EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.3.2021

COM(2021) 110 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om EU’s humanitære indsats: nye udfordringer, samme principper

1.Indledning: nye og gamle udfordringer for EU's humanitære bistand 

Den Europæiske Union er sammen med sine medlemsstater verdens største donor af humanitær bistand og tegner sig for ca. 36 % af den globale humanitære bistand 1 . I en verden, hvor fodaftrykket efter konflikter og katastrofer bliver stadig større, er humanitær bistand en central søjle i EU's optræden udadtil og en vigtig del af EU's evne til at udbrede sine værdier globalt.

Men den humanitære bistand står nu over for hidtil usete udfordringer, som forværres af covid-19-pandemien. Humanitære behov er på et rekordhøjt niveau, hvilket i høj grad skyldes en genopblussen af statsbaserede konflikter 2 kombineret med virkningerne af klimaændringer, miljøforringelse, global befolkningstilvækst og fejlslagen regeringsførelse. Imidlertid er kløften mellem humanitære behov og de ressourcer, der er til rådighed på verdensplan, stigende. Grundlæggende normer og principper anfægtes som sjældent før, hvilket gør det vanskeligere og mere farligt at yde bistand.

I denne meddelelse redegøres der for, hvordan EU i samarbejde med sine forskellige humanitære partnere og andre donorer kan tage denne udfordring op.

Humanitære behov: en opadgående kurve — drevet drastisk opad af covid-19 og klimapåvirkninger

EU's globale ansvar som humanitær aktør har aldrig været mere udtalt end siden covid-19-pandemiens udbrud. I 2021 forventes 150 mio. mennesker at blive ramt af ekstrem fattigdom som følge af pandemien 3 . Covid-19 har forværret de allerede eksisterende svagheder og uligheder og yderligere øget de humanitære behov. De Forenede Nationer (FN) anslår, at næsten 235 millioner mennesker — 1 ud af 33 mennesker på verdensplan — vil få behov for humanitær bistand i 2021. Dette er en stigning på 40 % i forhold til de anslåede behov i 2020 (før covid-19) og næsten en tredobling siden 2014. Antallet af fordrevne personer er fordoblet siden 2010 og nåede op på 79,5 mio. ved udgangen af 2019 4 . Den gennemsnitlige humanitære krise varer nu mere end 9 år, og mange, herunder i Europas naboskabsområde, varer betydeligt længere. Som følge heraf bliver alt for mange humanitære kriser "glemt" 5 .

EU og dets medlemsstater har reageret ved siden april 2020 at samle en Team Europe 6 -indsatspakke på 38,5 mia. EUR, hvoraf 3,49 mia. EUR er øremærket til nødhjælp og humanitære behov som følge af pandemien.

Klimaændringerne forværrer miljøforringelsen og konsekvenserne af ikkebæredygtig forvaltning af naturressourcer, samtidig med at de øger de humanitære behov. Ud over de stadig hyppigere og alvorlige naturfarer, der udløser katastrofer, er klimaændringer og miljøforringelse nogle af de grundlæggende årsager til konflikter, fødevareusikkerhed og fordrivelse. I 2018 havde omkring 108 millioner mennesker behov for international humanitær bistand som følge af storme, oversvømmelser, tørke og naturbrande 7 . Inden 2050 vil mere end 200 millioner mennesker kunne få brug for humanitær bistand hvert år som følge af klimarelaterede katastrofer 8 og klimaændringernes socioøkonomiske konsekvenser.

En voksende finansieringskløft — og en hårdnakket snæver donorbase

I 2020 steg den samlede værdi af FN's appeller om humanitær bistand til næsten 32,5 mia. EUR — det højeste tal nogensinde på grund af konsekvenserne af covid-19. Desuden er der en finansieringskløft på 17,5 mia. EUR — mere end halvdelen af det samlede finansieringsbehov. Ifølge FN er der i første omgang behov for 29 mia. EUR til at dække FN's humanitære appeller i 2021 9 . Selv om EU og visse andre donorer har forøget deres indsats betydeligt i de seneste år, så den globale humanitære finansiering til FN's humanitære appeller er vokset fra 4,1 mia. EUR i 2012 til 15 mia. EUR i 2020, er den globale humanitære finansieringskløft ikke desto mindre vokset hastigt. Denne kløft vil sandsynligvis vokse yderligere, da donorøkonomierne fortsat vil være under pres som følge af de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19. Nogle større donorer har allerede bebudet nedskæringer i deres bistandsbudgetter eller i deres bidrag til større kriser. Det er bekymrende, at den globale humanitære bistand fortsat er stærkt afhængig af et meget begrænset antal donorer. I 2020 tegnede de ti største donorer på verdensplan sig for 83 % af den rapporterede finansiering 10 . Det samme gælder inden for EU, hvor langt størstedelen af EU's samlede humanitære bistand stammer fra budgetterne i et meget lille antal medlemsstater og fra EU's budget 11 . Dette er ikke holdbart.

Hindringer for adgang til og levering af humanitær bistand

I mange konflikter er antallet af direkte og ofte forsætlige angreb på civile, hospitaler og skoler udført af de stridende parter i strid med den humanitære folkeret tiltagende. I 2019 blev der rapporteret om 277 angreb på nødhjælpsarbejdere, hvoraf 125 blev dræbt 12 . I mange kriser er hjælpeorganisationerne også tvunget til at tackle administrative hindringer og andre restriktioner, hvilket kan begrænse deres muligheder for at få adgang til de berørte personer. Covid-19-nedlukninger og deraf følgende begrænsninger i bevægelsesfriheden har tilføjet endnu et lag af udfordringer i forbindelse med levering af bistand til berørte befolkningsgrupper.

I lyset af disse tendenser og udfordringer må EU sætte fornyet skub i sin humanitære bistandspolitik for at blive i stand til mere effektivt at håndtere de voksende humanitære behov og støtte et miljø, som tilbyder bedre muligheder for levering af principbaseret humanitær bistand. Samtidig vil EU fortsat arbejde tæt sammen med aktører inden for udvikling og fredsopbygning med henblik på at fremme langsigtede løsninger.

2. Bygger videre på et solidt fundament: de gennemprøvede principper for humanitær bistand

EU's humanitære bistand hviler på et solidt retsgrundlag og en række centrale principper og fælles mål. EU vil fortsat nøje overholde de universelle humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, som er nedfældet i folkeretten. At sikre, at statslige og ikkestatslige aktører efterlever den humanitære folkeret, vil fortsat være et væsentligt mål for EU's humanitære bistandspolitik.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand 13 er fortsat referencerammen for EU's humanitære indsats. Sammen med forordningen om humanitær bistand 14 fastsætter konsensussen den humanitære bistands konkrete karakter og mandat, ifølge hvilke EU's humanitære bistand udelukkende ydes på grundlag af behov i overensstemmelse med principperne om god humanitær donoradfærd 15 . Som der også mindes om i EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser 16 , påvirkes EU's humanitære bistand ikke af noget politisk, strategisk, militært eller økonomisk mål. Dette er også afgørende for at sikre, at der kan ydes bistand til mennesker, som er ramt af kriser i ofte komplekse politiske og sikkerhedsmæssige miljøer.

Selv om humanitær bistand er en central del af EU's samlede indsats over for kriser, værner EU om sin humanitære bistands særegne karakter, samtidig med at forbindelsen til EU's udviklingsbistand, konfliktløsning og fredsopbyggende initiativer yderligere styrkes.

EU's humanitære indsats vil fortsat overholde princippet om ikke at gøre skade på de berørte befolkninger og miljøet 17 og bestræbe sig på at være konfliktfølsom, således at den ikke utilsigtet forstærker konflikten. Den vil fortsat fremme og styrke en effektiv humanitær civil-militær koordinering, således at det humanitære rum beskyttes.

Humanitær bistand er ofte den vigtigste form for bistand til mennesker, der er ramt af en krise. I en situation, hvor behovene er stigende, og bistandsbudgetterne er strakt til bristepunktet, er risikoen for, at nogle mennesker og samfund vil blive ladt i stikken, særdeles reel. EU vil fortsat sikre en afbalanceret reaktion på behovene og vil fortsat afsætte 15 % af sit oprindelige humanitære budget til "glemte kriser".

Den fortsatte integration af beskyttelse af mennesker, der er fanget i krisesituationer, herunder gennem forebyggelse og afbødning af og reaktion på seksuel og kønsbaseret vold, seksuel udnyttelse og chikane og seksuelt misbrug, vil fortsat spille en væsentlig rolle i EU's humanitære bistand i overensstemmelse med EU's kønshandlingsplan 18 . EU vil fortsat støtte den globale opfordring til handling med hensyn til beskyttelse mod kønsbaseret vold i nødsituationer 19 . EU vil også leve op til sine tilsagn om hurtigt at tackle enhver form for embedsmisbrug i den internationale bistandssektor og øge ansvarliggørelsen 20 .

Mennesker vil fortsat udgøre omdrejningspunktet for EU's humanitære bistand med mulighed for bistandsmodtagernes meningsfulde deltagelse i beslutninger, der berører dem. EU er også fast besluttet på at opfylde specifikke gruppers behov og rettigheder, herunder kvinder, børn, ældre og handicappede. Dette bidrager til EU's overordnede dagsorden for ligestilling 21 , som er en topprioritet for Europa-Kommissionen.

Adgang til sikker og konsekvent skolegang for børn i krisesituationer er afgørende, men er langt fra en realitet overalt. Uddannelsesinstitutioner — og eleverne selv — er i stigende grad blevet et overlagt mål for voldelige angreb, navnlig i Sahelregionen. Selv om digitale løsninger og fjernløsninger har bidraget til at sikre en vis kontinuitet for elever mange steder under covid-19-pandemien, har det samtidig været vanskeligt for mange modtagere af humanitær bistand at få adgang til disse muligheder, bl.a. har flygtningebørn og internt fordrevne børn særligt svært ved at få adgang til uddannelse. FN anslår 22 , at næsten 24 millioner børn og unge i humanitære krisesituationer risikerer ikke at vende tilbage til skolen på grund af covid-19. Piger er i endnu højere risiko, da manglende skolegang i mange tilfælde fører til tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber 23 . EU vil fortsat sætte stærkt fokus på at fremme beskyttelse og uddannelse af børn i nødsituationer, navnlig adgang til uddannelse for piger i humanitære sammenhænge. EU vil fortsat afsætte mindst 10 % af sit årlige humanitære budget til denne prioritet (en stigning fra blot 1 % i 2015) og vil fuldt ud tilslutte sig erklæringen om trygge skoler 24 .

Endelig vil effektiv multilateralisme 25 og FN-ledet koordinering fortsat være af central betydning for EU's humanitære indsats som vigtige katalysatorer for en principbaseret og sammenhængende humanitær indsats. Desuden vil EU fortsat forlade sig på et stærkt netværk af alsidige partnere, herunder ikkestatslige organisationer, FN-agenturer, fonde, programmer og andre internationale organisationer samt specialiserede agenturer i EU's medlemsstater. Samarbejde med disse forskellige partnere er afgørende for at kunne gøre en forskel og levere resultater af høj kvalitet i praksis.

3. Håndtering af voksende behov og mindskelse af finansieringskløften

3.1 Bedre resultater: øget effektivitet og virkningsfuldhed, udnyttelse af innovation og kapacitet

Allerede på det humanitære verdenstopmøde i 2016 anerkendte de største donorer og humanitære hjælpeorganisationer den strukturelle udfordring, som voksende behov og et begrænset ressourcegrundlag udgør. De blev enige om en Grand Bargain-aftale om at tilpasse donorernes og hjælpeorganisationernes arbejdsmetoder med henblik på at maksimere effektiviteten og virkningen 26 . De centrale idéer bag Grand Bargain-aftalen er mere relevante og presserende end nogensinde før: fleksibilitet på donorsiden for at sætte de humanitære partnere i stand til at levere en rettidig og tilpasset indsats og samtidig harmonisere forskellige donorers ofte byrdefulde rapporteringskrav. Til gengæld fornyede hjælpeorganisationerne deres tilsagn om koordinerede behovsvurderinger, ansvarlighed over for støttemodtagere og skatteydere og gennemsigtighed og synlighed af donorernes bistand, samtidig med at de sørger for, at den højest mulige andel af midlerne når ud til de mennesker, der har behov for hjælp. Parallelt hermed er det afgørende, at der hurtigt kan mobiliseres midler som reaktion på uforudsete nødsituationer (som covid-19 er et eksempel på) og hyppigere pludseligt opståede naturkatastrofer, f.eks. som følge af klimaændringer. EU vil sigte mod yderligere at modernisere sine finansieringsmekanismer for at tilbyde sine humanitære partnere større operationel fleksibilitet og samtidig øge merværdien og synligheden af EU's bistand.

Mere generelt vil EU yderligere fremme udviklingen og udbredelsen af innovative løsninger, der leverer mere effektiv, omkostningseffektiv, miljøvenlig og klimasikret bistand 28 .

Brugen af kontantoverførsler er nu almindeligt anerkendt som den mest effektive og virkningsfulde metode til at få bistand ud til mennesker, der er ramt af konflikter eller katastrofer. EU har længe forpligtet sig til at anvende kontanthjælp i humanitære sammenhænge, når det er muligt og hensigtsmæssigt 29 . EU har også arbejdet sammen med centrale partnere om at sikre, at den størst mulige andel af den finansiering, der ydes til et kontantbaseret program, når ud til de endelige støttemodtagere.

Digitale metoder er afgørende for sikker levering af kontantoverførsler. Når de er tilgængelige, kan de også spille en vigtig rolle med hensyn til at udrulle fjernundervisning med henblik på uddannelse i nødsituationer, i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse 30 , og med hensyn til at muliggøre systemer for tidlig varsling i forbindelse med katastrofer, overvågning af fordrivelser og fjernvurdering af behov. EU vil yderligere udvide brugen af sikre og effektive digitale værktøjer i sine humanitære indsatser, navnlig til robuste programmer for sociale sikkerhedsnet såsom det sociale krisesikkerhedsnet 31 i Tyrkiet (det største humanitære program i EU's historie) og til at give bistandsmodtagere adgang til konnektivitet under fuld overholdelse af databeskyttelseskravene 32 .

Støtte til lokale aktører

Lokalsamfund og lokale organisationer er normalt de første, der reagerer på en krise, og de spiller en central rolle med hensyn til at yde hurtig og omkostningseffektiv bistand af høj kvalitet til mennesker i nød. Under covid-19-udbruddet var lokale aktører ofte de første til at reagere, hvorved de udfyldte et tomrum, der blev efterladt af internationale aktører, som havde forladt området. Pandemien har også understreget vigtigheden af lokal viden og kontekstuel forståelse for at sikre, at bistand lettere accepteres, og for at sikre hurtigere kapacitet til at gribe ind.

Grand Bargain-aftalen omfattede et stærkt tilsagn fra donorer og internationale hjælpeorganisationer om at kanalisere flere ressourcer direkte til lokale aktører. Strømmen af midler til lokale aktører og nationale ikkestatslige organisationer er imidlertid blevet hæmmet af, at mange donorer har behov for at bringe dette tilsagn i overensstemmelse med myndighedskrav og krav om gennemsigtighed og ansvarlighed, navnlig i konfliktsituationer, hvor finansiel sporing kan være en udfordring.

Kommissionen vil bestræbe sig på at øge EU's støtte til lokalisering under hensyntagen til lande- og kontekstspecifikke forhold samt ved inden for de følgende fire områder at udnytte forskellige instrumenter i overensstemmelse med sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred:

a)investere i at styrke den lokale kapacitet baseret på sine erfaringer med initiativer som f.eks. den lokale initiativfond i Tyrkiet, som yder teknisk og finansiel støtte til lokale aktører, således at bistanden når ud til flygtninge og værtssamfund 

b)fremme miljøvenlige og lokale indkøb af humanitære forsyninger

c)støtte lokale finansieringsmodeller såsom multilaterale fælles finansieringsmekanismer med stærkt fokus på lokale aktører

d)tilskynde konsortier baseret på lige partnerskaber, fælles ansvar og finansiering mellem internationale og lokale aktører.

3.2 Lukning af hullerne: en europæisk humanitær beredskabskapacitet 

EU's humanitære bistand vil fortsat blive leveret af EU's humanitære partnere, men der kan være situationer, hvor der er en klar merværdi for EU ved at gribe direkte ind, f.eks. for at lukke et midlertidigt hul, når de sædvanlige gennemførelsesmekanismer eller den tilgængelige kapacitet fra humanitære organisationer eller nationale myndigheder er ineffektiv eller fraværende 35 . I sådanne tilfælde vil en europæisk humanitær beredskabskapacitet i overensstemmelse med EU's forordning om humanitær bistand og finansieret over EU's humanitære budget gøre det muligt for EU at støtte medlemsstaterne og EU's humanitære partnere i hurtig levering af bistand.

Denne kapacitet vil trække på erfaringerne fra covid-19-pandemien, herunder brugen af hjemsendelsesflyvninger til transport af humanitær fragt og etableringen af EU's humanitære luftbro 36 i en Team Europe-tilgang for at støtte leveringen af vigtig humanitær bistand.

Denne kapacitet vil fungere som supplement til EU-civilbeskyttelsesmekanismen og vil være afhængig af, om EU's Katastrofeberedskabskoordinationscenter 37 er operationelt parat. Den vil søge at sætte EU's partnere og medlemsstater i stand til at yde yderligere humanitære indsatser og vil blive gennemført i tæt samarbejde med sidstnævnte. Hvor det er nødvendigt, vil denne kapacitet sigte mod at lette logistikken, herunder transport, og gøre det muligt at samle ressourcerne og lette anvendelsen af dem og indledende operationer på stedet. Den kan f.eks. tilbyde logistiske vurderinger og støtte til indledende udrulning, indkøb, oplagring, transport og/eller distribution af nødhjælpsprodukter, herunder covid-19-vacciner og levering heraf i skrøbelige lande 38 . Den kan også yderligere styrke EU's medicinske beredskabskapacitet i forhold til fremtidige sundhedskriser ved at bygge videre på det eksisterende europæiske lægekorps i samarbejde, hvor det er relevant, med EU's fremtidige sundhedstaskforce 39 , der skal oprettes i samordning med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til at bistå den lokale indsats i tilfælde af udbrud af overførbare sygdomme i synergi med EU-civilbeskyttelsesmekanismen og styrke beredskabskapaciteten i medlemsstaterne og i tredjelande. Disse aktiviteter vil desuden supplere andre EU-initiativer, der kan bidrage til at understøtte EU's humanitære indsats, såsom bidrag fra frivillige inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps, der udgør et enkelt kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i og uden for Unionen 40 .

3.3. Større fokus på klimapåvirkninger og miljøfaktorer: fortalervirksomhed, beredskab og foregribende foranstaltninger

Katastrofeberedskab er allerede en integreret del af EU's humanitære indsats med eget budget og et centralt element i EU's dagsorden for katastrofeforebyggelse på lang sigt. De voksende effekter af klimaændringer og miljøforringelser bringer imidlertid selve den humanitære indsats i fare 41 . Klimaændringerne forstærker ikke blot naturkatastrofer, men er også en trusselsmultiplikator 42 , som komplicerer og forlænger konfliktsituationer og dermed øger de humanitære behov. Det er derfor vigtigt at sikre, at klima- og miljøhensyn (herunder risikobevidsthed) tages i betragtning i den humanitære indsats, uanset hvor og hvornår den ydes, med særligt fokus på at støtte klimatilpasning og miljømæssig modstandsdygtighed som led i den humanitære programmering i de lande og regioner, der er mest udsatte for katastrofer.

Navnlig foregribende tilgange 43 til humanitær indsats kan bidrage til at styrke modstandsdygtigheden i lokalsamfund, herunder tvangsfordrevne grupper, i regioner, der er sårbare over for klimarelaterede og andre farer. Effektiviteten af sådanne tilgange afhænger af, at tilstrækkeligt pålidelige oplysninger er tilgængelige gennem systemer for tidlig varsling 44 , herunder indikatorer eller andre kriterier, der kan udløse iværksættelse af foranstaltninger. Med udgangspunkt i flere partnerskaber med klima- og forskersamfund vil EU øge anvendelsen af disse tilgange. EU vil også bruge sit formandskab for Platform on Disaster Displacement i 2022 til at fremme den globale indsats for at beskytte mennesker, der er fordrevet som følge af katastrofer og klimaændringer.

På trods af klimaændringernes voksende humanitære konsekvenser når alt for lidt global klimafinansiering ud til de mest sårbare lande 46 . Der er et presserende behov for yderligere internationale finansielle ressourcer til tilpasning til klimaændringer, både fra offentlig og privat side. For at undgå et større pres på det humanitære system vil EU fortsat slå til lyd for, at der kanaliseres betydeligt flere klimamidler i retning af at øge modstandsdygtigheden og tilpasningen, hvor der er mest behov for det.  Dette kan kun være effektivt gennem en integreret tilgang til klima- og miljømæssig modstandsdygtighed, der samler humanitære aktører, udviklingsaktører og aktører inden for fredsopbygning med fokus på forebyggelse og beredskab, idet der trækkes på ekspertise fra klima- og miljøpolitiske og videnskabelige samfund 47 .

Selv om humanitær bistand ikke er omfattet af målet om 30 % klimamainstreaming i EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027, bidrager området ikke desto mindre til klimaindsatsen. Som et bidrag til den samlede indsats for at spore EU's klimarelaterede udgifter vil Kommissionen frivilligt anvende en sådan sporing over for EU's humanitære bistand.

Humanitære donorer og aktører bør gå foran med et godt eksempel. EU vil derfor også støtte humanitære partneres bestræbelser på at reducere deres miljøaftryk. Samtidig vil Kommissionen fortsætte processen med at gøre sit humanitære feltnetværk (ECHOField) og dets hovedkvarter grønnere 48  til støtte for den europæiske grønne pagt 49 .

3.4Fælles resultater: udvidelse af ressourcegrundlaget og håndtering af de grundlæggende årsager til kriser for i sidste ende at reducere behovene

Håndtering af de grundlæggende årsager og fremme af sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred

Formålet med den humanitære bistand er at yde nødhjælp til mennesker, der er ramt af kriser. Humanitær bistand i sig selv vil ikke — og kan ikke — løse de komplekse underliggende årsager til konflikter og andre kriser, hvad enten de er socioøkonomiske eller knyttet til regeringsførelse eller miljøspørgsmål. Alle disse faktorer bør fortsat tackles på en helhedsorienteret måde — ved at tackle forvaltningsudfordringer, ved at respektere befolkningernes grundlæggende rettigheder, ved at tage hensyn til uligheder, ved at give adgang til grundlæggende tjenesteydelser, retfærdighed, økonomiske muligheder og sikkerhed samt ved at tackle klima- og miljømæssige udfordringer. International støtte i krisesituationer vil kun have en varig virkning, hvis den går hånd i hånd med et stærkt engagement fra de nationale og lokale myndigheders side for at sætte mennesker i centrum for denne indsats ved at bekæmpe udstødelse, beskytte rettigheder og sikre ansvarlighed. Dette skal være kernen i EU's tilgang til konflikter og kriser.

Som led i denne indsats vil EU intensivere sit arbejde med at knytte humanitær bistand sammen med udvikling og fredsopbygning. Humanitær bistand er ikke beregnet til at være en langsigtet løsning på behovene hos mennesker, der rammes af kriser. Gennem sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred vil EU anvende alle de instrumenter, der er nødvendige for ikke blot at imødekomme kortsigtede behov, men også tilvejebringe langsigtede løsninger og i konflikter bidrage til at skabe varig fred. Dette omfatter fælles analyse- og operationelle reaktionsrammer samt en konfliktfølsom tilgang, således at ekstern bistand ikke utilsigtet forstærker konflikten.

Tilgangen baseret på sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred er nu en realitet i EU's eksterne bistand i mange skrøbelige og konfliktramte lande. Dette omfatter både de seks EU-pilotlande for denne tilgang, der blev udpeget i 2017 (Tchad, Irak, Myanmar, Nigeria, Sudan og Uganda), og andre sammenhænge (f.eks. fælles rammer for humanitær bistand, udvikling og fred som reaktion på den syriske krise i Libanon og Jordan). Som eksempler herpå kan nævnes:

·støtte til sociale sikkerhedsnet udformet i tæt koordinering mellem humanitære aktører og udviklingsaktører

·koordineret støtte til katastrofeberedskab og modstandsdygtighed på tværs af udviklingsbistand og humanitær bistand (navnlig i regioner, der er hårdt ramt af jordforringelse, vandknaphed og klimaændringer, såsom Sahel)

·øget fokus på beskyttelse af civile

·pres for strukturreformer med henblik på at tackle de underliggende årsager til vold

·fremme af langsigtede løsninger i forbindelse med tvangsfordrivelse i overensstemmelse med EU's meddelelse fra 2016 "Et værdigt liv" 50 og den globale aftale om flygtninge 51 .

Den fortsatte tilstedeværelse af konflikter og de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 øger kun behovet for at styrke denne indsats — hovedsagelig gennem et endnu stærkere samarbejde mellem EU, dets medlemsstater, deres diplomatiske netværk og finansieringsinstitutioner (herunder nationale udviklingsbanker og gennemførelsesorganer samt Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling), baseret på Team Europe-tilgangen 52 . Der vil blive gjort en særlig indsats inden for fødevaresikkerhed, sundhed og uddannelse i betragtning af pandemiens dramatiske indvirkning på disse områder. På grundlag af de positive erfaringer fra programmeringsperioden 2014-2020 vil EU fortsat styrke synergierne og komplementariteten mellem de forskellige aktører og EU-tjenester under overholdelse af de humanitære principper. 

Udvidelse af ressourcegrundlaget — både i og uden for Europa

Den dramatiske stigning i omfanget og alvoren af humanitære kriser i de seneste år er en udfordring for menneskeheden som helhed. Covid-19 har understreget, at det er bydende nødvendigt, at ingen lades i stikken. De vigtigste anbefalinger fra højniveaupanelet om finansiering af humanitær bistand, som FN's generalsekretær indkaldte i 2015, er endnu mere relevante i 2021 53 , idet der er presserende behov for flere ressourcer til at håndtere væsentligt større humanitære behov.

Til trods herfor er ressourcegrundlaget for humanitær bistand fortsat foruroligende snævert. I 2020 tegnede de tre største donorer (USA, Tyskland og Europa-Kommissionen) sig for 62 % af den rapporterede humanitære bistand på verdensplan. Inden for EU tegner kun fire medlemsstater og Europa-Kommissionen sig for ca. 90 % af den humanitære bistand 54 . Selv om en række lande har øget deres humanitære bistand i de senere år, herunder visse EU-medlemsstater, er der betydelige muligheder for at udvide listen over donorer og øge bidragene fra eksisterende donorer som en reaktion på den fælles globale indsats, der er presserende behov for.

På denne baggrund bør EU intensivere sin fortalervirksomhed for en væsentligt øget humanitær finansieringsindsats og en bedre ansvarsfordeling mellem donorerne, herunder EU-medlemsstaterne. EU bør — i samarbejde med sine medlemsstater og med andre engagerede humanitære donorer såsom USA — udnytte sit bilaterale, regionale og multilaterale samarbejde med både traditionelle og nye donorer (navnlig dem, hvis vægt i den globale økonomi er vokset betydeligt i de senere år, såsom Kina og Golfstaterne) til at tilskynde til højere finansieringsniveauer og mere systematisk støtte til det globale humanitære system. Dette engagement bør baseres på og minde om det eksisterende mål på 0,7 % af bruttonationalindkomsten 55 for officiel udviklingsbistand og bør tilskynde til øgede tilsagn om humanitær bistand, der står i et rimeligt forhold til den voldsomme stigning i humanitære behov i de senere år. Disse bestræbelser bør gå hånd i hånd med indsatsen for at samle støtte til overholdelse af de humanitære principper, principperne om god humanitær donoradfærd og den humanitære folkeret.

EU bør også undersøge, hvordan man bedre kan fremme og inddrage den private sektor i leveringen af tjenesteydelser til mennesker, der er ramt af humanitære kriser, når det er relevant. Humanitære aktører har i de senere år iværksat en række innovative initiativer med henblik på at bane vejen for værktøjer som f.eks. humanitære obligationer. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til anvendelsen af forsikring og genforsikring i forbindelse med katastroferisici. Der er dog mulighed for, at EU kan gøre mere for at mobilisere yderligere finansiering gennem et større samarbejde med den private sektor til støtte for den humanitære indsats.

Med udgangspunkt i det omfattende indkredsende arbejde, som Kommissionen har bidraget til i multilateral sammenhæng 57 , vil den arbejde på at indføre innovative finansieringsmetoder i sin humanitære værktøjskasse og aktivt fremme den private sektors deltagelse i den humanitære finansiering.

4. Støtte til et mere gunstigt klima for humanitær bistand

4.1 Forfægte respekten for den humanitære folkeret

Den humanitære folkeret er et sæt internationalt aftalte og universelt anerkendte regler, der skal begrænse virkningerne af væbnede konflikter og beskytte civile og andre, der ikke deltager i fjendtligheder. Overholdelse af den humanitære folkeret er et vigtigt mål i sig selv, men det er også en forudsætning for effektiv humanitær bistand og kan forhindre behovet for en sådan bistand i at opstå til at begynde med. I dag er overtrædelser af disse regler et tilbagevendende fænomen. Stridende parter udser sig alt for ofte bevidst civile, herunder humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale, som mål.  

EU har fastlagt retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret 58 og yder støtte til uddannelse af militær- og sikkerhedsstyrker og af diplomatisk personale. Dette vil fortsætte under EU's nye eksterne instrumenter (for 2021-2027). EU bør fortsætte med konsekvent at sætte fremme og anvendelse af den humanitære folkeret i centrum for sin optræden udadtil. I den forbindelse vil EU fortsat kraftigt støtte den rolle, som Den Internationale Røde Kors Komité spiller i kraft af sit mandat til effektiv anvendelse af den humanitære folkeret.

Alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret bør konsekvent anmeldes som led i en koordineret EU-tilgang. Overholdelse af den humanitære folkeret bør styrkes som en del af EU's eksterne instrumenter gennem en due diligence-ramme. EU bør også udnytte sin politiske og økonomiske indflydelse til at fremme partnerlandes overholdelse af den humanitære folkeret, f.eks. gennem sine politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger samt i handels- og bistandsforbindelser med partnerlande, hvor det er relevant.

Den stigende anvendelse af sanktioner — navnlig tredjelandes ensidige sanktioner, hvoraf nogle er ekstraterritoriale — komplicerer også leveringen af humanitær bistand og hindrer en principbaseret humanitær indsats. Da banker og andre finansielle institutioner forsøger at nedbringe deres eksponering ved at reducere eller indstille deres aktiviteter i jurisdiktioner, der er underlagt sanktioner, bliver humanitære transaktioner vanskeligere — om ikke umulige. Selv om EU's restriktive foranstaltninger er målrettede og ikke har til formål at hindre leveringen af humanitær bistand, indebærer de en række forpligtelser, som, hvis de overtrædes, kan føre til retsforfølgning, herunder strafferetlige sanktioner på nationalt plan.

EU har iværksat outreachaktiviteter for at lette leveringen af humanitær bistand i miljøer, der er underlagt sanktioner, herunder Kommissionens vejledning i forbindelse med covid-19-pandemien 59 . EU bør fortsætte og yderligere øge sin støtte til sine humanitære partnere med hensyn til deres rettigheder og ansvar i henhold til de forskellige EU-sanktionsordninger 60 . Samtidig bør EU tilstræbe konsekvent at medtage humanitære undtagelser i EU's sanktionsordninger 61 . Som det fremgår af opfordringen til handling for at styrke respekten for den humanitære folkeret og den principbaserede humanitære indsats, som EU tiltrådte for nylig 62 , bør humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale, der er involveret i aktiviteter, som udføres i overensstemmelse med den humanitære folkeret og de humanitære principper, ikke være mål for strafferetlig forfølgelse. EU bør også overveje at medtage overtrædelser af den humanitære folkeret som et kriterium for opførelse på listen over enkeltpersoner eller enheder, der er omfattet af relevante EU-sanktionsordninger.

4.2 Styrkelse af EU's engagement og lederskab

Arbejde som "Team Europe"

EU's humanitære bistand nyder stor offentlig opbakning 63 som et af de mest synlige aspekter af EU's optræden udadtil. I henhold til EU-traktaterne spiller både medlemsstaterne og EU hver deres vigtige rolle i forbindelse med humanitær bistand. Der er mulighed for at udnytte denne kollektive virkning ved at koordinere indsatsen og sikre komplementaritet og ved at fremme en tilgang med sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

Navnlig kan fælles EU-budskaber om væsentlige humanitære kriser understøtte initiativer vedrørende "humanitært diplomati" på bilateralt, regionalt og internationalt plan. Konsoliderede EU-tilsagn (side om side med medlemsstaternes nationale tilsagn) kan øge synligheden af EU's engagement ved internationale donorarrangementer.

I en Team Europe-tilgang kan medlemsstaterne og Kommissionen også drage fordel af en endnu tættere deling og samling af analyser i krisesituationer. Kommissionen vil derfor fortsat stille ekspertisen i sit humanitære netværk i felten 64 samt EU-delegationernes ekspertise til rådighed for medlemsstaterne. Dette vil omfatte et mere systematisk tilbud om at gennemføre en del af deres finansiering under specifikke kriser via direkte bidrag til EU's budgetinstrumenter som eksterne formålsbestemte indtægter.

Samling af ressourcer kan også bidrage til at maksimere virkningen af EU's og medlemsstaternes interventioner, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at udvide rækkevidden af deres humanitære bistand. En sådan indsats vil naturligvis være et supplement til — og bør ikke konkurrere med — etablerede fælles finansieringsmekanismer.

På det operationelle plan vil Kommissionen stille sin egen ekspertise og sine egne ressourcer til rådighed, både inden for humanitær bistand og civilbeskyttelse, herunder sit netværk af eksperter på det humanitære område og EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse 65 . Sideløbende hermed vil EU fortsat udvikle politikker og retningslinjer på relevante områder inden for humanitær bistand med udgangspunkt i den indvirkning, som dets tematiske politikker har haft på områder som beskyttelse, køn, handicap, fødevarer, ernæring, sundhed — herunder mental sundhed og psykosocial støtte — husly, vand, sanitet og hygiejne, uddannelse i nødsituationer, miljø og bistandsmetoder (f.eks. kontanthjælp).

Samtidig med at Kommissionen bidrager aktivt til dialogen om humanitære spørgsmål på multilateralt plan, vil den i 2021 afholde et europæisk humanitært forum for at fremme en mere vedvarende diskussion og dialog, herunder om de humanitære politiske spørgsmål, der rejses i denne meddelelse, i en Team Europe-ånd. Dette vil inddrage centrale interessenter fra medlemsstaterne, EU-institutionerne, herunder Europa-Parlamentet, og operationelle humanitære aktører.

Kommissionen vil desuden fortsætte sine bestræbelser på at gøre EU's humanitære bistand mere synlig. Kommissionen vil ajourføre vejledningen om og overvågningen af forpligtelserne til synlighed og sætte sine humanitære partnere i stand til at investere mere i bevidstgørelse om EU's humanitære bistand. Kommissionens kommunikationstiltag vil støtte de overordnede principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og dialog med borgerne.

Styrkelse af EU's humanitære engagement på multilateralt plan

I et udfordrende geopolitisk miljø er EU fast besluttet på at støtte FN's centrale koordinerende rolle i forbindelse med reaktionen på humanitære kriser og etableringen og opretholdelsen af internationale normative og retlige rammer. For at støtte FN effektivt er det afgørende, at EU og dets medlemsstater systematisk bestræber sig på at konsolidere holdninger i internationale og multilaterale fora, herunder i FN's afdelinger i New York, Genève og Rom. EU vil fortsat spille en aktiv rolle i internationale dialoger om humanitære spørgsmål, herunder i FN's Generalforsamling og FN's Økonomiske og Sociale Råd. EU vil yderligere styrke sit engagement i de styrende organer i FN's agenturer, fonde og programmer 66 .

5.Konklusioner

Humanitær bistand er et konkret udtryk for EU's solidaritet, en grundlæggende og hårdt tiltrængt værdi i disse udfordrende tider. På baggrund af de voksende humanitære behov og begrænsede ressourcer og i overensstemmelse med sine grundlæggende principper og værdier må EU fortsætte med at gå foran med et godt eksempel på dette område. Den ambitiøse dagsorden, der udstikkes i denne meddelelse, kan kun nås i tæt samarbejde med EU's medlemsstater og EU's humanitære partnere. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tilslutte sig at støtte og fremme de foranstaltninger, der foreslås i denne meddelelse.

Tillæg: Oversigt over nøgleaktioner

Nøgleaktioner for EU

Mål: At fremme fleksible og effektive humanitære initiativer og finansieringsmekanismer.

·Udvide flerårige og fleksible finansieringsordninger med humanitære partnere — i samarbejde med udviklingsinstrumenterne, når der forventes en sammenhæng med disse — og forenkle/harmonisere rapporteringskravene i overensstemmelse med Grand Bargain-aftalen, samtidig med at det sikres, at behovsvurderingerne koordineres mellem agenturerne, og at ansvarligheden i forhold til og effektiviteten og synligheden af EU's støtte styrkes.

·Øge EU's støtte til lokale aktører, bl.a. ved i højere grad at anvende landebaserede fælles midler og andre finansieringsmekanismer, der prioriterer lokale aktører.

·Udarbejde retningslinjer for fremme af lige partnerskaber med lokale aktører.

·Tilskynde humanitære partnere til yderligere brug af digitale værktøjer, herunder gennem en fælles indsats for at opbygge et gunstigt miljø.

·Udvikle specifikke retningslinjer for øget brug af digitale kontanter og sikre støttemodtagernes adgang til digitale løsninger i forbindelse med revisionen af EU's tematiske politik for kontantoverførsler.

·Støtte, opskalere og fremme investeringer i gennemprøvede, omkostningseffektive, teknologibaserede løsninger til humanitær bistand, der også bygger på eksemplet fra Det Europæiske Innovationsråds priser fra 2020.

Mål: At sikre, at EU's humanitære bistand kan leveres hurtigt og effektivt til dem, der har behov for det.

·Udvikle en europæisk humanitær beredskabskapacitet, der kan udfylde huller efter behov, hvilket vil sætte EU's medlemsstater og humanitære partnere i stand til hurtigt at yde humanitær bistand i koordination og komplementaritet med EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

Mål: At integrere klimaændringernes virkninger og miljøfaktorer yderligere i politikken og praksis for humanitær bistand og styrke koordineringen med aktører inden for udvikling, sikkerhed og klima/miljø med henblik på at opbygge modstandsdygtighed i sårbare samfund.

·Udarbejde retningslinjer for og uddannelse af EU's humanitære partnere i at gøre humanitær bistand grønnere med henblik på at mindske den humanitære bistands klima- og miljøaftryk.

·Spore klimarelaterede udgifter i henhold til EU's forordning om humanitær bistand.

Mål: At sikre, at humanitære politikker, udviklings- og fredspolitikker og andre politikker alle arbejder sammen om at skabe en bedre forbindelse mellem akut nødhjælp og mere langsigtede løsninger med henblik på at mindske behovene og tackle de grundlæggende årsager til konflikter og kriser.

·Foretage systematiske fælles EU-analyser af risici, behov, sårbarheder i forbindelse med og strukturelle drivkræfter for kriser samt, hvor det er relevant, fælles programmering og planlægning af EU's politikker i overensstemmelse med sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

·Gennemføre effektive forbindelser mellem de forskellige humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende initiativer og anvende eksisterende redskaber såsom politisk dialog til at styrke den nationale og lokale kapacitet — herunder ikkestatslige myndigheders kapacitet — til at levere grundlæggende tjenester og støtte opbygning af modstandsdygtighed.

·Udvide støtten til kontantbaserede, robuste sociale sikkerhedsnet.

·Fremme effektiv humanitær civil-militær koordinering i alle relevante sammenhænge som en ramme for beskyttelse af det humanitære rum, undgå overlapning, minimere uoverensstemmelser og maksimere potentielle synergier med sikkerheds- og forsvarsaktører.

·Opbygge synergier med EU's fredsmæglings- og konfliktforebyggelsesindsats under fuld overholdelse af de humanitære principper med henblik på at øge indsatsen for at lindre lidelse.

·Integrere uddannelse i de prioriterede områder, så sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred kan bidrage til at bygge bro over den globale uddannelseskløft sammen med sektorer som sundhed, fødevaresikkerhed, katastrofeberedskab og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Mål: At øge ressourcegrundlaget for den humanitære indsats væsentligt.

·Iværksætte et pilotinitiativ til blanding fra EU's humanitære budget for at mobilisere yderligere finansiering fra den private sektor i en humanitær kontekst i 2021.

Mål: At sætte overholdelse af den humanitære folkeret i centrum for EU's optræden udadtil for at beskytte civilbefolkningen, støtte principbaseret humanitær indsats og beskytte humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale.

·Etablere en koordineringsmekanisme om den humanitære folkeret på EU-plan for at sikre bedre overvågning af krænkelser af den humanitære folkeret i verden, lette koordineringen af relevante EU-aktører og støtte et stærkere humanitært diplomati i EU.

·Yderligere styrke rammen for overholdelse af den humanitære folkeret, herunder som led i EU's eksterne instrumenter, bl.a. via due diligence og gennem EU's politiske dialoger, sikkerheds- og menneskerettighedsdialoger og handelsaftaler med partnerlande, hvor det er relevant.

·Fortsat fremme dialogen mellem alle parter, der er involveret i humanitær bistand (donorer, tilsynsmyndigheder, NGO'er og banker) for at lette leveringen af humanitær bistand til alle, der har behov for det.

Mål: At styrke EU's engagement i og lederskab inden for humanitær bistand for at maksimere virkningen.

·Organisere et europæisk humanitært forum i 2021 for at fremme dialogen om humanitære politiske spørgsmål.

·Fremme og indgå i yderligere dialog med centrale interessenter om at fremme de vigtigste af de foranstaltninger, der foreslås i denne meddelelse.

Nøgleaktioner for EU og medlemsstaterne

Mål: At integrere klimaændringernes virkninger og miljøfaktorer yderligere i politikken og praksis for humanitær bistand og styrke koordineringen med aktører inden for udvikling, sikkerhed og klima/miljø med henblik på at opbygge modstandsdygtighed i sårbare samfund.

·Væsentligt forøge andelen af klimamidler, der afsættes til at styrke modstandsdygtigheden i og tilpasningen af de lande og regioner, der er mest udsatte for katastrofer, i overensstemmelse med EU's nye strategi for tilpasning til klimaændringer og som led i tilgangen baseret på sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

·Styrke sårbare befolkningsgruppers klima- og miljømæssige modstandsdygtighed gennem tilgangen baseret på sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred og sikre formidling og gennemførelse af ny vejledning om katastrofeberedskab blandt EU's humanitære partnere i tæt samarbejde med udviklings- og klimaaktører.

·Videreudvikle og anvende risikobaserede tilgange, herunder risikofinansiering og opskalering af foregribende foranstaltninger i forskellige humanitære sammenhænge og regioner.

Mål: At sikre, at humanitære politikker, udviklingspolitikker, politikker for fredsopbygning og andre politikker alle arbejder sammen om at skabe en bedre forbindelse mellem akut nødhjælp og mere langsigtede løsninger med henblik på at mindske behovene og tackle de grundlæggende årsager til konflikter og kriser.

·Styrke koordineringsmekanismerne på stedet på tværs af EU's humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende initiativer for at sikre fælles og sammenhængende resultater med støtte fra EU-delegationerne og ECHO's kontorer i felten. Arbejde tæt sammen med EU-medlemsstaterne inden for disse rammer og inden for en Team Europe-tilgang.

·Anvende EU's politiske og diplomatiske engagement og alle tilgængelige instrumenter til at forebygge kriser, løse konflikter og opbygge fred, samtidig med at fortalervirksomhed til støtte for humanitære operationer intensiveres for at lette adgangen til og respekten for de humanitære principper, beskyttelsen af civile og den humanitære folkeret.

Mål: At øge ressourcegrundlaget for den humanitære indsats væsentligt.

·Samarbejde med medlemsstaterne om at opnå en stigning i de humanitære finansieringsforpligtelser, der modsvarer den voldsomme stigning i humanitære behov i de senere år, i lyset af EU's tilsagn om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) som officiel udviklingsbistand.

·Intensivere EU's engagement med traditionelle og nye donorlande for at minde om det fælles ansvar for at støtte den humanitære indsats og integrere den mere systematisk i EU's politiske dialog med relevante tredjelande. Styrke eller skabe alliancer på globalt plan med ligesindede lande for at fremme den globale humanitære dagsorden.

Mål: At sætte overholdelse af den humanitære folkeret i centrum for EU's optræden udadtil for at beskytte civilbefolkningen, støtte principbaseret humanitær indsats og beskytte humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale.

·Overveje at medtage alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret som grundlag for opførelse på listen over enkeltpersoner eller enheder, der er omfattet af EU-sanktioner, når det er hensigtsmæssigt, samtidig med at det sikres, at dette ikke får negative konsekvenser for de humanitære aktiviteter.

·Fortsat sikre, at den humanitære folkeret fuldt ud afspejles i EU's sanktionspolitik, herunder gennem konsekvent inddragelse af humanitære undtagelser i EU's sanktionsordninger. Arbejde hen imod en effektiv ramme for anvendelsen af sådanne undtagelser af humanitære organisationer, der modtager EU-støtte. Yde yderligere praktisk støtte til humanitære organisationer med hensyn til deres rettigheder og ansvar i de forskellige EU-sanktionsordninger.

Mål: At styrke EU's engagement i og lederskab inden for humanitær bistand for at maksimere virkningen.

·Tilskynde til fælles budskaber fra EU og dets medlemsstater om væsentlige humanitære kriser og tilskynde til konsoliderede tilsagn fra EU og medlemsstaterne ved internationale humanitære donorarrangementer (foruden nationale arrangementer) som led i en Team Europe-tilgang. Bestræbe sig på at konsolidere EU's og medlemsstaternes holdninger i relevante internationale og multilaterale fora. 

·Udvikle muligheden for at anvende eksterne formålsbestemte indtægter, så EU-medlemsstaterne kan benytte sig af EU's humanitære ekspertise og tilstedeværelse i marken.

(1)

I 2020 beløb EU's og medlemsstaternes samlede afsatte midler sig til 7,577 mia. EUR ( https://fts.unocha.org/ ) .

(2)

Peace Research Institute Oslo, Conflict Trends: A Global Overview, 1946-2019.

(3)

Verdensbanken: Global Economic Prospects, januar 2021.

(4)

UNHCR, Global Trends, Forced Displacement in 2019, https://www.unhcr.org/globaltrends2019 .

(5)

 Humanitære kriser præget af begrænset donorrespons, generel mangel på finansiering og ringe mediebevågenhed.

(6)

Team Europe består af EU, dets medlemsstater, deres diplomatiske netværk, finansieringsinstitutioner, herunder nationale udviklingsbanker og gennemførelsesorganer, samt Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Flere oplysninger: https://ec.europa.eu/international-partnerships/topics/eu-global-response-covid-19_en#header-2844 .

(7)

Den Meteorologiske Verdensorganisation: State of Climate Services 2020 Report. 

(8)

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber: The Cost of Doing Nothing, september 2019.

(9)

FN: Global Humanitarian Overview 2021.

(10)

Den finansielle sporingstjeneste under FN's Humanitære Koordinationskontor, https://fts.unocha.org/ .

(11)

  https://fts.unocha.org/ .

(12)

Humanitarian Outcomes: Aid Workers Security Database, https://aidworkersecurity.org/incidents/report .

(13)

  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1431445468547&uri=CELEX:42008X0130(01) .

(14)

I Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 defineres, hvordan EU's humanitære bistand ydes. Det fastlægges, at EU's humanitære bistand bør nå ud til mennesker, der er ramt af katastrofer eller konflikter, uanset race, etnisk gruppe, religion, køn, alder, nationalitet eller politisk tilhørsforhold, og ikke må være styret af eller være underlagt politiske overvejelser.

(15)

  https://www.ghdinitiative.org/ghd/gns/principles-good-practice-of-ghd/principles-good-practice-ghd.html .

(16)

  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-5413-2018-INIT/da/pdf .

(17)

 Den europæiske konsensus om humanitær bistand opfordrer til, at miljøhensyn integreres i sektorpolitikker og interventioner inden for humanitær bistand.

(18)

  https://ec.europa.eu/international-partnerships/news/gender-action-plan-putting-women-and-girls-rights-heart-global-recovery-gender-equal-world_en .

(19)

EU ledede opfordringen til handling ( https://www.calltoactiongbv.com/ ) fra juni 2017 til december 2018 og udsendte en operationel vejledning om inklusion af personer med handicap i EU-finansierede humanitære aktioner: https://ec.europa.eu/echo/sites/echo-site/files/2019-01_disability_inclusion_guidance_note.pdf .

(20)

EU har tilsluttet sig donorernes tilsagn om at bekæmpe seksuel udnyttelse og chikane og seksuelt misbrug i den internationale bistandssektor og henstillingen fra 2019 fra Komitéen for Udviklingsbistand om stop for seksuel udnyttelse og chikane og seksuelt misbrug inden for udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

(21)

 "Ligestilling for alle og i alle betydninger" er en central politisk prioritet for Europa-Kommissionen. For at omsætte dette mål til virkelighed har Kommissionen siden marts 2020 fremlagt en række specifikke ligestillingsinitiativer og -strategier, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, handicap og bekæmpelse af forskellige former for forskelsbehandling. De omfatter navnlig EU's kønshandlingsplan III inden for eksterne forbindelser, EU's strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025, EU's strategi for handicappedes rettigheder, EU's strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 og EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-2030 ( https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/dalli/announcements/union-equality-first-year-actions-and-achievements_da ). Se også EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 ( https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10101/2020/EN/JOIN-2020-5-F1-EN-ANNEX-1-PART-1.PDF ).

(22)

FN: Global Humanitarian Overview 2021.

(23)

 Se FN's generalsekretærs politiske briefing "The impact of COVID-19 on women": https://www.unwomen.org/en/digital-library/publications/2020/04/policy-brief-the-impact-of-covid-19-on-women . Se også Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders websted om kønsspecifikke virkninger af covid-19: https://eige.europa.eu/topics/health/covid-19-and-gender-equality .

(24)

Erklæringen om trygge skoler (2015) er et mellemstatsligt initiativ under ledelse af Norge og Argentina, der har til formål at styrke beskyttelsen af uddannelse mod angreb og sikre kontinuiteten af sikker uddannelse under væbnede konflikter.

(25)

 Fælles meddelelse om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/en_strategy_on_strengthening_the_eus_contribution_to_rules-based_multilateralism.pdf .

(26)

Se højniveaupanelet om finansiering af humanitær bistand: Too important to fail — addressing the humanitarian financing gap, og https://agendaforhumanity.org/initiatives/3861 .

(27)

De øvrige omfatter ACTED (Frankrig), Red Barnet (Danmark), Concern (Irland) og International Rescue Committee (Tyskland).

(28)

Eksempelvis gennem Det Europæiske Innovationsråds pris for Affordable High-Tech for Humanitarian Aid til støtte for projekter, der f.eks. leverer intelligente løsninger med det formål at sikre lokalsamfund og flygtninge strøm, sundhed og lægehjælp til en rimelig pris. Nærmere bestemt:  https://ec.europa.eu/research/eic/index.cfm?pg=prizes_aid .

(29)

Rådets konklusioner om kontantbaseret bistand: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10184-2015-INIT/da/pdf .

(30)

  https://ec.europa.eu/education/sites/default/files/document-library-docs/deap-communication-sept2020_en.pdf .

(31)

  https://ec.europa.eu/echo/essn_en .

(32)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32016R0679 .

(33)

  https://www.unocha.org/our-work/humanitarian-financing/country-based-pooled-funds-cbpf .

(34)

  https://ec.europa.eu/research/eic/index.cfm?pg=prizes_aid .

(35)

Den humanitære indsats blev i betydelig grad påvirket af afbrydelser i transport- og forsyningskæder såvel som af rejserestriktioner og nedlukninger i hele verden i de tidlige faser af covid-19-pandemien.

(36)

  https://ec.europa.eu/echo/what/humanitarian-aid/humanitarian-air-bridge_en .

(37)

  https://ec.europa.eu/echo/what/civil-protection/emergency-response-coordination-centre-ercc_en .

(38)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-united-front-beat-covid-19_en.pdf .

(39)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/proposal-mandate-european-centre-disease-prevention-control_en.pdf .

(40)

  https://europa.eu/youth/solidarity_da .

(41)

I første halvdel af 2020 blev omkring 10 mio. mennesker fordrevet hovedsagelig på grund af vejrrelaterede farer og katastrofer, primært i Syd- og Sydøstasien og Afrikas Horn — Den Meteorologiske Verdensorganisation, 2020.

(42)

Rådets konklusioner om klima- og energidiplomati — https://www.consilium.europa.eu/media/48057/st05263-en21.pdf , klimaændrings- og forsvarskøreplan — https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12741-2020-INIT/en/pdf . 

(43)

Foregribende foranstaltninger omfatter tidlig planlægning af foranstaltninger, på grundlag af hvilke der hurtigt kan udbetales midler, før en naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe finder sted, eller en anden udløsende faktor nås. Det er også relevant for andre typer af forventede nødsituationer, ikke kun dem, der er knyttet til klimaændringer.

(44)

  https://www.undrr.org/terminology/early-warning-system .

(45)

Initiativer gennemført af Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber, Røde Halvmåne-Selskabet i Bangladesh, Verdensfødevareprogrammet.

(46)

Ifølge Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskabers World Disasters Report 2020 var ingen af de 20 lande, der er mest sårbare over for klimaændringer og klimarelaterede katastrofer, blandt de 20 største modtagere af støtte til tilpasning til klimaændringer pr. indbygger.

(47)

Eksempelvis i forbindelse med samarbejdet med Den Meteorologiske Verdensorganisation.

(48)

En del af Kommissionens forpligtelse til klimaneutralitet.

(49)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da .

(50)

  "Et værdigt liv", https://ec.europa.eu/echo/files/policies/refugees-idp/Communication_Forced_Displacement_Development_2016.pdf .

(51)

  https://www.unhcr.org/the-global-compact-on-refugees.html .

(52)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/joint_communication_global_eu_covid-19_response_da.pdf .

(53)

  https://reliefweb.int/report/world/high-level-panel-humanitarian-financing-report-secretary-general-too-important-fail .

(54)

  https://fts.unocha.org/global-funding/overview/2020 .

(55)

  https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf .

(56)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/joint-communication-eu-us-agenda_en.pdf .

(57)

 Eksempelvis i forbindelse med dens medformandskab for initiativet Good Humanitarian Donorship (2018-2021) eller som medlem af Humanitarian and Resilience Investing Initiative ( https://www.weforum.org/projects/humanitarian-investing-initiative?emailType=Newsletter ).

(58)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:ah0004 .

(59)

 Vejledende note fra Kommissionen om ydelse af humanitær bistand til bekæmpelse af covid-19-pandemien i visse miljøer, som er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/201116-humanitarian-aid-guidance-note_da.pdf .

(60)

 Eksempelvis forslås der i meddelelsen "EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed" en gennemgang af eksisterende ordninger for bl.a. at vurdere deres indvirkning på leveringen af humanitær bistand https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52021DC0032&qid=1611728656387 .

(61)

Ud af de 42 EU-sanktionsordninger, der i øjeblikket er i kraft, omfatter 7 humanitære undtagelser af en eller anden art.

(62)

Iværksat af den franske og den tyske udenrigsminister i New York den 26. september 2019. EU tiltrådte den i december 2020. ( https://onu.delegfrance.org/Strengthening-respect-for-international-humanitarian-law ).

(63)

Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra december 2020 mener 91 % af de adspurgte EU-borgere, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at EU finansierer humanitære bistandsaktiviteter.

https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/special/surveyky/2265 .

(64)

 Kommissionens humanitære netværk i felten (ECHOField) består af 49 kontorer i 41 lande med ca. 450 eksperter, der yder teknisk bistand og overvåger EU's humanitære bistand.

(65)

  https://ec.europa.eu/echo/what/civil-protection/knowledge-network_en .

(66)

Fælles meddelelse om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/en_strategy_on_strengthening_the_eus_contribution_to_rules-based_multilateralism.pdf .