BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.        Baggrund

I Kommissionens meddelelse om en strategi for intelligent, bæredygtig vækst, "Europa 2020"[1] blev det understreget, hvor stor betydning innovation har for vækst og arbejdspladser, og intellektuelle ejendomsrettigheder er af fundamental betydning for denne nøgleprioritet, hvis der skal opnås det fulde udbytte af forskning, innovation og kreative aktiviteter. Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og den heraf følgende handel med krænkende varer er et voksende problem, navnlig i en globaliseret økonomi. Ud over de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan krænkende produkter være en alvorlig sundheds- og sikkerhedsrisiko for forbrugerne. I meddelelsen om akten for det indre marked[2] mindede Kommissionen derfor om, at toldmyndighederne skal kunne medvirke til øget beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem en revidering af lovgivningen.

Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 omhandler indgriben fra toldvæsenet over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og den er et vigtigt element i EU's strategi til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. I september 2008 opfordrede Rådet[3] Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå forordningen og foreslå og vurdere, hvilke forbedringer der kan foretages i lovgivningen med hensyn til indgriben over for produkter, som har krænket sådanne rettigheder.

Kommissionen opstillede en ny toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012. Hovedelementerne i handlingsplanen[4], som er udarbejdet af Kommissionen og godkendt af Rådet, dækker lovgivning, operationelle resultater, samarbejde med erhvervslivet, internationalt samarbejde og oplysning. Gennemgangen af forordningen indgik i planen og blev foretaget af Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne i en arbejdsgruppe, der var nedsat under Told 2013-programmet, og som består af eksperter fra medlemsstaternes toldforvaltninger.

Nogle af de tilfælde, hvor toldmyndighederne har tilbageholdt sendinger af lægemidler i transit gennem EU, og som fandt sted i slutningen af 2008, har givet anledning til bekymring hos visse medlemmer af WTO, medlemmer af Europa-Parlamentet, ngo'er og civilsamfundet. Det blev hævdet, at sådanne foranstaltninger kunne være en hindring for handel med generiske lægemidler, hvilket ville være i modstrid med EU's tilsagn om at ville lette adgangen for lægemidler i udviklingslandene, og de ville i givet fald kunne krænke WTO-reglerne. Disse tilfælde af tilbageholdelse førte til uenighed i WTO mellem EU på den ene side og Indien og Brasilien på den anden side, hvilket sammen med de problemer, som blev påpeget under WTO-høringer mellem Indien, Brasilien og EU, har vist, at det vil være en fordel at gøre den relevante EU-lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuel ejendomsret mere klar for dermed at øge retssikkerheden.

1.2.        Overensstemmelse med andre EU-politikker

Forslaget er på linje med Unionens mangeårige politik og strategi om beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Denne politik er blevet taget op i mange meddelelser fra Kommissionen, f.eks. Europa 2020 og meddelelsen om en akt for det indre marked[5]. Beskyttelse af intellektuel ejendom er med til at fremme innovation, og en effektiv håndhævelse har en positiv indvirkning på beskæftigelsen, forbrugerne og samfundet som helhed.

Toldvæsenets håndhævelse ved grænsen af intellektuel ejendomsret supplerer håndhævelsen i det indre marked, ligesom også handelsinitiativer med tredjelande og i internationale fora. Forslaget er en integrerende del af den strategiske ramme, der er skitseret i den nye meddelelse fra Kommissionen om et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder [maj 2011].

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSE

2.1.        Offentlig høring

Der blev foretaget en offentlig høring for at sikre, at alle interessenter kunne få rig mulighed for at bidrage til revisionen af forordning (EF) nr. 1383/2003. Høringen gav 89 bidrag fra en bred vifte af interessenter, herunder rettighedsindehavere, leverandører af tjenesteydelser i tilknytning til international handel som speditører, fragtfirmaer, advokater, akademiske institutioner, ngo'er, offentlige myndigheder og borgere.

De områder, som respondenterne viste størst interesse for, var anvendelsesområdet for forordningen i de situationer, hvor toldmyndighederne kan gribe ind, og hvilke intellektuelle ejendomsrettigheder der dækkes af forordningen, den forenklede procedure generelt set og for småforsendelser samt omkostningerne til oplagring og tilintetgørelse af varer.

2.2.        Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen er der identificeret og vurderet forskellige løsningsmodeller vedrørende toldforanstaltninger og –procedurer med tilknytning til håndhævelse ved grænsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. De vigtigste områder vedrører en bedre håndhævelse ved grænsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, kontrol af de administrative og økonomiske byrder som følge af håndhævelsen for toldvæsenet, rettighedsindehavere og andre interessenter samt behovet for at sikre effektivitet og sammenhæng med alle relevante retlige forpligtelser.

I konsekvensanalysen blev der set på tre forskellige optioner og også på en række underliggende optioner. Den første option var det såkaldte "basisscenarie", hvor Kommissionen ikke ville foretage sig noget, og hvor status quo blev opretholdt. Den anden option drejede sig om visse ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor Kommissionen ville foreslå uddannelsesinitiativer, udvikling af retningslinjer og udveksling af bedste praksis. Den tredje option var, at Kommissionen skulle foreslå ændringer af den eksisterende lovramme. Under denne option kunne der være forskellige underliggende optioner for hvert enkelt af de identificerede problemer.

· Option 1 bør være udelukket, hvis Kommissionen skal imødekomme Rådets anmodning om at revidere lovgivningen og afhjælpe de problemer omkring anvendelse og gennemførelse af nuværende lovgivning, som er blevet påpeget af interessenter under høringsprocessen.

· Option 2 vil kun delvis kunne afhjælpe de identificerede problemer. Med retningslinjer og forklarende bemærkninger vil der kunne skabes større klarhed over gældende procedurer, eller over hvordan almindelige retsprincipper skal anvendes. Men med disse ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger vil det ikke være muligt at gennemføre nogle af målene om at udvide anvendelsesområdet for intellektuelle ejendomsrettigheder eller at gøre procedurer obligatoriske i hele Unionen.

· Option 3 vil give den største retssikkerhed for, at intellektuelle ejendomsrettigheder, der ikke er dækket af denne forordning, vil blive omfattet, at procedurer vil blive harmoniseret, og at der vil blive større proceduremæssig klarhed. Under denne option blev der givet to underliggende optioner. Underoption 1 omhandlede en udvidelse af de mulige typer af krænkelser, så flere falder ind under rettigheder, der allerede er dækket af gældende forordning, f.eks. for varer, hvor der er tale om krænkelse af varemærkerettigheder, ikke blot varemærkeforfalskning. Underoption 2 omfattede også underoption 1 og udvidede det nuværende anvendelsesområde i forordningen, så det omfattede flere intellektuelle ejendomsrettigheder.

I konsekvensanalysen konkluderes det, at den bedste løsning vil være at ændre forordningen, hvis alle de identificerede problemer skal kunne løses, og der kan sikres et afbalanceret resultat for alle berørte personkategorier.

3.           RETSGRUNDLAG OG NÆRHEDSPRINCIPPET

De kommercielle aspekter af intellektuel ejendomsret er led i rammerne for den fælles handelspolitik. Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver beføjelser til at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af den fælles handelspolitik. Derfor er retsgrundlaget for forslaget artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forordningen vedrører de handelsmæssige aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder, i og med at den omhandler foranstaltninger, som gør toldmyndighederne i stand til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder ved grænsen for varer, som bliver handlet internationalt. Artikel 3, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Den Europæiske Union enekompetence inden for den fælles handelspolitik.

4.           VIRKNING FOR BUDGETTET

Forslaget vil ikke få nogen indvirkning på menneskelige ressourcer og på Den Europæiske Unions budget og bliver derfor ikke ledsaget af den finansieringsoversigt, som er omhandlet i artikel 28 i finansforordningen (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget).

5.           ÆNDRINGER

Ved gennemgangen blev det konstateret, hvilke forbedringer af retsrammen der ville være nødvendige for at styrke bestemmelserne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og samtidig sørge for, at der var juridisk klarhed i selve bestemmelserne. Det foreslås derfor, at Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 erstattes af det vedhæftede udkast til ny forordning.

For at styrke håndhævelsen foreslås det, at det anvendelsesområde, der er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003, udvides, så det kommer til at omfatte handelsnavne, halvlederprodukters topografier og brugsmodeller. Det foreslås også, at anvendelsesområdet for forordningen udvides, så det kommer til at omfatte krænkelser som følge af parallelhandel og anordninger til omgåelse af teknologiske foranstaltninger samt andre krænkelser af rettigheder, som toldvæsenet allerede tager sig af.

Forordningen vil stadigvæk give toldvæsenet mulighed for at foretage kontrol med det formål at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder i alle situationer, hvor varer er under toldtilsyn, og forskellen mellem det proceduremæssige aspekt i lovgivningen og materiel ret om intellektuel ejendom vil blive understreget.

Med forordningen vil der også blive indført procedurer, som gør det muligt for toldvæsenet under visse betingelser at lade varer tilintetgøre uden at skulle gennem formelle og dyre retlige procedurer. Der vil blive skelnet mellem forskellige former for krænkelse. For varemærkeforfalskede og piratkopierede varer kan det formodes, at der foreligger samtykke fra ejeren til at tilintetgøre varerne, hvis vedkommende ikke udtrykkeligt har modsat sig det, medens det i andre situationer vil være nødvendigt, at ejeren af varerne udtrykkeligt giver sit samtykke til tilintetgørelse af dem. Hvis der ikke nås til enighed, vil rettighedsindehaveren skulle indlede retlige procedurer for at få fastslået, at der er tale om krænkelse, da varerne ellers vil blive frigivet.

Der foreslås også en specifik procedure for småforsendelser af formodede varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, som er dækket af en anmodning, hvorefter varerne vil kunne tilintetgøres, uden at rettighedsindehaveren bliver inddraget.

Der foreslås ekstra bestemmelser for at sikre beskyttelse af lovlydige handlendes interesser mod mulig misbrug af håndhævelsesprocedurer på toldområdet og for at inddrage principperne fra chartret om grundlæggende rettigheder i forordningen. Med henblik herpå vil forordningen fastsætte tidsfrister for tilbageholdelse af mistænkte varer, under hvilke betingelser oplysninger om forsendelser vil blive videregivet af toldvæsenet til rettighedsindehavere, betingelserne for at anvende proceduren for tilintetgørelse af varer under toldkontrol ved mistanke om krænkelser af andre intellektuelle ejendomsrettigheder end varemærkeforfalskning og piratkopiering og retten til at forsvare sig. På den måde vil den nye forordning blive et mere kraftfuldt håndhævelsesredskab og kan give toldvæsenet større legitimitet i dets indgriben. Spørgsmålet om omkostninger til oplagring og tilintetgørelse af krænkende varer er blevet taget op af forskellige interessenter. Ifølge forordningen skal de omkostninger til oplagring og tilintetgørelse, som toldvæsenet pådrager sig, fortsat betales af de rettighedsindehavere, der anmoder om indgriben fra toldvæsenet, men det vil ikke forhindre dem i at bringe sagen for retten for at få disse omkostninger dækket af den primært ansvarlige part. Det foreslås dog, at der indføres en vigtig undtagelse for småforsendelser, hvor toldvæsenet vil påtage sig omkostningerne til oplagring og tilintetgørelse.

2011/0137 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[6],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet for Den Europæiske Union anmodede i sin resolution af 25. september 2008 om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering[7] om, at Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder[8], bliver revideret.

(2) Markedsføringen af varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad rettighedsindehavere, lovlydige fabrikanter og handlende. Det vildleder også forbrugerne og kan i nogle tilfælde være til risiko for deres sundhed og sikkerhed. Sådanne varer bør i videst muligt omfang holdes ude af markedet, og der bør træffes foranstaltninger til at imødegå denne ulovlige virksomhed uden at hæmme den lovlige handel.

(3) Ved revisionen af forordning (EF) nr. 1383/2003 viste det sig, at det var nødvendigt med visse forbedringer af lovrammen for at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre en passende juridisk klarhed og samtidig tage hensyn til udviklingen på det økonomiske, handelsmæssige og juridiske område.

(4) Toldmyndighederne bør kunne kontrollere varer, som er eller skulle have været underkastet toldtilsyn i Unionens toldområde, med henblik på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder. Ved at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder ved grænsen, uanset om varerne er eller skulle have været under "toldtilsyn" som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks[9], gøres der god brug af ressourcerne. Hvis varer tilbageholdes af toldvæsenet ved grænsen, kræves der én retlig procedure, hvorimod der vil være krav om flere særskilte procedurer for samme håndhævelse af varer, som bliver fundet på markedet, og som er blevet splittet op og leveret til detailhandlere. Der bør gøres en undtagelse for varer, der er overgået til fri omsætning under ordningen om anvendelse til særlige formål, da sådanne varer forbliver under toldtilsyn, selv om de er overgået til fri omsætning. Det vil også være hensigtsmæssigt ikke at anvende forordningen på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, så længe disse varer er til deres eget personlige brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel.

(5) Forordning (EF) nr. 1383/2003 dækker ikke visse intellektuelle ejendomsrettigheder og udelukker visse krænkelser. For at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder bør toldkontrollen derfor udvides til at omfatte andre typer af krænkelser, for eksempel krænkelser som følge af parallelhandel, samt andre krænkelser af rettigheder, som allerede håndhæves af toldmyndighederne, men som ikke er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003. Af samme årsag er det hensigtsmæssigt, at der i anvendelsesområdet for denne forordning – ud over de rettigheder, der allerede er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003 – indgår handelsnavne, i det omfang de er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder ifølge national ret, halvlederprodukters topografier, brugsmodeller og anordninger til omgåelse af teknologiske foranstaltninger samt alle eksklusive intellektuelle ejendomsrettigheder, som er fastsat ved EU-lovgivning.

(6) Denne forordning indeholder procedureregler for toldmyndighederne. Derfor indføres der ikke i denne forordning nye kriterier for konstatering af eksistensen af en overtrædelse af den gældende lov om intellektuel ejendomsret.

(7) Denne forordning bør ikke berøre bestemmelserne om retternes kompetence, især bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[10].

(8) Enhver person – uanset om vedkommende er indehaver af en intellektuel ejendomsrettighed eller ikke – som er i stand til at indlede retlige procedurer i sit eget navn i forbindelse med en mulig krænkelse af denne rettighed, bør have ret til at indgive en anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side.

(9) For at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder bliver håndhævet i hele Unionen, er det hensigtsmæssigt at bestemme, at hvis en person, der har ret til at indgive en anmodning om indgriben, ønsker håndhævelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der dækker hele Unionens område, kan vedkommende bede toldmyndighederne i en medlemsstat om at træffe en afgørelse, der kræver indgriben af toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat og i enhver anden medlemsstat, hvor der søges om håndhævelse af den intellektuelle ejendomsrettighed.

(10) For at sikre en hurtig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør det fastsættes, at hvis toldmyndighederne på grundlag af tilstrækkeligt bevis har mistanke om, at varer, som er under deres tilsyn, krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan disse toldmyndigheder suspendere frigivelsen eller tilbageholde varerne enten på eget initiativ eller efter anmodning, således at de personer, der har ret til at indgive en anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side, kan indlede en procedure for at få fastslået, om der er sket en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed.

(11) Hvis varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke er varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, kan det være vanskeligt for toldmyndighederne alene ud fra en visuel undersøgelse at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at der bør indledes en procedure, medmindre de berørte parter, dvs. ihændehaveren af varerne og rettighedsindehaveren, bliver enige om at afstå varerne til tilintetgørelse. Det bør være de kompetente myndigheder, der tager sig af sådanne procedurer, som skal fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, og træffe passende afgørelser vedrørende krænkelserne af berørte intellektuelle ejendomsrettigheder.

(12) Ifølge forordning (EF) nr. 1383/2003 kan medlemsstaterne fastlægge en procedure, som tillader tilintetgørelse af visse varer, uden at der skal indledes en procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed. Som det også anerkendes af Europa-Parlamentet i beslutningen af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel[11], har denne procedure vist sig at være meget effektiv i de medlemsstater, hvor den har været anvendt. Proceduren bør derfor være obligatorisk for de synlige krænkelser, som det er let at identificere for toldmyndighederne blot ved en visuel undersøgelse, og den bør anvendes efter anmodning fra rettighedsindehaveren, når klarereren eller ihændehaveren af varerne ikke gør indsigelse mod tilintetgørelsen.

(13) For at reducere den administrative byrde og omkostningerne mest muligt bør der indføres en specifik procedure for småforsendelser af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, hvorved varerne kan tilintetgøres uden rettighedsindehaverens samtykke. For at få fastlagt tærskler for, hvornår forsendelser skal betragtes som småforsendelser, bør denne forordning give Kommissionen beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder også af eksperter.

(14) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(15) Af hensyn til mere juridisk klarhed og for at beskytte lovlydige handlendes interesser mod mulig misbrug af grænsehåndhævelsesbestemmelser er det hensigtsmæssigt at ændre tidsfristerne for, hvor længe varer kan tilbageholdes, når der er mistanke om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, de omstændigheder, under hvilke toldmyndighederne skal videregive oplysninger om forsendelser til rettighedsindehavere, betingelserne for anvendelse af proceduren for tilintetgørelse af varer under toldtilsyn ved mistanke om anden krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder end for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og at indføre en bestemmelse, som giver ihændehaveren af varerne ret til at udtale sig, inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, som vil kunne være til ugunst for vedkommende.

(16) I betragtning af den midlertidige og præventive karakter, som de af toldmyndighederne vedtagne foranstaltninger har på dette område, og de modstridende interesser hos de parter, der berøres af foranstaltningerne, bør nogle af aspekterne i procedurerne tilpasses for at sikre en smidig anvendelse af forordningen og samtidig respekt for de berørte parters rettigheder. Med hensyn til de forskellige meddelelser, som er omhandlet i denne forordning, bør toldmyndighederne således underrette den mest relevante person herom på grundlag af dokumenterne vedrørende toldbehandlingen eller af den situation, som varerne befinder sig i. De tidsfrister, der er fastlagt i denne forordning for de fastsatte meddelelser, bør beregnes fra det tidspunkt, hvor disse bliver sendt af toldmyndighederne, for at harmonisere alle frister for meddelelser, som bliver sendt til de berørte parter. Den frist, der gælder for retten til at blive hørt, inden der træffes en ugunstig afgørelse, bør være tre arbejdsdage, eftersom indehavere af afgørelser om imødekommelse af anmodninger om indgriben frivilligt har anmodet toldmyndighederne om at gribe ind, og at klarereren eller ihændehaveren af varerne må være klar over den særlige situation, som deres varer befinder sig i, når de er placeret under toldtilsyn. I tilfælde af den specifikke procedure for småforsendelser, hvor forbrugere sandsynligvis er direkte berørte og ikke kan forventes at være lige så opmærksomme som erhvervsdrivende, der normalt beskæftiger sig med toldformaliteter, bør denne frist være betydeligt længere.

(17) Ifølge "WTO-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed", der blev vedtaget på WTO-ministerkonferencen i Doha den 14. november 2001, kan og bør TRIPS-aftalen fortolkes og implementeres på en måde, som støtter WTO-medlemmernes ret til at beskytte folkesundheden og især til at fremme adgangen til lægemidler for alle. Navnlig når der er tale om lægemidler, hvor passagen gennem Den Europæiske Union område, med eller uden omladning, oplagring, deling af ladningen eller skift af transportmiddel, kun er en del af en fuld rejse, som begynder og afsluttes uden for Unionens område, bør toldmyndighederne, når de vurderer, om der er risiko for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, se på, om der er en stor sandsynlighed for, at disse varer vil blive omledt til markedet i Unionen.

(18) Af effektivitetshensyn bør bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne[12] finde anvendelse.

(19) Toldmyndighedernes ansvar bør være fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, men toldmyndighedernes imødekommelse af en anmodning om indgriben bør ikke give indehaveren af afgørelsen ret til erstatning, i tilfælde af at sådanne varer ikke bliver afsløret af et toldsted og bliver frigivet, eller der ikke bliver gjort noget for at tilbageholde dem.

(20) Eftersom toldmyndighederne griber ind efter forudgående anmodning, er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af indgriben fra toldmyndighedernes side bør godtgøre alle de omkostninger, som opstår for toldmyndighederne, når de griber ind for at håndhæve vedkommendes intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør dog ikke forhindre indehaveren af afgørelsen i at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer, som måtte være ansvarlige i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Hvis der opstår omkostninger og skader for andre personer end toldmyndighederne som følge af indgriben fra toldmyndighederne, når varerne tilbageholdes på grundlag af en klage fra en tredjepart vedrørende intellektuel ejendom, bør dette reguleres ved den specifikke lovgivning i hvert enkelt tilfælde.

(21) Toldvæsenets håndhævelse af loven om intellektuel ejendom vil indebære udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben. Denne behandling af data dækker også personoplysninger og bør foregå i overensstemmelse med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[13] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[14].

(22) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende blanketterne til anmodning om indgriben fra toldmyndighedernes side og til anmodning om forlængelse af den periode, hvor toldmyndighederne skal gribe ind, bør Kommissionen have gennemførelsesbeføjelser, især til at fastlægge standardblanketter.

(23) Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[15] af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Selvom genstanden for de bestemmelser i denne forordning, som skal gennemføres, falder ind under anvendelsesområdet for den fælles handelspolitik på grund af gennemførelsesretsaktens art og indvirkning, bør rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelsen af dem.

(24) Forordning (EF) nr. 1383/2003 bør ophæves –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.           I denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes indgriben, når varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er eller burde have været genstand for toldtilsyn inden for Unionens toldområde.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, som er overgået til fri omsætning under ordningen om anvendelse til særlige formål, jf. artikel 82 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.

3.           Denne forordning berører på ingen måde medlemsstaternes og Unionens love om intellektuel ejendom.

4.           Denne forordning finder ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karakter, som medbringes i rejsendes personlige bagage.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)           "intellektuelle ejendomsrettigheder":

a)      et varemærke

b)      et design

c)      en ophavsret eller enhver beslægtet rettighed i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

d)      en geografisk betegnelse

e)      et patent i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

f)       et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009[16]

g)      et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96[17]

h)      en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94[18]

i)       en sortsbeskyttelse i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

j)       et halvlederprodukts topografi i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

k)      en brugsmodel i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

l)       et handelsnavn, i det omfang det er beskyttet som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i henhold til lovgivningen i en medlemsstat

m)     enhver anden rettighed, der er fastsat som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i EU-lovgivningen

2)           "varemærke":

a)      et EF-varemærke i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009[19]

b)      et varemærke, som er registreret i en medlemsstat eller, for så vidt angår Belgien, Nederlandene eller Luxembourg, hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret

c)      et varemærke, som er genstand for en international registrering med virkning i en medlemsstat

d)      et varemærke, som er genstand for en international registrering med virkning i Unionen

3)           "design":

a)      et EF-design i henhold til forordning (EF) nr. 6/2002[20]

b)      et design, som er registreret i en medlemsstat

c)      et design, som er genstand for en international registrering med virkning i en medlemsstat

d)      et design, som er genstand for en international registrering med virkning i Unionen

4)           "geografisk betegnelse":

a)      en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse for landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006[21]

b)      en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse for vin i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007[22]

c)      en geografisk betegnelse for aromatiseret vin i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/1991[23]

d)      en geografisk betegnelse for spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008[24]

e)      en geografisk betegnelse for andre produkter end vin, spiritus, landbrugsprodukter eller fødevarer, i det omfang den er fastlagt som en eksklusiv intellektuel ejendomsrettighed i en medlemsstats eller EU's lovgivning

f)       en geografisk betegnelse i henhold til aftaler mellem Unionen og tredjelande og som sådan anført i disse aftaler

5)           "varemærkeforfalskede varer":

a)      varer, som er genstand for en handling, der krænker et varemærke, og som uden tilladelse er forsynet med et varemærke, der er identisk med - eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra - et gyldigt registreret varemærke for varer af samme type

b)      varer, som er genstand for en handling, der krænker en geografisk betegnelse, og som er forsynet med eller beskrives ved et navn eller udtryk, der er beskyttet med hensyn til den pågældende geografiske betegnelse

6)           "piratkopierede varer": varer, som er genstand for en handling, der krænker en ophavsret eller hermed beslægtet rettighed eller et design, og som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af en ophavsret eller hermed beslægtet rettighed eller et design, uanset om det er registreret, eller fra en person, der er bemyndiget af den pågældende indehaver i fremstillingslandet

7)           "varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed": varer, for hvilke der er tilstrækkeligt bevis for toldmyndighederne til at konkludere, at i den medlemsstat, hvor disse varer er fundet, er der umiddelbart tale om:

a)      varer, som er genstand for en handling, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til EU's eller den pågældende medlemsstats lovgivning

b)      anordninger, produkter eller komponenter, som omgås teknologier, anordninger eller komponenter, der under deres normale funktion forhindrer eller begrænser handlinger i forbindelse med værker eller andre frembringelser, som der ikke er givet tilladelse til af indehaveren af en ophavsret eller hermed beslægtet rettighed, og som krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til loven i den pågældende medlemsstat

c)      enhver form eller skabelon, der er specielt bestemt eller tilpasset til fremstilling af varer, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, hvis anvendelsen af disse former eller skabeloner krænker rettighedsindehaverens rettigheder i henhold til EU's eller den pågældende medlemsstats lovgivning

8)           "anmodning": en anmodning til toldmyndighederne om at gribe ind, når varer mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed

9)           "national anmodning": en anmodning til toldmyndighederne i en medlemsstat om at gribe ind i den pågældende medlemsstat

10)         "EU-anmodning": en anmodning, der er indgivet i en medlemsstat, og hvor toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat og i en eller flere andre medlemsstater anmodes om at gribe ind i deres respektive medlemsstater

11)         "ansøger": den person, som indgiver en anmodning i eget navn

12)         "ihændehaveren af varerne": den person, som ejer varerne, eller som har en tilsvarende ret til at disponere over dem, eller som har fysisk kontrol over dem

13)         "klarerer": klarereren som omhandlet i artikel 4, nr. 18), i forordning (EØF) nr. 2913/92

14)         "tilintetgørelse": den fysiske tilintetgørelse, genbrug eller bortskaffelse af varer uden for erhvervsmæssige kanaler på en sådan måde, at det undgås, at indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen lider skade

15)         "toldtilsyn": tilsyn foretaget af toldmyndighederne som omhandlet i artikel 4, nr. 13), i forordning (EØF) nr. 2913/92

16)         "Unionens toldområde": Fællesskabets toldområde som omhandlet i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2913/92

17)         "frigivelse af varer": den handling, hvorved toldmyndighederne gør varer tilgængelige til de formål, der er angivet for den toldprocedure, som de er henført under.

Artikel 3

Lovvalg

Med forbehold af artikel 8 i forordning (EF) nr. 864/2007[25] finder loven i den medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anvendelse med henblik på at fastslå, om brugen af disse varer giver anledning til mistanke om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed eller har krænket en intellektuel ejendomsrettighed.

KAPITEL II

ANMODNING OM TOLDMYNDIGHEDERNES INDGRIBEN

Afdeling 1

Indgivelse af anmodninger om indgriben

Artikel 4

Personer, der har ret til at indgive en anmodning

1.           De personer, der har ret til at indgive en national anmodning eller en EU-anmodning, er følgende:

a)      indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder

b)      kollektive forvaltningsorganer for intellektuelle ejendomsrettigheder, der efter reglerne er anerkendt som berettigede til at repræsentere indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder

c)      faglige interesseorganisationer, der efter reglerne er anerkendt som berettigede til at repræsentere indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)      sammenslutninger i betydningen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006, producentorganisationer i betydningen i artikel 118e i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller tilsvarende grupper af producenter, der er nævnt i EU's lovgivning om geografiske betegnelser, og som repræsenterer producenter af en geografisk betegnelse, eller repræsentanter for sådanne grupper; operatører, der har ret til at benytte en geografisk betegnelse; samt tilsynsorganer med ansvar for en sådan geografisk betegnelse.

2.           Ud over de i stk. 1 nævnte personer har følgende andre ret til at indgive en national anmodning:

a)      alle andre personer, der har tilladelse til at benytte intellektuelle ejendomsrettigheder

b)      grupper af producenter, der er nævnt i medlemsstaternes lovgivning om geografiske betegnelser, og som repræsenterer producenter af en geografisk betegnelse, eller repræsentanter for sådanne grupper; operatører, der har ret til at benytte en geografisk betegnelse; samt tilsynsorganer med ansvar for en sådan geografisk betegnelse.

3.           Ud over de i stk. 1 nævnte personer har indehaveren af en eksklusivlicens, som dækker Unionens toldområde, ret til at indgive en EU-anmodning.

4.           Alle personer, der har ret til at indgive en anmodning ifølge stk. 1, 2 og 3, skal kunne indlede en procedure i forbindelse med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i den medlemsstat, hvor varerne bliver fundet.

Artikel 5

Intellektuelle ejendomsrettigheder, som er dækket af EU-anmodninger

Der kan indgives en EU-anmodning for så vidt angår enhver intellektuel ejendomsrettighed, der gælder i hele Unionen.

Artikel 6

Indgivelse af anmodninger

1.           De personer, der nævnes i artikel 4, kan anmode om indgriben fra toldmyndighedernes side, når brugen af varer mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ved at indgive en anmodning til den kompetente toldafdeling. Til anmodningen benyttes den blanket, der er omhandlet i stk. 3.

2.           Medlemsstaterne udpeger den toldafdeling, som skal have kompetence til at modtage og behandle anmodninger. Medlemsstaten underretter Kommissionen herom, og Kommissionen offentliggør listen over kompetente toldafdelinger, som er udpeget af medlemsstaterne.

3.           Kommissionen fastlægger en anmodningsblanket ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.

I blanketten skal ansøgeren navnlig angive følgende oplysninger:

a)      oplysninger om ansøgeren

b)      ansøgerens status i henhold til artikel 4

c)      dokumentation, der viser toldafdelingen, at ansøgeren er en person, der har ret til at indgive anmodningen

d)      beføjelser for fysiske eller juridiske personer, der repræsenterer ansøgeren, ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet

e)      den eller de intellektuelle ejendomsrettigheder, som skal håndhæves

f)       i tilfælde af en EU-anmodning, den eller de medlemsstater, hvor der anmodes om toldvæsenets indgriben

g)      specifikke, tekniske data om de autentiske varer, herunder i givet fald billeder

h)      oplysninger, som skal vedhæftes blanketten, og som er nødvendige, for at toldmyndighederne uden besvær kan identificere de pågældende varer

i)       alle oplysninger, der måtte være relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af risikoen for krænkelse af den eller de berørte intellektuelle ejendomsrettigheder

j)       navn og adresse på den eller de repræsentanter for ansøgeren, der er ansvarlige for juridiske og tekniske anliggender

k)      tilsagn fra ansøgeren om at underrette den kompetente toldafdeling om alle de situationer, der er nævnt i artikel 14

l)       tilsagn fra ansøgeren om at fremsende og opdatere alle oplysninger, der måtte være relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af risikoen for krænkelse af den eller de berørte intellektuelle ejendomsrettigheder

m)     tilsagn fra ansøgeren om at påtage sig ansvaret på de i artikel 26 fastlagte betingelser

n)      tilsagn fra ansøgeren om at påtage sig de i artikel 27 omhandlede omkostninger på de i nævnte artikel fastlagte betingelser

o)      tilsagn fra ansøgeren om at være indforstået med, at de af ham eller hende indleverede data vil blive behandlet af Kommissionen.

4.           Hvis der er edb-systemer til rådighed til modtagelse og behandling af anmodninger, skal anmodningerne indsendes ved hjælp at elektroniske databehandlingsteknikker.

5.           Hvis der indgives en anmodning efter toldmyndighedernes meddelelse om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne i henhold til artikel 17, stk. 4, skal denne anmodning opfylde følgende ekstra krav:

a)      den indgives til den kompetente toldafdeling senest fire arbejdsdage efter meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne

b)      det skal være en national anmodning

c)      den skal indeholde de i stk. 3 krævede oplysninger. Ansøgeren kan dog undlade at indføre de i stk. 3, litra g)-i), anførte oplysninger.

Afdeling 2

Afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben

Artikel 7

Behandling af anmodninger

1.           Hvis den kompetente toldafdeling ved modtagelsen af en anmodning ikke mener, at den indeholder alle de i artikel 6, stk. 3, omhandlede oplysninger, beder den kompetente toldafdeling ansøgeren om at indsende de manglende oplysninger senest ti arbejdsdage efter afsendelsen af meddelelsen.

I så fald suspenderes den i artikel 8, stk. 1, nævnte tidsfrist, indtil de relevante oplysninger er modtaget.

2.           Hvis ansøgeren ikke leverer de manglende oplysninger inden for den i stk. 1 nævnte frist, giver den kompetente toldafdeling afslag på anmodningen.

3.           Der kræves ikke noget gebyr af ansøgeren til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen giver anledning til.

Artikel 8

Underretning om afgørelser vedrørende imødekommelse eller afslag på anmodninger om indgriben

Den kompetente toldafdeling underretter ansøgeren om sin afgørelse om at imødekomme eller give afslag på anmodningen senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.

Men hvis ansøgeren tidligere er blevet underrettet om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne af toldmyndighederne, underretter den kompetente toldafdeling ansøgeren om sin afgørelse om at imødekomme eller give afslag på anmodningen senest én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 9

Afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben

1.           Afgørelser om imødekommelse af en national anmodning, afgørelser om tilbagekaldelse af sådanne afgørelser eller ændring heraf og afgørelser om forlængelse af den periode, hvori toldmyndighederne skal gribe ind, får virkning i den medlemsstat, hvor den nationale anmodning er indgivet, fra datoen for deres vedtagelse.

2.           Afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning, afgørelser om tilbagekaldelse af sådanne afgørelser eller ændring heraf og afgørelser om forlængelse af den periode, hvori toldmyndighederne skal gribe ind, får virkning som følger:

a)      i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, fra datoen for vedtagelsen

b)      i alle andre medlemsstater, hvor der anmodes om indgriben fra toldmyndighedernes side, fra den dato, hvor toldmyndighederne bliver underrettet ifølge artikel 13, stk. 2, og forudsat at indehaveren af afgørelsen har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 3.

Artikel 10

Tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind

1.           Imødekommes anmodningen, fastsætter den kompetente toldafdeling, inden for hvilket tidsrum toldmyndighederne skal gribe ind.

Dette tidsrum starter fra datoen for vedtagelse af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og må ikke overstige ét år.

2.           Hvis en anmodning, som er indgivet efter toldmyndighedernes meddelelse om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne i henhold til artikel 17, stk. 4, ikke indeholder oplysningerne i artikel 6, stk. 3, litra g)-i), imødekommes den kun for suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af disse varer.

3.           Hvis en intellektuel ejendomsrettighed ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af andre grunde ophører med at være den person, der har ret til at indgive en anmodning, bliver der ikke foretaget indgriben fra toldmyndighedernes side. Afgørelsen om imødekommelse af anmodningen bliver tilbagekaldt eller ændret tilsvarende af de toldmyndigheder, som traf afgørelsen.

Artikel 11

Forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind

1.           Ved udløbet af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, kan toldafdelingen, som traf den oprindelige afgørelse, efter ansøgning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen forlænge dette tidsrum, forudsat at denne person har indfriet al gæld til toldmyndighederne i henhold til denne forordning.

2.           Hvis ansøgningen om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, er på under 30 arbejdsdage inden udløbet af den pågældende afgørelse, kan den kompetente toldafdeling give afslag på forlængelsen.

3.           I ansøgningen om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, skal det angives, om der er sket ændringer af de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 6, stk. 3.

4.           Den kompetente toldafdeling underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om sin afgørelse om forlængelse senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af denne ansøgning.

5.           Det forlængede tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, løber fra datoen for vedtagelse af afgørelsen om godkendelse af forlængelsen og må ikke overstige ét år.

Hvis en intellektuel ejendomsrettighed ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af andre grunde ophører med at være den person, der har ret til at indgive en anmodning, bliver der ikke foretaget indgriben fra toldmyndighedernes side. Afgørelsen om imødekommelse af forlængelsen bliver tilbagekaldt eller ændret tilsvarende af de toldmyndigheder, som traf afgørelsen.

6.           Der kræves ikke noget gebyr af indehaveren af afgørelsen til dækning af de administrationsomkostninger, som behandlingen af ansøgningen om forlængelse giver anledning til.

7.           Kommissionen fastlægger en blanket til ansøgning om forlængelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 29, stk. 2.

Artikel 12

Ændring af afgørelsen med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder

Den kompetente toldafdeling, som vedtog afgørelsen om at imødekomme anmodningen, kan efter anmodning fra indehaveren af denne afgørelse ændre listen over intellektuelle ejendomsrettigheder i denne afgørelse.

I tilfælde af en afgørelse om imødekommelse af en EU-anmodning er enhver ændring, som består i at tilføje intellektuelle ejendomsrettigheder, begrænset til at omfatte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af artikel 5.

Artikel 13

Den kompetente toldafdelings underretningsforpligtelser

1.           Den kompetente toldafdeling, som en national anmodning er blevet indgivet til, fremsender følgende afgørelser til de berørte toldsteder i medlemsstaten straks efter vedtagelsen heraf:

a)      dens afgørelser om imødekommelse af en national anmodning

b)      dens afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om imødekommelse af en national anmodning

c)      dens afgørelser om ændring af afgørelser om imødekommelse af en national anmodning

d)      dens afgørelser om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind.

2.           Den kompetente toldafdeling, som en EU-anmodning er blevet indgivet til, fremsender følgende afgørelser til den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater, som er angivet i EU-anmodningen:

a)      afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning

b)      afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning

c)      afgørelser om ændring af afgørelser om imødekommelse af en EU-anmodning

d)      afgørelser om forlængelse eller afslag på at forlænge det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind

e)      afgørelser, der suspenderer toldmyndighedernes indgriben ifølge artikel 15, stk. 2.

Den kompetente toldafdeling i den eller de medlemsstater, der er angivet i EU-anmodningen, fremsender derefter straks disse afgørelser til deres toldsteder.

3.           Når først Kommissionens centrale database, som er omhandlet i artikel 31, stk. 3, er oprettet, skal al udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodninger om indgriben, ledsagedokumenter og meddelelser mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne foregå via denne database.

Artikel 14

Underretningsforpligtelser for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen

Indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen underretter den kompetente toldafdeling, som vedtog afgørelsen, om følgende:

a)           en intellektuel ejendomsrettighed, som er omfattet af vedkommendes anmodning, ophører med at have virkning

b)           indehaveren af afgørelsen ophører af andre grunde med at være den person, der havde ret til at indgive anmodningen

c)           ændringer af de i artikel 6, stk. 3, krævede oplysninger.

Artikel 15

Manglende opfyldelse af forpligtelser for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen

1.           Hvis indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen benytter de oplysninger, som toldmyndighederne har givet, til andre formål end dem, der er angivet i artikel 19, kan den kompetente toldafdeling:

a)      suspendere afgørelsen om imødekommelse af anmodningen i den medlemsstat, hvor oplysningerne blev givet eller anvendt, indtil udløbet af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind

b)      afvise at forlænge det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind.

2.           Den kompetente toldafdeling kan beslutte at suspendere toldmyndighedernes indgriben indtil udløbet af det tidsrum, inden for hvilket disse toldmyndigheder skal gribe ind, hvis indehaveren af afgørelsen:

a)      ikke opfylder sine underretningsforpligtelser i henhold til artikel 14

b)      ikke efterlever kravene i henhold til artikel 18, stk. 2, om tilbagelevering af prøver

c)      ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 1 og 3, med hensyn til omkostninger og oversættelse

d)      ikke indleder en procedure som fastsat i artikel 20, stk. 1, artikel 23, stk. 4, eller artikel 24, stk. 9.

I tilfælde af en EU-anmodning får afgørelsen om at suspendere indgriben fra toldmyndighedernes side kun virkning i den medlemsstat, hvor en sådan afgørelse er truffet.

KAPITEL III

BESTEMMELSER OM INDGRIBEN FRA TOLDMYNDIGHEDERNES SIDE

Afdeling 1

Suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed

Artikel 16

Suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varer efter imødekommelse af en anmodning

1.           Hvis toldmyndighederne i en medlemsstat i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer identificerer varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, der er omfattet af en afgørelse om imødekommelse af en anmodning om indgriben, træffer de en afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem.

2.           Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne, kan de bede indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om at give dem alle oplysninger, der måtte være relevante. Toldmyndighederne kan også give indehaveren af afgørelsen oplysninger om det faktiske eller anslåede antal varer, deres art og billeder af dem, hvor det er relevant.

3.           Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne, underretter de klarereren om deres hensigt eller, i tilfælde af at varer skal tilbageholdes, ihændehaveren af varerne. Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter senest tre arbejdsdage efter afsendelsen af denne meddelelse.

4.           Toldmyndighederne underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne om deres afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem senest én arbejdsdag efter vedtagelsen af deres afgørelse.

Underretningen af klarereren eller ihændehaveren af varerne skal indeholde oplysninger om de retmæssige konsekvenser i artikel 20 for så vidt angår andre varer end varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, og i artikel 23 for så vidt angår varemærkeforfalskede og piratkopierede varer.

5.           Toldmyndighederne underretter indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne om den faktiske eller anslåede mængde, den faktiske eller anslåede art af de varer, herunder billeder af dem, hvor det er relevant, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.

6.           Hvis der er flere personer, som anses for at være ihændehaver af varerne, er toldmyndighederne ikke forpligtet til at underrette mere end én person.

Artikel 17

Suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varer uden imødekommelse af en anmodning

1.           Hvis toldmyndighederne i forbindelse med indgriben i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer identificerer varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, kan de suspendere frigivelsen af disse varer eller tilbageholde dem, inden de er blevet underrettet om en afgørelse om imødekommelse af en anmodning vedrørende disse varer.

2.           Inden toldmyndighederne vedtager afgørelsen om suspension af frigivelse eller tilbageholdelse af varerne, kan de uden at videregive andre oplysninger end oplysninger om det faktiske eller anslåede antal varer, deres art og billeder af dem, hvor det er relevant, bede enhver person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende en påstået krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, om at give dem alle oplysninger, der måtte være relevante.

3.           Inden toldmyndighederne vedtager en afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, underretter de klarereren om deres hensigt eller, i tilfælde af at varer skal tilbageholdes, ihændehaveren af varerne. Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter senest tre arbejdsdage efter afsendelsen af denne meddelelse.

4.           Toldmyndighederne underretter enhver person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende den påståede krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne senest én arbejdsdag efter suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne.

5.           Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med tilbageholdelsen af dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter i følgende tilfælde:

a)      hvis de ikke inden for én arbejdsdag efter suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne har identificeret en person, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende den påståede krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

b)      hvis de ikke har modtaget eller har givet afslag på en anmodning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5.

Toldmyndighederne underretter klarereren eller ihændehaveren af varerne om deres afgørelse om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem senest én arbejdsdag efter vedtagelsen af deres afgørelse.

6.         Denne artikel finder ikke anvendelse på letfordærvelige varer.

Artikel 18

Besigtigelse og stikprøver af varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt

1.           Toldmyndighederne giver indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og klarereren eller ihændehaveren af varerne lejlighed til at besigtige de varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.

2.           Toldmyndighederne kan udtage prøver og kan efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen give vedkommende prøver alene i analyseøjemed og med det ene formål at lette den videre behandling i forbindelse med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Enhver analyse af disse prøver foregår udelukkende under ansvar af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.

Hvis omstændighederne tillader det, tilbagesendes prøverne, når den tekniske analyse er afsluttet, og før varerne er frigivet eller tilbageholdelsen af dem er ophørt.

3.           Toldmyndighederne underretter på anmodning indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, om toldproceduren og om oprindelsen af, herkomst for og bestemmelsesstedet for de varer, der er under mistanke for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed.

4.           Betingelserne for oplagring af varerne under suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen, herunder bestemmelser om omkostningerne, fastsættes af den enkelte medlemsstat.

Artikel 19

Tilladt brug af visse oplysninger af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen

Hvis indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har fået de i artikel 18, stk. 3, nævnte oplysninger, kan indehaveren kun bruge disse oplysninger til følgende formål:

a)           at indlede en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket

b)           at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer, hvis varerne bliver tilintetgjort i henhold til artikel 20, stk. 3, eller artikel 23, stk. 3.

Afdeling 2

Indledning af procedure og forventet frigivelse af varer

Artikel 20

Indledning af procedure

1.           Hvis der er mistanke om, at andre varer end dem, der er omhandlet i artikel 23 og 24, krænker en intellektuel ejendomsrettighed, skal indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen senest ti arbejdsdage efter afsendelsen af afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem indlede en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.

Når der er tale om letfordærvelige varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er den i stk. 1 fastsatte frist til at indlede en procedure på tre arbejdsdage efter afsendelsen af afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem.

2.           Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke er blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen inden for den i stk. 1 nævnte frist vedrørende følgende:

a)      der er indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket

b)      der foreligger en skriftlig aftale mellem indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om at afstå varerne til tilintetgørelse.

3.           Hvis der er en aftale om at afstå varerne til tilintetgørelse som nævnt i stk. 2, litra b), udføres tilintetgørelsen under toldkontrol for regning af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og under dennes ansvar, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne bliver tilintetgjort.

4.           Toldmyndighederne kan i særlige tilfælde forlænge den i stk. 1, første afsnit, omhandlede frist med op til ti arbejdsdage efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.

Når der er tale om letfordærvelige varer, kan den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede frist ikke forlænges.

Artikel 21

Forventet frigivelse af varer

1.           Når toldmyndighederne er blevet underrettet om, at der er indledt en procedure for at fastslå, om en rettighed til et design, et patent eller en brugsmodel eller en sortsbeskyttelse er blevet krænket, og den i artikel 20 omhandlede frist er udløbet, kan klarereren eller ihændehaveren af varerne ansøge toldmyndighederne om at frigive varerne eller ophøre med at tilbageholde dem.

Toldmyndighederne frigiver først varerne eller ophører med at tilbageholde dem, når alle de i det følgende nævnte betingelser er opfyldt:

a)      klarereren eller ihændehaveren af varerne har stillet en sikkerhed

b)      den myndighed, der har kompetence til at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, har ikke tilladt retsbevarende foranstaltninger

c)      alle toldformaliteter er opfyldt.

2.           Den i stk. 1, litra a), omhandlede sikkerhedsstillelse skal stilles af klarereren eller ihændehaveren af varerne seneste ti arbejdsdage efter den dato, hvor toldmyndighederne modtager den i stk. 1 omhandlede ansøgning.

3.           Toldmyndighederne sætter sikkerheden tilstrækkeligt højt til, at den kan beskytte interesserne for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.

4.           Sikkerhedsstillelsen er ikke til hinder for, at indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen indbringer sagen for andre instanser.

Artikel 22

Forbudt toldgodkendt behandling og anvendelse af varer afstået til tilintetgørelse

1.           Varer, der er afstået til tilintetgørelse efter artikel 20, 23 eller 24, må ikke:

a)      overgå til fri omsætning

b)      bringes ud af Unionens toldområde

c)      udføres

d)      genudføres

e)      henføres under en suspensionsordning

f)       anbringes i frizone eller på frilager.

2.           Toldmyndighederne kan tillade, at de i stk. 1 omhandlede varer flyttes under toldtilsyn mellem forskellige steder inden for Unionens toldområde med henblik på tilintetgørelse under toldkontrol.

Afdeling 3

Varemærkeforfalskede og piratkopierede varer

Artikel 23

Tilintetgørelse og indledning af procedure

1.           Varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede, kan tilintetgøres under toldkontrol, uden at det er nødvendigt at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket ifølge loven i den medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a)      indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen har inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, informeret toldmyndighederne skriftligt om sit samtykke til, at varerne tilintetgøres

b)      klarereren eller ihændehaveren af varerne har informeret toldmyndighederne skriftligt inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, om sit samtykke til, at varerne tilintetgøres.

2.           Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne ikke har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse inden for de frister, der er fastsat i stk. 1, litra b), eller ikke har meddelt sin modstand mod tilintetgørelsen til de toldmyndigheder, som vedtog afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, kan toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelse af dem.

Toldmyndighederne informerer indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom.

Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelsen af varerne, informerer toldmyndighederne indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom.

3.           Tilintetgørelsen foregår under toldkontrol for regning af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen og under dennes ansvar, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne bliver tilintetgjort. Der kan udtages prøver inden tilintetgørelsen.

4.           Foreligger der ikke noget samtykke til tilintetgørelse, indleder indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen inden for en frist på ti arbejdsdage, eller tre arbejdsdage i tilfælde af letfordærvelige varer, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.

Toldmyndighederne kan i særlige tilfælde forlænge de i stk. 1, første afsnit, fastsatte frister med op til ti arbejdsdage efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen.

Når der er tale om letfordærvelige varer, kan disse frister ikke forlænges.

5.           Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke er blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen vedrørende følgende:

a)      denne har givet sit samtykke til tilintetgørelse inden for de i stk. 1, litra a), omhandlede frister

b)      der er indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, inden for den i stk. 4 omhandlede frist.

Artikel 24

Specifik procedure for tilintetgørelse af varer i småforsendelser

1.           Denne artikel finder anvendelse på varer, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:

a)      varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede

b)      varer, som ikke er letfordærvelige

c)      varer, som er dækket af en afgørelse om imødekommelse af en anmodning

d)      varer, som transporteres i småforsendelser.

2.           Artikel 16, stk. 3, 4 og 5, og artikel 18, stk. 2, finder ikke anvendelse.

3.           Når der senest én arbejdsdag efter vedtagelsen bliver givet meddelelse om afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, informerer toldmyndighederne klarereren eller ihændehaveren af varerne om følgende:

a)      toldmyndighedernes intention om at tilintetgøre varerne

b)      rettigheder, som klarereren eller ihændehaveren af varerne har i henhold til stk. 4 og 5.

4.           Klarereren eller ihændehaveren af varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter inden for tyve arbejdsdage, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt.

5.           De pågældende varer kan tilintetgøres, hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne inden for tyve arbejdsdage, efter at afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem er afsendt, over for toldmyndighederne har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse af varerne.

6.           Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne ikke har bekræftet sit samtykke til tilintetgørelse inden for den frist, der er omhandlet i stk. 5, eller ikke har meddelt sin modstand mod tilintetgørelsen til de toldmyndigheder, som vedtog afgørelsen om at suspendere frigivelsen af varerne eller at tilbageholde dem, kan toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelsen af dem.

7.           Tilintetgørelsen foregår under toldkontrol og for toldmyndighedernes regning.

8.           Hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelsen af varerne, informerer toldmyndighederne indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen herom og om antallet af varer og deres art, herunder om nødvendigt billeder af disse varer.

9.           Toldmyndighederne tillader frigivelse af varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke senest ti arbejdsdage, efter at de i stk. 8 nævnte informationer er blevet afsendt, er blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen om indledningen af en procedure for at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.

10.         Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 30 vedrørende de tærskler, der gælder for småforsendelser i forbindelse med denne artikel.

KAPITEL IV

ANSVAR, OMKOSTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 25

Toldmyndighedernes ansvar

Med forbehold af gældende lovgivning i medlemsstaterne giver afgørelsen om imødekommelse af en anmodning ikke indehaveren af denne afgørelse ret til erstatning, i tilfælde af at varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er blevet afsløret af et toldsted og er blevet frigivet, eller at der ikke er gjort noget for at tilbageholde dem.

Artikel 26

Ansvar for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen

Hvis en procedure, der er behørigt indledt efter denne forordning, bliver indstillet på grund af en handling eller undladelse fra indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen, eller hvis det senere fastslås, at de pågældende varer ikke er varer, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, er indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen ansvarlig over for de personer, der bliver berørt af en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne blev fundet.

Artikel 27

Omkostninger

1.           På toldmyndighedernes forlangende betaler indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen alle omkostninger, som afholdes af toldforvaltningen til at holde varerne under toldtilsyn i medfør af artikel 16 og 17 og med at tilintetgøre varerne i medfør af artikel 20 og 23.

2.           Denne artikel griber ikke ind i retten for indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen til at søge erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor varerne blev fundet.

3.           Indehaveren af afgørelsen om imødekommelse af en EU-anmodning sørger for og betaler for oversættelse, som måtte kræves af de toldmyndigheder, der skal gribe ind over for varer, som mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed.

Artikel 28

Administrative sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

KAPITEL V

UDVALG, DELEGATION OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 247a og 248a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De delegerede beføjelser i artikel 24, stk. 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden

3.           De delegerede beføjelser i artikel 24, stk. 10, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udveksling af data om afgørelser vedrørende anmodning om indgriben mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1.           De kompetente toldafdelinger underretter Kommissionen om følgende:

a)      anmodninger om indgriben, herunder fotografier, billeder, brochurer

b)      afgørelser om imødekommelse af anmodninger

c)      afgørelser om forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, eller afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelsen om imødekommelse af anmodningen eller om ændring heraf

d)      suspension af en afgørelse om imødekommelse af anmodningen.

2.           Når frigivelsen af varerne suspenderes eller varerne tilbageholdes, sender toldmyndighederne Kommissionen alle relevante oplysninger, herunder nærmere detaljer om varerne, intellektuel ejendomsrettighed, procedurer og transport, jf. dog bestemmelserne i artikel 24, litra g), i Rådets forordning (EF) nr. 515/97.

3.           Alle de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger lagres i en central database i Kommissionen.

4.           Kommissionen giver toldmyndighederne i medlemsstaterne elektronisk adgang til de i stk. 1 og 2 omhandlede relevante oplysninger.

Artikel 32

Databeskyttelsesbestemmelser

1.           Behandlingen af personoplysninger i Kommissionens centrale database foregår i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001[26] og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.           Behandlingen af personoplysninger hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foregår i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF[27] og under tilsyn af den i artikel 28 i dette direktiv omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i medlemsstaten.

Artikel 33

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Reglerne for tidsrum, datoer og tidsfrister i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71[28] finder anvendelse.

Artikel 34

Gensidig administrativ bistand

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97 finder anvendelse.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1383/2003 ophæves med virkning fra XX-XX-20XX.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 36

Overgangsbestemmelser

Anmodninger om indgriben, som er imødekommet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, forbliver gyldige i det tidsrum, der er angivet i afgørelsen om imødekommelse af anmodningen, og inden for hvilket toldmyndighederne skal gribe ind, og bliver ikke forlænget.

Artikel 37

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 24, stk. 1 til 9, anvendes dog fra den XX.XX.20XX.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               Meddelelse fra Kommissionen, Europa 2020. En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Bruxelles, KOM(2010) 2020 af 3.3.2010.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen af 13 april 2011: Akten for det indre marked, KOM(2011) 206.

[3]               Rådets resolution af 25. september 2008 om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering (EUT C 253 af 4.10.2008, s. 1).

[4]               Rådets resolution af 16. marts 2009 om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012 (EUT C 71 af 25.3.2009, s. 1).

[5]               Meddelelse fra Kommissionen af 11. november 2010: "På vej mod en akt for det indre marked", KOM(2010) 608 endelig/2.

[6]               EUT C.

[7]               EUT C 253 af 4.10.2008, s. 1.

[8]               EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.

[9]               EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

[10]             EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

[11]             Beslutning 2008/2133/INI.

[12]             EFT L 82 af 22.03.1997, s. 1.

[13]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[14]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[15]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[16]             EUT L 152 af 16.6.2009, s. 1.

[17]             EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.

[18]             EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.

[19]             EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.

[20]             EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.

[21]             EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

[22]             EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

[23]             EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.

[24]             EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

[25]             EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40.

[26]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[27]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[28]             EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.