(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(5)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) og trådte i kraft den 16. juli 2019. I henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, bør fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte, nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med den fiskeriindsatsordning, der er fastsat i artikel 7 i nævnte forordning. For 2020 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats derfor reduceres med 10 % i forhold til den referenceværdi, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 7, stk. 4.

(6)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om en flerårig forvaltningsplan for europæisk ål i Middelhavet, som fastsatte forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (3), den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Forbuddet gælder alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-retten.

(7)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 også henstilling GFCM/42/2018/8 om yderligere hasteforanstaltninger i 2019-2021 for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (geografisk underområde 17 og 18), som fastsatte fangst- og indsatsbegrænsninger for små pelagiske bestande for årene 2019, 2020 og 2021 i GFCM's geografiske underområde 17 og 18 (Adriaterhavet). Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. De maksimale fangstbegrænsninger fastsættes kun for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden, eller en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(8)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (geografisk underområde 17 og 18), hvormed der indførtes en fiskeriindsatsordning for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(9)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og deres marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en minimumsfiskeriindsats for demersale bestande.

(10)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med denne henstilling indføres en ajourført samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar og yderligere bevarelsesforanstaltninger for denne bestand, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(11)

Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden fastholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(12)

Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling mellem de forskellige fiskerisektorer, og i lyset af de synspunkter, der er kommet til udtryk under høringen af de berørte parter.

(13)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, bl.a. fleksibilitetsbestemmelser vedrørende præventive og analytiske TAC'er, jf. nævnte forordnings artikel 3 og 4. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'erne fastlægge, hvilke bestande, der ikke er omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(14)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (5), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at angive de koder, som medlemsstaterne skal benytte, når der sendes data til Kommissionen vedrørende landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(15)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2020. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(16)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —