodende stats side og tilbagetagelse fra den anmodede stats side af personer (den anmodede stats statsborgere, tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer), som ulovligt er indrejst, opholder sig eller er bosiddende i den anmodende stat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale

o)   »grænseovergangssted«: ethvert sted, som medlemsstaterne eller Tyrkiet har udpeget med henblik på passage af deres respektive grænser

p)   »grænseregion«: et område i den anmodende stat, som strækker sig op til 20 km ind i landet fra den pågældende stats ydre grænse, uanset om grænsen er fælles med den anmodede stat, samt havneområder, herunder toldområder, og internationale lufthavne i den anmodende stat.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på personer, der ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af Unionens medlemsstaters område.

2.   Anvendelsen af denne aftale, herunder denne artikels stk. 1, berører ikke de instrumenter, der er nævnt i artikel 18.

3.   Denne aftale finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som nævnt i artikel 4 og 6, der har forladt den anmodede stats område mere end fem år før, de kompetente myndigheder i den anmodende stat fik kendskab til sådanne personer, medmindre betingelserne for tilbagetagelse af den anmodede stat, jf. artikel 4 og 6, kan fastslås ved hjælp af de dokumenter, der er opregnet i bilag 3.

AFDELING I

TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER FOR TYRKIET

Artikel 3

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   Tyrkiet tilbagetager på anmodning af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat eller i Unionens regler for indrejse, ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 9 kan bevises, at de pågældende personer er tyrkiske statsborgere.

2.   Tyrkiet tilbagetager også:

ugifte mindreårige børn af de stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller den omhandlede uafhængige opholdsret indehaves af den anden forælder, som har forældremyndighed over de pågældende børn

ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse i og opholde sig på Tyrkiets område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller medmindre Tyrkiet påviser, at det omhandlede ægteskab i henhold til national lovgivning ikke er lovligt.

3.   Tyrkiet tilbagetager også personer, der i overensstemmelse med tyrkisk lovgivning har fået frataget, mistet eller givet afkald på statsborgerskab i Tyrkiet efter indrejse på en medlemsstats område, medmindre den pågældende medlemsstat som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4.   Når Tyrkiet har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2 fastsatte frist, udsteder Tyrkiets kompetente konsulat, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, senest inden 3 arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

5.   Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, udsteder Tyrkiets kompetente konsulat inden for en frist på 3 arbejdsdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

Artikel 4

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   Tyrkiet tilbagetager på anmodning af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 10 bevises, at de pågældende personer:

a)

på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af Tyrkiet og er indrejst i en medlemsstat direkte fra Tyrkiets område, eller

b)

har en opholdstilladelse udstedt af Tyrkiet, eller

c)

ulovligt og direkte indrejste på medlemsstaternes område efter at have opholdt sig eller have været i transit på Tyrkiets område.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)

tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i Tyrkiet, eller

b)

den anmodende medlemsstat har udstedt et visum til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, som personen brugte til at indrejse på den anmodende stats område, eller en opholdstilladelse før eller efter at personen indrejste på den pågældende stats område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af Tyrkiet, der ikke længere har gyldighed, eller

c)

den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person havde visumfri adgang til den anmodende medlemsstats område.

3.   Når Tyrkiet har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2 fastsatte frist, forsyner de tyrkiske myndigheder, når det er nødvendigt, inden for en frist på 3 arbejdsdage den person, hvis tilbagetagelsesanmodning er blevet godkendt, med det fornødne »midlertidige rejsedokument for udlændinge« til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (1).

4.   Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte »midlertidige rejsedokument for udlændinge«, forlænger de tyrkiske myndigheder inden for en frist på 3 arbejdsdage gyldigheden for det »midlertidige rejsedokument for udlændinge«, eller udsteder om nødvendigt et nyt »midlertidigt rejsedokument for udlændinge« med samme gyldighedsperiode. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (2).

AFSNIT II

TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER FOR UNIONEN

Artikel 5

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   En medlemsstat tilbagetager på anmodning af Tyrkiet og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 9 bevises, at de pågældende personer er statsborgere i medlemsstaten.

2.   En medlemsstat tilbagetager også:

ugifte mindreårige børn af de stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Tyrkiet, eller den omhandlede uafhængige opholdsret indehaves af den anden forælder, som har forældremyndighed over de pågældende børn

ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse i og opholde sig på den anmodede medlemsstats område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Tyrkiet, eller medmindre den anmodede medlemsstat påviser, at det omhandlede ægteskab i henhold til national lovgivning ikke er lovligt.

3.   En medlemsstat tilbagetager også personer, som i overensstemmelse med dens lovgivning har fået frataget eller givet afkald på statsborgerskab i en medlemsstat efter indrejse på Tyrkiets område, medmindre Tyrkiet som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4.   Når den anmodede medlemsstat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2, fastsatte frist, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, senest inden 3 arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis en medlemsstat ikke har en diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis den anmodede medlemsstat ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

5.   Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation inden for en frist på 3 arbejdsdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis en medlemsstat ikke har en diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis den anmodede medlemsstat ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

Artikel 6

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   En medlemsstat tilbagetager på anmodning af Tyrkiet og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 10 bevises, at de pågældende personer:

a)

på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af den anmodede medlemsstat til indrejse i Tyrkiet direkte fra den anmodede medlemsstats område, eller

b)

har en opholdstilladelse udstedt af den anmodede medlemsstat, eller

c)

ulovligt og direkte indrejste på Tyrkiets område efter at have opholdt sig eller have været i transit på den anmodede medlemsstats område.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)

tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den anmodede medlemsstat, eller

b)

Tyrkiet har udstedt et visum til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, som personen brugte til at indrejse på Tyrkiets område, eller en opholdstilladelse før eller efter at personen indrejste på landets område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den anmodede medlemsstat, der ikke længere har gyldighed, eller

c)

den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person havde visumfri adgang til Tyrkiets område.

3.   Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler den medlemsstat, der har udstedt visum eller opholdstilladelse. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt et visum eller en opholdstilladelse, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt dokumentet med den seneste udløbsdato. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, som den pågældende person sidst udrejste af.

4.   Når medlemsstaten har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2, fastsatte frist, forsyner medlemsstatens myndigheder, når det er nødvendigt, inden for en frist på 3 arbejdsdage den person, hvis tilbagetagelsesanmodning er blevet godkendt, med det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis medlemsstaten ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis medlemsstaten ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (3).

5.   Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, forlænger medlemsstatens myndigheder inden for en frist på 3 arbejdsdage rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis medlemsstaten ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis medlemsstaten ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (4).

AFSNIT III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 7

Principper

1.   Medlemsstaterne og Tyrkiet bestræber sig i videst muligt omfang på at tilbagesende de personer, der er nævnt i artikel 4 og 6, direkte til oprindelseslandet. I den henseende fastsættes retningslinjerne for anvendelsen af dette stykke i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra b). Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis den fremskyndede procedure finder anvendelse, jf. denne artikels stk. 4.

2.   Enhver overførsel af en person, der skal tilbagetages i henhold til en af forpligtelserne i artikel 3 til 6, kræver, at der indgives en anmodning om tilbagetagelse til den kompetente myndighed i den anmodede stat, jf. dog denne artikels stk. 3.

3.   Hvis den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller identitetskort, eller hvis der er tale om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, et gyldigt visum, som anvendes af den pågældende person med henblik på indrejse på den anmodede stats område, eller en opholdstilladelse, kan overførslen af den pågældende ske, uden at den anmodende stat skal indgive en tilbagetagelsesanmodning eller en skriftlig meddelelse, jf. artikel 12, stk. 1, til den kompetente myndighed i den anmodede stat.

Ovenstående afsnit berører ikke de relevante myndigheders ret til ved grænsen at kontrollere de tilbagetagne personers identitet.

4.   Hvis en person er blevet pågrebet i den anmodende stats grænseregion efter ulovligt at have passeret grænsen direkte fra den anmodede stat, kan den anmodende stat indgive en tilbagetagelsesanmodning inden for en frist på 3 arbejdsdage efter personens pågribelse (fremskyndet procedure), jf. dog stk. 3.

Artikel 8

Tilbagetagelsesanmodningens indhold

1.   Tilbagetagelsesanmodningen skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:

a)

oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested og seneste opholdssted) og i givet fald oplysninger om mindreårige ugifte børn og/eller ægtefæller

b)

i tilfælde af egne statsborgere, angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for statsborgerskab vil blive fremlagt, jf. bilag 1 og 2

c)

i tilfælde af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. bilag 3 og 4

d)

fotografi af den person, som skal tilbagetages.

2.   Tilbagetagelsesanmodningen skal så vidt muligt også indeholde følgende oplysninger:

a)

en erklæring om, at den person, der skal overføres, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæring

b)

enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig ved den enkelte overførsel.

3.   Uden at det berører artikel 7, stk. 3, skal en tilbagetagelsesanmodning indgives skriftligt på en fælles formular, der er vedlagt som bilag 5 til denne aftale.

4.   Til fremsendelse af en tilbagetagelsesanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

5.   Uden at det berører artikel 11, stk. 2, skal svar på en tilbagetagelsesanmodning afgives skriftligt.

Artikel 9

Bevis for statsborgerskab

1.   Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Tyrkiet inden for rammerne af denne aftale anerkende den pågældendes statsborgerskab. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal medlemsstaterne og Tyrkiet inden for rammerne af denne aftale anse den pågældende persons statsborgerskab for bevist, medmindre den anmodede stat som følge af undersøgelser og inden for de i artikel 11 fastsatte frister kan fremlægge bevis for det modsatte. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

3.   Hvis ingen af de i bilag 1 eller 2 anførte dokumenter kan fremlægges, træffer den anmodede stats diplomatiske og konsulære repræsentation, på begæring fremsat af den anmodende stat i tilbagetagelsesanmodningen foranstaltninger til uden ophør og senest inden syv arbejdsdage fra dagen for anmodningen at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab. Hvis den anmodede stat ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i den anmodende stat, træffer førstnævnte de nødvendige foranstaltninger for uden ophør og senest syv arbejdsdage fra dagen for anmodningen at afhøre den person, der skal tilbagetages. Proceduren for sådanne afhøringer kan fastlægges i de i denne aftales artikel 20 omhandlede gennemførelsesprotokoller.

Artikel 10

Dokumentation angående tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, anser medlemsstaterne og Tyrkiet betingelserne for at være opfyldt, medmindre den anmodede stat som følge af undersøgelser og inden for de i artikel 11 fastsatte frister kan fremlægge bevis for det modsatte.

3.   Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den anmodende stats område mangler. En erklæring fra den anmodende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes indeholde umiddelbart vidnesbyrd for den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

Artikel 11

Tidsfrister

1.   Tilbagetagelsesanmodningen forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat, højst seks måneder efter at den anmodende stats kompetente myndighed har fået kendskab til, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl.

Hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person indrejste på den anmodende stats område før datoen for anvendelse af artikel 4 og 6 i medfør af artikel 24, stk. 3, begynder den tidsfrist, der er nævnt i foregående sætning, at løbe fra datoen for anvendelse af artikel 4 og 6.

Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at anmodningen kan indgives i tide, forlænges fristen på begæring af den anmodende stat, men kun så længe hindringerne består.

2.   Svar på tilbagetagelsesanmodningen gives skriftligt:

inden 5 arbejdsdage, hvis anmodningen er fremsat som led i den fremskyndede procedure (artikel 7, stk. 4)

uden ophør, og under alle omstændigheder inden for en frist på højst 25 kalenderdage i alle andre tilfælde, undtagen hvis der gælder en kortere indledende varetægtsperiode i den anmodende stat i henhold til national lovgivning, i hvilket tilfælde sidstnævnte periode finder anvendelse. Hvis der foreligger retlige eller faktiske hindringer for, at anmodningen kan besvares i tide, kan fristen på begrundet anmodning forlænges med indtil 60 kalenderdage, undtagen hvis den maksimale varetægtsperiode i henhold til national lovgivning i den anmodende stat er på 60 kalenderdage eller derunder.

Denne frist begynder at løbe på datoen for modtagelse af tilbagetagelsesanmodningen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, betragtes overførslen som accepteret.

Til fremsendelse af en tilbagetagelsesanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

3.   Efter at der er givet samtykke eller i givet fald efter udløbet af de i stk. 2 fastsatte frister, skal den pågældende person overføres inden tre måneder. På begæring af den anmodende stat kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer.

4.   Afvisning af en tilbagetagelsesanmodning skal begrundes.

Artikel 12

Overførsels- og befordringsmåde

1.   Før en person tilbagesendes, underretter de kompetente myndigheder i den anmodende stat skriftligt og senest 48 timer i forvejen de kompetente myndigheder i den anmodede stat om datoen for overførsel, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for overførslen, jf. dog artikel 7, stk. 3.

2.   Befordringen kan ske ad luftvejen, over land eller ad søvejen. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Tyrkiets og medlemsstaternes nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den anmodende stat, idet der blot skal være tale om bemyndigede personer fra Tyrkiet eller en af medlemsstaterne.

Artikel 13

Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl

Den anmodende stat tilbagetager alle personer, som er tilbagetaget af den anmodede stat, hvis det inden tre måneder efter overførslen af den pågældende person konstateres, at kravene i denne aftales artikel 3 til 6 ikke er opfyldt.

I sådanne tilfælde, og bortset fra alle befordringsomkostninger for den pågældende person, der bæres af den anmodende stat som nævnt i det foregående stykke, anvendes procedurebestemmelserne i denne aftale tilsvarende, og der skal fremlægges alle disponible oplysninger om den pågældende persons faktiske identitet og nationalitet.

AFSNIT IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 14

Transitprincipper

1.   Medlemsstaterne og Tyrkiet bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.

2.   Tyrkiet tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Tyrkiet anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side er sikret.

3.   Tyrkiet eller en medlemsstat kan afvise transit:

a)

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelseslandet eller et transitland, eller

b)

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den anmodede stat, eller et transitland, eller

c)

hvis det kan begrundes med hensynet til offentlig sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den anmodede stat.

4.   Tyrkiet og medlemsstaterne kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold som omhandlet i stk. 3, der lægger hindringer i vejen for transitrejsen, eller hvis den videre rejse gennem eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen i bestemmelsesstaten ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den anmodende stat straks tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person.

Artikel 15

Transitproceduren

1.   Der skal over for de kompetente myndigheder i den anmodede stat fremsættes en skriftlig transitanmodning, som skal indeholde følgende oplysninger:

a)

transittype (ad luft- eller søvejen eller over land), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsesland

b)

oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, pigenavn, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, pseudonymer, fødselsdato, køn og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c)

planlagt indrejsested, overførselstidspunkt og eventuel ledsagelse

d)

en erklæring om, at betingelserne i artikel 14, stk. 2, efter den anmodende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke vides nogen grund til en afvisning i henhold til artikel 14, stk. 3.

En fælles formular for transitanmodninger er vedlagt denne aftale som bilag 6.

Til fremsendelse af en transitanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

2.   Den anmodede stat underretter inden for en frist på 5 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen skriftligt den anmodende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, og bekræfter indrejsested og planlagt tidspunkt eller i modsat fald underretter den anmodende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen med en begrundelse herfor. Hvis der ikke er afgivet svar inden for en frist på 5 arbejdsdage, betragtes transitanmodningen som accepteret.

Svar på en transitanmodning kan fremsendes med alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

3.   Hvis transitoperationen foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   De kompetente myndigheder i den anmodede stat skal efter konsultation mellem parterne være behjælpelige ved transitoperationerne, navnlig ved at holde opsyn med de pågældende personer og stille passende faciliteter til rådighed til dette formål.

AFSNIT V

OMKOSTNINGER

Artikel 16

Befordrings- og transitudgifter

Uden at det berører artikel 23, og uden at det berører de kompetente myndigheders ret til at sikre sig godtgørelse af udgifter i forbindelse med tilbagetagelsen af den person, der skal tilbagetages, herunder de personer, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, eller tredjeparter, bæres alle befordringsudgifter i forbindelse tilbagetagelse og transitoperationer i henhold til denne aftale af den anmodende stat indtil grænseovergangsstedet for anmodninger i medfør af afsnit I og II i denne aftale; eller indtil det endelige bestemmelseslands grænse for anmodninger i medfør af afsnit IV i denne aftale.

AFSNIT VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 17

Databeskyttelse

Overdragelse af personoplysninger finder kun sted, hvis det er nødvendigt, for at Tyrkiets eller en medlemsstats kompetente myndigheder kan gennemføre aftalen. Bearbejdning og behandling af personoplysninger i et givet tilfælde sker efter Tyrkiets nationale lovgivning og, dersom den registeransvarlige er en medlemsstats kompetente myndighed, efter bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden gælder følgende principper:

a)

personoplysninger skal behandles på en redelig og lovformelig måde

b)

personoplysningerne skal indsamles med det specifikke, udtrykkelige og legitime formål at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende eller modtagende myndighed på en måde, der er uforenelig med dette mål

c)

personoplysningerne skal være tjenlige, relevante og ikke overdrevent omfattende i forhold til det formål, hvortil de indsamles og/eller bearbejdes yderligere; personoplysningerne må kun vedrøre følgende:

oplysninger om den person, der skal overføres (dvs. fulde navn, eventuelle tidligere navne, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, og pseudonymer, køn, civilstand, fødselsdato og fødested, nuværende og eventuel tidligere nationalitet)

pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)

ophold på rejsen og rute

andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal overføres, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale

d)

personoplysningerne skal være nøjagtige og om fornødent være ført ajour

e)

personoplysningerne skal opbevares på en måde, der gør det muligt at identificere den pågældende person i et tidsrum, der ikke må være længere, end hvad der er nødvendigt for det formål, til hvilket oplysningerne er indsamlet, eller for den videre bearbejdning af oplysningerne

f)

såvel den meddelende som den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger, hvis de bearbejdes i strid med bestemmelserne i denne artikel, navnlig fordi oplysningerne ikke er tjenlige, relevante eller nøjagtige, eller fordi de er overdrevent omfattende i forhold til formålet med bearbejdningen. Dette omfatter også meddelelse til den anden part om enhver berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger

g)

på begæring underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om, hvorledes de fremsendte oplysninger er blevet brugt, og om hvilke resultater der er opnået ved behandlingen af dem

h)

personoplysninger må kun meddeles til de kompetente myndigheder. Meddelelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke

i)

de meddelende og de modtagende myndigheder udarbejder en skriftlig oversigt over meddelelsen og modtagelsen af personoplysninger.

Artikel 18

Neutralitetsklausul

1.   Denne aftale berører ikke de rettigheder og forpligtelser og det ansvar, som Unionen, medlemsstaterne og Tyrkiet har i henhold til folkeretten, herunder internationale konventioner, som de har tiltrådt, navnlig:

konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

internationale konventioner om bestemmelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger

konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

i givet fald den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955

internationale konventioner om udlevering og transit

multilaterale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af udenlandske statsborgere.

2.   Denne aftale efterlever fuldt ud de rettigheder og forpligtelser, der er tillagt personer, som har eller har haft lovlig bopæl og arbejde på en af parternes område, således som foreskrevet i aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet med tilhørende protokoller, de relevante afgørelser fra Associeringsrådet samt Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis.

3.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, som tilbagesendes, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (5), navnlig hvad angår deres adgang til retshjælp, information, muligheden for midlertidigt at suspendere fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse og adgang til retsmidler.

4.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, som søger asyl, jf. Rådets direktiv 2003/9/EF om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (6) og Rådets direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (7), navnlig hvad angår retten til at blive i medlemsstaten, mens ansøgningen behandles.

5.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer med opholdstilladelse som fastboende udlænding, jf. Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.

6.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, der er indrømmet opholdstilladelse ifølge Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring.

7.   Intet i denne aftale er til hinder for tilbagesendelse af en person efter anden formel eller uformel aftale.

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 19

Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg

1.   De kontraherende parter yder hinanden bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I den henseende nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg (herefter benævnt »udvalget«), der navnlig har til opgave:

a)

at overvåge anvendelsen af denne aftale

b)

at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af denne aftale

c)

at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Tyrkiet i medfør af artikel 20

d)

at rette henstillinger om ændringer af denne aftale og bilagene hertil.

2.   Udvalgets afgørelser er bindende for de kontraherende parter efter eventuelle nødvendige interne procedurer, der kræves i de kontraherende parters lovgivning.

3.   Udvalget består af repræsentanter for Tyrkiet og Unionen. Unionen repræsenteres af Kommissionen, der bistås af eksperter fra medlemsstaterne.

4.   Udvalget træder sammen, når der er behov herfor, på anmodning af en af de kontraherende parter.

5.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 20

Gennemførelsesprotokoller

1.   På anmodning af en medlemsstat eller Tyrkiet udarbejder Tyrkiet og medlemsstaten en gennemførelsesprotokol med blandt andet regler om:

a)

udpegelse af kompetente myndigheder, grænseovergangssteder og udveksling af oplysninger om kontaktsteder

b)

betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer under ledsagelse

c)

andre hjælpemidler og dokumenter ud over dem, der er anført i bilag 1 til 4 til denne aftale

d)

nærmere betingelser for tilbagetagelse efter den fremskyndede procedure

e)

proceduren for afhøringer.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til det i artikel 19 nævnte udvalg.

3.   Tyrkiet accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne anmoder herom, forudsat at det er praktisk muligt.

Medlemsstaterne accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med Tyrkiet og en hvilken som helst medlemsstat, i sine relationer med Tyrkiet, hvis denne anmoder herom, forudsat at det er praktisk muligt.

Artikel 21

Forbindelse til bilaterale tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger med medlemsstater

Uden at det berører artikel 24, stk. 3, går bestemmelserne i denne aftale forud for bestemmelserne i ethvert retligt bindende instrument om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Tyrkiet i medfør af artikel 20, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Territorialt anvendelsesområde

1.   Uden at det berører stk. 2, gælder denne aftale for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse, jf. denne traktats artikel 52 og artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og for Republikken Tyrkiets område.

2.   Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 23

Teknisk bistand

Parterne er enige om at gennemføre denne aftale ud fra princippet om fælles ansvar, solidaritet og lige partnerskab for at styre migrationsstrømmene mellem Tyrkiet og Unionen.

Unionen forpligter sig i den sammenhæng til at stille økonomiske midler til rådighed for at støtte Tyrkiet med gennemførelsen af aftalen i overensstemmelse med vedlagte fælles erklæring om teknisk bistand. I den henseende vil der være særlig opmærksomhed på institutions- og kapacitetsopbygning. Støtten ydes inden for rammerne af eksisterende og kommende prioriteter, som Unionen og Tyrkiet fastsætter sammen.

Artikel 24

Ikrafttræden, varighed og udløb

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

2.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet, jf. dog stk. 3.

3.   De i denne aftales artikel 4 og 6 fastsatte forpligtelser træder først i kraft tre år efter den i nærværende artikels stk. 2 fastsatte dato. I løbet af denne treårsperiode gælder de kun for statsløse personer og statsborgere i tredjelande, med hvilke Tyrkiet har indgået bilaterale traktater eller ordninger om tilbagetagelse. I løbet af denne treårsperiode finder eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem individuelle medlemsstater og Tyrkiet fortsat anvendelse i de relevante dele.

4.   Denne aftale indgås på ubestemt tid.

5.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at gælde seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.

Artikel 25

Bilag

Bilag 1-6 udgør en integreret del af denne aftale.

Udfærdiget i Ankara den sekstende december to tusind og tretten i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og tyrkisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Avrupa Birliği Adına

Image

За Република Турция

Por la República de Turquía

Za Tureckou republiku

For Republikken Tyrkiet

Für die Republik Türkei

Türgi Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία της Τουρκίας

For the Republic of Turkey

Pour la république de Turquie

Per la Repubblica di Turchia

Turcijas Republikas vārdā –

Turkijos Respublikos vardu

A Török Köztársaság részeről

Għat-Turkija

Voor de Republiek Turkije

W imieniu Republiki Turcji

Pela República da Turquia

Pentru Republica Turcia

Za Tureckú republiku

Za Republiko Turčijo

Turkin tasavallan puolesta

För Republiken Turkiet

Türkiye Cumhuriyeti Adına

Image


(1)  Efter modellen i Rådets henstilling af 30.11.1994.

(2)  Idem.

(3)  Idem.

(4)  Idem.

(5)  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.

(6)  EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

(7)  EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.


BILAG 1

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse betragtes som bevis på statsborgerskab

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 1)

Når den anmodede stat er enten en af medlemsstaterne eller Tyrkiet:

pas af enhver art

laissez-passer udstedt af den anmodede stat

identitetskort af enhver art (også midlertidige og foreløbige)

militære tjenestebøger og militære identitetskort

søfartsbøger og skibsføreres tjenestekort

nationalitetsattester og andre officielle dokumenter, som omtaler eller klart angiver statsborgerskab.

Når den anmodede stat er Tyrkiet:

bekræftelse af identitet som resultat af en søgning i visuminformationssystemet (1)

i tilfælde af medlemsstater, der ikke benytter visuminformationssystemet, positiv identifikation ud fra optegnelser over visumansøgninger i disse medlemsstater.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9.7.2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).


BILAG 2

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse betragtes som umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 2)

fotokopier af et af de dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale

kørekort eller fotokopier deraf

fødselsattester eller fotokopier deraf

virksomhedsidentitetskort eller fotokopier deraf

skriftlige vidneudsagn

skriftlige erklæringer afgivet af den pågældende person og det sprog, vedkommende taler, bl.a. efterprøvet ved hjælp af en officiel test

ethvert andet dokument, som kan medvirke til at fastslå den pågældende persons nationalitet, herunder dokumenter med billeder udstedt af myndigheder i stedet for pas

de i bilag 1 nævnte dokumenter, hvis gyldighed er udløbet.

præcise oplysninger fra myndigheder, som er bekræftet af den anden part.


BILAG 3

Fælles liste over dokumenter, der betragtes som bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(Artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1)

visum og/eller opholdstilladelse udstedt af den anmodede stat

ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument, herunder i et forfalsket rejsedokument, eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)

dokumenter, bon'er og regninger af enhver art (f.eks. hotelregninger, kort til læge- eller tandlægekonsultationer, adgangskort til offentlige eller private institutioner, billejekontrakter, kreditkortkvitteringer osv.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig i den anmodede stat

billetter udstedt på navn og/eller passagerlister for befordring med fly, tog, bus eller skib, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det anmodede land, samt personens rejserute på dette lands område

oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har brugt en rejsearrangørs eller et rejsebureaus tjenesteydelser

officielle erklæringer, bl.a. fra personale ved grænsemyndighederne og andre vidner, som har været vidne til den pågældende persons passage af grænsen

officiel erklæring fra den pågældende person i retssager eller administrative sager.


BILAG 4

Fælles liste over dokumenter, der betragtes som umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(Artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 2)

beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den anmodende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat

oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation (f.eks. UNHCR)

beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer, rejsefæller osv.

skriftlig erklæring afgivet af den pågældende person.


BILAG 5

Image

Image

Image


BILAG 6

Image

Image

Image


Fælles erklæring om samarbejdet på visumområdet

De kontraherende parter styrker deres samarbejde på visumområdet og dertil knyttede områder med henblik på at fremme direkte personkontakter, først ved at sikre en effektiv anvendelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den 19. februar 2009 i sag C-228/06, Mehmet Soysal og Ibrahim Savatli mod Tyskland, og andre relevante domme om tyrkiske tjenesteudbyderes rettigheder baseret på tillægsprotokollen af 23. november 1970, der er vedlagt som bilag til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet.


Fælles erklæring om artikel 7, stk. 1

Parterne er enige om, at for at »bestræbe sig på i videst muligt omfang at tilbagesende de personer, der er nævnt i artikel 4 og 6, direkte til oprindelseslandet«, bør den anmodende stat samtidig med indgivelse af en tilbagetagelsesanmodning til den anmodede stat også indgive en tilbagetagelsesanmodning til oprindelseslandet. Den anmodede stat skal svare inden for de tidsfrister, der er nævnt i artikel 11, stk. 2. Den anmodende stat underretter den anmodede stat, hvis den i mellemtiden har modtaget et positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen fra oprindelseslandet. Hvis den pågældende persons oprindelsesland ikke kan fastslås, og der derfor ikke kan indgives en tilbagetagelsesanmodning til oprindelseslandet, bør begrundelsen for denne situation angives i den tilbagetagelsesanmodning, der indgives til den anmodede stat.


Fælles erklæring om teknisk bistand

Unionen og Tyrkiet har aftalt at intensivere deres samarbejde for at tage den fælles udfordring op, som ligger i at styre migrationsstrømmene og navnlig takle ulovlig indvandring. Derigennem ønsker Tyrkiet og Unionen at give udtryk for deres vilje til international byrdefordeling, solidaritet, fælles ansvar og fælles forståelse.

Dette samarbejde tager højde for geografiske forudsætninger og bygger på Tyrkiets bestræbelser som forhandlende kandidatland. Det vil også tage højde for Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet og Tyrkiets nationale program af 2008 for vedtagelsen af EU's regelværk, hvori Tyrkiet accepterer og erklærer sig rede til at gennemføre EU's regelværk på dette område fuldt ud ved tiltrædelsen til Unionen.

Unionen forpligter sig i den sammenhæng til at stille en forstærket økonomisk støtte til rådighed for at støtte Tyrkiet med at gennemføre denne aftale.

I den henseende vil der blive lagt særlig vægt på institutions- og kapacitetsopbygning for at fremme Tyrkiets mulighed for at forhindre ulovlige migranters indrejse, ophold og udrejse af dets område, samt landets kapacitet til at modtage de pågrebne ulovlige migranter. Det kan bl.a. opnås gennem indkøb af grænsekontroludstyr, oprettelse af modtagelsescentre og grænsepolitistrukturer samt støtte til uddannelse under fuld overholdelse af de gældende regler for EU's eksterne bistand.

For at sikre en fortsat fuldstændig og effektiv gennemførelse af denne aftale vil EU's økonomiske støtte, herunder et sektormæssigt støtteprogram for integreret grænseforvaltning og migration, blive udviklet ifølge retningslinjer, der skal defineres sammen med de tyrkiske myndigheder, og for perioden efter 2013 inden for rammerne af og i overensstemmelse med EU's finansielle overslag.


Fælles erklæring om Danmark

De kontraherende parter noterer sig, at denne aftale ikke gælder for Kongeriget Danmarks område eller for danske statsborgere. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Tyrkiet og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.


Fælles erklæring om Island og Norge

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Unionen og Island og Norge, navnlig på basis af aftalen af 18. maj 1999 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengenreglerne. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Tyrkiet indgår en tilbagetagelsesaftale med Island og Norge med samme indhold som denne aftale.


Fælles erklæring om Schweiz

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Unionen og Schweiz, navnlig på basis af aftalen om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengenreglerne, som trådte i kraft den 1. marts 2008. Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt, at Tyrkiet indgår en tilbagetagelsesaftale med Schweiz med samme indhold som denne aftale.


Fælles erklæring om Fyrstendømmet Liechtenstein

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Unionen og Fyrstendømmet Liechtenstein, navnlig på basis af aftalen om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengenreglerne, som trådte i kraft den 19. december 2011. Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt, at Tyrkiet indgår en tilbagetagelsesaftale med Fyrstendømmet Liechtenstein med samme indhold som denne aftale.


Top