This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 41997D0018
The Schengen acquis - Decision of the Executive Committee of 7 October 1997 on contributions from Norway and Iceland to the costs of installing and operating of the C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18)
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18)
EFT L 239 af 22.9.2000, p. 441–441
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18)
EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0441 - 0441
EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18) EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR - under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, under henvisning til artikel 92 og 119 i ovennævnte konvention, under henvisning til artikel 2 og 3 i samarbejdsaftalen mellem de kontraherende parter i Schengen-aftalen og konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: 1. Island og Norge, herefter benævnt "samarbejdsaftalens stater", bidrager til udgifterne i forbindelse med oprettelse og drift af C.SIS som følger: Samarbejdsaftalens staters bidrag svarer til disse staters andel af de kontraherende staters og samarbejdsaftalens staters samlede bruttonationalprodukt. De kontraherende parters andel beregnes i henhold til artikel 119, stk. 1, i Schengen-konventionen. 2. Beregningsmåde: - Islands og Norges bidrag beregnes på basis af en sammenligning af bruttonationalprodukterne i alle de kontraherende stater og i samarbejdsaftalens stater. - Efter fradrag af Islands og Norges andele beregnes de kontraherende parters/EU-medlemsstaternes andele på grundlag af det ensartede momsberegningsgrundlag i henhold til artikel 119, stk. 1, andet punktum, i Schengen-konventionen. 3. Skæringsdagen for de nordiske landes betaling af bidrag fastsættes til den 1. januar 1997. Wien, den 7. oktober 1997. K. Schlögl Formand