Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0193

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 193/2012 af 8. marts 2012 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire

    EUT L 71 af 9.3.2012, p. 5–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/06/2016; stiltiende ophævelse ved 32016R0907

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/193/oj

    9.3.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 71/5


    RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 193/2012

    af 8. marts 2012

    om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 af 12. april 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire (1), særlig artikel 11a, stk. 2 og 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 12. april 2005 forordning (EF) nr. 560/2005.

    (2)

    På grundlag af en gennemgang af listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i forordning (EF) nr. 560/2005, mener Rådet, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer være opført på listen.

    (3)

    Endvidere bør oplysningerne vedrørende en person på listen i bilag I og personerne på listen i bilag IA til nævnte forordning ajourføres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilag I til forordning (F) nr. 560/2005 erstattes angivelserne for følgende person:

    Désiré Tagro

    af angivelserne i bilag I til denne forordning.

    Artikel 2

    Bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005 erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2012.

    På Rådets vegne

    M. BØDSKOV

    Formand


    (1)  EUT L 95 af 14.4.2005, s. 1.


    BILAG I

    Person, der er omhandlet i artikel 1

    »Désiré TAGRO. Pasnummer: PD — AE 065FH08. Fødselsdato: 27. januar 1959. Fødested: Issia, Côte d'Ivoire. Død den 12. april 2011 i Abidjan.

    Generalsekretær for Laurent Gbagbos såkaldte kontor for præsidentembedet: Deltager i Laurent Gbagbos ulovlige regering, lægger hindringer i vejen for freds- og forsoningsprocessen, afviser resultatet af præsidentvalget og deltager i undertrykkelse af folkelige bevægelser. Dato for FN's optagelse på listen: 30.3.2011 (Dato for Den Europæiske Unions optagelse på listen: 22.12.2010).«


    BILAG II

    »BILAG IA

    Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som ikke er udpeget af FN's sikkerhedsråd eller af sanktionskomitéen, jf. artikel 2, 4 og 7

     

    Navn (og eventuelle kaldenavne)

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    1.

    Kadet Bertin

    Født i 1957 i Mama

    Særlig rådgiver for sikkerhed, forsvar og militært udstyr under Laurent Gbagbo og forhenværende forsvarsminister under Laurent Gbagbo.

    Laurent Gbagbos nevø.

    I eksil i Ghana. Genstand for en international arrestordre.

    Ansvarlig for overgreb og tvangsforsvindinger samt finansiering af våben til militser og de »Unge Patrioter« (COJEP).

    Involveret i finansiering af og handel med våben og i omgåelse af embargoen.

    Kadet Bertin havde privilegerede forbindelser til militserne i den vestlige del af landet og fungerede som mellemled mellem Gbagbo og disse grupper. Involveret i oprettelsen af Lima-styrken (dødspatruljerne).

    Gør sig fra sit eksil i Ghana klar til med våben at generobre magten. Han kræver ligeledes omgående løsladelse af Gbagbo.

    Kadet Bertin udgør i kraft af sine finansielle ressourcer, sit kendskab til ulovlig våbenhandel og sine fortsatte forbindelser til stadig aktive militsgrupper (navnlig i Liberia) fortsat en reel trussel for sikkerheden og stabiliteten i Côte d'Ivoire.

    2.

    Oulaï Delafosse

    Født den 28. oktober 1968

    Forhenværende vicepræfekt i Toulepleu. Ansvarlig for bevægelsen »Union Patriotique de Résistance du Grand Ouest«.

    Er som militsleder ansvarlig for vold og kriminalitet, navnlig i området omkring Toulepleu.

    Han tog imod ordrer direkte fra Kadet Bertin og var under krisen efter valget meget aktiv i rekrutteringen af liberianske lejesoldater og i den ulovlige handel med våben fra Liberia. Hans tropper skabte rædsel under krisen efter valget og dræbte hundredvis af personer fra det nordlige Côte d'Ivoire.

    Han udgør med sin politiske ekstremisme, sine nære forbindelser til Kadet Bertin og de stærke forbindelser, han har opretholdt til de liberianske lejesoldater, fortsat en trussel mod landets stabilitet.

    3.

    Pastor Gammi

     

    Leder af »Mouvement ivoirien pour la Libération de l'Ouest« (MILOCI), oprettet i 2004. Som leder af MILOCI, der er en Gbagbo-tro milits, er han involveret i flere massakrer og overgreb.

    Han er flygtet til Ghana (skal efter sigende være i Takoradi). Genstand for en international arrestordre.

    Fra sit eksil har han sluttet sig til »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI), der opfordrer til væbnet modstand for at få Gbagbo tilbage til magten.

    4.

    Marcel Gossio

    Født den 18. februar 1951 i Adjamé

    Pasnummer: 08AA14345 (udløbsdato den 6. oktober 2013)

    På flugt uden for Côte d’Ivoire. Genstand for en international arrestordre.

    Involveret i misbrug af offentlige midler og i finansieringen af våben til militser.

    Nøgleperson i finansieringen af Gbagbo-klanen og militserne. Han er også en centralt placeret person i den ulovlige våbenhandel.

    De betydelige midler, han har misbrugt, og hans kendskab til ulovlige våbennetværk betyder, at han fortsat udgør en trussel mod stabiliteten og sikkerheden i Côte d'Ivoire.

    5.

    Justin Koné Katina

     

    Er flygtet til Ghana. Genstand for en international arrestordre.

    Involveret i det væbnede overfald på BCEAO.

    Fra sit eksil betragter han sig fortsat som talsmand for Gbagbo. Han hævder i en pressemeddelelse fra 12. december 2011, at Ouattara aldrig har vundet valget, og anser det nye regime for at være ulovligt. Han opfordrer til modstand og vurderer, at Gbagbo kommer tilbage til magten.

    6.

    Ahoua Don Mello

    Født den 23. juni 1958 i Bongouanou

    Pasnummer: PD-AE/044GN02 (udløbsdato den 23. februar 2013)

    Talsmand for Laurent Gbagbo. Forhenværende minister for infrastruktur og sanitet i den ulovlige regering.

    I eksil i Ghana. Genstand for en international arrestordre.

    Fra sit eksil erklærer han fortsat, at valget af Ouattara som præsident var præget af svindel, og anerkender ikke hans autoritet. Han nægter at efterkomme den ivorianske regerings opfordring til forsoning, opfordrer regelmæssigt til oprør i pressen og foretager mobiliseringskampagner i flygtningelejrene i Ghana.

    I december 2011 erklærede han, at Côte d'Ivoire er en »belejret stammestat«, og at »Ouattara-regimets dage er talte«.

    7.

    Moussa Touré Zéguen

    Født den 9. september 1944

    Gammelt pas: AE/46CR05

    Leder af »Groupement des Patriotes pour la Paix« (GPP).

    Stifter af »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI).

    Militsleder siden 2002 og leder af GPP siden 2003. GPP bliver under hans lederskab Gbagbos væbnede arm i Abidjan og i den sydlige del af landet.

    Han er sammen med GPP ansvarlig for en lang række overgreb, der fortrinsvis er rettet mod befolkningsgrupper i nord og det forrige regimes modstandere.

    Er personligt involveret i volden efter valget (navnlig i kvartererne Abobo og Adjamé).

    Fra sit eksil i Accra stifter Touré Zéguen »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI), der har til formål at genindsætte Gbagbo ved magten.

    Fra sit eksil vedbliver han med at udsende provokerende udtalelser (f.eks. under pressekonferencen den 9. december 2011) og taler fortsat stærkt for konflikt og væbnet hævn. Han mener, at Côte d'Ivoire under Ouattara er retsstridigt og »genkolonialiseret«, og han »opfordrer ivorianerne til at fordrive bedragerne« (Jeune Afrique, juli 2011).

    Han har en blog, hvor han voldsomt opfordrer den ivorianske befolkning til mobilisering mod Ouattara.«


    Top