Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 41998D0012

    Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse (SCH/Com-ex (98) 12)

    EFT L 239 af 22.9.2000, p. 196–196 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 04/04/2010; ophævet ved 32009R0810

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/12(3)/oj

    41998D0012

    Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse (SCH/Com-ex (98) 12)

    EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0196 - 0196


    EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

    af 21. april 1998

    om udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse

    (SCH/Com-ex (98) 12)

    EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

    under henvisning til artikel 9 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

    under henvisning til artikel 16 i ovennævnte konvention, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Udveksling på stedet af statistikker over imødekomne og officielt afslåede visumansøgninger gør det muligt for de forskellige repræsentationer at få et indblik i den samlede udvikling med hensyn til visumansøgninger fra lande, som hører ind under deres kompetenceområde, og i eventuelle ændringer i ansøgningsmønstret fra den ene Schengen-partner-mission på stedet til den anden.

    Dette samlede overblik vil muliggøre konsulært samarbejde på stedet om at undersøge årsagerne til de konstaterede tendenser, navnlig med hensyn til visa-shopping, samt at drage praktiske konklusioner og - i påkommende fald - at fremsætte de fornødne anbefalinger til de respektive nationale myndigheder.

    Det er en tung administrativ byrde, som pålægges de berørte diplomatiske missioner og konsulater med den månedlige udveksling af statistikker over imødekomne og officielt afslåede ansøgninger om kortfristede visa, som Arbejdsgruppe II anmoder om i sin note SCH II (95) 50, rev. 2 til centralgruppen.

    På den anden side bør LTV kun udstedes i undtagelsestilfælde, og den månedlige udveksling af statistikker om sådanne visa bør derfor fortsættes -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    1. Udvekslingen af statistikker over imødekomne og officielt afslåede ansøgninger om visa til kortvarigt ophold, transitvisa og lufthavnstransitvisa skal finde sted hvert kvartal.

    2. Uden at foregribe de forpligtelser, der følger af Schengen-konventionens artikel 16, og som er forklaret i bilag 14 til de fælles konsulære forskrifter, ifølge hvilke Schengen-staterne inden en frist på 72 timer skal tilstille de øvrige kontraherende parter oplysningerne vedrørende udstedelse af LTV, påmindes Schengen-medlemsstaternes diplomatiske missioner og konsulater hermed om deres pligt (SCH/Com-ex decl. 4) til hver måned at udveksle deres statistiske oplysninger om LTV, der er udstedt i løbet af den foregående måned, samt til at videresende disse statistikker til deres respektive centrale myndigheder.

    3. Kapitel VIII i de fælles konsulære forskrifter vil blive suppleret i overensstemmelse hermed(1).

    Bruxelles, den 21. april 1998.

    J. Vande Lanotte

    Formand

    (1) Se SCH/Com-ex (99) 13.

    Top