This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012D0144
Council Implementing Decision 2012/144/CFSP of 8 March 2012 implementing Decision 2010/656/CFSP renewing the restrictive measures against Côte d’Ivoire
Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/144/FUSP af 8. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire
Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/144/FUSP af 8. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire
EUT L 71 af 9.3.2012, p. 50–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 10/06/2016; stiltiende ophævelse ved 32016D0917
9.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 71/50 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2012/144/FUSP
af 8. marts 2012
om gennemførelse af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/656/FUSP af 29. oktober 2010 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire (1), særlig artikel 6, stk. 1 og 2,artikel stk. og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 29. oktober 2010 afgørelse 2010/656/FUSP. |
(2) |
På grundlag af en gennemgang af listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2010/656/FUSP, mener Rådet, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer være opført på listen. |
(3) |
Endvidere bør oplysningerne vedrørende en person på listen i bilag I og personerne på listen i bilag II til afgørelse 2010/656/FUSP ajourføres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I bilag I til afgørelse 2010/656/FUSP erstattes angivelserne for følgende person:
Désiré Tagro
af angivelserne i bilag I til denne afgørelse.
Artikel 2
Bilag II til Rådets afgørelse 2010/656/FUSP erstattes af teksten i bilag II til denne afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2012.
På Rådets vegne
M. BØDSKOV
Formand
(1) EUT L 285 af 30.10.2010, s. 28.
BILAG I
Person, der er omhandlet i artikel 1
Navn (og eventuelle kaldenavne) |
Identificerende oplysninger (fødselsdato og fødested, pas/identitetskortnummer, mv.) |
Begrundelse for opførelsen |
Dato for FN's optagelse på listen |
Désiré Tagro |
Pas: PD–AE 065FH08 Fødselsdato: 27. januar 1959 Fødested: Issia, Côte d'Ivoire Død den 12. april 2011 i Abidjan |
Generalsekretær for Laurent Gbagbos såkaldte kontor for præsidentembedet: Deltager i Laurent Gbagbos ulovlige regering, lægger hindringer i vejen for freds- og forsoningsprocessen, afviser resultatet af præsidentvalget og deltager i undertrykkelse af folkelige bevægelser. |
Dato for FN's optagelse på listen: 30.3.2011 (Dato for Den Europæiske Unions optagelse på listen: 22.12.2010) |
BILAG II
»BILAG II
Liste over personer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b)
|
Navn (og eventuelle kaldenavne) |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse for opførelsen |
1. |
Kadet Bertin |
Født i 1957 i Mama |
Særlig rådgiver for sikkerhed, forsvar og militært udstyr under Laurent Gbagbo og forhenværende forsvarsminister under Laurent Gbagbo. Laurent Gbagbos nevø. I eksil i Ghana. Genstand for en international arrestordre. Ansvarlig for overgreb og tvangsforsvindinger samt finansiering af våben til militser og de »Unge Patrioter« (COJEP). Involveret i finansiering af og handel med våben og i omgåelse af embargoen. Kadet Bertin havde privilegerede forbindelser til militserne i den vestlige del af landet og fungerede som mellemled mellem Gbagbo og disse grupper. Involveret i oprettelsen af Lima-styrken (dødspatruljerne). Gør sig fra sit eksil i Ghana klar til med våben at generobre magten. Han kræver ligeledes omgående løsladelse af Gbagbo. Kadet Bertin udgør i kraft af sine finansielle ressourcer, sit kendskab til ulovlig våbenhandel og sine fortsatte forbindelser til stadig aktive militsgrupper (navnlig i Liberia) fortsat en reel trussel for sikkerheden og stabiliteten i Côte d'Ivoire. |
2. |
Oulaï Delafosse |
Født den 28. oktober 1968 |
Forhenværende vicepræfekt i Toulepleu. Ansvarlig for bevægelsen »Union Patriotique de Résistance du Grand Ouest«. Er som militsleder ansvarlig for vold og kriminalitet, navnlig i området omkring Toulepleu. Han tog imod ordrer direkte fra Kadet Bertin og var under krisen efter valget meget aktiv i rekrutteringen af liberianske lejesoldater og i den ulovlige handel med våben fra Liberia. Hans tropper skabte rædsel under krisen efter valget og dræbte hundredvis af personer fra det nordlige Côte d'Ivoire. Han udgør med sin politiske ekstremisme, sine nære forbindelser til Kadet Bertin og de stærke forbindelser, han har opretholdt til de liberianske lejesoldater, fortsat en trussel mod landets stabilitet. |
3. |
Pastor Gammi |
|
Leder af »Mouvement ivoirien pour la Libération de l'Ouest« (MILOCI), oprettet i 2004. Som leder af MILOCI, der er en Gbagbo-tro milits, er han involveret i flere massakrer og overgreb. Han er flygtet til Ghana (skal efter sigende være i Takoradi). Genstand for en international arrestordre. Fra sit eksil har han sluttet sig til »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI), der opfordrer til væbnet modstand for at få Gbagbo tilbage til magten. |
4. |
Marcel Gossio |
Født den 18. februar 1951 i Adjamé Pasnummer: 08AA14345 (udløbsdato den 6. oktober 2013) |
På flugt uden for Côte d’Ivoire. Genstand for en international arrestordre. Involveret i misbrug af offentlige midler og i finansieringen af våben til militser. Nøgleperson i finansieringen af Gbagbo-klanen og militserne. Han er også en centralt placeret person i den ulovlige våbenhandel. De betydelige midler, han har misbrugt, og hans kendskab til ulovlige våbennetværk betyder, at han fortsat udgør en trussel mod stabiliteten og sikkerheden i Côte d'Ivoire. |
5. |
Justin Koné Katina |
|
Er flygtet til Ghana. Genstand for en international arrestordre. Involveret i det væbnede overfald på BCEAO. Fra sit eksil betragter han sig fortsat som talsmand for Gbagbo. Han hævder i en pressemeddelelse fra 12. december 2011, at Ouattara aldrig har vundet valget, og anser det nye regime for at være ulovligt. Han opfordrer til modstand og vurderer, at Gbagbo kommer tilbage til magten. |
6. |
Ahoua Don Mello |
Født den 23. juni 1958 i Bongouanou Pasnummer: PD-AE/044GN02 (udløbsdato den 23. februar 2013) |
Talsmand for Laurent Gbagbo. Forhenværende minister for infrastruktur og sanitet i den ulovlige regering. I eksil i Ghana. Genstand for en international arrestordre. Fra sit eksil erklærer han fortsat, at valget af Ouattara som præsident var præget af svindel, og anerkender ikke hans autoritet. Han nægter at efterkomme den ivorianske regerings opfordring til forsoning, opfordrer regelmæssigt til oprør i pressen og foretager mobiliseringskampagner i flygtningelejrene i Ghana. I december 2011 erklærede han, at Côte d'Ivoire er en »belejret stammestat«, og at »Ouattara-regimets dage er talte«. |
7. |
Moussa Touré Zéguen |
Født den 9. september 1944 Gammelt pas: AE/46CR05 |
Leder af »Groupement des Patriotes pour la Paix« (GPP). Stifter af »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI). Militsleder siden 2002 og leder af GPP siden 2003. GPP bliver under hans lederskab Gbagbos væbnede arm i Abidjan og i den sydlige del af landet. Han er sammen med GPP ansvarlig for en lang række overgreb, der fortrinsvis er rettet mod befolkningsgrupper i nord og det forrige regimes modstandere. Er personligt involveret i volden efter valget (navnlig i kvartererne Abobo og Adjamé). Fra sit eksil i Accra stifter Touré Zéguen »Coalition Internationale pour la Libération de la Côte d'Ivoire« (CILCI), der har til formål at genindsætte Gbagbo ved magten. Fra sit eksil vedbliver han med at udsende provokerende udtalelser (f.eks. under pressekonferencen den 9. december 2011) og taler fortsat stærkt for konflikt og væbnet hævn. Han mener, at Côte d'Ivoire under Ouattara er retsstridigt og »genkolonialiseret«, og han »opfordrer ivorianerne til at fordrive bedragerne« (Jeune Afrique, juli 2011). Han har en blog, hvor han voldsomt opfordrer den ivorianske befolkning til mobilisering mod Ouattara.« |