Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22009D0160

Det Blandede EØS-udvalgs Afgørelse nr. 160/2009 af 4. december 2009 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EUT L 62 af 11.3.2010, pp. 67–68 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/160/oj

11.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 62/67


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 160/2009

af 4. december 2009

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 31 til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 92/2009 af 3. juli 2009 (1).

(2)

Samarbejdet mellem de kontraherende parter i aftalen bør udvides til at omfatte Rådets afgørelse (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (2), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1643/95 (3), (EF) nr. 1654/2003 (4) og (EF) nr. 1112/2005 (5).

(3)

Protokol 31 til aftalen bør ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2010 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 5 i protokol 31 til aftalen indsættes følgende stk.:

»11.

a)

EFTA-staterne deltager fuldt ud i Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, i det følgende benævnt »agenturet«, oprettet i henhold til følgende fællesskabsretsakt:

31994 R 2062: Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1), som ændret ved:

31995 R 1643: Rådets forordning (EF) nr. 1643/95 af 29. juni 1995 (EFT L 156 af 7.7.1995, s. 1)

32003 R 1654: Rådets forordning (EF) nr. 1654/2003 af 18. juni 2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 38)

32005 R 1112: Rådets forordning (EF) nr. 1112/2005 af 24. juni 2005 (EUT L 184 af 15.7.2005, s. 5).

b)

EFTA-staterne bidrager finansielt til de aktiviteter, der er nævnt i litra a), i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra a), og protokol 32 til aftalen.

c)

EFTA-staterne deltager fuldt ud i direktionen med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.

d)

EFTA-staterne meddeler senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 160/2009 af 4. december 2009 agenturet de vigtigste elementer, der indgår i deres nationale arbejdsmiljøinformationsnetværk, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2062/94, med senere ændringer.

e)

EFTA-staterne udpeger inden for den periode, der er fastsat i litra d), de institutioner, som skal koordinere og/eller overføre de oplysninger, der er indsamlet på nationalt plan, til agenturet.

f)

EFTA-staterne underretter også agenturet om de institutioner på deres område, som vil kunne samarbejde med agenturet om visse emner af særlig interesse og således fungere som temacentre i netværket.

g)

Senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i litra d), e) og f), ser agenturets direktion nærmere på de vigtigste elementer i netværket med henblik på EFTA-staternes deltagelse.

h)

Agenturet har status som en juridisk person. Det råder i alle de kontraherende stater over den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer.

i)

EFTA-staterne anvender De Europæiske Fællesskabers protokol om privilegier og immuniteter på agenturet og dets personale.

j)

Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber som fastlagt ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*1) kan statsborgere fra EFTA-staterne, der råder over deres fulde borgerlige rettigheder, ansættes på kontrakt af agenturets direktør.

k)

I henhold til aftalens artikel 79, stk. 3, finder aftalens del VII (institutionelle bestemmelser) anvendelse på dette stykke.

l)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (*2) finder med henblik på forordning (EF) nr. 2062/94 ligeledes anvendelse på alle agenturets dokumenter vedrørende EFTA-staterne.

(*1)   EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1."

(*2)   EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.« "

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter den seneste meddelelse til Det Blandede EØS-udvalg i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (*3).

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2009.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Oda Helen SLETNES

Formand


(1)   EUT L 277 af 22.10.2009, s. 47.

(2)   EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1.

(3)   EFT L 156 af 7.7.1995, s. 1.

(4)   EUT L 245 af 29.9.2003, s. 38.

(5)   EUT L 184 af 15.7.2005, s. 5.

(*3)  Forfatningsmæssige krav angivet.


Top