This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2022C0029
EFTA Surveillance Authority Decision No 029/22/COL of 9 February 2022 amending the substantive rules in the field of State aid by introducing new Guidelines on State aid for climate, environmental protection and energy 2022 [2022/2072]
EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 029/22/COL af 9. februar 2022 om ændring af de materielle regler på statsstøtteområdet ved indførelse af nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 [2022/2072]
EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 029/22/COL af 9. februar 2022 om ændring af de materielle regler på statsstøtteområdet ved indførelse af nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 [2022/2072]
EUT L 277 af 27.10.2022, p. 218–313
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
27.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/218 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING nr. 029/22/COL
af 9. februar 2022
om ændring af de materielle regler på statsstøtteområdet ved indførelse af nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 [2022/2072]
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»Tilsynsmyndigheden«) HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61-63 og protokol 26,
under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b),
under henvisning til protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (»protokol 3«), særlig del I, artikel 1, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til artikel 24 i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,
I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden udsende meddelelser eller retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af EØS-aftalen, hvis det udtrykkeligt er hjemlet i denne aftale eller i tilsyns- og domstolsaftalen, eller hvis Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,
I henhold til del I, artikel 1, stk. 1, i protokol 3 skal Tilsynsmyndigheden foretage en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i EFTA-staterne (1), og foreslå dem sådanne foranstaltninger, som EØS-aftalens funktion eller gradvise udvikling kræver,
Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (»Tilsynsmyndighedens retningslinjer 2014-2020«) (2), som ændret (3), fandt anvendelse indtil den 31. december 2021.
Tilsynsmyndighedens retningslinjer 2014-2020 svarede til Europa-Kommissionens (»Kommissionens«) retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (»Kommissionens retningslinjer 2014-2020«) (4). Kommissionens retningslinjer 2014-2020, som ændret (5), fandt anvendelse indtil den 31. december 2021.
Den 27. januar 2022 vedtog Kommissionen retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (»retningslinjerne 2022«) (6).
Disse retningslinjer 2022 er også relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«).
I overensstemmelse med målet om ensartethed, som er fastsat i EØS-aftalens artikel 1, skal der sikres en ensartet anvendelse af EØS' statsstøtteregler i hele EØS.
Tilsynsmyndigheden skal i henhold til punkt II med overskriften »GENERELT« i bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager.
Retningslinjerne 2022 kan henvise til bestemte politiske EU-instrumenter eller til bestemte EU-retsakter, der endnu ikke er blevet indarbejdet i EØS-aftalen. Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af bestemmelserne vedrørende statsstøtte og lige konkurrencevilkår overalt i EØS, vil Tilsynsmyndigheden generelt følge de samme principper som Kommissionen ved vurderingen af, om støtte er forenelig med EØS-aftalen.
efter høring af Europa-Kommissionen,
efter at have hørt EFTA-staterne herom —
VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
Artikel 1
1. De materielle regler på statsstøtteområdet ændres ved indførelsen af nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022. Retningslinjerne 2022 findes i bilaget til denne beslutning og udgør en integrerende del heraf.
2. Tilsynsmyndigheden anvender disse retningslinjer til at vurdere foreneligheden af al anmeldelsespligtig støtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, som er tildelt eller påtænkes tildelt fra den 9. februar 2022. Ulovlig støtte vil blive vurderet efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.
Artikel 2
Tilsynsmyndigheden anvender retningslinjerne 2022 med følgende tilpasninger, hvor det er nødvendigt, herunder, men ikke begrænset til:
a) |
Hvis der refereres til »medlemsstat(er)«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »EFTA-stat(er)« (7), eller, hvor det er relevant, »EØS-stat(er)«. |
b) |
Hvis der refereres til »Europa-Kommissionen«, læses det af Tilsynsmyndigheden, i de tilfælde hvor det er relevant, som »EFTA-Tilsynsmyndigheden«. |
c) |
Hvis der refereres til »traktaten« eller »TEUF«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »EØS-aftalen«. |
d) |
Hvis der refereres til »EU-regler om statsstøtte«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »EØS-regler om statsstøtte«. |
e) |
Hvis der refereres til artikel 107 i TEUF eller til afsnit i nævnte artikel, læses det af Tilsynsmyndigheden som artikel 61 i EØS-aftalen og de tilsvarende afsnit i den artikel. |
f) |
Hvis der refereres til artikel 108 i TEUF eller til afsnit i nævnte artikel, læses det af Tilsynsmyndigheden som artikel 1 i del I af protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen og de tilsvarende afsnit i den artikel. |
g) |
Hvis der refereres til Rådets forordning (EU) 2015/1589 (8), læses det af Tilsynsmyndigheden som del II af protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen. |
h) |
Hvis der refereres til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (9), læses det af Tilsynsmyndigheden som EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/COL. |
i) |
Hvis der refereres til ordene »(u)forenelig med det indre marked«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »(u)forenelig med EØS-aftalen«. |
j) |
Hvis der refereres til ordene »inden for (eller uden for) Unionen«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »inden for (eller uden for) EØS«. |
k) |
Hvis der refereres til »samhandel inden for Unionen«, læses det af Tilsynsmyndigheden som »samhandel inden for EØS«. |
l) |
Hvis det i retningslinjerne fastsættes, at de gælder for »alle erhvervssektorer«, anvender Tilsynsmyndigheden dem på »alle erhvervssektorer eller dele af erhvervssektorer, der er omfattet af EØS-aftalens anvendelsesområde«. |
m) |
Hvis der refereres til meddelelser eller retningslinjer fra Kommissionen, læses det af Tilsynsmyndigheden som de tilsvarende retningslinjer udstedt af Tilsynsmyndigheden. |
Artikel 3
Punkt 468 i retningslinjerne 2022 affattes således:
»Tilsynsmyndigheden foreslår EFTA-staterne følgende passende foranstaltninger i henhold til del I, artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen:
a) |
»EFTA-staterne ændrer om nødvendigt eksisterende miljøbeskyttelses- og energistøtteordninger for at bringe dem i overensstemmelse med disse retningslinjer senest den 31. december 2023. |
b) |
EFTA-staterne opfordres til at give deres udtrykkelige og ubetingede samtykke til de foreslåede foranstaltninger senest den 11. april 2022. Modtager Tilsynsmyndigheden ikke noget svar, vil den antage, at den pågældende EFTA-stat ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.« |
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2022.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Arne RØKSUND
Formand
Det ansvarlige medlem af kollegiet
Stefan BARRIGA
Medlem af kollegiet
Árni Páll ÁRNASON
Medlem af kollegiet
Melpo-Menie JOSÉPHIDÈS
Medunderskriver som direktør
for juridiske og eksekutive anliggender
(1) I henhold til tilsyns- og domstolsaftalens artikel 1, litra b), forstås ved »EFTA-staterne« »Republikken Island og Kongeriget Norge og på de betingelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i protokollen om tilpasning af aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, Fyrstendømmet Liechtenstein«.
(2) Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 301/14/KOL af 16. juli 2014 om 98. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte med indføjelse af nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020 (EUT L 131 af 28.5.2015, s. 1, og EØS-tillæg nr. 30 af 28.5.2015, s. 1).
(3) Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 90/20/COL af 15. juli 2020 om ændring for hundrede og syvende gang af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved ændring og forlængelse af visse retningslinjer for statsstøtte (EUT L 359 af 29.10.2020, s. 16, og EØS-tillæg nr. 68 af 29.10.2020, s. 4).
(4) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1).
(5) Meddelelse fra Kommissionen om forlængelse og ændring af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer, retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder, meddelelsen om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked, meddelelsen fra Kommissionen om rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation samt meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring. 2020/C 224/02. (EUT C 224 af 8.7.2020, s. 2).
(6) C(2022) 481 final, endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(7) »EFTA-staterne« henviser til Island, Liechtenstein og Norge.
(8) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).
(9) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022
1. |
INDLEDNING | 225 |
2. |
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER | 227 |
2.1. |
Anvendelsesområde | 227 |
2.2. |
Støtteforanstaltninger omfattet af disse retningslinjer | 227 |
2.3. |
Retningslinjernes opbygning | 228 |
2.4. |
Definitioner | 228 |
3. |
VURDERING AF FORENELIGHED I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 107, STK. 3, LITRA C) | 239 |
3.1. |
Positiv betingelse: Støtten skal fremme udviklingen af en økonomisk aktivitet | 239 |
3.1.1. |
Afgrænsning af den økonomiske aktivitet, der fremmes af foranstaltningen, dens positive virkninger for samfundet som helhed og, hvor det er relevant, dens relevans for specifikke EU-politikker | 239 |
3.1.2. |
Tilskyndelsesvirkning | 240 |
3.1.3. |
Ingen overtrædelse af relevante EU-retlige bestemmelser | 241 |
3.2. |
Negativ betingelse: Støtteforanstaltningen må ikke uretmæssigt påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse | 241 |
3.2.1. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 241 |
3.2.1.1. |
Støttens nødvendighed | 241 |
3.2.1.2. |
Hensigtsmæssighed | 242 |
3.2.1.2.1. |
Hensigtsmæssighed i forhold til alternative politiske instrumenter | 243 |
3.2.1.2.2. |
Hensigtsmæssighed i forhold til andre støtteinstrumenter | 243 |
3.2.1.3. |
Proportionalitet | 244 |
3.2.1.3.1. |
Kumulering | 245 |
3.2.1.4. |
Gennemsigtighed | 246 |
3.2.2. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen | 247 |
3.3. |
Afvejning af støttens positive virkninger i forhold til de negative virkninger for konkurrencen og samhandelen | 248 |
4. |
STØTTEKATEGORIER | 249 |
4.1. |
Støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet | 249 |
4.1.1. |
Begrundelse | 249 |
4.1.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 249 |
4.1.2.1. |
Støtte til vedvarende energi | 249 |
4.1.2.2. |
Anden støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner og energieffektivitet | 250 |
4.1.3. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 250 |
4.1.3.1. |
Støttens nødvendighed | 250 |
4.1.3.2. |
Hensigtsmæssighed | 251 |
4.1.3.3. |
Støtteberettigelse | 251 |
4.1.3.4. |
Offentlige høringer | 252 |
4.1.3.5. |
Proportionalitet | 253 |
4.1.4. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 256 |
4.2. |
Støtte til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer | 259 |
4.2.1. |
Baggrund for støtten | 259 |
4.2.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 259 |
4.2.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 260 |
4.2.4. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 260 |
4.2.4.1. |
Hensigtsmæssighed | 260 |
4.2.4.2. |
Proportionalitet | 261 |
4.2.4.3. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 262 |
4.3. |
Støtte til ren mobilitet | 262 |
4.3.1. |
Støtte til erhvervelse og leasing af renere køretøjer og renere mobilt udstyr og til eftermontering af køretøjer og mobilt serviceudstyr | 263 |
4.3.1.1. |
Baggrund for støtten | 263 |
4.3.1.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 263 |
4.3.1.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 264 |
4.3.1.4. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 264 |
4.3.1.4.1. |
Hensigtsmæssighed | 264 |
4.3.1.4.2. |
Proportionalitet | 264 |
4.3.1.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 266 |
4.3.2. |
Støtte til etablering af opladnings- eller optankningsinfrastruktur | 267 |
4.3.2.1. |
Baggrund for støtten | 267 |
4.3.2.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 267 |
4.3.2.3. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 268 |
4.3.2.3.1. |
Støttens nødvendighed | 268 |
4.3.2.3.2. |
Hensigtsmæssighed | 268 |
4.3.2.3.3. |
Proportionalitet | 268 |
4.3.2.4. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 269 |
4.4. |
Støtte til ressourceeffektivitet og til støtte for omstillingen til en cirkulær økonomi | 271 |
4.4.1. |
Baggrund for støtten | 271 |
4.4.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 272 |
4.4.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 273 |
4.4.4. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 274 |
4.4.4.1. |
Støttens nødvendighed | 274 |
4.4.4.2. |
Hensigtsmæssighed | 274 |
4.4.4.3. |
Proportionalitet | 274 |
4.4.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen | 276 |
4.5. |
Støtte til forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasser | 276 |
4.5.1. |
Baggrund for støtten | 276 |
4.5.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 277 |
4.5.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 278 |
4.5.4. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 278 |
4.5.4.1. |
Støttens nødvendighed | 278 |
4.5.4.2. |
Proportionalitet | 278 |
4.5.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen | 279 |
4.6. |
Støtte til udbedring af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og afbødning af klimaændringer | 279 |
4.6.1. |
Baggrund for støtten | 279 |
4.6.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 280 |
4.6.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 280 |
4.6.4. |
Proportionalitet | 281 |
4.7. |
Støtte i form af nedsættelse af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter | 282 |
4.7.1. |
Støtte i form af nedsættelser af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter | 282 |
4.7.1.1. |
Baggrund for støtten | 282 |
4.7.1.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 282 |
4.7.1.3. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 283 |
4.7.1.3.1. |
Nødvendighed | 283 |
4.7.1.3.2. |
Hensigtsmæssighed | 284 |
4.7.1.3.3. |
Proportionalitet | 284 |
4.7.2. |
Støtte til miljøbeskyttelse i form af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter | 284 |
4.7.2.1. |
Baggrund for støtten | 284 |
4.7.2.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 285 |
4.7.2.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 285 |
4.7.2.4. |
Proportionalitet | 313 |
4.7.2.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen | 286 |
4.8. |
Støtte til elforsyningssikkerhed | 286 |
4.8.1. |
Baggrund for støtten | 286 |
4.8.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 286 |
4.8.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 287 |
4.8.4. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 287 |
4.8.4.1. |
Nødvendighed | 287 |
4.8.4.2. |
Hensigtsmæssighed | 288 |
4.8.4.3. |
Støtteberettigelse | 288 |
4.8.4.4. |
Offentlige høringer | 289 |
4.8.4.5. |
Proportionalitet | 290 |
4.8.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 290 |
4.9. |
Støtte til energiinfrastruktur | 292 |
4.9.1. |
Baggrund for støtten | 292 |
4.9.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 294 |
4.9.3. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 294 |
4.9.3.1. |
Nødvendighed og hensigtsmæssighed | 294 |
4.9.3.2. |
Støttens proportionalitet | 295 |
4.9.4. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 295 |
4.10. |
Støtte til fjernvarme og fjernkøling | 295 |
4.10.1. |
Baggrund for støtten | 295 |
4.10.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 296 |
4.10.3. |
Nødvendighed og hensigtsmæssighed | 296 |
4.10.4. |
Støtteforanstaltningens proportionalitet | 297 |
4.10.5. |
Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen | 297 |
4.11. |
Støtte i form af nedsættelser af elafgifter til energiintensive brugere | 298 |
4.11.1. |
Baggrund for støtten | 298 |
4.11.2. |
Anvendelsesområde: Afgifter, som der kan indrømmes nedsættelser af | 299 |
4.11.3. |
Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger | 299 |
4.11.3.1. |
Støtteberettigelse | 299 |
4.11.3.2. |
Støtteforanstaltningens proportionalitet | 300 |
4.11.3.3. |
Type statsstøtte | 300 |
4.11.3.4. |
Energisyn og energiledelsessystemer | 301 |
4.11.3.5. |
Overgangsregler | 301 |
4.12. |
Støtte til lukning af kraftværker, der anvender kul, tørv eller olieskifer, og af minedrift i forbindelse med udvinding af kul, tørv eller olieskifer | 302 |
4.12.1. |
Støtte til tidlig lukning af rentable kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter. | 302 |
4.12.1.1. |
Baggrund for støtten | 302 |
4.12.1.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 303 |
4.12.1.3. |
Tilskyndelsesvirkning | 303 |
4.12.1.4. |
Nødvendighed og hensigtsmæssighed | 303 |
4.12.1.5. |
Proportionalitet | 303 |
4.12.1.6. |
Undgåelse af urimelig fordrejning af konkurrencevilkårene og negative virkninger på samhandelen | 304 |
4.12.2. |
Støtte til ekstraordinære omkostninger i relation til lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, som ikke er konkurrencedygtige | 304 |
4.12.2.1. |
Baggrund for støtten | 304 |
4.12.2.2. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 304 |
4.12.2.3. |
Nødvendighed og hensigtsmæssighed | 305 |
4.12.2.4. |
Tilskyndelsesvirkning og proportionalitet | 305 |
4.12.2.5. |
Undgåelse af urimelig fordrejning af konkurrencevilkårene og negative virkninger på samhandelen | 305 |
4.13. |
Støtte til undersøgelser og konsulentbistand vedrørende klima, miljøbeskyttelse og energi | 306 |
4.13.1. |
Anvendelsesområde og støttede aktiviteter | 306 |
4.13.2. |
Tilskyndelsesvirkning | 306 |
4.13.3. |
Proportionalitet | 306 |
5. |
EVALUERING | 306 |
6. |
RAPPORTERING OG OVERVÅGNING | 307 |
7. |
ANVENDELSE | 308 |
8. |
REVISION | 308 |
1. INDLEDNING
1. |
Kommissionen har gjort den europæiske grønne pagt til en topprioritet med henblik på at gøre Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceforbruget, samtidig med at ingen lades i stikken. Kommissionens klimaambitioner blev styrket i 2019 med meddelelsen om den europæiske grønne pagt (1), hvori der blev fastsat et mål om ingen nettoemissioner af drivhusgasser senest i 2050. For at sende vores økonomi og samfund på en retfærdig, grøn og velstående vej mod klimaneutralitet inden 2050 har Kommissionen også foreslået at reducere nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet (2). Disse ambitiøse mål er blevet nedfældet i den europæiske klimalov (3). |
2. |
»Fit for 55«-pakken med lovgivningsforslag støtter opfyldelsen af disse mål (4) og bringer EU på rette vej mod klimaneutralitet senest i 2050. |
3. |
Opfyldelsen af målene om klimaneutralitet, tilpasning til klimaforandringer, ressource- og energieffektivitet og princippet om »energieffektivitet først«, cirkularitet, nulforurening og genopretning af biodiversiteten og støtten til denne grønne omstilling vil kræve en betydelig indsats og passende støtte. For at nå ambitionerne i meddelelsen om den europæiske grønne pagt vil der være behov for betydelige investeringer, herunder i vedvarende energikilder. Kommissionen har anslået, at opfyldelsen af de nyligt forhøjede klima-, energi- og transportmål for 2030 vil kræve yderligere årlige investeringer på 390 mia. EUR i forhold til niveauet i 2011-2020 (5) og yderligere 130 mia. EUR om året til de andre miljømål, der blev anslået tidligere (6). Omfanget af denne investeringsudfordring kræver, at både den private sektor og offentlige midler mobiliseres på en omkostningseffektiv måde. Dette vil påvirke alle sektorer og dermed Unionens økonomi som helhed. |
4. |
Konkurrencepolitikken og navnlig statsstøttereglerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sætte Unionen i stand til at og støtte den i at opfylde dens politiske mål for den grønne pagt. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt fastsættes det specifikt, at statsstøttereglerne vil blive revideret for at tage hensyn til disse politiske mål, støtte en omkostningseffektiv og retfærdig omstilling til klimaneutralitet og lette udfasningen af fossile brændstoffer, samtidig med at der sikres lige vilkår i det indre marked. Disse retningslinjer afspejler den revision. |
5. |
For at forhindre, at statsstøtte fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene i det indre marked og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, fastsættes i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde princippet om forbud mod statsstøtte. I visse tilfælde kan statsstøtte dog være forenelig med det indre marked i medfør af traktatens artikel 107, stk. 2 og 3. |
6. |
Medlemsstaterne skal anmelde statsstøtte efter traktatens artikel 108, stk. 3, bortset fra foranstaltninger, der opfylder betingelserne i en gruppefritagelsesforordning, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EU) 2015/1588 (7). |
7. |
Disse retningslinjer indeholder vejledning om, hvordan Kommissionen vil vurdere foreneligheden af miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energistøtteforanstaltninger, der er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). Enhver henvisning til »miljøbeskyttelse« i disse retningslinjer bør forstås som en henvisning til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse. |
8. |
I henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan en støtteforanstaltning erklæres forenelig med det indre marked, hvis to betingelser — en positiv og en negativ — er opfyldt. Den positive betingelse er, at støtten skal fremme udviklingen af en økonomisk aktivitet. Den negative betingelse er, at støtten ikke må ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. |
9. |
Det er almindeligt anerkendt, at konkurrencedygtige markeder har tendens til at skabe effektive resultater med hensyn til priser, produktion og ressourceanvendelse. Statslig indgriben kan dog være nødvendig for at fremme udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, som slet ikke ville udvikle sig, eller som ikke ville udvikle sig i samme tempo eller på samme vilkår uden støtte. Foranstaltningen bidrager dermed til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. |
10. |
I forbindelse med miljøbeskyttelse betyder miljømæssige eksterne virkninger, manglende information og manglende koordinering, at markedsdeltagerne ikke tager fuldt hensyn til omkostninger og fordele ved en økonomisk aktivitet, når de træffer beslutninger om forbrug, investeringer og produktion på trods af lovgivningsmæssige indgreb. Disse markedssvigt, dvs. situationer, hvor markeder sandsynligvis ikke vil skabe effektive resultater, hvis de overlades til sig selv, fører ikke til optimal velfærd for forbrugerne og samfundet som helhed, hvilket resulterer i et utilstrækkeligt miljøbeskyttelsesniveau i forhold til de økonomiske aktiviteter, der udføres uden statsstøtte. |
11. |
Medlemsstaternes myndigheder bør sikre, at støtteforanstaltningen, de betingelser, der er knyttet til den, procedurerne for dens vedtagelse og den støttede aktivitet ikke er i strid med EU's miljølovgivning. Medlemsstaternes myndigheder bør også sikre, at den berørte offentlighed har mulighed for at blive hørt i beslutningstagningen om støtte. Endelig bør enkeltpersoner og organisationer have mulighed for at anfægte støtten eller foranstaltningerne til gennemførelse af støtten ved de nationale domstole, hvis de kan føre bevis for, at EU's miljølovgivning ikke overholdes (8). |
2. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
2.1. Anvendelsesområde
12. |
Disse retningslinjer finder anvendelse på statsstøtte, der ydes for at fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter på en måde, der forbedrer miljøbeskyttelsen, samt på aktiviteter i energisektoren, der er omfattet af traktaten, for så vidt støtteforanstaltningerne er omfattet af afsnit 2.2 i disse retningslinjer. Disse retningslinjer finder således også anvendelse på de sektorer, der er omfattet af specifikke EU-regler om statsstøtte, medmindre sådanne specifikke EU-regler fastsætter andet eller indeholder bestemmelser om støtte til miljøbeskyttelse eller støtte i energisektoren, der gælder for samme foranstaltning, i hvilket tilfælde de sektorspecifikke regler har forrang. Disse retningslinjer har forrang for punkt 17, litra b), i luftfartsretningslinjerne (9) for så vidt angår miljøstøtteforanstaltninger til fordel for store lufthavne med et passagertal på over 5 mio. om året. |
13. |
Disse retningslinjer gælder ikke for:
|
14. |
Støtte til miljøbeskyttelse og energi må ikke ydes til kriseramte virksomheder som defineret i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (14). |
15. |
Ved vurderingen af støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, vil Kommissionen tage hensyn til det støttebeløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (15). |
2.2. Støtteforanstaltninger omfattet af disse retningslinjer
16. |
Kommissionen har indkredset en række kategorier af miljøbeskyttelses- og energiforanstaltninger, for hvilke statsstøtte på visse betingelser kan være forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c):
|
2.3. Retningslinjernes opbygning
17. |
Kapitel 3 indeholder de forenelighedskriterier, der generelt finder anvendelse på de forskellige kategorier af støtte, som er omfattet af disse retningslinjer. Afsnit 3.2.1.3.1 om kumulering finder anvendelse på alle kategorier af støtte, der er omfattet af disse retningslinjer. I kapitel 4 fastsættes specifikke forenelighedskriterier, som finder anvendelse på de støtteforanstaltninger, der er omfattet af de forskellige afsnit i kapitlet. Forenelighedskriterierne i kapitel 3 finder anvendelse, medmindre der er fastsat mere specifikke bestemmelser i de specifikke afsnit i kapitel 4. |
18. |
Betingelserne i disse retningslinjer gælder for støtteordninger og individuel støtte, uanset om støtten er baseret på en støtteordning eller ydes ad hoc, medmindre andet er fastsat. |
2.4. Definitioner
19. |
I disse retningslinjer forstås ved:
|
3. VURDERING AF FORENELIGHED I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 107, STK. 3, LITRA C)
20. |
I disse retningslinjer fastlægges kriterierne for foreneligheden i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), af støtteforanstaltninger til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energimål, der er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. |
21. |
På grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan Kommissionen betragte statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene i EU som forenelig med det indre marked (positiv betingelse), når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (negativ betingelse). |
22. |
Ved vurderingen af, om miljø- og energistøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), vil Kommissionen analysere følgende aspekter:
|
3.1. Positiv betingelse: Støtten skal fremme udviklingen af en økonomisk aktivitet
3.1.1. Afgrænsning af den økonomiske aktivitet, der fremmes af foranstaltningen, dens positive virkninger for samfundet som helhed og, hvor det er relevant, dens relevans for specifikke EU-politikker
23. |
Ved anmeldelse af støtte skal medlemsstaterne afgrænse de økonomiske aktiviteter, der vil blive fremmet som følge af støtten, og hvordan udviklingen af disse aktiviteter støttes. |
24. |
Støtte til at forebygge eller mindske de negative virkninger af økonomiske aktiviteter på klimaet eller miljøet kan fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter ved at øge bæredygtigheden af den pågældende økonomiske aktivitet. Støtten kan også sikre, at aktiviteten kan fortsætte i fremtiden uden at skabe uforholdsmæssige miljøskader og ved at støtte oprettelsen af nye økonomiske aktiviteter og tjenesteydelser (støtte til udviklingen af den såkaldte »grønne økonomi«). |
25. |
Medlemsstaterne skal også beskrive, om og hvordan støtten vil bidrage til at nå målene for Unionens klimapolitik, miljøpolitik og energipolitik og mere specifikt de forventede fordele ved støtten i form af dens væsentlige bidrag til miljøbeskyttelse, herunder modvirkning af klimaændringer, eller et velfungerende indre energimarked. |
3.1.2. Tilskyndelsesvirkning
26. |
Støtte kan kun anses for at fremme en økonomisk aktivitet, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Der er tale om en tilskyndelsesvirkning, når støtten tilskynder støttemodtageren til at ændre adfærd, til at udøve yderligere økonomisk aktivitet eller til at udøve en mere miljøvenlig økonomisk aktivitet, som den ikke ville udøve uden støtten eller ville udøve på en begrænset eller anden måde. |
27. |
Støtten må ikke støtte omkostningerne ved en aktivitet, som støttemodtageren under alle omstændigheder ville udføre, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet (38). |
28. |
Påvisning af en tilskyndelsesvirkning forudsætter, at det faktiske scenario og det sandsynlige kontrafaktiske scenario afdækkes, hvis der ikke ydes støtte (39). Kommissionen vil undersøge dette på grundlag af den kvantificering, der er omhandlet i afsnit 3.2.1.3. |
29. |
Kommissionen mener ikke, at støtten har en tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren i tilfælde, hvor påbegyndelsen af arbejdet på projektet eller aktiviteten fandt sted, inden støttemodtageren indgav en skriftlig støtteansøgning til de nationale myndigheder. I tilfælde, hvor støttemodtageren påbegynder gennemførelsen af et projekt, inden vedkommende ansøger om støtte, vil enhver støtte, der ydes til det pågældende projekt, i princippet ikke blive betragtet som forenelig med det indre marked. |
30. |
Støtteansøgningen kan antage forskellige former, herunder f.eks. et bud i en udbudsprocedure. Ansøgningen skal mindst indeholde ansøgerens navn, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder dets beliggenhed, og det støttebeløb, der er nødvendigt for at gennemføre den. |
31. |
I visse undtagelsestilfælde kan støtte have en tilskyndelsesvirkning, selv for projekter, der er påbegyndt inden støtteansøgningen. Støtten anses navnlig for at have en tilskyndelsesvirkning i følgende situationer:
|
32. |
Kommissionen er af den opfattelse, at støtte, der alene ydes for at dække omkostningerne ved tilpasning til EU-standarder, i princippet ikke har nogen tilskyndelsesvirkning. Generelt kan kun støtte, der går videre end EU-standarderne, have en tilskyndelsesvirkning. I tilfælde, hvor den relevante EU-standard allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, kan støtte dog have en tilskyndelsesvirkning, hvis den tilskynder til, at investeringen gennemføres og afsluttes, mindst 18 måneder før standarden træder i kraft, medmindre andet er angivet i afsnit 4.1-4.13. For ikke at afskrække medlemsstaterne fra at fastsætte obligatoriske nationale standarder, der er strengere eller mere ambitiøse end de tilsvarende EU-standarder, kan støtteforanstaltninger have en tilskyndelsesvirkning, uanset om der foreligger sådanne nationale standarder. Det samme gælder for støtte, der ydes i henhold til obligatoriske nationale standarder, som er vedtaget i fravær af EU-standarder. |
3.1.3. Ingen overtrædelse af relevante EU-retlige bestemmelser
33. |
Hvis den støttede aktivitet eller støtteforanstaltning eller de betingelser, der er knyttet dertil, herunder dens finansieringsmetode, når den udgør en integrerende del af foranstaltningen, indebærer en overtrædelse af den relevante EU-lovgivning, kan støtten ikke erklæres for forenelig med det indre marked. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis støtten er underlagt klausuler, der direkte eller indirekte betinger den af produkternes eller udstyrets oprindelse, såsom krav om, at støttemodtageren skal købe indenlandsk producerede produkter. |
3.2. Negativ betingelse: Støtteforanstaltningen må ikke uretmæssigt påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse
3.2.1. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
3.2.1.1.
34. |
Den foreslåede statsstøtteforanstaltning skal være rettet mod en situation, hvor den kan skabe en væsentlig udvikling, som markedet alene ikke kan levere, f.eks. ved at afhjælpe markedssvigt i forbindelse med de projekter eller aktiviteter, hvortil støtten ydes. Selv om det er almindeligt anerkendt, at konkurrenceprægede markeder har tendens til at skabe effektive resultater med hensyn til udvikling af økonomiske aktiviteter, priser, produktion og ressourceanvendelse i tilfælde af markedssvigt, kan offentlig indgriben i form af statsstøtte forbedre markedernes effektive funktion og dermed bidrage til udviklingen af en økonomisk aktivitet i det omfang, markedet ikke i sig selv giver et effektivt resultat. Medlemsstaten bør indkredse markedssvigt, der forhindrer opnåelsen af et tilstrækkeligt miljøbeskyttelsesniveau eller et effektivt indre energimarked. De største markedssvigt i forbindelse med miljøbeskyttelse og energi, som kan forhindre et optimalt resultat og føre til et ineffektivt resultat, er:
|
35. |
Alene det, at der forekommer markedssvigt i en bestemt sammenhæng, er dog ikke tilstrækkeligt til at berettige statsstøtte. Der kan allerede være indført andre politikker og foranstaltninger for at afhjælpe nogle af de påviste markedssvigt. Blandt eksempler kan nævnes regulering på sektorplan, obligatoriske EU-standarder med hensyn til forurening, forsyningsforpligtelser, prissætningsmekanismer såsom Unionens emissionshandelssystem (»ETS«) og CO2-afgifter. Yderligere foranstaltninger, herunder statsstøtte, må kun rettes mod eventuelle resterende markedssvigt, dvs. markedssvigt, som der ikke tages hånd om gennem sådanne andre politikker og foranstaltninger. Det er desuden vigtigt at påvise, hvordan statsstøtte styrker andre iværksatte politikker og foranstaltninger, der sigter mod at afhjælpe det samme markedssvigt. Det er derfor vanskeligere at påvise, at statsstøtte er nødvendig, hvis den modvirker andre politikker rettet mod de samme markedssvigt. Medlemsstaten bør derfor også afgrænse eventuelle eksisterende politikker og foranstaltninger, der allerede er rettet mod de konstaterede regulerings- eller markedssvigt. |
36. |
Kommissionen vil anse støtte for nødvendig, hvis medlemsstaten påviser, at den effektivt tager sigte på resterende markedssvigt, også under hensyntagen til eventuelle andre politikker og foranstaltninger, der allerede er iværksat for at afhjælpe nogle af de konstaterede markedssvigt. |
37. |
Når der ydes statsstøtte til projekter eller aktiviteter, der med hensyn til deres teknologiske indhold, risikoniveau og størrelse svarer til dem, der allerede ydes i Unionen på markedsvilkår, vil Kommissionen i princippet antage, at der ikke er tale om markedssvigt, og kræve yderligere dokumentation for at påvise behovet for statsstøtte. |
38. |
For at dokumentere støttens nødvendighed skal medlemsstaten påvise, at projektet eller referenceprojektet, hvis der var tale om ordninger, ikke ville blive gennemført uden støtten. Kommissionen vil vurdere dette på grundlag af den kvantificering, der er omhandlet i afsnit 3.2.1.3, eller på grundlag af en specifik evidensbaseret analyse, som medlemsstaten har fremlagt, og som viser, at støtten er nødvendig. |
3.2.1.2.
39. |
Den foreslåede støtteforanstaltning skal være et passende politisk instrument med hensyn til at nå det tilsigtede mål med støtten, dvs. at der ikke må være en mindre fordrejende politik eller et støtteinstrument, der kan opnå de samme resultater. |
3.2.1.2.1. Hensigtsmæssighed i forhold til alternative politiske instrumenter
40. |
Statsstøtte er ikke det eneste politiske instrument, som medlemsstaterne har til rådighed for at fremme øget miljøbeskyttelse eller opnå et effektivt indre marked for energi. Der kan være andre og mere hensigtsmæssige instrumenter til rådighed, f.eks. markedsbaserede instrumenter eller foranstaltninger på efterspørgselssiden, der omfatter regulering, overholdelse af princippet om energieffektivitet først (40), offentlige indkøb eller standardisering, samt en forøgelse af finansieringen af offentlig infrastruktur og generelle finanspolitiske foranstaltninger. Bløde instrumenter som f.eks. frivillig økomærkning og udbredelse af miljøvenlige teknologier kan også spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau (41). |
41. |
Forskellige foranstaltninger til afhjælpning af det samme markedssvigt kan modvirke hinanden. Dette gælder, hvis der er etableret en effektiv markedsbaseret mekanisme, som specifikt skal imødegå problemet med eksterne virkninger, f.eks. Unionens emissionshandelssystem. En supplerende støtteforanstaltning, der skal afhjælpe det samme markedssvigt, risikerer at underminere den markedsbaserede mekanismes effektivitet. Når støtteordningen har til formål at afhjælpe resterende markedssvigt, skal den derfor udformes på en sådan måde, at den ikke underminerer den markedsbaserede mekanismes effektivitet. |
42. |
Overholdelse af princippet i miljølovgivningen om, at »forureneren betaler«, har til formål at sikre, at et markedssvigt, der er forbundet med negative eksterne virkninger, vil blive afhjulpet. Derfor er statsstøtte ikke et hensigtsmæssigt instrument, og støtten må ikke ydes, hvis støttemodtageren i henhold til nuværende EU-lovgivning eller national lovgivning kan holdes ansvarlig for forureningen. |
3.2.1.2.2. Hensigtsmæssighed i forhold til andre støtteinstrumenter
43. |
Statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi kan ydes i forskellige former. Medlemsstaten bør dog sikre, at støtten ydes under den form, der må antages at skabe færrest samhandels- og konkurrencefordrejninger. |
44. |
I den forbindelse er medlemsstaten forpligtet til at påvise, hvorfor andre potentielt mindre fordrejende former for støtte er mindre hensigtsmæssige, såsom: tilbagebetalingspligtige forskud sammenlignet med direkte tilskud, skattefradrag i forhold til skattenedsættelser eller former for støtte, som er baseret på finansielle instrumenter såsom gælds- eller egenkapitalinstrumenter, herunder f.eks. lån til lav rente eller rentegodtgørelse, statsgarantier eller alternativ tilvejebringelse af finansiering på favorable vilkår. |
45. |
Valget af støtteinstrument bør være afpasset efter det markedssvigt, som støtteforanstaltningen skal afhjælpe. Hvis der er usikkerhed om de faktiske indtægter, for eksempel i tilfælde af energibesparende foranstaltninger, kan et tilbagebetalingspligtigt forskud være det mest hensigtsmæssige instrument. |
46. |
Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten og dens udformning er egnet til at nå målet for den foranstaltning, som støtten er rettet mod. |
3.2.1.3.
47. |
Støtten anses for at være proportional, hvis støttebeløbet pr. støttemodtager er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at gennemføre den støttede aktivitet eller det støttede projekt. |
48. |
Generelt vil støtten blive anset for at være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at gennemføre den støttede aktivitet eller det støttede projekt, hvis støtten svarer til de nettomeromkostninger (finansieringskløften), der er nødvendige for at opfylde støtteforanstaltningens mål, sammenlignet med det kontrafaktiske scenario uden støtte. Nettomeromkostningerne beregnes som forskellen mellem de økonomiske indtægter og omkostninger (herunder ved investering og drift) ved det støttemodtagende projekt og de tilsvarende indtægter og omkostninger ved det alternative projekt, som støttemodtageren sandsynligvis ville gennemføre uden støtte. |
49. |
En detaljeret vurdering af nettomeromkostningerne vil ikke være påkrævet, hvis støttebeløbet fastsættes efter en udbudsprocedure, fordi den giver et pålideligt skøn over den minimumsstøtte, som potentielle støttemodtagere kræver (42). Kommissionen mener derfor, at støttens proportionalitet er sikret, hvis følgende kriterier er opfyldt:
|
50. |
De udvælgelseskriterier, der anvendes til rangordning af tilbud og i sidste ende til tildeling af støtten i udbudsproceduren, bør som hovedregel sætte bidraget til foranstaltningens hovedmål i direkte eller indirekte forhold til det støttebeløb, som ansøgeren har anmodet om. Dette kan f.eks. udtrykkes i støtte pr. miljøbeskyttelsesenhed eller støtte pr. energienhed (44). Det kan også være hensigtsmæssigt at medtage andre udvælgelseskriterier, som ikke direkte eller indirekte er knyttet til foranstaltningens hovedmål. I sådanne tilfælde må disse andre kriterier ikke udgøre mere end 30 % af vægtningen af alle udvælgelseskriterierne. Medlemsstaten skal begrunde den foreslåede fremgangsmåde og sikre, at den er hensigtsmæssig i forhold til det tilstræbte mål. |
51. |
Hvis støtten ikke ydes efter en udbudsprocedure, skal nettomeromkostningerne bestemmes ved at sammenligne de faktiske og kontrafaktiske scenariers rentabilitet. For at fastslå finansieringskløften i sådanne tilfælde skal medlemsstaten for det faktiske og det troværdige kontrafaktiske scenario forelægge en kvantificering af alle de vigtigste omkostninger og indtægter, de anslåede vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) for støttemodtagerne for at diskontere fremtidige pengestrømme samt nettonutidsværdien (NNV) for de faktiske og kontrafaktiske scenarier i projektets levetid. Kommissionen vil kontrollere, om dette kontrafaktiske scenario er realistisk (45). Medlemsstaten skal begrunde de antagelser, der er lagt til grund for hvert aspekt af kvantificeringen, og forklare og begrunde de anvendte metoder. De typiske nettomeromkostninger kan anslås som forskellen mellem nettonutidsværdien for det faktiske scenario og for det kontrafaktiske scenario i referenceprojektets levetid. |
52. |
Et kontrafaktisk scenario kan bestå i, at støttemodtageren ikke gennemfører en aktivitet eller investering eller fortsætter sine aktiviteter uden ændringer. Når der foreligger dokumentation for, at dette er det mest sandsynlige kontrafaktiske scenario, kan nettomeromkostningerne estimeres af projektets negative nettonutidsværdi i det faktiske scenario uden støtte i projektets levetid (således implicit forudsat at nettonutidsværdien af det kontrafaktiske scenario er nul) (46). Dette kan navnlig være tilfældet for infrastrukturprojekter. |
53. |
I tilfælde af individuel støtte og ordninger til fordel for et særligt begrænset antal støttemodtagere skal beregningerne og prognoserne i punkt 51 fremlægges i den detaljerede forretningsplan for projektet og for støtteordninger på grundlag af et eller flere referenceprojekter. Tilsvarende gælder det, at hvis punkt 52 finder anvendelse, skal dokumentationen fremlægges i den detaljerede forretningsplan for projektet og for støtteordninger på grundlag af et eller flere referenceprojekter. |
54. |
Under visse omstændigheder kan det være vanskeligt fuldt ud at afgrænse fordele og omkostninger for støttemodtageren og dermed at kvantificere nettonutidsværdien i de faktiske og kontrafaktiske scenarier. Der kan anvendes alternative fremgangsmåder i disse tilfælde som beskrevet i kapitel 4 for specifikke former for støtte. I disse tilfælde kan støtten anses for at være proportionel, hvis støttebeløbet ikke overstiger den maksimale støtteintensitet. |
55. |
Hvis der ikke anvendes en udbudsprocedure, og den fremtidige udvikling i omkostninger og indtægter er forbundet med en høj grad af usikkerhed, og der er stor informationsasymmetri, kan det kræves, at medlemsstaten indfører kompensationsmodeller, som ikke er helt forudgående. Disse modeller vil i stedet være en blanding af forudgående og efterfølgende mekanismer eller indføre efterfølgende tilbagebetalings- eller omkostningsovervågningsmekanismer, samtidig med at støttemodtagerne fortsat tilskyndes til at minimere deres omkostninger og udvikle deres virksomhed på en mere effektiv måde over tid. |
3.2.1.3.1. Kumulering
56. |
Der kan sideløbende tildeles støtte efter flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte eller de minimis-støtte i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, hvis det samlede støttebeløb til et projekt eller en aktivitet ikke fører til overkompensation eller overstiger det maksimale støttebeløb, som er tilladt i disse retningslinjer. Hvis medlemsstaten tillader, at støtte under en foranstaltning kumuleres med støtte under andre foranstaltninger, skal den for hver foranstaltning angive den metode, der er anvendt til at sikre, at betingelserne i dette punkt overholdes. |
57. |
Centralt forvaltede EU-midler, som ikke direkte eller indirekte er under medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Når en sådan EU-finansiering kombineres med statsstøtte, skal det sikres, at den samlede offentlige finansiering, der ydes i forbindelse med de samme støtteberettigede omkostninger, ikke fører til overkompensation. |
3.2.1.4.
58. |
For at mindske de negative virkninger ved at sikre, at konkurrenter har adgang til relevante oplysninger om støttede aktiviteter, skal den pågældende medlemsstat sikre offentliggørelse i Kommissionens modul for tildeling af gennemsigtighed (47) eller på et omfattende statsstøttewebsted på nationalt eller regionalt plan af:
|
59. |
Medlemsstaterne skal organisere deres omfattende statsstøttewebsteder, hvor oplysningerne, der er omhandlet i dette stykke, skal offentliggøres, på en måde, der giver let adgang til oplysningerne. Oplysningerne skal offentliggøres i et regnearksformat, der ikke er ejendomsretligt beskyttet, som gør det muligt at søge på, udtrække og downloade data, og som letter delingen af data på internettet, f.eks. i CSV- eller XML-format. Offentligheden skal have ubegrænset adgang til webstedet. Der må ikke stilles krav om brugerregistrering forud for adgangen til webstedet. |
60. |
For støtteordninger i form af skatte- eller afgiftsfordele eller skattelignende afgiftsfordele anses betingelserne i punkt 58, litra b), for at være opfyldt, når medlemsstaterne offentliggør de krævede oplysninger om individuelle støttetildelinger i følgende intervaller (i mio. EUR):
|
61. |
De i punkt 58, litra b), omhandlede oplysninger skal offentliggøres senest seks måneder efter den dato, hvor støtten blev tildelt, eller, hvis det drejer sig om støtte i form af skattefordele, senest et år efter skatteangivelsen (49). I tilfælde af ulovlig støtte, som er forenelig med det indre marked, skal medlemsstaterne sikre offentliggørelse af disse oplysninger efterfølgende senest seks måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse om støttens forenelighed. For at gøre det muligt at håndhæve statsstøttereglerne i henhold til traktaten skal oplysningerne være tilgængelige i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. |
62. |
Kommissionen vil på sit websted offentliggøre links til de statsstøttewebsteder, der er nævnt i punkt 59. |
3.2.2. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen
63. |
Traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), giver Kommissionen mulighed for at erklære støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner forenelig med det indre marked, men kun »når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. |
64. |
Anvendelsen af denne negative betingelse kræver for det første en vurdering af den pågældende støttes konkurrencefordrejende virkning på samhandelsvilkårene. Enhver støtteforanstaltning vil i sagens natur skabe eller true med at skabe konkurrencefordrejning og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, da den styrker støttemodtagernes konkurrencemæssige stilling, selv om støtteforanstaltningen er nødvendig, hensigtsmæssig, proportional og gennemsigtig. |
65. |
Støtte til miljøformål vil i sagens natur typisk favorisere miljøvenlige produkter og teknologier på bekostning af andre, mere forurenende produkter og teknologier, og denne effekt af støtten vil i princippet ikke blive betragtet som en uberettiget konkurrencefordrejning, da den afhjælper markedssvigt, der gør støtten nødvendig. Desuden er støtte til klimavenlige produkter og teknologier befordrende for opfyldelsen af målene i den europæiske klimalov for 2030 og 2050. For så vidt angår miljøbeskyttelsesforanstaltninger vil Kommissionen derfor tage hensyn til de konkurrencefordrejende virkninger for konkurrenter, der ligeledes opererer på et miljøvenligt grundlag, selv uden støtte. |
66. |
Kommissionen mener, at ordninger, der er åbne for en bredere vifte af potentielle støttemodtagere, har eller sandsynligvis har en mere begrænset konkurrencefordrejende virkning end støtte, der kun er rettet mod et begrænset antal specifikke støttemodtagere, navnlig når støtteforanstaltningens anvendelsesområde omfatter alle konkurrenter, der er villige til at levere den samme tjeneste, det samme produkt eller den samme fordel. |
67. |
Statsstøtte til miljø- og energiformål kan have den utilsigtede virkning, at den underminerer markedsgevinsterne for de mest effektive og innovative producenter samt incitamenterne for de mindst effektive producenter til at forbedre, omstrukturere eller forlade markedet. Dette kan også resultere i ineffektive hindringer for adgangen for mere effektive eller innovative potentielle konkurrenter. I det lange løb kan sådanne fordrejninger kvæle innovation, effektivitet og indførelse af renere teknologier. Disse konkurrencefordrejende virkninger kan være særligt vigtige, når støtten ydes til projekter, der giver begrænsede overgangsfordele, men som fastlåser renere teknologier på længere sigt, herunder dem, der er nødvendige for at nå de langsigtede klimamål, som er fastsat i den europæiske klimalov. Dette kan f.eks. være tilfældet for støtte til visse aktiviteter, der anvender fossile brændstoffer, og som giver en øjeblikkelig reduktion af drivhusgasemissionerne, men fører til langsommere emissionsreduktioner på lang sigt. Alt andet lige gælder det, at jo tættere på den relevante måldato den støttede investering er, desto større er sandsynligheden for, at de midlertidige fordele opvejes af de eventuelle negative incitamenter til renere teknologier. Kommissionen vil derfor tage hensyn til disse mulige kort- og langsigtede negative virkninger for konkurrencen og samhandelen i sin vurdering. |
68. |
Støtte kan også fordreje konkurrencen ved at styrke eller fastholde støttemodtagerens stærke markedsposition. Selv i de tilfælde, hvor støtten ikke direkte styrker en betydelig markedsposition, kan den alligevel gøre det indirekte, fordi den afholder eksisterende konkurrenter fra at ekspandere, fremprovokerer deres udtræden af markedet eller afholder nye konkurrenter fra at komme ind på markedet. Dette skal der tages hensyn til, navnlig når støtteforanstaltningen er rettet mod et begrænset antal specifikke støttemodtagere, eller hvor etablerede operatører fik markedsstyrke forud for liberaliseringen af markedet, som det f.eks. undertiden er tilfældet på energimarkederne. Dette er også relevant i forbindelse med udbudsprocedurer på spirende markeder, hvor der er risiko for, at en aktør med en stærk markedsposition opnår de fleste bud og forhindrer en betydelig ny aktør i at komme ind på markedet. |
69. |
Bortset fra fordrejninger på produktmarkederne kan støtte også få indvirkning på samhandelen og valget af placering. Disse fordrejninger kan opstå på tværs af medlemsstaterne, enten når virksomheder konkurrerer på tværs af grænserne, eller når de overvejer forskellige investeringsområder. Støtte, som har til formål at opretholde økonomisk aktivitet i én region eller flytte den fra andre regioner inden for det indre marked, kan flytte aktiviteter eller investeringer fra én region til en anden, uden at der opnås nogen nettovirkning på miljøet. Kommissionen vil kontrollere, at støtten ikke har nogen åbenlyst negative virkninger for konkurrencen og samhandelen. Eksempelvis vil støtte til miljø- og energiformål, som blot fører til en ændring af placeringen af den økonomiske aktivitet uden at forbedre det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau i medlemsstaterne, ikke blive betragtet som forenelig med det indre marked. |
70. |
Kommissionen vil godkende foranstaltninger i henhold til disse retningslinjer for en periode på højst 10 år, selv om dette kan være yderligere begrænset i nogle tilfælde (se punkt 76). Hvis en medlemsstat ønsker at forlænge foranstaltningens varighed ud over denne maksimale periode, kan den anmelde foranstaltningen igen. Det betyder, at der kan ydes støtte i henhold til godkendte foranstaltninger inden for en frist på højst 10 år fra datoen for meddelelsen af Kommissionens beslutning om, at støtten er forenelig med fællesmarkedet. |
3.3. Afvejning af støttens positive virkninger i forhold til de negative virkninger for konkurrencen og samhandelen
71. |
Som et sidste skridt vil Kommissionen afveje støtteforanstaltningens identificerede negative virkninger på konkurrence- og samhandelsvilkårene med de positive virkninger af den planlagte støtte på de støttede økonomiske aktiviteter, herunder dens bidrag til miljøbeskyttelse og energipolitiske mål, og mere specifikt til overgangen til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og til opfyldelsen af de retligt bindende mål i henhold til den europæiske klimalov og Unionens 2030-mål for energi og klima. |
72. |
I denne balanceringsøvelse vil Kommissionen være særlig opmærksom på artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, herunder princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« (50), eller andre sammenlignelige metoder. Som led i vurderingen af de negative virkninger på konkurrencen og samhandelen vil Kommissionen, hvor det er relevant, desuden tage hensyn til de negative eksterne virkninger af den støttede aktivitet, når sådanne eksterne virkninger påvirker konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne på en måde, der strider mod den fælles interesse ved at skabe eller forværre ineffektivitet på markedet, herunder navnlig de eksterne virkninger, der kan hindre opfyldelsen af de klimamål, der er fastsat i EU-retten (51). |
73. |
Kommissionen vil kun anse en støtteforanstaltning for at være forenelig med det indre marked, hvis de positive virkninger opvejer de negative virkninger. I tilfælde, hvor den foreslåede støtteforanstaltning ikke afhjælper et velafgrænset markedssvigt på en hensigtsmæssig og proportional måde, f.eks. på grund af den midlertidige karakter af fordelen og de langsigtede fordrejninger, som den medfører som beskrevet i punkt 67, vil de negative konkurrencefordrejende virkninger være tilbøjelige til at opveje foranstaltningens positive virkninger. Kommissionen vil derfor sandsynligvis konkludere, at den foreslåede støtteforanstaltning er uforenelig med det indre marked. |
74. |
Foranstaltninger, der direkte eller indirekte omfatter støtte til fossile brændstoffer, navnlig de mest forurenende fossile brændstoffer, vil sandsynligvis ikke skabe positive miljøvirkninger og har ofte betydelige negative virkninger, fordi de kan øge de negative miljømæssige eksterne virkninger på markedet. Det samme gælder for foranstaltninger, der indebærer nye investeringer i naturgas, medmindre det påvises, at der ikke er nogen fastlåsningseffekt (52). Dette vil i princippet gøre det usandsynligt, at der opnås en positiv balance for sådanne foranstaltninger, som nærmere forklaret i kapitel 4. |
75. |
Kommissionen vil generelt se positivt på de foranstaltninger, som medlemsstaterne foreslår for at gøre det lettere for SMV'er og, hvor det er relevant, VE-fællesskaber at deltage i udbudsprocedurer, forudsat at de positive virkninger af at sikre deltagelse og accept opvejer de mulige fordrejende virkninger. |
76. |
Yderligere faktorer, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af den samlede balance for visse kategorier af støtteordninger i visse tilfælde, er:
|
4. STØTTEKATEGORIER
4.1. Støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet
4.1.1. Begrundelse
77. |
I den europæiske klimalov har Unionen fastsat bindende og ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 og 2050. Unionen har i forordning (EU) 2018/1999 fastsat Unionens 2030-mål for energi og klima. I direktivet om energieffektivitet har Unionen fastsat bindende energieffektivitetsområder for 2030. Statsstøtte kan være nødvendig for at bidrage til at nå disse EU-mål og dertil knyttede nationale bidrag. |
4.1.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
78. |
I afsnit 4.1 fastsættes forenelighedsreglerne for foranstaltninger vedrørende energi fra vedvarende energikilder, herunder støtte til produktion af vedvarende energi eller syntetiske brændstoffer produceret ved hjælp af vedvarende energi. Ligeledes fastsættes forenelighedsreglerne for støtteforanstaltninger, der omfatter en bred vifte af andre teknologier, som primært har til formål at reducere drivhusgasemissionerne (53). |
4.1.2.1.
79. |
I dette afsnit fastsættes forenelighedsreglerne for foranstaltninger til støtte for alle typer vedvarende energi. |
80. |
Støtte til biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biogas (herunder biomethan) og biomassebrændsler kan kun godkendes, hvis de støttede brændstoffer opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i direktiv (EU) 2018/2001 og dets gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. |
81. |
Støtte til energiproduktion fra affald kan betragtes som forenelig i dette afsnit, i det omfang den er begrænset til affald, der falder ind under definitionen af vedvarende energikilder. |
82. |
Støtte til produktion af vedvarende brint (54) kan vurderes i henhold til dette afsnit. |
4.1.2.2.
83. |
Alle teknologier, der bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, er i princippet støtteberettigede, herunder støtte til produktion af kulstoffattig energi eller syntetiske brændstoffer produceret ved hjælp af kulstoffattig energi, støtte til energieffektivitet, herunder højeffektiv kraftvarmeproduktion, støtte til CCS/CCU, støtte til prisfleksibelt elforbrug og energilagring, når dette reducerer emissionerne, og støtte til reduktion eller undgåelse af emissioner fra industrielle processer, herunder forarbejdning af råmaterialer. Det omfatter også støtte til fjernelse af drivhusgasser fra miljøet. Dette afsnit finder ikke anvendelse på foranstaltninger, hvis primære formål ikke er reduktion eller fjernelse af drivhusgasemissioner. Hvis en foranstaltning bidrager til både reduktion af drivhusgasemissioner og forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasemissioner, vurderes foranstaltningens forenelighed på grundlag af dette afsnit eller afsnit 4.5, afhængigt af hvilket af de to mål der er fremherskende. |
84. |
Dette afsnit omfatter også særlige infrastrukturprojekter (herunder for brint, andre kulstoffattige gasser og kuldioxid til oplagring/anvendelse), som ikke falder ind under definitionen af energiinfrastruktur, samt projekter, der omfatter en særlig infrastruktur eller energiinfrastruktur, eller begge dele, kombineret med enten produktion eller forbrug/anvendelse. |
85. |
I det omfang, støtten fremmer investeringer til forbedring af industriaktiviteters energimæssige ydeevne, finder dette afsnit også anvendelse på støtte til SMV'er og små midcapselskaber, der leverer energipræstationsforbedrende foranstaltninger, med henblik på at fremme indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne i henhold til artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU. |
86. |
Støtte til energiproduktion fra affald kan betragtes som forenelig i henhold til dette afsnit, i det omfang den er begrænset til affald, der anvendes til brændselsanlæg, som falder ind under definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion. |
87. |
Støtte til produktion af kulstoffattig brint kan vurderes i henhold til dette afsnit. |
88. |
Støtte til elektrificering ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder og/eller kulstoffattig elektricitet kan også vurderes i henhold til dette afsnit, herunder støtte til opvarmning og industrielle processer. |
4.1.3. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.1.3.1.
89. |
Punkt 34 til 37 finder ikke anvendelse på foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner. Medlemsstaten skal identificere de politiske foranstaltninger, der allerede er truffet for at reducere drivhusgasemissionerne. Selv om Unionens emissionshandelssystem og relaterede politikker og foranstaltninger internaliserer nogle af omkostningerne ved drivhusgasemissioner, internaliserer de dog måske endnu ikke omkostningerne fuldt ud. |
90. |
Medlemsstaten bør påvise, at der er behov for støtte til de foreslåede aktiviteter som krævet i punkt 38, under hensyntagen til den kontrafaktiske situation (55) samt de relevante omkostninger og indtægter, herunder dem, der er knyttet til ETS og relaterede politikker og foranstaltninger, der er identificeret i punkt 89. Når der er betydelig usikkerhed om den fremtidige markedsudvikling i forbindelse med en stor del af forretningsplanen (som f.eks. kan være tilfældet for VE-investeringer, hvor elektricitetsindtægterne ikke er koblet til inputomkostninger), kan støtte i form af en garanteret godtgørelse for at begrænse eksponeringen for negative scenarier anses for nødvendig for at sikre, at den private investering finder sted. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at begrænse rentabiliteten og/eller tilbagebetalinger i forbindelse med eventuelle positive scenarier for at sikre proportionalitet. |
91. |
Hvis medlemsstaten påviser, at der er behov for støtte i henhold til punkt 90, antager Kommissionen, at der fortsat er et resterende markedssvigt, som kan afhjælpes gennem støtte til dekarbonisering, medmindre den har bevis for det modsatte. |
92. |
Navnlig skal medlemsstaten for ordninger, der løber over mere end tre år, bekræfte, at den vil ajourføre sin analyse af de relevante omkostninger og indtægter mindst hvert tredje år, eller for ordninger, der indebærer mindre hyppig tildeling, inden støtten ydes, for at sikre, at støtten fortsat er nødvendig for hver kategori af støttemodtagere. Hvis der ikke længere er behov for støtte til en kategori af støttemodtagere, bør denne kategori fjernes, inden der ydes yderligere støtte (56). |
4.1.3.2.
93. |
Afsnit 3.2.1.2 finder ikke anvendelse på foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner. Kommissionen antager, at statsstøtte i princippet kan være en passende foranstaltning til at nå dekarboniseringsmålene, eftersom andre politiske instrumenter typisk ikke er tilstrækkelige til at nå disse mål, forudsat at alle andre forenelighedskriterier er opfyldt. I betragtning af dekarboniseringens omfang og hastende karakter kan der anvendes en række forskellige instrumenter, herunder direkte tilskud. |
94. |
Støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne, jf. punkt 85, må kun ydes i en af følgende former:
|
4.1.3.3.
95. |
Dekarboniseringsforanstaltninger rettet mod specifikke aktiviteter, som konkurrerer med andre ikkesubsidierede aktiviteter, kan forventes at føre til større konkurrencefordrejning sammenlignet med foranstaltninger, der er åbne for alle konkurrerende aktiviteter. Medlemsstaten bør derfor begrunde foranstaltninger, der ikke omfatter alle konkurrerende teknologier og projekter — f.eks. alle projekter, der opererer på elektricitetsmarkedet, eller alle virksomheder, der producerer substituerbare produkter, og som teknisk set er i stand til at bidrage effektivt til reduktion af drivhusgasemissioner (57). Begrundelsen bør være baseret på objektive overvejelser vedrørende f.eks. effektivitet eller omkostninger eller andre relevante omstændigheder. Sådanne begrundelser kan bygge på beviser, der er indsamlet under den offentlige høring, som er omhandlet i afsnit 4.1.3.4, hvor det er relevant. |
96. |
Kommissionen vil vurdere begrundelsen og vil f.eks. tage hensyn til, at en mere begrænset støtteberettigelse ikke unødigt fordrejer konkurrencen, hvis:
|
97. |
Medlemsstaterne skal løbende revidere støtteberettigelsesreglerne og andre dertil knyttede regler for at sikre, at begrundelserne for en mere begrænset støtteberettigelse fortsat gælder i hver enkelt ordnings levetid, dvs. for at sikre, at eventuelle begrænsninger af støtteberettigelsen stadig kan begrundes, når der udvikles nye teknologier eller tilgange, eller flere data bliver tilgængelige. |
4.1.3.4.
98. |
Afsnit 4.1.3.4 finder anvendelse fra den 1. juli 2023. |
99. |
Forud for anmeldelsen af støtte, bortset fra under behørigt begrundede ekstraordinære omstændigheder, skal medlemsstaterne foretage en offentlig høring om de konkurrencemæssige virkninger og proportionaliteten af de foranstaltninger, der skal anmeldes i henhold til dette afsnit. Høringsforpligtelsen gælder ikke for ændringer af allerede godkendte foranstaltninger, der ikke ændrer deres anvendelsesområde eller støtteberettigelse eller forlænger deres varighed ud over 10 år efter meddelelsen af Kommissionens oprindelige afgørelse, der fastslår, at støtten er forenelig med det indre marked, eller i de tilfælde, der er nævnt i punkt 100. For at afgøre, om en foranstaltning er berettiget under hensyntagen til kriterierne i disse retningslinjer, er følgende offentlige høring påkrævet (61):
|
100. |
Der kræves ingen offentlig høring i forbindelse med foranstaltninger, der falder ind under punkt 99, litra b), hvor der anvendes udbudsprocedurer, og hvor foranstaltningen ikke støtter investeringer i energiproduktion baseret på fossile brændstoffer, produktion eller andre aktiviteter. |
101. |
Spørgeskemaer skal offentliggøres på et offentligt websted. Medlemsstaterne skal offentliggøre et svar på høringen, der sammenfatter og behandler de modtagne bidrag. Dette bør omfatte en redegørelse for, hvordan de mulige negative virkninger for konkurrencen er blevet minimeret gennem den foreslåede foranstaltnings anvendelsesområde/støtteberettigelse. Medlemsstaterne skal vedlægge et link til deres svar på høringen som led i anmeldelsen af støtteforanstaltninger i henhold til dette afsnit. |
102. |
I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen overveje alternative høringsmetoder, forudsat at der tages hensyn til de interesserede parters synspunkter i forbindelse med den (fortsatte) gennemførelse af støtten. I sådanne tilfælde skal de alternative metoder måske kombineres med korrigerende foranstaltninger for at minimere eventuelle fordrejende virkninger af foranstaltningen. |
4.1.3.5.
103. |
Støtte til reduktion af drivhusgasemissioner bør generelt ydes gennem en udbudsprocedure som beskrevet i punkt 49 og 50, således at foranstaltningens mål (65) kan nås på en forholdsmæssig måde, der minimerer konkurrence- og handelsfordrejninger. Budget eller volumen i forbindelse med udbudsproceduren er en bindende begrænsning, idet det kan forventes, at ikke alle tilbudsgivere vil modtage støtte, det forventede antal tilbudsgivere er tilstrækkeligt til at sikre effektiv konkurrence, og udformningen af undertegnede udbudsprocedurer under gennemførelsen af en ordning korrigeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer eller, hvis dette ikke er muligt, så snart det er relevant (66). |
104. |
Udbudsproceduren bør i princippet være åben for alle støtteberettigede modtagere for at muliggøre en omkostningseffektiv tildeling af støtte og mindske konkurrencefordrejningerne. Udbudsproceduren kan dog begrænses til en eller flere specifikke kategorier af støttemodtagere, hvor der fremlægges dokumentation, herunder relevant dokumentation indsamlet under den offentlige høring, som f.eks. viser, at:
|
105. |
Hvis en medlemsstat påberåber sig undtagelserne i punkt 104, litra b), for en ordning, der vil løbe over mere end tre år, bør det i den analyse, der kræves i punkt 92, også overvejes, om der stadig kan gøres brug af disse undtagelser. Medlemsstaterne skal navnlig bekræfte, at sådanne ordninger vil blive tilpasset med tiden for at sikre, at teknologier, der forventes at byde inden for 10 % af hinanden, udbydes gennem den samme udbudsprocedure. På samme måde kan medlemsstaten vælge at arrangere særskilte udbud, hvis en ajourført analyse under punkt 92 viser, at omkostningerne har været forskellige i en sådan grad, at buddene afviger med mere end 10 %. |
106. |
Hvis den analyse, der kræves i henhold til punkt 90, viser, at der kan være en væsentlig afvigelse mellem de budniveauer, som forskellige kategorier af støttemodtagere forventes at tilbyde, bør medlemsstaterne overveje risikoen for overkompensation af billigere teknologier. Kommissionen vil også tage hensyn hertil i sin vurdering. Hvis det er relevant, kan der kræves et loft over buddene for at begrænse det maksimale bud fra bestemte tilbudsgivere i bestemte kategorier. Eventuelle budlofter bør begrundes med henvisning til kvantificeringen for de referenceprojekter, der er omhandlet i punkt 51, 52 og 53. |
107. |
Undtagelser fra kravet om tildeling af støtte og fastsættelse af støtteniveauet gennem en udbudsprocedure kan begrundes, hvis dokumentation, herunder den dokumentation, der er indsamlet under den offentlige høring, er betinget af, at et af følgende forhold gør sig gældende:
|
108. |
Medlemsstaterne kan også anvende konkurrencebaserede certifikater eller leverandørforpligtelsesordninger til at fastsætte støttebeløbet og tildele støtte, forudsat at:
|
109. |
Medlemsstaterne kan også udforme støtteordninger rettet mod dekarbonisering eller energieffektivitet i form af skattenedsættelser eller skattelignende afgifter såsom afgifter til finansiering af miljøpolitiske mål. Anvendelsen af en udbudsprocedure er ikke obligatorisk for sådanne ordninger. En sådan støtte skal dog i princippet ydes på samme måde til alle støtteberettigede virksomheder, der opererer inden for samme erhvervssektor, og som befinder sig i samme eller lignende faktiske situation med hensyn til støtteforanstaltningens mål. Den anmeldende medlemsstat skal indføre en årlig overvågningsmekanisme for at kontrollere, at støtten stadig er nødvendig. Dette afsnit omfatter ikke nedsættelser af skatter eller afgifter, der afspejler de væsentlige omkostninger ved levering af energi eller relaterede tjenesteydelser. Nedsættelser af netafgifter eller afgifter til finansiering af kapacitetsmekanismer er f.eks. udelukket fra dette afsnits anvendelsesområde. |
110. |
Hvis en afgift eller en skattelignende afgiftsnedsættelse reducerer de løbende driftsomkostninger, må støttebeløbet ikke overstige forskellen mellem omkostningerne ved det miljøvenlige projekt eller den miljøvenlige aktivitet og det mindre miljøvenlige kontrafaktiske scenario. Hvis det mere miljøvenlige projekt eller den mere miljøvenlige aktivitet kan resultere i potentielle omkostningsbesparelser eller yderligere indtægter, skal der tages hensyn hertil ved vurderingen af støttens proportionalitet. |
111. |
Ved udformningen af støtteordninger skal medlemsstaterne tage hensyn til de oplysninger om støtte, der allerede er modtaget fra dokumentationen for massebalancesystemet i henhold til artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001. |
112. |
Hvis der gives koncessioner eller andre fordele som led i støtteforanstaltninger — såsom retten til at anvende land, havbund eller floder eller ret til en infrastrukturforbindelse — skal medlemsstaterne sikre, at sådanne koncessioner tildeles på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, der er knyttet til foranstaltningens mål (se punkt 50). |
113. |
Når støtten ydes i form af et seniorlån til udbyderen af foranstaltninger til forbedring af energimæssig ydeevne i henhold til en kontrakt om energimæssig ydeevne, bør låneinstrumenter sikre en betydelig saminvesteringssats fra kommercielle udbydere af gældsfinansiering. Dette antages at være tilfældet, hvis en sådan sats ikke er lavere end 30 % af værdien af leverandørens portefølje af underliggende kontrakter om energimæssig ydeevne. Leverandørens tilbagebetaling af foranstaltningerne til forbedring af energimæssig ydeevne skal mindst svare til lånets nominelle værdi. Når støtten ydes i form af en garanti, må den offentlige garanti ikke overstige 80 % af det underliggende låns hovedstol, og kreditinstitutionen og staten skal lide tab proportionalt og på samme vilkår. Det garanterede beløb skal nedsættes proportionalt, således at garantien aldrig dækker mere end 80 % af det udestående lån. Det offentlige lån eller garantien til leverandøren af energieffektiviseringsforanstaltningerne skal være begrænset til højst 10 år. |
4.1.4. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen
114. |
Med undtagelse af punkt 70 finder afsnit 3.2.2 og 3.3 ikke anvendelse på foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner. |
115. |
Dette punkt finder anvendelse fra den 1. juli 2023. Tilskuddet pr. ton CO2-ækvivalente emissioner, der undgås, skal estimeres for hvert projekt eller, hvis der er tale om ordninger, for hvert referenceprojekt, og de antagelser og metoder, der ligger til grund for denne beregning, skal angives. I det omfang, det er muligt, bør dette skøn afdække nettoemissionsreduktionen fra aktiviteten under hensyntagen til de genererede eller reducerede livscyklusemissioner. Kort- og langsigtede interaktioner med andre relevante politikker eller foranstaltninger, herunder Unionens emissionshandelssystem, bør desuden overvejes. For at gøre det muligt at sammenligne omkostningerne ved forskellige miljøbeskyttelsesforanstaltninger bør metoden i princippet være den samme for alle foranstaltninger, der fremmes af en medlemsstat (67). |
116. |
For at opnå positive miljøvirkninger i forbindelse med dekarbonisering skal støtten ikke blot flytte emissionerne fra den ene sektor til den anden, men resultere i en samlet reduktion af drivhusgasemissionerne. |
117. |
For at undgå risikoen for dobbeltsubsidier og sikre kontrol med reduktionen af drivhusgasemissioner skal støtte til dekarbonisering af industrielle aktiviteter reducere de emissioner, der er en direkte følge af denne industrielle aktivitet. Støtte til forbedring af industriaktiviteternes energieffektivitet skal forbedre energieffektiviteten i støttemodtagernes aktiviteter. |
118. |
Som en undtagelse fra kravet i sidste punktum i punkt 117 kan forbedringer af industriaktiviteternes energieffektivitet støttes med støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne. |
119. |
Hvis støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne ikke ydes som følge af en udbudsprocedure, skal der i princippet ydes statsstøtte på samme måde til alle støtteberettigede virksomheder, der opererer i samme erhvervssektor, og som befinder sig i samme eller tilsvarende faktiske situation med hensyn til støtteforanstaltningens formål eller mål. |
120. |
For at undgå, at der afsættes et budget til projekter, der ikke gennemføres, og som potentielt kan blokere for ny markedsadgang, skal medlemsstaterne dokumentere, at der vil blive truffet rimelige foranstaltninger for at sikre, at der rent faktisk vil blive udviklet projekter, f.eks. fastsættelse af klare frister for projektlevering, kontrol af projektets gennemførlighed som en del af forhåndsudvælgelsen til at modtage støtte, krav om, at deltagerne skal stille sikkerhed, eller overvågning af projektudvikling og -opførelse. Medlemsstaterne kan dog give mere fleksibilitet med hensyn til prækvalifikationskrav til projekter, der er udviklet og ejes 100 % af SMV'er eller VE-fællesskaber, som et middel til at mindske hindringerne for deres deltagelse (68). |
121. |
Støtte til dekarbonisering kan antage forskellige former, herunder forudgående tilskud og kontrakter om løbende støttebetalinger, såsom differencekontrakter (69). Støtte, der dækker omkostninger, som hovedsagelig er forbundet med drift snarere end investeringer, bør kun anvendes, hvis medlemsstaten påviser, at dette fører til mere miljøvenlige driftsbeslutninger. |
122. |
Hvis støtten primært skal dække kortsigtede omkostninger, der kan være variable, f.eks. omkostninger til biomassebrændsel eller elinput, og som udbetales over perioder på over et år, skal medlemsstaterne bekræfte, at de produktionsomkostninger, som støtten er baseret på, vil blive overvåget, og støttebeløbet vil blive ajourført mindst én gang om året. |
123. |
Støtten skal have til formål at forhindre unødige fordrejninger af markedernes effektive funktion og navnlig bevare effektive driftsincitamenter og prissignaler. For eksempel bør støttemodtagerne fortsat være udsat for prisudsving og markedsrisiko, medmindre dette undergraver opfyldelsen af målet med støtten. Navnlig bør støttemodtagerne ikke tilskyndes til at tilbyde deres produktion under deres marginalomkostninger og må ikke modtage støtte til produktion i perioder, hvor markedsværdien af denne produktion er negativ (70). |
124. |
Kommissionen vil foretage en individuel vurdering af foranstaltninger, der omfatter særlige infrastrukturprojekter. Kommissionen vil i sin vurdering bl.a. tage hensyn til infrastrukturens størrelse i forhold til det relevante marked, indvirkningen på sandsynligheden for yderligere markedsbaserede investeringer, i hvilket omfang infrastrukturen oprindeligt er beregnet til en enkelt bruger eller gruppe af brugere, og om der findes en troværdig plan eller et fast tilsagn om tilslutning til et større net, varigheden af eventuelle afvigelser eller undtagelser fra lovgivningen om det indre marked, strukturen på det relevante marked og støttemodtagernes stilling på det pågældende marked. |
125. |
Hvis infrastrukturen f.eks. i første omgang kun forbinder et begrænset antal brugere, kan den fordrejende virkning afbødes, når den indgår i en plan om at udvikle et bredere EU-net på grundlag af følgende kriterier:
|
126. |
For at undgå, at foranstaltningens mål eller andre miljøbeskyttelsesmål undermineres, må der ikke gives incitamenter til produktion af energi, der ville fortrænge mindre forurenende former for energi. Hvis der f.eks. ydes støtte til kraftvarmeproduktion baseret på ikkevedvarende kilder, eller hvis energiproduktion fra biomasse støttes, må de så vidt muligt ikke modtage incitamenter til at producere elektricitet eller varme på tidspunkter, hvor dette ville betyde, at vedvarende energikilder uden emissioner ville blive reduceret. |
127. |
Støtte til dekarbonisering kan fordreje konkurrencen unødigt, når den fortrænger investeringer i renere alternativer, der allerede findes på markedet, eller hvor den fastlåser visse teknologier, som hæmmer den bredere udvikling af et marked for og anvendelsen af renere løsninger. Kommissionen vil derfor også kontrollere, at støtteforanstaltningen ikke stimulerer eller forlænger forbruget af fossile brændstoffer og energi (72), hvilket hæmmer udviklingen af renere alternativer og væsentligt reducerer den samlede miljøfordel ved investeringen. Medlemsstaterne bør forklare, hvordan de agter at undgå denne risiko, herunder gennem bindende tilsagn om primært at anvende vedvarende eller kulstoffattige brændstoffer eller udfase fossile brændstofkilder. |
128. |
Kommissionen mener, at visse støtteforanstaltninger har negative virkninger for konkurrencen og samhandelen, som sandsynligvis ikke vil blive opvejet. Visse støtteforanstaltninger kan navnlig forværre markedssvigt og skabe ineffektivitet til skade for forbrugerne og den sociale velfærd. Eksempelvis øger foranstaltninger, der tilskynder til nye investeringer i energi- eller industriproduktion baseret på de mest forurenende fossile brændstoffer, såsom kul, diesel, brunkul, olie, tørv og olieskifer, de negative miljømæssige eksterne virkninger på markedet. De vil ikke blive anset for at have nogen positiv indvirkning på miljøet i betragtning af disse brændstoffers uforenelighed med Unionens klimamål. |
129. |
Tilsvarende kan foranstaltninger, der tilskynder til nye investeringer i energi- eller industriproduktion baseret på naturgas, reducere drivhusgasemissionerne og andre forurenende stoffer på kort sigt, men forværre negative miljømæssige eksterne virkninger på længere sigt sammenlignet med alternative investeringer. For at investeringer i naturgas kan anses for at have positive miljøvirkninger, skal medlemsstaterne forklare, hvordan de vil sikre, at investeringen bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet inden 2050. Medlemsstaterne skal navnlig forklare, hvordan en fastlåsning af dette gasfyrede energiproduktionsudstyr eller gasfyrede produktionsudstyr undgås. Dette kan f.eks. være baseret på en national dekarboniseringsplan med bindende mål og/eller kan omfatte bindende tilsagn fra støttemodtageren om at gennemføre dekarboniseringsteknologier såsom CCS/CCU eller erstatte naturgas med vedvarende eller kulstoffattig gas eller lukke anlægget efter en tidsplan, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål. Tilsagnene bør omfatte en eller flere troværdige milepæle i emissionsreduktionen i retning af klimaneutralitet senest i 2050. |
130. |
Produktion af biobrændstoffer fra fødevare- og foderafgrøder kan skabe yderligere efterspørgsel efter jord og føre til, at landbrugsarealer udvides til områder med stort kulstoflager, såsom skove, vådområder og tørvebundsarealer, hvilket medfører yderligere drivhusgasemissioner. Derfor begrænser direktiv (EU) 2018/2001 mængden af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder, der tæller med i målene for vedvarende energi. Kommissionen mener, at visse støtteforanstaltninger kan forværre indirekte negative eksterne virkninger. Kommissionen vil derfor i princippet antage, at statsstøtte til biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biogas og biomassebrændsler, der overstiger de lofter, som bestemmer deres berettigelse til beregning af det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv (EU) 2018/2001, sandsynligvis ikke har positive virkninger, der opvejer foranstaltningens negative virkninger. |
131. |
Hvis det konstateres, at der er risiko for yderligere konkurrencefordrejninger, eller hvis foranstaltningerne er særligt nye eller komplekse, kan Kommissionen fastsætte betingelser som anført i punkt 76. |
132. |
For individuelle støtteforanstaltninger eller ordninger til fordel for et særligt begrænset antal støttemodtagere eller en etableret støttemodtager bør medlemsstaterne desuden påvise, at den foreslåede støtteforanstaltning ikke vil føre til konkurrencefordrejning, f.eks. gennem øget markedsstyrke. Selv om støtten ikke direkte øger markedsstyrken, kan den gøre det indirekte ved at afskrække eksisterende konkurrenter fra at ekspandere, tilskynde dem til at forlade markedet eller afskrække nye konkurrenter fra at komme ind på markedet. Når Kommissionen vurderer disse støtteforanstaltningers negative virkninger, koncentrerer den analysen om støttens forventede indvirkning på konkurrencen mellem virksomheder på de pågældende produktmarkeder samt på markeder i forudgående og efterfølgende led, hvor det er relevant, og risikoen for overkapacitet. Kommissionen vurderer også de mulige negative virkninger for handelen, herunder den risiko for et støttekapløb mellem medlemsstater, der kan opstå, især med hensyn til valg af placering. |
133. |
Hvis støtten ydes uden en udbudsprocedure, og foranstaltningen gavner et særligt begrænset antal støttemodtagere eller en etableret støttemodtager, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten sikrer, at støttemodtageren formidler den knowhow, der er opnået som resultat af det støttede projekt, med henblik på at fremskynde udrulningen af de teknologier, der er påvist med godt resultat. |
134. |
Forudsat at alle andre forenelighedsbetingelser er opfyldt, vil Kommissionen typisk finde, at balancen for dekarboniseringsforanstaltninger er positiv (dvs. fordrejninger på det indre marked opvejes af positive virkninger) i lyset af deres bidrag til modvirkning af klimaændringer, som er defineret som et miljømål i forordning (EU) 2020/852 og/eller i lyset af deres bidrag til at opfylde Unionens energi- og klimamål, så længe der ikke er klare tegn på manglende overholdelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« (73). Hvis ovenstående antagelse ikke finder anvendelse, vil Kommissionen vurdere, om de positive virkninger (herunder overholdelse af punkterne i afsnit 4.1.4 og eventuelle tilsagn vedrørende punkt 129) samlet set overstiger de negative virkninger for det indre marked. |
4.2. Støtte til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer
4.2.1. Baggrund for støtten
135. |
Foranstaltninger, der har til formål at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer, rettes mod negative eksterne virkninger ved at skabe individuelle incitamenter til at nå målene for energibesparelser og reduktion af drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner. Ud over de generelle markedssvigt, der er afdækket i kapitel 3, kan der opstå specifikke markedssvigt inden for bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer. Med hensyn til renoveringsarbejder i bygninger tilfalder fordelene ved foranstaltninger vedrørende den energi- og miljømæssige ydeevne f.eks. typisk ikke kun bygningsejeren, som generelt bærer renoveringsomkostningerne, men også lejeren. Kommissionen mener derfor, at der kan være behov for statsstøtte for at fremme investeringer, der tager sigte på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer. |
4.2.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
136. |
Der kan ydes støtte til forbedring af bygningers energieffektivitet. |
137. |
Denne støtte kan kombineres med støtte til en af eller alle følgende foranstaltninger:
|
138. |
Der kan også ydes støtte til forbedring af varme- eller køleudstyrets energimæssige ydeevne i bygningen. Støtte til varme- eller køleudstyr, der er direkte forbundet med fjernvarme- og fjernkølingssystemer, vil blive vurderet på de betingelser, der gælder for støtte til fjernvarme og fjernkøling, jf. afsnit 4.10. Støtte til forbedring af energieffektiviteten i produktionsprocesser og til energiproduktionsudstyr, der anvendes til maskinel, vil blive vurderet på de betingelser, der gælder for støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, jf. afsnit 4.1. |
139. |
Støtten skal føre til:
|
140. |
Støtte til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne kan også ydes til SMV'er og små midcapselskaber, der leverer foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne til fremme af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne som omhandlet i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU. |
4.2.3. Tilskyndelsesvirkning
141. |
Kravene i punkt 142 og 143 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.1.2. |
142. |
Kommissionen finder, at støtte til projekter med en tilbagebetalingsperiode (75) på under fem år i princippet ikke har nogen tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaten kan dog fremlægge dokumentation for, at der er behov for støtte for at udløse en adfærdsændring, selv i tilfælde af projekter med en kortere tilbagebetalingsperiode. |
143. |
Hvis EU-retten pålægger virksomheder mindstestandarder for energimæssig ydeevne, der kan betragtes som EU-standarder, vil støtte til alle nødvendige investeringer, der sætter virksomheder i stand til at opfylde disse standarder, blive anset for at have en tilskyndelsesvirkning, forudsat at støtten ydes, inden kravene bliver obligatoriske for den pågældende virksomhed (76). Medlemsstaten skal sikre, at støttemodtagerne fremlægger en nøjagtig renoveringsplan og en tidsplan, der viser, at den støttede renovering i det mindste er tilstrækkelig til at bringe bygningen i overensstemmelse med disse mindstestandarder for energimæssig ydeevne. |
4.2.4. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.2.4.1.
144. |
Kravet i punkt 145 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.2. |
145. |
Støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne kan ydes i form af et lån eller en garanti til leverandøren af foranstaltningerne til forbedring af den energimæssige ydeevne i henhold til en kontrakt om energimæssig ydeevne eller bestå af et finansielt produkt, der har til formål at refinansiere den pågældende leverandør (f.eks. factoring eller forfaitering). |
4.2.4.2.
146. |
De støtteberettigede omkostninger er de investeringsomkostninger, der er direkte forbundet med opnåelsen af et højere niveau for energimæssig ydeevne eller miljøpræstationer. |
147. |
Støtteintensiteten må ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger ved de foranstaltninger, der er anført i punkt 139, litra a), og c). For de i punkt 139, litra b), nævnte foranstaltninger må støtteintensiteten ikke overstige 25 %. Hvis støtte til investeringer, der sætter virksomheder i stand til at overholde mindstestandarder for energimæssig ydeevne, som opfylder EU-standarder, ydes mindre end 18 måneder før EU-standardernes ikrafttræden, må støtteintensiteten ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger ved de foranstaltninger, der er anført i punkt 139, litra a) og c), eller 15 % af de støtteberettigede omkostninger til de foranstaltninger, der er anført i punkt 139, litra b). |
148. |
Hvad angår støtte til forbedring af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, kan støtteintensiteten forhøjes med 15 procentpoint, hvis forbedringen af den energimæssige ydeevne fører til en reduktion af efterspørgslen efter primærenergi på mindst 40 %. Denne stigning i støtteintensiteten finder imidlertid ikke anvendelse, hvis projektet, selv om det medfører en reduktion af efterspørgslen efter primærenergi på 40 % eller derover, ikke forbedrer bygningens energimæssige ydeevne ud over det niveau, der kræves i henhold til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der kan betragtes som EU-standarder, som træder i kraft inden for mindre end 18 måneder. |
149. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint for støtte til små virksomheder eller med 10 procentpoint for støtte til mellemstore virksomheder. |
150. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), eller med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). |
151. |
Afhængigt af foranstaltningens særlige karakteristika kan medlemsstaten på grundlag af en analyse af finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52, også påvise, at der er behov for et højere støttebeløb. Støttebeløbet må ikke overstige finansieringskløften, der er anført i punkt 51 og 52. Hvis støtte til investeringer, der sætter virksomheder i stand til at opfylde mindstestandarder til energimæssig ydeevne, som opfylder EU-standarder, ydes mindre end 18 måneder før EU-standardernes ikrafttræden, må det maksimale støttebeløb ikke overstige 70 % af det udækkede finansieringsbehov. |
152. |
Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 49 og 50, anses støttebeløbet for at være proportionalt. Hvis støtte til investeringer, der sætter virksomheder i stand til at opfylde mindstestandarder til energimæssig ydeevne, som opfylder EU-standarder, ydes mindre end 18 måneder før EU-standardernes ikrafttræden, skal medlemsstaten sikre, at der tages passende hensyn til risikoen for overkompensation, f.eks. ved at fastsætte budlofter. |
153. |
Støtte, der ydes i form af finansielle instrumenter, er ikke underlagt de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i punkt 147 til 151. Hvis støtten ydes i form af en garanti, bør garantien ikke overstige 80 % af det underliggende lån. Hvis støtten ydes i form af et lån, skal bygningens ejer(e)s tilbagebetaling til energieffektivitetsfonden, fonden for vedvarende energi eller en anden finansiel formidler mindst svare til lånets nominelle værdi. |
4.2.4.3.
154. |
Kravene i punkt 155 til 157 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
155. |
Støtte til investeringer i udstyr, der anvender naturgas, og som har til formål at forbedre bygningers energieffektivitet, kan på kort sigt føre til en reduktion af energiefterspørgslen, men forværre de negative miljømæssige eksterne virkninger på længere sigt sammenlignet med alternative investeringer. Støtte til installation af udstyr, der anvender naturgas, kan fordreje konkurrencen, hvis den afhænder investeringer i renere alternativer, som allerede findes på markedet, eller hvor den fastlåser visse teknologier, hvorved udviklingen af et marked for renere teknologier og anvendelsen af dem hindres. De positive virkninger af foranstaltninger, der skaber sådanne forskydnings- eller fastlåsningseffekter, vil sandsynligvis ikke opveje deres negative virkninger for konkurrencen. Som led i sin vurdering vil Kommissionen overveje, om udstyr, der anvender naturgas, erstatter energiudstyr, der anvender de mest forurenende fossile brændstoffer, såsom olie og kul. |
156. |
Der findes allerede alternativer til energiudstyr, der anvender forurenende fossile brændstoffer, såsom olie og kul, på markedet. I den forbindelse anses støtte til installation af energieffektivt energiudstyr, der anvender sådanne brændstoffer, ikke for at have samme positive virkninger som støtte til installation af renere energiudstyr. For det første opvejes den marginale forbedring med hensyn til reduktion af energiefterspørgslen af de større kulstofemissioner, der er forbundet med anvendelsen af fossile brændstoffer. For det andet indebærer ydelse af støtte til installation af energiudstyr, der anvender faste eller flydende fossile brændstoffer, en betydelig risiko for fastlåsning i fossile brændstofteknologier og for at afhænde investeringer i renere og mere innovative alternativer, der findes på markedet, ved at flytte efterspørgslen væk fra energiudstyr, som ikke anvender faste eller flydende fossile brændstoffer. Dette ville også modvirke en yderligere udvikling af markedet for ikkefossile brændstofteknologier. Kommissionen finder derfor, at de negative virkninger for konkurrencen af støtte til energianlæg, der anvender faste eller flydende fossile brændstoffer, sandsynligvis ikke vil blive opvejet. |
157. |
Hvis støtten ydes i form af en fond, egenkapital, en garanti eller et lån til en energieffektivitetsfond eller en fond for vedvarende energi eller en anden finansiel formidler, vil Kommissionen kontrollere, at betingelserne er til stede for at sikre, at energieffektivitetsfonden eller fonden for vedvarende energi eller andre finansielle formidlere ikke får nogen uberettiget fordel og anvender en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på at gennemføre støtteforanstaltningen for energimæssig ydeevne. Især skal følgende betingelser være opfyldt:
|
4.3. Støtte til ren mobilitet
158. |
I afsnit 4.3.1 og 4.3.2 fastsættes betingelserne for, hvornår statsstøtte til visse investeringer med henblik på at reducere eller undgå emissioner af CO2 og andre forurenende stoffer fra luft-, vej-, jernbane-, vand- og søtransportsektoren kan fremme udviklingen af en økonomisk aktivitet på en miljøvenlig måde uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod Unionens fælles interesse. |
159. |
Støtte til investeringer i lette og tunge vejkøretøjer, der anvender gas (navnlig LNG, CNG og biogas), og i den relevante gastankinfrastruktur til vejtransport, bortset fra LNG-infrastruktur udelukkende til påfyldning af tunge køretøjer, falder uden for disse retningslinjers anvendelsesområde. På baggrund af den nuværende markedsudvikling forventes disse teknologier at have et betydeligt lavere potentiale for at bidrage til modvirkning af klimaændringer og nedbringelse af luftforureningen sammenlignet med renere og mere innovative alternativer og forventes derfor at fordreje konkurrencen unødigt ved at flytte investeringer i disse renere alternativer og fastlåse mobilitetsløsninger, som ikke er i overensstemmelse med 2030- og 2050-målene. |
4.3.1. Støtte til erhvervelse og leasing af renere køretøjer og renere mobilt udstyr og til eftermontering af køretøjer og mobilt serviceudstyr
4.3.1.1.
160. |
For at nå Unionens juridisk bindende mål om klimaneutralitet senest i 2050 blev der i meddelelsen om den europæiske grønne pagt fastsat et mål om at reducere transportemissionerne med mindst 90 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050. Meddelelsen om en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (77) udstikker en vej til at nå dette mål gennem dekarbonisering af både de enkelte transportformer og hele transportkæden (78). |
161. |
Selv om eksisterende politikker kan give incitamenter til udbredelse af renere køretøjer ved at fastsætte bindende CO2-emissionsmål for fabrikanternes nye vognpark af vejkøretøjer (79), ved at internalisere de klima- og miljømæssige eksterne virkninger (80) eller ved at øge efterspørgslen på køretøjer gennem offentlige indkøb (81), er de måske ikke tilstrækkelige til fuldt ud at afhjælpe de markedssvigt, der påvirker den pågældende sektor. På trods af de eksisterende politikker kan visse markedshindringer og markedssvigt fortsat ikke afhjælpes, herunder overkommelige priser for renere transportkøretøjer sammenlignet med konventionelle køretøjer, den begrænsede tilgængelighed af opladnings- eller optankningsinfrastruktur og tilstedeværelsen af miljømæssige eksterne virkninger. Medlemsstaterne kan derfor yde støtte til afhjælpning af disse resterende markedssvigt og støtte udviklingen af sektoren for ren mobilitet. |
4.3.1.2.
162. |
Der kan ydes støtte til erhvervelse og leasing af nye eller brugte rene køretøjer og til erhvervelse og leasing af renere mobilt tjenesteudstyr. |
163. |
Der kan også ydes støtte til eftermontering, ombygning og tilpasning af køretøjer eller mobilt tjenesteudstyr i følgende tilfælde:
|
4.3.1.3.
164. |
Betingelserne i punkt 165 til 169 gælder ud over de betingelser, der er fastsat i afsnit 3.1.2. |
165. |
Medlemsstaten skal fremlægge et troværdigt kontrafaktisk scenario uden støtten. Et kontrafaktisk scenario svarer til en investering med samme kapacitet, levetid og, hvor det er relevant, andre relevante tekniske karakteristika som den miljøvenlige investering. Hvis investeringen vedrører erhvervelse eller leasing af renere køretøjer eller renere mobilt tjenesteudstyr, er det kontrafaktiske scenario generelt erhvervelse eller leasing af køretøjer eller mobilt tjenesteudstyr af samme kategori og samme kapacitet, i det mindste i overensstemmelse med EU-standarder, der, hvor det er relevant, ville blive erhvervet eller lejet uden støtte. |
166. |
Det kontrafaktiske scenario kan svare til at holde det eksisterende køretøj eller mobile tjenesteudstyr i drift i en periode, der svarer til den miljøvenlige investerings levetid. I så fald skal der tages hensyn til diskonterede vedligeholdelses-, reparations- og moderniseringsomkostninger i denne periode. |
167. |
I andre tilfælde kan det kontrafaktiske scenario bestå af en senere udskiftning af køretøjet eller det mobile tjenesteudstyr, i hvilket tilfælde køretøjets eller det mobile tjenesteudstyrs nutidsværdi bør tages i betragtning, og forskellen i udstyrets respektive økonomiske levetid bør udlignes. Denne tilgang kan være særlig relevant for køretøjer, der har en længere økonomisk levetid, f.eks. skibe, rullende jernbanemateriel eller fly. |
168. |
For køretøjer eller mobilt tjenesteudstyr, der er omfattet af leasingaftaler, bør den tilbagediskonterede værdi af leasing af de renere køretøjer eller renere mobilt tjenesteudstyr sammenlignes med den tilbagediskonterede værdi af leasingværdien af det mindre miljøvenlige køretøj eller mobile tjenesteudstyr, der ville blive anvendt uden støtten. |
169. |
Hvis investeringen består i at tilføje udstyr til et eksisterende køretøj eller mobilt tjenesteudstyr for at forbedre dets miljøpræstationer (f.eks. eftermontering af forureningskontrolsystemer), kan de støtteberettigede omkostninger bestå af de samlede investeringsomkostninger. |
4.3.1.4.
4.3.1.4.1. Hensigtsmæssighed
170. |
Kravene i punkt 171 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.2. |
171. |
Ved vurderingen af hensigtsmæssigheden blandt alternative politikinstrumenter bør der tages hensyn til andre interventionstyper end statsstøtte til at stimulere udviklingen af markedet for ren mobilitet og deres forventede virkning i forhold til den foreslåede foranstaltning. Sådanne andre interventionstyper kan omfatte indførelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at fremme erhvervelse af renere køretøjer, såsom økologiske bonusordninger eller skrotningsordninger eller oprettelse af lavemissionszoner i den pågældende medlemsstat. |
4.3.1.4.2. Proportionalitet
172. |
Støtten må ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at fremme udviklingen af den pågældende økonomiske aktivitet på en måde, der øger miljøbeskyttelsesniveauet (dvs. ved overgangen fra konventionelle til renere transportmidler og renere mobilt tjenesteudstyr) sammenlignet med det kontrafaktiske scenario uden støtte. Statsstøtte kan anses for at stå i et rimeligt forhold til formålet, hvis betingelserne i punkt 173 til 181 er opfyldt. |
173. |
Som hovedregel skal støtten ydes efter en udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 49 og 50. |
174. |
Hvis der anvendes andre kriterier end det støttebeløb, som ansøgeren anmoder om, i forbindelse med udbudsproceduren, gælder punkt 50. Udvælgelseskriterierne kan f.eks. vedrøre de forventede miljøfordele ved investeringen i form af CO2-ækvivalenter eller andre forurenende stoffer i hele deres levetid. For at gøre det lettere at identificere de miljømæssige fordele kan medlemsstaten i sådanne tilfælde kræve, at ansøgerne i deres bud angiver det forventede niveau for emissionsreduktioner som følge af investeringen sammenlignet med emissionsniveauet for et sammenligneligt køretøj, der opfylder Unionens standarder, hvis det er relevant. Miljøkriterier, der anvendes i udbudsproceduren, kan også omfatte livscyklushensyn såsom miljøvirkningerne af bortskaffelse af produktet. |
175. |
Udformningen af udbudsproceduren skal sikre, at ansøgerne fortsat har tilstrækkelige incitamenter til at byde på projekter vedrørende erhvervelse af nulemissionskøretøjer, som generelt er dyrere end mindre miljøvenlige alternativer, for så vidt som de er tilgængelige for den pågældende transportform. Dette omfatter sikring af, at anvendelsen af udvælgelseskriterierne ikke stiller disse projekter ringere end andre renere transportmidler, der ikke kan betegnes som nulemissionskøretøjer. Miljøkriterier kan f.eks. udformes som præmier, der giver mulighed for at tildele en højere score til projekter, som giver miljømæssige fordele ud over dem, der følger af støtteberettigelseskravene eller foranstaltningens primære mål. Hvis det er relevant, kan der kræves et loft over buddene for at begrænse det maksimale bud fra bestemte tilbudsgivere i bestemte kategorier. Eventuelle budlofter bør begrundes med henvisning til kvantificeringen for de referenceprojekter, der er omhandlet i punkt 51, 52 og 53. |
176. |
Uanset punkt 173 til 175 kan der ydes støtte uden udbudsprocedure i følgende tilfælde:
|
177. |
I de tilfælde, der er omhandlet i punkt 176, kan støtten betragtes som proportional, hvis den ikke overstiger 40 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for nulemissionskøretøjer og med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder eller med 20 procentpoint for små virksomheder. |
178. |
De støtteberettigede omkostninger er de ekstra nettoomkostninger ved investeringen. Disse beregnes som forskellen mellem på den ene side de samlede omkostninger ved ejerskab af det renere køretøj, der forventes erhvervet eller leaset, og på den anden side støtten og de samlede omkostninger ved ejerskab i det kontrafaktiske scenario. Omkostninger, der ikke er direkte forbundet med opnåelsen af et højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede. |
179. |
Med hensyn til eftermontering af køretøjer eller mobilt serviceudstyr kan de støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med punkt 169 være de samlede omkostninger ved eftermontering, forudsat at køretøjerne eller det mobile tjenesteudstyr i det kontrafaktiske scenario bevarer den samme økonomiske levetid, hvis der ikke foretages eftermontering. |
180. |
Afhængigt af foranstaltningens særlige karakteristika kan medlemsstaten på grundlag af en analyse af finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52, også påvise, at der er behov for et højere støttebeløb. I så fald skal medlemsstaten foretage en efterfølgende kontrol for at efterprøve forudsætningerne for det krævede støtteniveau og indføre en tilbagebetalingsmekanisme som beskrevet i punkt 55. Støttebeløbet må ikke overstige finansieringskløften, der er anført i punkt 51 og 52. |
181. |
I tilfælde af individuel støtte skal støttebeløbet fastsættes på grundlag af en analyse af finansieringskløften som beskrevet i punkt 48, 51 og 52. I så fald skal medlemsstaten foretage en efterfølgende kontrol for at efterprøve forudsætningerne for det krævede støtteniveau og indføre en tilbagebetalingsmekanisme som beskrevet i punkt 55. |
4.3.1.5.
182. |
Kravene i punkt 183 til 189 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
183. |
Kommissionen mener, at støtte til investeringer i køretøjer og mobilt tjenesteudstyr, der anvender naturgas, kan føre til en reduktion af drivhusgasemissionerne og andre forurenende stoffer på kort sigt, men forværre de negative eksterne miljømæssige virkninger på længere sigt sammenlignet med alternative investeringer. Støtte til anskaffelse af køretøjer og mobilt udstyr, der anvender naturgas, kan fordreje konkurrencen uretmæssigt, hvis den fortrænger investeringer i renere alternativer, der allerede findes på markedet, eller hvor den fastlåser visse teknologier, hvorved udviklingen af et marked for renere teknologier og anvendelsen af disse hæmmes. I disse tilfælde finder Kommissionen derfor, at de negative virkninger af støtte til køretøjer og mobilt tjenesteudstyr, der anvender naturgas, sandsynligvis ikke vil blive opvejet. |
184. |
Støtte til erhvervelse eller leasing af CNG- og LNG-køretøjer til vandvejstransport og mobilt tjenesteudstyr kan dog anses for ikke at have langsigtede fastlåsningseffekter eller for ikke at fortrænge investeringer i renere teknologier, hvis medlemsstaten påviser, at renere alternativer ikke er umiddelbart tilgængelige på markedet og ikke forventes at være tilgængelige på kort sigt (83). |
185. |
Der findes allerede alternativer til køretøjer, der anvender de mest forurenende fossile brændstoffer såsom diesel, benzin eller flydende gas (LPG), til brug i vej-, sø- og jernbanetransportsektoren. Ydelse af støtte til disse køretøjer indebærer en betydelig risiko for fastlåsning af konventionelle teknologier og for at fortrænge investeringer i renere alternativer, der er tilgængelige på markedet, ved at flytte efterspørgslen væk fra mere miljøvenlige køretøjer. Dette ville også modvirke en yderligere udvikling af markedet for ikkefossile brændstofteknologier. I denne forbindelse anses støtte til erhvervelse eller leasing af disse køretøjer, herunder køretøjer af ny generation, der går videre end EU-standarderne, hvor det er relevant, ikke for at have samme positive virkninger som støtte til erhvervelse eller leasing af renere køretøjer med lavere direkte CO2-emissioner (udstødning). Kommissionen finder derfor, at de negative virkninger for konkurrencen af støtte til transportmidler, der anvender de mest forurenende fossile brændstoffer, såsom diesel, benzin eller LPG, sandsynligvis ikke vil blive opvejet. |
186. |
Nulemissionsluftfartøjer, hvad enten de er elektriske eller brintdrevne, forventes ikke at blive tilgængelige på markedet på kort sigt. På dette grundlag mener Kommissionen, at de negative virkninger af statsstøtte til andre rene luftfartøjer end nulemissionsluftfartøjer kan opvejes af dens positive virkninger, hvis den bidrager til markedsintroduktion eller fremskyndet udbredelse af nye, mere effektive og væsentligt mere miljøvenlige fly i overensstemmelse med en kurs hen imod klimaneutralitet uden at fastlåse visse teknologier og fjerne investeringer i renere alternativer. |
187. |
Med hensyn til lufttransport kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt for at afbøde de særligt konkurrencefordrejende virkninger af støtten, herunder under hensyntagen til støttemodtagerens markedsposition, eller for at øge de positive virkninger af foranstaltningerne, kræve, at støttemodtageren nedlægger et tilsvarende antal mindre miljøvenlige luftfartøjer med en startmasse svarende til det luftfartøj, der er erhvervet eller leaset med statsstøtte. |
188. |
Ved vurderingen af konkurrencefordrejningen af støtte til køb eller leasing af køretøjer eller mobilt tjenesteudstyr vil Kommissionen overveje, om ibrugtagning af nye køretøjer vil medføre eller forværre eksisterende markedssvigt, såsom overkapacitet i den pågældende sektor. |
189. |
For at imødegå de forventede større konkurrencefordrejende virkninger af foranstaltninger, der yder målrettet støtte til en individuel støttemodtager eller et begrænset antal specifikke støttemodtagere uden udbud (84), skal medlemsstaten i tilstrækkelig grad begrunde foranstaltningens udformning og påvise, at der tages behørigt hensyn til de højere risici for konkurrencefordrejning (85). |
4.3.2. Støtte til etablering af opladnings- eller optankningsinfrastruktur
4.3.2.1.
190. |
Et omfattende net af opladnings- og optankningsinfrastruktur er nødvendigt for at muliggøre en bred udbredelse af renere transportmidler og muliggøre overgangen til nulemissionsmobilitet. En særlig kritisk hindring for udbredelsen på markedet for renere transportmidler er faktisk den begrænsede adgang til infrastrukturen til opladning eller optankning af dem. Desuden er opladnings- og optankningsinfrastrukturen ikke jævnt fordelt på medlemsstaterne. Så længe andelen af renere køretøjer i drift fortsat er begrænset, kan markedet alene ikke levere den nødvendige opladnings- og optankningsinfrastruktur. |
191. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (86) skaber en fælles ramme af foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til transport i EU og fastlægger en ramme for fælles foranstaltninger til etablering af en sådan infrastruktur. Desuden kan andre politikker, der fremmer udbredelsen af renere køretøjer, allerede give investeringssignaler til etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur. Disse politikker er dog ikke i sig selv nok til fuldt ud at afhjælpe de konstaterede markedssvigt. Medlemsstaterne kan derfor yde støtte til afhjælpning af disse resterende markedssvigt og støtte etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur. |
4.3.2.2.
192. |
Der kan ydes støtte til opførelse, installation, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur. |
193. |
Projekter kan også omfatte anlæg til intelligent opladning og til lokal produktion af vedvarende elektricitet eller vedvarende eller kulstoffattig brint, der er tilsluttet opladnings- eller optankningsinfrastrukturen ved hjælp af en direkte forbindelse, samt lagerenheder på stedet til lagring af elektricitet eller brint fra vedvarende energikilder eller lavemissionsbrint, der skal leveres som transportbrændstoffer. Den nominelle produktionskapacitet for el- eller brintproduktionsanlæg på stedet bør stå i et rimeligt forhold til den nominelle effekt eller den nominelle optankningskapacitet i den opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som det er tilsluttet. |
4.3.2.3.
4.3.2.3.1. Støttens nødvendighed
194. |
Medlemsstaten skal kontrollere, om støtten er nødvendig for at tilskynde til etablering af opladnings- eller optankningsinfrastruktur af samme kategori som den infrastruktur, der ville blive etableret med statsstøtte (87), ved hjælp af en forudgående åben offentlig høring, en uafhængig markedsundersøgelse eller på grundlag af anden relevant dokumentation, jf. afsnit 3.2.1.1. Medlemsstaten skal navnlig påvise, at lignende infrastruktur sandsynligvis ikke vil blive udviklet på kommercielle vilkår på kort sigt (88), og overveje virkningerne af en ETS, hvor det er relevant. |
195. |
Ved vurderingen af behovet for støtte til etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, der er åben for adgang for andre brugere end støttemodtageren eller støttemodtagerne, herunder offentligt tilgængelig opladnings- eller optankningsinfrastruktur, kan graden af markedspenetration af de renere køretøjer, som en sådan infrastruktur kan betjene, og trafikmængden i den eller de pågældende regioner tages i betragtning. |
4.3.2.3.2. Hensigtsmæssighed
196. |
Kravene i punkt 197 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.2. |
197. |
Ved vurderingen af hensigtsmæssigheden blandt alternative politikinstrumenter bør der tages hensyn til muligheden for nye regulerende indgreb for at stimulere overgangen til ren mobilitet og deres forventede virkning i forhold til den foreslåede foranstaltning. |
4.3.2.3.3. Proportionalitet
198. |
Støtten må ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at fremme udviklingen af den pågældende økonomiske aktivitet på en måde, der øger miljøbeskyttelsesniveauet. Støtten kan anses for at stå i et rimeligt forhold til formålet, hvis betingelserne i punkt 199 til 204 er opfyldt. |
199. |
Støtten skal ydes efter en udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 49 og 50. Udformningen af udbudsproceduren skal sikre, at ansøgerne fortsat har tilstrækkelige incitamenter til at byde på projekter vedrørende opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der kun leverer vedvarende elektricitet eller vedvarende brint. Anvendelsen af tildelingskriterierne må ikke føre til, at projekter vedrørende opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der kun leverer elektricitet fra vedvarende energikilder eller vedvarende brint, stilles ringere end projekter vedrørende opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som også leverer elektricitet eller brint, der er mere CO2-intensiv sammenlignet med vedvarende elektricitet eller vedvarende brint, eller som ikke er vedvarende. Hvis det er relevant, kan der kræves et loft over buddene for at begrænse det maksimale bud fra bestemte tilbudsgivere i bestemte kategorier. Eventuelle budlofter bør begrundes med henvisning til kvantificeringen for de referenceprojekter, der er omhandlet i punkt 51, 52 og 53. |
200. |
Uanset punkt 199 kan støtten tildeles på grundlag af andre metoder end en udbudsprocedure i følgende tilfælde:
|
201. |
I de tilfælde, der er nævnt i punkt 200, kan støttebeløbet fastsættes på grundlag af en analyse af finansieringskløften som beskrevet i punkt 48, 51 og 52. Medlemsstaten skal foretage en efterfølgende overvågning for at kontrollere antagelserne om det krævede støtteniveau og indføre en tilbagebetalingsmekanisme som beskrevet i punkt 55. |
202. |
Alternativt til punkt 201 kan støtten anses for at være proportional, hvis den ikke overstiger 30 % af de støtteberettigede omkostninger eller, hvis opladnings- eller optankningsinfrastrukturen kun leverer elektricitet fra vedvarende energikilder eller vedvarende brint, 40 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder eller med 20 procentpoint for små virksomheder. Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), eller med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). |
203. |
I sådanne tilfælde er de støtteberettigede omkostninger alle investeringsomkostninger til opførelse, installation, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur. Disse kan f.eks. omfatte omkostninger til:
|
204. |
Hvis et projekt omfatter lokal produktion af vedvarende elektricitet eller vedvarende eller kulstoffattig brint eller lagring på stedet af elektricitet eller vedvarende eller kulstoffattig brint, kan de støtteberettigede omkostninger omfatte investeringsomkostningerne til produktionsenhederne eller lageranlæggene. |
4.3.2.4.
205. |
Kravene i punkt 206 til 216 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
206. |
Ny opladningsinfrastruktur, der muliggør overførsel af elektricitet med en effekt på op til 22 kW, skal kunne understøtte intelligente opladningsfunktioner. Dette vil sikre, at opladningsoperationerne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. |
207. |
For at undgå duplikering af infrastruktur og gøre brug af aktiver, der endnu ikke har nået slutningen af deres økonomiske levetid, i tilfælde af optankningsinfrastruktur til vandvejs- og lufttransport, der leverer syntetiske brændstoffer, herunder vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller biobrændstoffer (92), skal medlemsstaten begrunde behovet for ny infrastruktur under hensyntagen til de tekniske karakteristika for det brændstof eller de brændstoffer, der skal leveres via denne infrastruktur. I tilfælde af syntetiske drop-in (93)-brændstoffer eller biobrændstoffer skal medlemsstaten overveje, i hvilket omfang eksisterende infrastruktur kan anvendes til levering af syntetiske drop-in-brændstoffer eller biobrændstoffer. |
208. |
Støtte til opførelse, installation, opgradering eller udvidelse af optankningsinfrastruktur kan fordreje konkurrencen unødigt, hvor den fortrænger investeringer i renere alternativer, der allerede findes på markedet, eller hvis den fastlåser visse teknologier og derved hindrer udviklingen af et marked for renere teknologier og anvendelsen heraf. I disse tilfælde finder Kommissionen derfor, at de negative virkninger for konkurrencen af støtte til optankningsinfrastruktur til naturgasbaserede brændstoffer sandsynligvis ikke vil blive opvejet. |
209. |
I betragtning af det nuværende udviklingsstadium på markedet for rene mobilitetsteknologier inden for vandvejssektoren kan støtte til opførelse, installation, opgradering eller udvidelse af CNG- og LNG-påfyldningsinfrastruktur til vandvejstransport anses for ikke at have langsigtede fastlåsningseffekter og ikke flytte investeringer i renere teknologier, hvis medlemsstaten påviser, at renere alternativer ikke er umiddelbart tilgængelige på markedet og ikke forventes at være tilgængelige på kort sigt (94), og forudsat at infrastrukturen vil blive anvendt til at udløse overgangen til kulstoffattige brændstoffer. Ved vurderingen af en sådan støtte vil Kommissionen tage hensyn til, om investeringen indgår i en troværdig vej hen imod dekarbonisering, og støtten bidrager til at nå de mål, der er fastsat i EU-lovgivningen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. |
210. |
Inden for vejtransport er nulemissionskøretøjer allerede en realistisk mulighed, især for lette køretøjer. For så vidt angår tunge køretøjer forventes disse at blive mere tilgængelige på markedet i den nærmeste fremtid. Derfor vil støtte til LNG-påfyldningsinfrastruktur til tunge køretøjer, der ydes efter 2025, sandsynligvis have negative virkninger for konkurrencen, som nok ikke vil blive opvejet af nogen positive virkninger. Ved vurderingen af støtte til optankningsinfrastruktur til tunge køretøjer vil Kommissionen tage hensyn til, om den bidrager til at nå de mål, der er fastsat i EU-lovgivningen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. |
211. |
Der findes allerede alternativer til fossile brændstoffer på markedet for anvendelse i vejtransportsektoren, visse segmenter af sektoren for vandvejstransport og jernbanetransport. I den forbindelse anses støtte til etablering af optankningsinfrastruktur, der leverer brændstoffer produceret ved hjælp af fossile energikilder eller energi, herunder fossilbaseret brint (95), ikke for at have samme positive virkninger som støtte til etablering af optankningsinfrastruktur, der leverer ikkefossile brændstoffer eller kulstoffattige brændstoffer. For det første vil de CO2-emissionsreduktioner, der er opnået i transportsektoren, sandsynligvis blive opvejet af en fortsættelse af CO2-emissionerne i forbindelse med produktion og anvendelse af fossile brændstoffer, især hvor disse ikke opsamles og lagres effektivt. For det andet kan tildeling af støtte til optankningsinfrastruktur, der leverer fossile brændstoffer, som ikke er kulstoffattige, indebære en risiko for fastlåsning af visse produktionsteknologier og dermed fjerne investeringer i renere alternativer ved at flytte efterspørgslen væk fra produktionsprocesser, der ikke indebærer anvendelse af fossile energikilder eller energi, eller som er kulstoffattige. Dette ville også hæmme udviklingen af markedet for rene, ikkefossile teknologier til nulemissionsmobilitet og til produktion af ikkefossile brændstoffer og energi. Kommissionen mener derfor, at de negative virkninger for konkurrencen af støtte til optankningsinfrastruktur, der leverer fossile brændstoffer, herunder fossilbaseret brint, hvor drivhusgasser, der udledes som en del af brintproduktionen, ikke fanges effektivt, sandsynligvis ikke vil blive opvejet, hvis der ikke findes en troværdig vej hen imod levering og anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige brændstoffer på mellemlang sigt. |
212. |
Støtte til infrastruktur til brinttankstationer, som ikke udelukkende leverer vedvarende brint eller kulstoffattigt brint, kan derfor anses for ikke at have langsigtede fastlåsningseffekter eller for ikke at fortrænge investeringer i renere teknologier, hvis medlemsstaten påviser en troværdig vej hen imod udfasning af brint, der ikke er vedvarende eller kulstoffattig, til at forsyne optankningsinfrastrukturen senest i 2035. |
213. |
Hvis der ikke findes passende beskyttelsesforanstaltninger, kan støtten resultere i skabelse eller styrkelse af markedspositioner, som kan hindre eller hæmme effektiv konkurrence på spirende markeder eller markeder i udvikling. Medlemsstaten skal derfor sikre, at støtteforanstaltningens udformning indeholder passende sikkerhedsforanstaltninger til at imødegå denne risiko. Disse sikkerhedsforanstaltninger kan f.eks. omfatte fastsættelse af en maksimal procentdel af budgettet for foranstaltningen, som kan tildeles en enkelt virksomhed. |
214. |
Hvor det er relevant, vil Kommissionen vurdere, om der er truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at operatører af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der tilbyder eller tillader kontraktbaserede betalinger på deres infrastruktur, ikke diskriminerer uretmæssigt mellem udbydere af mobilitetstjenester, f.eks. ved at anvende uberettigede præferentielle adgangsbetingelser eller gennem uberettiget prisdifferentiering. Hvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger ikke er indført, finder Kommissionen, at foranstaltningen sandsynligvis vil få uforholdsmæssigt negative virkninger for konkurrencen på markedet for mobilitetstjenester. |
215. |
Koncessioner og andre former for overdragelse til tredjemand af driften af opladnings- eller optankningsinfrastrukturen skal tildeles på konkurrenceprægede, gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser under hensyntagen til de gældende regler for offentlige udbud, hvor det er relevant. |
216. |
Hvis der ydes støtte til opførelse, installation, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der er åben for adgang for andre brugere end støttemodtageren eller støttemodtagerne, herunder offentligt tilgængelig opladnings- eller optankningsinfrastruktur, skal infrastrukturen være tilgængelig for offentligheden og give brugerne ikkediskriminerende adgang, herunder i givet fald i forbindelse med takster, autentificerings- og betalingsmetoder og andre vilkår og betingelser for anvendelse. Desuden skal medlemsstaten sikre, at de gebyrer, der opkræves af andre brugere end støttemodtageren eller støttemodtagerne for anvendelse af opladnings- eller optankningsinfrastrukturen, svarer til markedspriserne. |
4.4. Støtte til ressourceeffektivitet og til støtte for omstillingen til en cirkulær økonomi
4.4.1. Baggrund for støtten
217. |
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi (CEAP) (96) indeholder en fremtidsorienteret dagsorden, der har til formål at fremskynde EU's omstilling til en cirkulær økonomi som led i de omstillingsændringer, der fremmes af meddelelsen om den europæiske grønne pagt. Handlingsplanen fremmer processer i den cirkulære økonomi, tilskynder til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og har til formål at sikre, at affald forebygges, og at de anvendte ressourcer bevares i Unionens økonomi så længe som muligt. Disse mål er også en forudsætning for at nå Unionens 2050-mål om klimaneutralitet og en renere og mere bæredygtig økonomi. |
218. |
I handlingsplanen for den cirkulære økonomi nævnes behovet for at afspejle de mål, der er knyttet til den cirkulære økonomi, i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for statsstøtte på miljø- og energiområdet. I denne henseende kan finansiel støtte i form af statsstøtte kombineret med brede, klare og konsekvente regler spille en central rolle med hensyn til at støtte cirkularitet i produktionsprocesserne som led i en bredere omstilling af Unionens industri til klimaneutralitet og langsigtet konkurrenceevne. Det kan også spille en central rolle med hensyn til at bidrage til at skabe et velfungerende EU-marked for sekundære råstoffer, som vil mindske presset på naturressourcerne og skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og styrke modstandsdygtigheden. |
219. |
CEAP anerkender endvidere de biologiske ressourcers stigende betydning som et centralt input til EU's økonomi. I overensstemmelse med EU's bioøkonomiske strategi (97) støtter bioøkonomien målene i den europæiske grønne pagt, da den bidrager til en kulstofneutral økonomi, fremmer miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og fremmer grøn vækst. Finansiel støtte i form af statsstøtte kan spille en central rolle med hensyn til at støtte udbredelsen af bæredygtige bioøkonomiske praksisser, såsom støtte til bæredygtigt producerede biobaserede materialer og produkter, som kan bidrage til at opnå klimaneutralitet og ikke vil blive taget op af markedet alene. |
4.4.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
220. |
Støtte i henhold til dette afsnit kan ydes til følgende typer investeringer:
|
221. |
På visse betingelser kan der ydes støtte til dækning af driftsomkostninger til særskilt indsamling og sortering af affald i forbindelse med specifikke affaldsstrømme eller -typer (se punkt 247). |
222. |
Støtte til genindvinding af restvarme fra produktionsprocesser eller støtte i forbindelse med CCU vil blive vurderet på de betingelser, der gælder for støtte til reduktion af drivhusgasemissioner, jf. afsnit 4.1. |
223. |
Støtte til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biogas og biomassebrændsler fra affald vil blive vurderet på de betingelser, der gælder for støtte til reduktion af drivhusgasemissioner i afsnit 4.1. |
224. |
Støtte til energiproduktion fra affald vurderes på de betingelser, der gælder for støtte til reduktion af drivhusgasemissioner, jf. afsnit 4.1. Når støtten vedrører investeringer i fjernvarme- og fjernkølingssystemer eller driften heraf, vil støtte til produktion af energi eller varme fra affald blive vurderet på de betingelser, der gælder for støtte til fjernvarme eller fjernkøling, jf. afsnit 4.10. |
4.4.3. Tilskyndelsesvirkning
225. |
Kravene i punkt 226 til 233 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.1.2. |
226. |
Med hensyn til kravet i punkt 28 om, at medlemsstaten skal identificere et troværdigt kontrafaktisk scenario, vil det kontrafaktiske scenario generelt svare til en investering med samme kapacitet, levetid og, hvor det er relevant, andre relevante tekniske karakteristika som den miljøvenlige investering. |
227. |
Det kontrafaktiske scenario kan også bestå i at holde de eksisterende anlæg eller det eksisterende udstyr i drift i en periode, der svarer til den miljøvenlige investerings levetid. I så fald skal der tages hensyn til diskonterede vedligeholdelses-, reparations- og moderniseringsomkostninger i denne periode. |
228. |
I visse tilfælde kan det kontrafaktiske scenario bestå i en senere udskiftning af anlæg eller udstyr, i hvilket tilfælde den tilbagediskonterede værdi af anlæg og udstyr skal tages i betragtning, og forskellen i udstyrets eller anlæggets respektive økonomiske levetid skal udlignes. |
229. |
For så vidt angår udstyr, der er omfattet af leasingaftaler, bør den tilbagediskonterede værdi af leasing af det miljøvenlige udstyr sammenlignes med den tilbagediskonterede værdi af leasing af det mindre miljøvenlige udstyr, som ville blive anvendt uden støtten. |
230. |
Hvis investeringen består i at tilføje anlæg eller udstyr til eksisterende faciliteter, installationer eller udstyr, vil de støtteberettigede omkostninger bestå af de samlede investeringsomkostninger. |
231. |
Kommissionen finder, at støtte til projekter med en tilbagebetalingsperiode på under fem år i princippet ikke har nogen tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaten kan dog fremlægge dokumentation for, at der er behov for støtte for at udløse en adfærdsændring, selv i tilfælde af projekter med en kortere tilbagebetalingsperiode. |
232. |
Støtte til investeringer, der blot sætter virksomhederne i stand til at overholde allerede gældende obligatoriske EU-standarder, vil ikke blive anset for at have en tilskyndelsesvirkning (se punkt 32). Som forklaret i punkt 32 kan støtte anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis den sætter en virksomhed i stand til at øge sit miljøbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med obligatoriske nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne, eller som vedtages i fravær af EU-standarder. |
233. |
Støtte til tilpasning til EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, vil blive anset for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder, inden EU-standarderne træder i kraft. |
4.4.4. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.4.4.1.
234. |
Kravene i punkt 235 og 236 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.1. |
235. |
Investeringen skal gå videre end etablerede kommercielle praksisser, der anvendes generelt i hele Unionen og på tværs af teknologier (103). |
236. |
I tilfælde af støtte til særskilt indsamling og sortering af affald eller andre produkter, materialer eller stoffer skal medlemsstaten dokumentere, at denne særskilte indsamling og sortering er underudviklet i den pågældende medlemsstat (104). Hvis der ydes støtte til dækning af driftsomkostninger, skal medlemsstaten dokumentere, at en sådan støtte er nødvendig i en overgangsperiode for at fremme udviklingen af aktiviteter i forbindelse med særskilt indsamling og sortering af affald. Medlemsstaten skal tage hensyn til eventuelle forpligtelser for virksomheder i henhold til ordninger for udvidet producentansvar, som den måtte have gennemført i henhold til artikel 8 i direktiv 2008/98/EF. |
4.4.4.2.
237. |
Kravene i punkt 238 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.2. |
238. |
I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler (105), bør virksomheder, der frembringer affald, ikke fritages for omkostningerne til behandling af affaldet. Støtten bør derfor ikke fritage virksomheder, der frembringer affald, for omkostninger eller forpligtelser i forbindelse med behandling af affald, som de er ansvarlige for i henhold til EU-retten eller national ret, herunder ordninger for udvidet producentansvar. Desuden bør støtten ikke fritage virksomheder for omkostninger, der bør betragtes som normale omkostninger for en virksomhed. |
4.4.4.3.
239. |
De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der bestemmes ved at sammenligne projektets samlede investeringsomkostninger med omkostningerne ved et mindre miljøvenligt projekt eller en mindre miljøvenlig aktivitet, som kan være en af følgende:
|
240. |
Hvis produktet, stoffet eller materialet udgør affald, medmindre det genbruges, og der ikke er noget lovkrav om, at produktet, stoffet eller materialet skal bortskaffes eller på anden måde behandles, kan de støtteberettigede omkostninger svare til den investering, der er nødvendig for at nyttiggøre det pågældende produkt, stof eller materiale. |
241. |
Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger. |
242. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder eller med 20 procentpoint for små virksomheder. |
243. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), eller med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). |
244. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for miljøinnovationsaktiviteter, forudsat at følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
245. |
Uanset punkt 241 til 244 kan medlemsstaten også på grundlag af en analyse af finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52, påvise, at der er behov for en højere støtteintensitet. I så fald skal medlemsstaten foretage en efterfølgende kontrol for at efterprøve forudsætningerne for det krævede støtteniveau og indføre en tilbagebetalingsmekanisme som beskrevet i punkt 55. Støttebeløbet må ikke overstige finansieringskløften, der er anført i punkt 51 og 52. |
246. |
Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 49 og 50, anses støttebeløbet for at være proportionalt. |
247. |
Støtten kan dække driftsomkostninger, hvis den vedrører særskilt indsamling og sortering af affald eller andre produkter, materialer eller stoffer i forbindelse med specifikke affaldsstrømme eller affaldstyper med henblik på forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, og i så fald skal følgende betingelser være opfyldt:
|
4.4.5. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen
248. |
Kravene i punkt 249 til 252 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
249. |
Støtten må ikke tilskynde til affaldsproduktion eller øget anvendelse af ressourcer. |
250. |
Støtten må ikke blot øge efterspørgslen efter affald eller andre materialer og ressourcer, der skal genbruges, genanvendes eller nyttiggøres, uden at øge indsamlingen af disse materialer. |
251. |
Ved vurderingen af støttens indvirkning på markedet vil Kommissionen tage hensyn til støttens potentielle virkninger for markedernes funktion for både primære og sekundære materialer i forbindelse med de pågældende produkter. |
252. |
Ved vurderingen af indvirkningen på markedet af støtte til driftsomkostninger i forbindelse med særskilt indsamling og sortering af affald eller andre produkter, materialer eller stoffer i forbindelse med specifikke affaldsstrømme eller affaldstyper med henblik på forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse vil Kommissionen navnlig tage hensyn til det potentielle samspil med ordninger for udvidet producentansvar i den pågældende medlemsstat. |
4.5. Støtte til forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasser
4.5.1. Baggrund for støtten
253. |
Ambitionen om nulforurening i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som har til formål at opnå et giftfrit miljø, bør sikre, at forureningen senest i 2050 reduceres til niveauer, der ikke længere er skadelige for mennesker og naturlige økosystemer og respekterer de grænser, som vores planet kan klare, hvorved der skabes et giftfrit miljø i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (109) og de langsigtede mål i det 8. miljøhandlingsprogram (110). Unionen har fastsat specifikke mål for reduktion af forureningsniveauet, f.eks. for renere luft (111) og for nulforurening af vandområder (112), mindre støj, minimeret brug og frigivelse af problematiske stoffer, plastaffald og forurening og affald af mikroplast (113) samt mål for overskydende næringsstoffer og gødning, farlige pesticider og stoffer, der forårsager antimikrobiel resistens (114). |
254. |
Finansiel støtte i form af statsstøtte kan bidrage væsentligt til miljømålet om at reducere andre former for forurening end drivhusgasemissioner. |
4.5.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
255. |
Støtte til forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasser kan ydes til investeringer, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end EU-standarderne for miljøbeskyttelse, øge miljøbeskyttelsesniveauet i fravær af EU-standarder eller overholde EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft. |
256. |
Når støtten ydes i form af omsættelige tilladelser (115), skal støtteforanstaltningen udformes på en sådan måde, at forurening forebygges eller reduceres til niveauer, der er obligatoriske for de pågældende virksomheder i henhold til EU-standarder. |
257. |
Støtten skal primært være rettet mod forebyggelse eller reduktion af forurening, der er direkte forbundet med støttemodtagerens egne aktiviteter. |
258. |
Støtten må ikke blot flytte forurening fra én sektor til en anden eller fra ét miljømedium til et andet (f.eks. fra luft til vand). Når støtten tager sigte på at reducere forureningen, skal den resultere i en samlet reduktion af forureningen. |
259. |
Afsnit 4.5 finder ikke anvendelse på støtteforanstaltninger, der falder ind under afsnit 4.1. Hvis en foranstaltning bidrager til både forebyggelse eller reduktion af drivhusgasemissioner og forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasemissioner, vurderes foranstaltningens forenelighed enten på grundlag af afsnit 4.1 eller på grundlag af dette afsnit, afhængigt af hvilket af de to mål der er fremherskende (116). |
4.5.3. Tilskyndelsesvirkning
260. |
Kravene i punkt 261 og 262 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.1.2. |
261. |
Støtte anses for at have en tilskyndelsesvirkning, når den sætter en virksomhed i stand til at forebygge eller reducere forurening i fravær af EU-standarder eller ud over de niveauer, der kræves i henhold til allerede gældende EU-standarder. Som forklaret i punkt 32 kan støtte også anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis den sætter en virksomhed i stand til at forebygge eller reducere forurening i overensstemmelse med obligatoriske nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne, eller som vedtages i fravær af EU-standarder. |
262. |
Støtte til tilpasning til EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, vil blive anset for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder, inden EU-standarderne træder i kraft. |
4.5.4. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.5.4.1.
263. |
Kravene i punkt 264 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.1. |
264. |
For støtte i form af omsættelige tilladelser (117) skal medlemsstaten dokumentere, at følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
4.5.4.2.
265. |
De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger, der er direkte forbundet med opnåelsen af et højere miljøbeskyttelsesniveau. |
266. |
De ekstra investeringsomkostninger består af forskellen mellem de støttede investeringsomkostninger og investeringsomkostningerne under det kontrafaktiske scenario som beskrevet i punkt 226 til 230. Hvis projektet består i en tidlig tilpasning til EU-standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, bør det kontrafaktiske scenario i princippet være det, der er beskrevet i punkt 228. |
267. |
Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger. |
268. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder eller med 20 procentpoint for små virksomheder. |
269. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), eller med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). |
270. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for miljøinnovationsaktiviteter, forudsat at betingelserne i punkt 244, litra a) til c), er opfyldt. |
271. |
Uanset punkt 267 til 270 kan medlemsstaten også på grundlag af en analyse af finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52, påvise, at der er behov for et højere støttebeløb. I så fald skal medlemsstaten foretage en efterfølgende kontrol for at efterprøve forudsætningerne for det krævede støtteniveau og indføre en tilbagebetalingsmekanisme som beskrevet i punkt 55. Støttebeløbet må ikke overstige finansieringskløften, der er anført i punkt 51 og 52. |
272. |
Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 49 og 50, anses støttebeløbet for at være proportionalt. |
273. |
For så vidt angår støtte i form af omsættelige tilladelser vil Kommissionen også kontrollere, at:
|
4.5.5. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen
274. |
Kravene i punkt 275 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
275. |
For så vidt angår støtte i form af omsættelige tilladelser vil Kommissionen også kontrollere, at:
|
4.6. Støtte til udbedring af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og afbødning af klimaændringer
4.6.1. Baggrund for støtten
276. |
Biodiversitetsstrategien for 2030 (120) sigter mod at beskytte naturen, vende forringelsen af økosystemer og bringe Unionens biodiversitet på vej mod genopretning inden 2030. Som en central del af meddelelsen om den europæiske grønne pagt fastsætter den ambitiøse mål og forpligtelser for 2030 for at opnå sunde og modstandsdygtige økosystemer. |
277. |
Finansiel støtte i form af statsstøtte kan bidrage væsentligt til miljømålet om at beskytte og genoprette biodiversiteten og økosystemerne på flere måder, herunder ved at give incitamenter til at udbedre skaderne på forurenede grunde, genoprette forringede naturtyper og økosystemer eller foretage investeringer til beskyttelse af økosystemer. |
278. |
EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (121) har til formål at mobilisere investeringer i naturbaserede tilpasningsløsninger (122), eftersom gennemførelsen heraf i stor skala vil øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og bidrage til at nå flere mål i den europæiske grønne pagt. |
4.6.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
279. |
I dette afsnit fastsættes forenelighedsregler for støtteforanstaltninger til afhjælpning af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og afbødning af klimaændringer. |
280. |
Dette afsnit finder ikke anvendelse på:
|
281. |
Støtte i henhold til dette afsnit kan ydes til følgende aktiviteter:
|
282. |
Dette afsnit finder ikke anvendelse på støtteforanstaltninger, der falder ind under afsnit 4.1. Hvis en foranstaltning bidrager til både reduktion af drivhusgasemissioner og afhjælpning af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, vil foranstaltningens forenelighed blive vurderet enten på grundlag af afsnit 4.1 eller dette afsnit, afhængigt af hvilket af de to mål der er fremherskende (124). |
4.6.3. Tilskyndelsesvirkning
283. |
Kravene i punkt 284 til 287 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.1.2. |
284. |
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF eller andre relevante EU-regler (125) kan støtte til afhjælpning af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer kun anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis den enhed eller virksomhed, der ligger til grund for miljøskaden, ikke kan identificeres eller holdes juridisk ansvarlig for finansieringen af de arbejder, der er nødvendige for at forebygge og korrigere miljøskader i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. |
285. |
Medlemsstaten skal godtgøre, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, herunder retlige skridt, for at identificere den ansvarlige enhed eller virksomhed, der ligger til grund for miljøskaden, og pålægge den at afholde de relevante omkostninger. Hvis den enhed eller virksomhed, der i henhold til gældende ret er ansvarlig, ikke kan identificeres eller pålægges at afholde omkostningerne, kan der ydes støtte til hele sanerings- eller rehabiliteringsarbejdet, og støtten kan anses for at have en tilskyndelsesvirkning. Kommissionen kan gå ud fra, at en virksomhed ikke kan pålægges at betale omkostningerne ved afhjælpning af den miljøskade, den har forvoldt, når den er ophørt med at eksistere i henhold til loven, og ingen anden virksomhed kan anses for at være en juridisk eller økonomisk efterfølger (126), eller hvis der ikke er tilstrækkelig finansiel sikkerhed til at dække udgifterne til afhjælpning. |
286. |
Støtte til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger som omhandlet i artikel 6, nr. 4), i Rådets direktiv 92/43/EØF (127) har ikke nogen tilskyndelsesvirkning. Støtte til dækning af de ekstraomkostninger, der er nødvendige for at øge omfanget af eller ambitionen for disse foranstaltninger ud over de retlige forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 4, i nævnte direktiv, kan anses for at have en tilskyndelsesvirkning. |
287. |
Støtte til udbedring af miljøskader og genopretning af naturtyper og økosystemer vil blive anset for at have en tilskyndelsesvirkning, når udbedrings- eller genopretningsomkostningerne overstiger stigningen i jordens værdi (se punkt 288). |
4.6.4. Proportionalitet
288. |
For investeringer i udbedring af miljøskader eller genopretning af naturtyper og økosystemer er de støtteberettigede omkostninger de omkostninger, der er afholdt til udbedrings- eller genopretningsarbejdet, minus grundens eller ejendommens værdistigning. Evalueringer af den værdistigning af jorden eller ejendommen, der følger af udbedringen eller genopretningen, skal foretages af en uafhængig sagkyndig. |
289. |
For investeringer i beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og i gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer er de støtteberettigede omkostninger de samlede omkostninger ved det arbejde, der resulterer i bidraget til at beskytte eller genoprette biodiversiteten eller til gennemførelsen af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. |
290. |
Når der ydes støtte til gennemførelse af naturbaserede løsninger i bygninger, for hvilke der findes en energiattest, skal medlemsstaterne påvise, at disse investeringer ikke forhindrer gennemførelsen af de energieffektiviseringsforanstaltninger, der anbefales i energiattesten. |
291. |
Støtteintensiteten kan nå op på til 100 % af de støtteberettigede omkostninger. |
4.7. Støtte i form af nedsættelse af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter
292. |
Afsnit 4.7 omfatter støtte til miljøbeskyttelse i form af skattenedsættelse eller skattelignende afgifter. Det er struktureret i to underafsnit, som hver har en særskilt logik. Afsnit 4.7.1 omhandler skatter eller afgifter, der sanktionerer miljøskadelig adfærd og derfor sigter mod at lede virksomheder og forbrugere i retning af mere miljøvenlige valg. I henhold til afsnit 4.7.2 kan medlemsstaterne ved hjælp af målrettede nedsættelser af skatter og afgifter vælge at tilskynde virksomhederne til at ændre eller tilpasse deres adfærd ved at deltage i mere miljøvenlige projekter eller aktiviteter. |
4.7.1. Støtte i form af nedsættelser af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter
4.7.1.1.
293. |
Miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter pålægges for at internalisere de eksterne omkostninger ved miljøskadelig adfærd og dermed modvirke en sådan adfærd ved at sætte pris på den og øge miljøbeskyttelsesniveauet. Miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter bør i princippet afspejle de samlede omkostninger for samfundet (eksterne omkostninger), og tilsvarende bør skatte- eller afgiftsbeløbet eller den skattelignende afgift, der betales pr. emissionsenhed, andre forurenende stoffer eller forbrugte ressourcer, være det samme for alle de virksomheder, der er ansvarlige for den miljøskadelige adfærd. Selv om nedsættelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter kan have en negativ indvirkning på miljøbeskyttelsesmålet, kan de ikke desto mindre være nødvendige, hvis støttemodtagerne ellers ville blive stillet så meget ringere i konkurrencen, at det ikke ville være muligt overhovedet at indføre miljøskatten eller -afgiften eller den skattelignende afgift. |
294. |
Hvis miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter ikke kan håndhæves uden at bringe visse virksomheders økonomiske aktiviteter i fare, kan en mere fordelagtig behandling af visse virksomheder gøre det muligt at opnå et højere generelt bidrag til miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter. Derfor kan nedsættelser af miljøskatter og -afgifter under visse omstændigheder indirekte bidrage til et højere miljøbeskyttelsesniveau. De bør dog ikke underminere miljøskattens eller -afgiftens eller den skattelignende afgifts overordnede mål om at modvirke miljøskadelig adfærd og/eller øge omkostningerne ved en sådan adfærd, hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer. |
4.7.1.2.
295. |
Kommissionen finder, at der kan ydes støtte i form af skatte- eller afgiftsnedsættelser, hvis medlemsstaten godtgør, at begge følgende betingelser er opfyldt:
|
296. |
For at påvise, at de to betingelser i punkt 295 er opfyldt, skal medlemsstaten forelægge Kommissionen følgende oplysninger:
|
4.7.1.3.
297. |
Hvis miljøskatterne eller -afgifterne er harmoniserede, kan Kommissionen anlægge en forholdsvis enkel tilgang til at vurdere, om støtten er nødvendig og proportional. Inden for rammerne af direktiv 2003/96/EF kan Kommissionen anvende en forenklet tilgang til skatte- og afgiftsnedsættelser, der overholder Unionens minimumsskatte- og afgiftssatser, der er fastsat i punkt 298 og 299. |
298. |
Kommissionen vil anse støtte i form af nedsættelser af harmoniserede afgifter for nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
299. |
Medlemsstaterne kan yde støtte i form af en nedsættelse af skatte- eller afgiftssatsen eller som en fast årlig kompensation (skatte- eller afgiftsgodtgørelse) eller som en kombination af de to. Fordelen ved skatte- eller afgiftsgodtgørelsesmetoden er, at virksomhederne forbliver eksponeret for de prissignaler, som miljøskatten eller -afgiften giver. Skatte- eller afgiftsgodtgørelsen beregnes på grundlag af historiske data, dvs. den produktion og det forbrug eller den forurening, der er konstateret for virksomheden i et givet basisår. Skatte- eller afgiftsgodtgørelsen må ikke overstige den EU-minimumsafgift, som ellers ville være gældende for basisåret. |
300. |
Når miljøskatter eller -afgifter ikke er harmoniseret, eller støttemodtagerne betaler mindre end EU-minimumsniveauet for den harmoniserede skat eller afgift, hvor dette er tilladt i henhold til det gældende direktiv, er det nødvendigt at foretage en tilbundsgående vurdering af støttens nødvendighed og proportionalitet, jf. afsnit 4.7.1.3.1 til 4.7.1.3.3. |
4.7.1.3.1. Nødvendighed
301. |
Kravene i punkt 302 og 303 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.1. |
302. |
Kommissionen vil anse støtten for at være nødvendig, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
303. |
Med hensyn til skatte- og afgiftslempelser for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler skal medlemsstaten indføre en mekanisme til at kontrollere, at foranstaltningen stadig er nødvendig, under anvendelse af nødvendighedsbetingelserne i afsnit 4.1.3.1 og træffe passende foranstaltninger, såsom ophævelse af fritagelsen eller nedsættelse af støtteniveauet. |
4.7.1.3.2. Hensigtsmæssighed
304. |
Kravene i punkt 305 og 306 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.1.2. |
305. |
Kommissionen vil godkende støtteordninger for perioder på højst 10 år, hvorefter en medlemsstat kan genanmelde ordningen, hvis den vurderer, at ordningen stadig er hensigtsmæssig. |
306. |
Hvis støtten ydes som en skatte- eller afgiftsgodtgørelse, bør skatte- og afgiftsgodtgørelsen beregnes på grundlag af historiske data, dvs. den produktion og det forbrug eller den forurening, der er konstateret for virksomheden i et givet basisår. |
4.7.1.3.3. Proportionalitet
307. |
Afsnit 3.2.1.3 finder ikke anvendelse på støtte i form af nedsættelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter. |
308. |
Kommissionen vil anse støtten for at være proportional, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
|
309. |
Sådanne aftaler skal opfylde følgende kumulative betingelser:
|
4.7.2. Støtte til miljøbeskyttelse i form af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter
4.7.2.1.
310. |
Medlemsstaterne kan overveje at tilskynde virksomheder til at deltage i projekter eller aktiviteter, der øger miljøbeskyttelsesniveauet, ved hjælp af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter. Hvis sådanne nedsættelser har til formål at tilskynde støttemodtagerne til at gennemføre projekter eller aktiviteter, der resulterer i mindre forurening eller ressourceforbrug, vil Kommissionen vurdere foranstaltningerne i lyset af kravene i afsnit 4.7.2. |
4.7.2.2.
311. |
Dette afsnit omfatter støtte til miljøvenlige projekter og aktiviteter, der falder ind under afsnit 4.2-4.6, og som har form af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter. |
312. |
Hvis skatte- eller afgiftsnedsættelsen primært forfølger et dekarboniseringsmål, finder afsnit 4.1 anvendelse. |
313. |
Dette afsnit omfatter ikke nedsættelser af skatter eller afgifter, der afspejler de væsentlige omkostninger ved levering af energi eller relaterede tjenesteydelser. F.eks. er nedsættelser af netafgifter eller afgifter, der finansierer kapacitetsmekanismer, udelukket fra anvendelsesområdet for afsnit 4.7.2. Dette afsnit omfatter ikke nedsættelser af afgifter på elforbrug, der finansierer et energipolitisk mål. |
4.7.2.3.
314. |
Kravene i punkt 315 og 316 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.1.2. |
315. |
For hvert støtteberettiget projekt eller referenceprojekt for en kategori af støttemodtagere skal medlemsstaten indsende en kvantificering, jf. punkt 51, eller tilsvarende data, som medlemsstaten har indsendt til Kommissionens vurdering, og som sammenligner referenceprojektets eller referenceaktivitetens rentabilitet med og uden nedsættelsen af skatten eller afgiften eller den skattelignende afgift og viser, at nedsættelsen tilskynder til gennemførelse af det miljøvenlige projekt eller den miljøvenlige aktivitet. |
316. |
Støtte til projekter, der påbegyndes inden indgivelsen af støtteansøgningen, anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
4.7.2.4.
317. |
Afsnit 3.2.1.3 finder ikke anvendelse på støtte til miljøbeskyttelse i form af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter. |
318. |
Støtten må ikke overstige den normale sats eller det normale beløb for skatten eller afgiften, der ellers ville være gældende. |
319. |
Når nedsættelsen af skatten, afgiften eller den skattelignende afgift er knyttet til investeringsomkostningerne, vil støtten blive anset for at være proportionel, forudsat at den ikke overstiger de støtteintensiteter og maksimale støttebeløb, der er fastsat i afsnit 4.2-4.6. Hvis disse afsnit kræver en udbudsprocedure, finder dette krav ikke anvendelse på støtte i form af nedsættelser af skatter, afgifter eller skattelignende afgifter. |
320. |
Hvis nedsættelsen af skatten, afgiften eller den skattelignende afgift reducerer de løbende driftsomkostninger, må støttebeløbet ikke overstige forskellen mellem driftsomkostningerne ved det miljøvenlige projekt eller den miljøvenlige aktivitet og det mindre miljøvenlige kontrafaktiske scenario. Hvis det mere miljøvenlige projekt eller den mere miljøvenlige aktivitet kan resultere i potentielle omkostningsbesparelser eller yderligere indtægter, skal der tages hensyn hertil ved vurderingen af støttens proportionalitet. |
4.7.2.5.
321. |
Kravene i punkt 322 til 324 gælder i tillæg til kravene i afsnit 3.2.2. |
322. |
Statsstøtte skal ydes på samme måde til alle støtteberettigede virksomheder, der opererer inden for samme erhvervssektor, og som befinder sig i samme eller lignende faktiske situation med hensyn til støtteforanstaltningens mål. |
323. |
Medlemsstaten skal sikre, at støtten fortsat er nødvendig i den periode, hvor ordningerne løber i mere end tre år, og evaluere ordningerne mindst hvert tredje år. |
324. |
Hvis nedsættelsen af skatten eller afgiften eller den skattelignende afgift vedrører projekter, der er omfattet af:
|
4.8. Støtte til elforsyningssikkerhed
4.8.1. Baggrund for støtten
325. |
Markedssvigt og reguleringsfejl kan betyde, at prissignaler ikke giver effektive investeringsincitamenter, hvilket f.eks. fører til utilstrækkelighed for så vidt angår mix, kapacitet, fleksibilitet eller placering af elektricitetsressourcer. Desuden medfører den betydelige omlægning i elsektoren som følge af teknologiske forandringer og klimaudfordringer nye udfordringer med hensyn til at sikre elforsyningssikkerheden. Selv om et stadig mere integreret elektricitetsmarked normalt vil gøre det muligt at udveksle elektricitet i hele EU og dermed mindske nationale forsyningssikkerhedsproblemer, kan der opstå situationer, hvor der selv på sammenkoblede markeder måske ikke kan garanteres forsyningssikkerhed til enhver tid i nogle medlemsstater eller regioner. Medlemsstaterne kan derfor overveje at indføre foranstaltninger for at sikre en vis grad af elforsyningssikkerhed. |
4.8.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
326. |
Dette afsnit omhandler forenelighedsregler for støtteforanstaltninger, der har til formål at øge elforsyningssikkerheden. Dette omfatter kapacitetsmekanismer og andre foranstaltninger til håndtering af langsigtede og kortsigtede forsyningssikkerhedsproblemer som følge af markedssvigt, der forhindrer tilstrækkelige investeringer i elproduktionskapacitet, lagring eller prisfleksibelt elforbrug, sammenkobling samt foranstaltninger til overbelastning af nettet, der har til formål at afhjælpe eltransmissions- og distributionsnettenes utilstrækkelighed (128). |
327. |
Sådanne foranstaltninger kan også udformes med henblik på at støtte miljøbeskyttelsesmål, f.eks. ved at udelukke mere forurenende kapacitet eller foranstaltninger, der giver en mere miljøvenlig kapacitet en fordel i udvælgelsesprocessen. |
328. |
Som led i anmeldelsen bør medlemsstaterne udpege de økonomiske aktiviteter, der vil blive udviklet som følge af støtten. Støtte til øget elforsyningssikkerhed fremmer direkte udviklingen af økonomiske aktiviteter i forbindelse med produktion, lagring og prisfleksibelt elforbrug, herunder nye investeringer og effektiv renovering og vedligeholdelse af eksisterende aktiver. Det kan også indirekte støtte en bred vifte af økonomiske aktiviteter, der er afhængige af elektricitet som input, herunder elektrificering af varme og transport. |
4.8.3. Tilskyndelsesvirkning
329. |
Reglerne om tilskyndelsesvirkning i punkt 29, 30, 31 og 32 finder anvendelse. |
4.8.4. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.8.4.1.
330. |
Afsnit 3.2.1.1 finder ikke anvendelse på foranstaltninger til elforsyningssikkerhed. |
331. |
Arten af og årsagerne til problemet med elforsyningssikkerheden og dermed behovet for statsstøtte til sikring af elforsyningssikkerheden skal analyseres og kvantificeres korrekt, herunder hvornår og hvor problemet forventes at opstå med henvisning til pålidelighedsstandarden som defineret i artikel 25 i forordning (EU) 2019/943. For foranstaltninger til overbelastning af nettet bør medlemsstaten fremlægge en analyse (efter høring af og under hensyntagen til den ansvarlige nationale tilsynsmyndigheds synspunkt), som sammen med en cost-benefit-analyse indkredser og begrunder det forsyningssikkerhedsniveau, der tilstræbes med den foreslåede foranstaltning. For alle forsyningssikkerhedsforanstaltninger bør måleenheden for kvantificering beskrives, og dens beregningsmetode bør angives under henvisning til eventuelle relevante krav i sektorlovgivningen. |
332. |
Hvor det er relevant, bør identificeringen af et problem vedrørende elforsyningssikkerhed være i overensstemmelse med den seneste tilgængelige analyse, som ENTSO-E har foretaget for elektricitet i overensstemmelse med lovgivningen om det indre energimarked, navnlig:
|
333. |
Medlemsstaterne kan også basere sig på nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger for at påvise nødvendigheden af kapacitetsmekanismer i det omfang, det er tilladt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2019/943. I forbindelse med andre forsyningssikkerhedsforanstaltninger, herunder foranstaltninger til overbelastning af nettet, kan medlemsstaterne også basere sig på en national vurdering af nødvendigheden af den foreslåede intervention. De nationale vurderinger, der er omhandlet i dette punkt, bør enten godkendes eller revideres af den ansvarlige nationale tilsynsmyndighed. |
334. |
Foranstaltninger vedrørende risikoen for elkriser bør identificeres i den nationale risikoberedskabsplan, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2019/941 (129). |
335. |
Medlemsstater, der foreslår at indføre flere foranstaltninger rettet mod elforsyningssikkerhed, skal tydeligt forklare, hvordan de interagerer med hinanden for at sikre den samlede omkostningseffektivitet af de kombinerede foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden, f.eks. med hensyn til kapacitetsmekanismer ved at forklare, hvordan de når (men ikke går videre end) den pålidelighedsstandard, der henvises til i punkt 331. |
336. |
De(t) regulerings- eller markedssvigt, der sammen med andre problemer, der forhindrer, at der opnås et tilstrækkeligt niveau af elforsyningssikkerhed (og i givet fald miljøbeskyttelse) uden indgreb, skal fastslås. |
337. |
Eksisterende foranstaltninger, der allerede er rettet mod markedet eller lovgivningsmæssige svigt eller andre problemer, der er identificeret i punkt 336, skal også afdækkes. |
338. |
Medlemsstaterne skal dokumentere årsagerne til, at markedet ikke kan forventes at levere elforsyningssikkerhed uden statsstøtte, under hensyntagen til de markedsreformer og forbedringer, som medlemsstaten har planlagt, og den teknologiske udvikling. |
339. |
I sin vurdering vil Kommissionen tage hensyn til følgende, som skal forelægges af medlemsstaten:
|
4.8.4.2.
340. |
Afsnit 3.2.1.2 finder ikke anvendelse på foranstaltninger til elforsyningssikkerhed. |
341. |
Medlemsstaterne bør først og fremmest overveje alternative måder at opnå elforsyningssikkerhed på, navnlig en mere effektiv udformning af elektricitetsmarkedet, som kan afhjælpe markedssvigt, der underminerer elforsyningssikkerheden. For eksempel forbedring af funktionen af afregning af ubalancer i elsektoren, bedre integration af variabel produktion, tilskyndelse til og integration af prisfleksibelt elforbrug og lagring, fremme af effektive prissignaler, fjernelse af hindringer for grænseoverskridende handel og forbedring af infrastrukturen, herunder sammenkoblingen. Støtte kan anses for hensigtsmæssig til forsyningssikkerhedsforanstaltninger, når der trods passende og proportionale forbedringer af markedsudformningen (130) og investeringer i netaktiver, uanset om de allerede er gennemført eller planlagt, fortsat er en forsyningssikkerhedsrisiko. |
342. |
Med hensyn til foranstaltninger til overbelastning af nettet bør medlemsstaterne desuden forklare, hvordan effektiviteten af omfordelingsforanstaltningerne forbedres i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) 2019/943. |
4.8.4.3.
343. |
Støtteforanstaltningen bør være åben for alle støttemodtagere eller projekter, der teknisk set kan bidrage effektivt til opfyldelsen af målet om forsyningssikkerhed. Dette omfatter produktion, lagring og prisfleksibelt elforbrug samt aggregering af små enheder af disse former for kapacitet til større blokke. |
344. |
Begrænsninger i deltagelsen i forsyningssikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at sikre, at disse foranstaltninger ikke underminerer miljøbeskyttelsen, anses for at være hensigtsmæssige (jf. punkt 368 og 369). |
345. |
Medlemsstaterne opfordres til at indføre yderligere kriterier eller elementer i deres forsyningssikkerhedsforanstaltninger for at fremme grønnere teknologiers deltagelse (eller mindske deltagelsen af forurenende teknologier), der er nødvendige for at støtte opfyldelsen af Unionens miljøbeskyttelsesmål. Sådanne yderligere kriterier eller karakteristika skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende i forhold til klart definerede miljøbeskyttelsesmål og ikke føre til overkompensation til støttemodtagerne. |
346. |
Hvor det er teknisk muligt, skal foranstaltninger til elforsyningssikkerhed være åbne for direkte grænseoverskridende deltagelse af kapacitetsudbydere, der er etableret i en anden medlemsstat (131). Medlemsstaterne skal sikre, at udenlandsk kapacitet med en teknisk ydeevne, der svarer til den indenlandske kapacitet, har mulighed for at deltage i samme konkurrencebaserede proces som indenlandsk kapacitet. Medlemsstaterne kan kræve, at den udenlandske kapacitet befinder sig i en medlemsstat, der har direkte nettilslutning med den medlemsstat, der anvender foranstaltningen. Hvor det er relevant, skal de relevante bestemmelser i artikel 26 i forordning (EU) 2019/943 også overholdes. |
4.8.4.4.
347. |
Afsnit 4.8.4.4 finder anvendelse fra den 1. juli 2023. |
348. |
Forud for anmeldelsen af støtte, bortset fra under behørigt begrundede ekstraordinære omstændigheder, skal medlemsstaterne foretage en offentlig høring om proportionalitets- og konkurrencevirkningerne af de foranstaltninger, der skal anmeldes i henhold til dette afsnit. Høringsforpligtelsen gælder ikke for ændringer af allerede godkendte foranstaltninger, der ikke ændrer deres anvendelsesområde eller støtteberettigelse eller forlænger deres varighed ud over 10 år fra den oprindelige afgørelses dato, eller i de tilfælde, der er omhandlet i punkt 349. For at afgøre, om en foranstaltning er berettiget under hensyntagen til kriterierne i disse retningslinjer, er følgende offentlige høring påkrævet (132):
|
349. |
Der kræves ingen offentlig høring i forbindelse med foranstaltninger, der falder ind under punkt 348, litra b), hvor der anvendes konkurrencebaserede udbudsprocedurer, og hvor foranstaltningen ikke støtter investeringer i energiproduktion baseret på fossile brændstoffer. |
350. |
Spørgeskemaer skal offentliggøres på et offentligt websted. Medlemsstaterne skal offentliggøre et svar på høringen, der sammenfatter og behandler de modtagne svar. Dette bør omfatte en redegørelse for, hvordan de mulige virkninger for konkurrencen er blevet minimeret gennem den foreslåede foranstaltnings anvendelsesområde/støtteberettigelse. Medlemsstaterne skal vedlægge et link til deres høringssvar som led i anmeldelsen af støtteforanstaltninger i henhold til dette afsnit. |
351. |
I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen overveje alternative høringsmetoder, forudsat at der tages hensyn til de interesserede parters synspunkter i forbindelse med den (fortsatte) gennemførelse af støtten. I sådanne tilfælde kan høringen måske skulle kombineres med korrigerende foranstaltninger for at minimere eventuelle fordrejende virkninger af foranstaltningen. |
4.8.4.5.
352. |
Reglerne i punkt 353, 354, 355, 356 og 357 gælder i tillæg til reglerne i punkt 49, 50, 51, 52, 53 og 55. |
353. |
Efterspørgslen efter forsyningssikkerhedsforanstaltninger bør fastsættes på grundlag af den pålidelighedsstandard eller cost-benefit-analyse, der er omhandlet i punkt 331, og på grundlag af analysen under punkt 332, 333 og 334 og de ressourcer, der er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt forsyningssikkerhedsniveau. Den analyse, der anvendes til at fastsætte efterspørgselsniveauet, må højst være tolv måneder gammel på det tidspunkt, hvor efterspørgslen fastsættes. |
354. |
Den tid, der går mellem tildelingen af støtten og fristen for, hvornår projekterne skal gennemføres, bør give mulighed for effektiv konkurrence mellem de forskellige støtteberettigede projekter. |
355. |
Undtagelser fra kravet om tildeling af støtte og fastsættelse af støtteniveauet gennem en udbudsprocedure kan kun begrundes:
|
356. |
Modtagerne af forsyningssikkerhedsforanstaltninger bør have effektive incitamenter til at bidrage til forsyningssikkerheden i leveringsperioden. Disse incitamenter bør generelt være knyttet til værdien af mistet forbrug (VOLL) (135). Hvis en støttemodtager f.eks. ikke er tilgængelig, bør de blive pålagt en sanktion i forbindelse med VOLL. Bortset fra foranstaltninger til overbelastning af nettet bør denne sanktion generelt komme fra priser for afregning af elektricitetstab for at undgå fordrejninger af markedets funktion. |
357. |
Medlemsstaterne kan også anvende konkurrencebaserede certifikater/leverandørforpligtelsesordninger, forudsat at:
|
4.8.5. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen
358. |
Bortset fra punkt 70 finder afsnit 3.2.2 ikke anvendelse på foranstaltninger til elforsyningssikkerhed. |
359. |
Støtten skal udformes således, at markederne fortsat fungerer effektivt, og så der opretholdes effektive driftsincitamenter og prissignaler. |
360. |
Der må ikke gives incitamenter til produktion af energi, der vil fortrænge mindre forurenende energiformer. |
361. |
Kravene i punkt 359 og 360 vil generelt blive opfyldt, når en foranstaltning betaler for kapacitet (EUR pr. megawatt (MW)) frem for elproduktion (EUR/MWh). Hvis der er en betaling pr. MWh, er der behov for yderligere opmærksomhed for at sikre, at negative markedsvirkninger undgås, og at mindre forurenende produktionskilder ikke fortrænges. |
362. |
Forsyningssikkerhedsforanstaltninger skal opfylde alle gældende betingelser for udformningen i artikel 22 i forordning (EU) 2019/943 (136). |
363. |
For strategiske reserver og andre foranstaltninger med henblik på ressourcetilstrækkelighed, herunder afbrydelighedsordninger, hvor kapaciteten holdes uden for markedet, for at sikre, at markedsprisdannelsen ikke fordrejes, gælder følgende yderligere kumulative krav:
|
364. |
For foranstaltninger til overbelastning af nettet, hvor ressourcerne holdes uden for markedet, kan disse ressourcer ikke modtage betaling fra engrosmarkedet for elektricitet eller balancemarkederne og skal holdes uden for energimarkederne som minimum i kontraktperioden. |
365. |
For andre kapacitetsmekanismer end strategiske reserver skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltningen:
|
366. |
Elforsyningssikkerhedsforanstaltninger bør ikke:
|
367. |
For at undgå at undergrave incitamenterne til prisfleksibelt elforbrug og forværre de markedssvigt, der fører til behovet for forsyningssikkerhedsforanstaltninger, og for at sikre, at forsyningssikkerhedsforanstaltningerne er så begrænsede som muligt, bør omkostningerne ved en forsyningssikkerhedsforanstaltning afholdes af de markedsdeltagere, der bidrager til behovet for foranstaltningen. Dette kan f.eks. opnås ved at fordele omkostningerne ved en forsyningssikkerhedsforanstaltning på elforbrugerne i perioder med spidsbelastningsefterspørgsel eller ved at fordele omkostningerne ved en foranstaltning til overbelastning af nettet til forbrugere i den region, der oplever knaphed på tidspunkter, hvor kapaciteten i foranstaltningen afsendes. En sådan omkostningsfordeling er dog muligvis ikke påkrævet, hvis medlemsstaten fremlægger en analyse baseret på dokumentation, herunder den, der blev indsamlet under den offentlige høring, om, at en sådan omkostningsfordeling ville underminere foranstaltningens omkostningseffektivitet eller føre til alvorlige konkurrencefordrejninger, som klart ville underminere de potentielle fordele ved en sådan omkostningsfordeling. |
368. |
Kommissionen mener, at visse støtteforanstaltninger har negative virkninger for konkurrencen og samhandelen, som sandsynligvis ikke vil blive opvejet. Visse støtteforanstaltninger kan navnlig forværre markedssvigt og skabe ineffektivitet til skade for forbrugerne og den sociale velfærd. Eksempelvis kan foranstaltninger — herunder foranstaltninger til overbelastning af nettet og afbrydelighedsordninger — som ikke overholder den emissionstærskel, der gælder for kapacitetsmekanismer i artikel 22 i forordning (EU) 2019/943, og som kan tilskynde til nye investeringer i energi baseret på de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, diesel, brunkul, olie og olieskifer, øge de negative eksterne miljøvirkninger på markedet. |
369. |
Foranstaltninger, der tilskynder til nye investeringer i energiproduktion baseret på naturgas, kan støtte elforsyningssikkerheden, men forværre negative miljømæssige eksterne virkninger på længere sigt sammenlignet med alternative investeringer i ikkeforurenende teknologier. For at gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere, at de negative virkninger af sådanne foranstaltninger kan opvejes af positive virkninger i balanceringstesten, bør medlemsstaterne forklare, hvordan de vil sikre, at sådanne investeringer bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og 2050-målet om klimaneutralitet. Medlemsstaterne skal navnlig forklare, hvordan en fastlåsning af denne gasfyrede energiproduktion vil blive undgået. Dette kan f.eks. omfatte bindende tilsagn fra støttemodtageren om at gennemføre dekarboniseringsteknologier såsom CCS/CCU eller udskifte naturgas med vedvarende eller kulstoffattig gas eller at lukke anlægget efter en tidsplan, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål. |
370. |
For individuelle støtteforanstaltninger eller ordninger, der kun er til fordel for et særligt begrænset antal støttemodtagere eller en eksisterende støttemodtager, bør medlemsstaterne desuden påvise, at den foreslåede støtteforanstaltning ikke vil føre til øget markedsstyrke. |
4.9. Støtte til energiinfrastruktur
4.9.1. Baggrund for støtten
371. |
For at opfylde Unionens klimamål vil der være behov for betydelige investeringer og opgradering af energiinfrastrukturen. En moderne energiinfrastruktur er afgørende for et integreret energimarked, der opfylder klimamålene og samtidig sikrer forsyningssikkerheden i Unionen. Tilstrækkelig energiinfrastruktur er et nødvendigt element i et effektivt energimarked. Forbedring af energiinfrastrukturen øger systemets stabilitet, ressourcetilstrækkelighed, integration af forskellige energikilder og energiforsyning i underudviklede net. |
372. |
Hvis markedsaktørerne ikke kan etablere den fornødne infrastruktur, kan statsstøtte blive nødvendig for at overvinde markedssvigt og sikre, at Unionens betydelige behov for infrastruktur opfyldes. Et af de markedssvigt, der kan opstå på området for energiinfrastruktur, hænger sammen med problemer med koordinering. Divergerende interesser blandt investorer, usikkerhed om resultaterne af samarbejdet og netværkseffekter kan forhindre udformning og udvikling af projekter. Samtidig kan en effektiv energiinfrastruktur medføre væsentlige positive eksterne virkninger, hvorved omkostningerne til og fordelene ved infrastrukturen kan blive fordelt asymmetrisk blandt de forskellige markedsaktører og medlemsstater. Kommissionen mener derfor, at støtte til energiinfrastruktur kan gavne det indre marked ved at bidrage til at afhjælpe disse markedssvigt. Dette gælder især for infrastrukturprojekter med grænseoverskridende virkninger såsom projekter af fælles interesse som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EF) nr. 347/2013. |
373. |
I overensstemmelse med meddelelsen om begrebet støtte (139) er støtte til energiinfrastruktur inden for rammerne af et lovbestemt monopol ikke underlagt statsstøttereglerne. I energisektoren er dette særlig relevant for de medlemsstater, hvor anlæg og drift af visse infrastrukturer ved lov udelukkende er forbeholdt TSO'en eller DSO'en. |
374. |
Kommissionen mener, at der foreligger et lovbestemt monopol, som udelukker konkurrencefordrejning, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
375. |
Kommissionen mener heller ikke, at der er tale om statsstøtte i forbindelse med investeringer, hvor energiinfrastrukturen drives under et »naturligt monopol«, som anses for at eksistere, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
4.9.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
376. |
Dette afsnit 4.9 finder anvendelse på støtte til opførelse eller opgradering af investeringer i energiinfrastruktur som defineret i punkt 19, nr. 36) (141). Støtteberettigede investeringer kan omfatte digitalisering, intelligent energiinfrastruktur, f.eks. med henblik på at muliggøre integration af vedvarende energi eller lavemissionsenergi, samt opgraderinger på grundlag af modstandsdygtighed over for klimaændringer. Driftsomkostningerne bør generelt afholdes af netbrugerne, og der bør derfor generelt ikke stilles krav om støtte til disse omkostninger. I særlige tilfælde, hvor en medlemsstat påviser, at driftsomkostningerne ikke kan dækkes af netbrugerne, og hvis driftsstøtten ikke har forbindelse med irreversible omkostninger, men fører til en adfærdsændring, der gør det muligt at opfylde målene om forsyningssikkerhed eller miljøbeskyttelse, kan driftsstøtte til infrastruktur anses for at være forenelig. Medmindre projektet er udelukket fra statsstøttekontrol (se punkt 374 og 375), vil Kommissionen vurdere det som nærmere beskrevet i dette afsnit. |
377. |
Dette afsnit 4.9 finder også anvendelse på energilageranlæg indtil den 31. december 2023, der er tilsluttet transmissions- eller distributionslinjer (separat oplagring af elektricitet (142)) uanset spændingsniveauerne (143). |
4.9.3. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.9.3.1.
378. |
Afsnit 3.2.1.1 og 3.2.1.2 finder ikke anvendelse på støtte til energiinfrastruktur. |
379. |
Energiinfrastruktur finansieres typisk gennem brugertakster. For mange infrastrukturkategorier er disse takster underlagt regulering for at sikre det nødvendige investeringsniveau, samtidig med at brugernes rettigheder bevares, og at de er omkostningsægte og fastsættes uden statslig indgriben. |
380. |
Ydelse af statsstøtte er et middel til at afhjælpe markedssvigt, som ikke kan afhjælpes fuldt ud ved hjælp af obligatoriske brugertakster. For at påvise, at der er behov for statsstøtte, gælder følgende principper derfor:
|
4.9.3.2.
381. |
Proportionaliteten vil blive vurderet på grundlag af princippet om finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52. For så vidt angår støtte til infrastruktur som forklaret i punkt 52 formodes det kontrafaktiske scenario at være den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Det kan være nødvendigt at indføre overvågnings- og tilbagebetalingsmekanismer, når der er en betydelig risiko for uventede fortjenester, f.eks. når støtten ligger tæt på det tilladte maksimum, samtidig med at støttemodtagerne fortsat tilskyndes til at minimere deres omkostninger og udvikle deres virksomhed mere effektivt over tid. |
4.9.4. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen
382. |
Afsnit 3.2.2 finder ikke anvendelse på energiinfrastruktur. Ved analysen af statsstøttens indvirkning på konkurrencen vil Kommissionens tilgang være som følger:
|
4.10. Støtte til fjernvarme og fjernkøling
4.10.1. Baggrund for støtten
383. |
Opførelsen eller opgraderingen af fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan yde et positivt bidrag til miljøbeskyttelsen ved at øge det støttede systems energieffektivitet og bæredygtighed. Sektorspecifik lovgivning om fremme af vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001) kræver specifikt, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at udvikle en effektiv fjernvarme- og fjernkølingsinfrastruktur til fremme af opvarmning og køling fra vedvarende energikilder (146). |
384. |
De miljømæssige eksterne virkninger, der er forbundet med driften af fjernvarme og fjernkøling, kan imidlertid føre til ineffektive underinvesteringer i opførelsen og opgraderingen af fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Statsstøtte kan bidrage til at afhjælpe dette markedssvigt ved at udløse yderligere effektive investeringer eller ved at støtte ekstraordinære driftsomkostninger på grund af behovet for at fremme fjernvarmesystemers miljøformål. |
4.10.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
385. |
Støtte, der er begrænset til fjernvarmedistributionsnet, kan under visse omstændigheder anses for at falde uden for statsstøttekontrol som en infrastrukturforanstaltning, der ikke påvirker konkurrencen og samhandelen. Dette kan navnlig være tilfældet, når fjernvarmenet drives på samme måde som andre energiinfrastrukturer gennem adskillelse fra varmeproduktionen, tredjepartsadgang og regulerede takster. |
386. |
Under sådanne omstændigheder gælder de samme betingelser i punkt 374 og 375, når fjernvarmedistributionsnettet under drives i en situation med natur- og/eller lovbestemt monopol eller begge dele (147). |
387. |
Medmindre projektet er udelukket fra statsstøttekontrol (se punkt 385 (148)), vil Kommissionen vurdere det som nærmere beskrevet i dette afsnit. |
388. |
Dette afsnit finder anvendelse på støtte til opførelse, opgradering eller drift af varme- eller køleproduktions- og lageranlæg eller distributionsnettet eller begge dele. |
389. |
Sådanne støtteforanstaltninger omfatter typisk opførelse, opgradering og drift af produktionsenheden med henblik på anvendelse af vedvarende energi (149), overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder termiske lagringsløsninger, eller opgradering af distributionsnettet for at reducere tab og øge effektiviteten, herunder gennem intelligente og digitale løsninger (150). Støtte til energiproduktion baseret på affald kan betragtes som forenelig i dette afsnit, i det omfang den er begrænset til enten affald, der opfylder definitionen af vedvarende energikilder, eller affald, der anvendes til brændstofinstallationer, der opfylder definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion. |
390. |
Hvis der ydes støtte til opgradering af et fjernvarme- og fjernkølingssystem uden på dette stadium at opfylde standarden for effektiv fjernvarme og fjernkøling (151), skal medlemsstaten forpligte sig til at sikre, at støttemodtageren påbegynder arbejdet for at nå denne standard senest tre år efter opgraderingsarbejdet. |
4.10.3. Nødvendighed og hensigtsmæssighed
391. |
Afsnit 3.2.1.1 og 3.2.1.2 finder ikke anvendelse på støtte til fjernvarme eller fjernkøling. Kommissionen mener, at statsstøtte kan bidrage til at afhjælpe markedssvigt ved at udløse de investeringsomkostninger, der er nødvendige for at etablere, udvide eller opgradere effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer. |
392. |
Driftsomkostninger bør generelt betales af varmeforbrugerne, og der bør derfor generelt ikke stilles krav om støtte til disse omkostninger. Hvis en medlemsstat påviser, at driftsomkostninger ikke kan væltes over på varmeforbrugerne uden at underminere miljøbeskyttelsen, kan driftsstøtte til varmeproduktion betragtes som forenelig, hvis de ekstra nettodriftsomkostninger (sammenlignet med et kontrafaktisk scenario) bidrager til at opnå miljømæssige fordele (f.eks. reduktion af CO2 og anden forurening sammenlignet med alternative opvarmningsløsninger (152)). Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der er dokumentation for, at varmeforbrugere (eller andre enheder, der ikke udøver økonomiske aktiviteter) uden driftsstøtte ville skifte til mere forurenende varmekilder (153) eller at fjernvarmesystemets langsigtede levedygtighed — uden støtte — ville blive truet til fordel for mere forurenende opvarmningsløsninger. For driftsstøtte til fjernvarmeværker finder punkt 122 og 126 anvendelse. |
393. |
Desuden kan statsstøtte til effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der anvender affald som inputbrændsel, yde et positivt bidrag til miljøbeskyttelse, forudsat at det ikke omgår princippet om affaldshierarkiet (154). |
4.10.4. Støtteforanstaltningens proportionalitet
394. |
Proportionaliteten vil blive vurderet på grundlag af princippet om finansieringskløften, jf. punkt 48, 51 og 52. |
395. |
For så vidt angår opførelse, opgradering og drift af distributionsnet, jf. punkt 52, ville det kontrafaktiske scenario være den situation, hvor projektet ikke finder sted. |
4.10.5. Undgåelse af uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen og på balanceringen
396. |
Afsnit 3.2.2 finder ikke anvendelse på støtte til fjernvarme eller fjernkøling. Kommissionen mener, at støtte til opgradering, opførelse eller drift af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der benytter de mest forurenende fossile brændstoffer såsom kul, brunkul, olie og diesel, har negative konsekvenser for konkurrence og samhandel, som sandsynligvis ikke vil blive kompenseret, medmindre følgende kumulative betingelser er opfyldt:
|
397. |
Med hensyn til opførelse, opgradering eller drift af fjernvarmeproduktionsanlæg kan foranstaltninger, der tilskynder til nye investeringer i eller drift af energiproduktionsanlæg baseret på naturgas, reducere drivhusgasemissionerne på kort sigt, men forværre negative miljømæssige eksternaliteter på længere sigt sammenlignet med alternative investeringer eller kontrafaktiske scenarier. For at investeringer i eller drift baseret på naturgas kan anses for at have positive miljøvirkninger, skal medlemsstaterne forklare, hvordan de vil sikre, at støtten bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050, og navnlig hvordan en fastlåsning af gasfyret energiproduktion undgås, og hvordan den ikke fortrænger investeringer i renere alternativer, der allerede findes på markedet, og dermed hæmmer udviklingen af renere teknologier og anvendelsen heraf. Dette kan f.eks. omfatte bindende tilsagn fra støttemodtageren om at gennemføre CCS/CCU eller udskifte naturgas med vedvarende eller kulstoffattig gas eller at lukke anlægget efter en tidsplan, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål. |
398. |
Ved analysen af statsstøttens indvirkning på konkurrencen af statsstøtte til fjernvarme- og fjernkølingssystemer vil Kommissionen foretage en vurdering til afvejning af projektets fordele med hensyn til energieffektivitet og bæredygtighed (157) i forhold til de negative virkninger for konkurrencen og navnlig den mulige negative indvirkning på alternative teknologier eller udbydere af varme- og køletjenester og -net. I den forbindelse vil Kommissionen tage hensyn til, om fjernvarmesystemet er eller kan være åbent for tredjepartsadgang (158), og om der er mulighed for bæredygtige alternative opvarmningsløsninger (159). |
4.11. Støtte i form af nedsættelser af elafgifter til energiintensive brugere
4.11.1. Baggrund for støtten
399. |
Omstillingen af Unionens økonomi i overensstemmelse med meddelelsen om den europæiske grønne pagt finansieres delvist gennem afgifter på elforbrug. Gennemførelsen af den grønne pagt kræver, at medlemsstaterne indfører ambitiøse dekarboniseringspolitikker for i væsentlig grad at reducere Unionens drivhusgasemissioner inden 2030 og nå klimaneutralitet senest i 2050. I den forbindelse er det sandsynligt, at medlemsstaterne fortsat vil finansiere sådanne politikker gennem afgifter, og det er derfor muligt, at disse afgifter kan stige. Finansieringen af dekarboniseringsstøtte gennem afgifter er ikke som sådan rettet mod en negativ eksternalitet. Disse afgifter er derfor ikke miljøafgifter i disse retningslinjers forstand, og afsnit 4.7.1 finder ikke anvendelse på disse afgifter. |
400. |
For visse økonomiske sektorer, der er særligt udsatte for international handel og i høj grad er afhængige af elektricitet for at skabe værdi, kan forpligtelsen til at betale det fulde beløb af afgifter på elforbrug, som finansierer energi- og miljøpolitiske mål, øge risikoen for, at aktiviteter i disse sektorer flyttes uden for Unionen til steder, hvor miljødisciplinerne mangler eller er mindre ambitiøse. Desuden øger sådanne afgifter omkostningerne ved elektricitet sammenlignet med omkostningerne ved direkte emissioner som følge af anvendelsen af andre energikilder og kan derfor modvirke elektrificering af produktionsprocesser, som er afgørende for en vellykket dekarbonisering af Unionens økonomi. For at afbøde disse risici og negative indvirkninger på miljøet kan medlemsstaterne indrømme nedsættelser af sådanne afgifter til virksomheder, der er aktive i de pågældende økonomiske sektorer. |
401. |
I dette afsnit fastsættes de kriterier, som Kommissionen vil anvende ved vurderingen af udviklingen af en økonomisk aktivitet, tilskyndelsesvirkningen, nødvendigheden, hensigtsmæssigheden, proportionaliteten og konkurrencevirkningerne af nedsættelser af elafgifter for visse energiintensive brugere. Forenelighedskriterierne i kapitel 3 finder kun anvendelse i det omfang, der ikke findes specifikke regler i afsnit 4.11. |
402. |
Kommissionen har anvendt passende foranstaltninger til at identificere de sektorer, der er særligt udsatte for de risici, som er nævnt i punkt 400, og har indført proportionalitetskrav under hensyntagen til, at hvis afgiftsnedsættelserne er for høje eller tildeles for mange elforbrugere, kan den samlede finansiering af støtte til energi fra vedvarende energikilder være truet, og konkurrence- og samhandelsfordrejninger kan være særlig store. |
4.11.2. Anvendelsesområde: Afgifter, som der kan indrømmes nedsættelser af
403. |
Medlemsstaterne kan indrømme nedsættelser af afgifter på elforbrug til finansiering af energi- og miljøpolitiske mål. Dette omfatter afgifter til finansiering af støtte til vedvarende energikilder eller til kraftvarmeproduktion og afgifter til finansiering af sociale takster eller energipriser i isolerede regioner. Afsnit 4.11 omfatter ikke afgifter, der afspejler en del af omkostningerne ved at levere elektricitet til de pågældende støttemodtagere. Eksempelvis er fritagelser fra netafgifter eller fra afgifter, der finansierer kapacitetsmekanismer, ikke omfattet af dette afsnit. Afgifter på forbrug af andre former for energi, navnlig naturgas, er heller ikke omfattet af dette afsnit. |
404. |
Virksomhedernes placeringsbeslutninger og de dermed forbundne negative miljøvirkninger afhænger af den samlede kombinerede økonomiske virkning af de afgifter, der kan nedsættes. De medlemsstater, der ønsker at indføre en foranstaltning, der skal vurderes i henhold til dette afsnit, skal derfor medtage alle sådanne nedsættelser i en enkelt ordning og skal som en del af anmeldelsen underrette Kommissionen om den kumulative virkning af alle støtteberettigede afgifter og alle foreslåede nedsættelser. Hvis en medlemsstat på et senere tidspunkt beslutter at indføre yderligere nedsættelser af afgifter, der er omfattet af dette afsnit, skal den give meddelelse om en ændring af den eksisterende ordning. |
4.11.3. Minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger
4.11.3.1.
405. |
For så vidt angår afgifter, der er omfattet af afsnit 4.11.2, afhænger risikoen på sektorniveau af aktiviteter, der flyttes uden for Den Europæiske Union til steder, hvor miljødiscipliner mangler eller er mindre ambitiøse, i høj grad af den pågældende sektors elektricitetsintensitet og dens åbenhed over for international handel. Der kan derfor kun ydes støtte til virksomheder fra:
De sektorer, der opfylder disse kriterier, er anført i bilag I. |
406. |
En sektor eller delsektor (160), der ikke er opført i bilag I, vil også blive betragtet som støtteberettiget, hvis den opfylder kriterierne i punkt 405, og hvis medlemsstaterne påviser dette med data, der er repræsentative for sektoren eller delsektoren på EU-plan (161), verificeret af en uafhængig ekspert og baseret på en periode på mindst tre på hinanden følgende år, der begynder tidligst i 2013. |
407. |
Hvis en medlemsstat kun yder støtte til en undergruppe af støtteberettigede modtagere eller yder forskellige nedsættelser til støtteberettigede støttemodtagere, der falder ind under samme kategori i enten punkt 405, litra a) eller b), skal den påvise, at beslutningen træffes på grundlag af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier, og at støtten i princippet ydes på samme måde for alle støtteberettigede modtagere i samme sektor, hvis de befinder sig i en tilsvarende faktuel situation. |
4.11.3.2.
408. |
Kommissionen vil anse støtten for at være proportional, hvis støttemodtagerne fra sektorerne i punkt 405, litra a) og b), betaler henholdsvis mindst 15 % og 25 % af omkostningerne ved de elafgifter, som en medlemsstat medtager i sin ordning. Kommissionen mener også, at for at støtten skal være proportional, må sådanne nedsættelser ikke resultere i en afgift på under EUR 0,5/MWh. |
409. |
Egne bidrag ud fra punkt 408 kan imidlertid gå ud over, hvad virksomheder, der er særligt udsatte, kan bære. Derfor kan medlemsstaten i stedet begrænse de ekstraomkostninger, der følger af elektricitetsafgifterne, til 0,5 % af bruttoværditilvæksten (BVT) for virksomhederne i sektorerne i punkt 405, litra a), og til 1 % af bruttoværditilvæksten for virksomheder i sektorerne i punkt 405, litra b). Kommissionen mener også, at for at støtten skal være proportional, må sådanne nedsættelser ikke resultere i en afgift på under EUR 0,5/MWh. |
410. |
Kommissionen vil anse støtten for at være proportional, hvis anvendelsen af de højere støtteintensiteter i henhold til punkt 408 og 409 udvides til også at omfatte virksomheder fra sektorerne i punkt 405, litra b), forudsat at de berørte virksomheder reducerer deres elforbrugs CO2-aftryk. Til dette formål vil støttemodtagerne dække mindst 50 % af deres elforbrug fra kulstoffrie kilder, hvoraf mindst 10 % vil være omfattet af et terminsinstrument som f.eks. en elkøbsaftale, eller mindst 5 % vil blive dækket af produktion på stedet eller i nærheden af anlægget. |
411. |
Med hensyn til punkt 409 er BVT for en virksomhed bruttoværditilvæksten i faktorpriser, som er BVT i markedspriser minus indirekte skatter og afgifter plus eventuelle subsidier. BVT i faktorpriser kan beregnes på grundlag af omsætningen, plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus lagerændringer, minus køb af varer og tjenester (162), minus andre omsætningsrelaterede produktskatter og -afgifter, der ikke er fradragsberettigede, minus produktionsrelaterede skatter og afgifter. Alternativt kan BVT i faktorpriser beregnes ud fra bruttooverskuddet af produktionen ved at tilføje personaleomkostninger. Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten. Værditilvækst i faktorpriser beregnes brutto, da værditilpasninger (såsom afskrivninger) ikke trækkes fra (163). |
412. |
Med henblik på punkt 411 anvendes det aritmetiske gennemsnit over de seneste tre år, for hvilke der foreligger BVT-data. |
4.11.3.3.
413. |
Medlemsstaterne kan yde støtte i form af en afgiftsnedsættelse, som en fast årlig kompensation (refusion) eller som en kombination af de to (164). Hvis støtten ydes i form af en afgiftsnedsættelse, skal der indføres en mekanisme til efterfølgende kontrol for at sikre, at støtte, der eventuelt er betalt for meget, tilbagebetales inden den 1. juli i det følgende år. Hvis støtten ydes i form af en refusion, skal den beregnes på grundlag af det konstaterede elforbrug og, hvor det er relevant, bruttoværditilvæksten i den periode, hvor de støtteberettigede afgifter blev anvendt. |
4.11.3.4.
414. |
For støtte, der ydes i henhold til afsnit 4.11, skal medlemsstaten forpligte sig til at kontrollere, at støttemodtageren opfylder sin forpligtelse til at gennemføre et energisyn som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2012/27/EU. Det kan enten udføres som et selvstændigt energisyn eller inden for rammerne af et certificeret energistyringssystem eller et miljøledelsessystem som specificeret i energieffektivitetsdirektivets artikel 8. |
415. |
Medlemsstaten skal også forpligte sig til at overvåge, at støttemodtagere, der skal foretage energisyn i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, gør et eller flere af følgende:
|
4.11.3.5.
416. |
For at undgå forstyrrende ændringer i afgiftsbyrden for individuelle virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for støtteberettigelse i afsnit 4.11, kan medlemsstaterne udarbejde en overgangsplan for disse virksomheder. Overgangsplanen vil være begrænset til virksomheder, der opfylder følgende to kumulative kriterier:
|
417. |
En sådan overgangsplan vil indebære en gradvis og fuldstændig tilpasning til de betingelser, der følger af anvendelsen af støtteberettigelses- og proportionalitetskriterierne i afsnit 4.11, som skal være afsluttet senest i 2028 i overensstemmelse med følgende tidsplan:
|
418. |
Overgangsplanen kan gøre det muligt at anvende støtteintensiteterne i punkt 417, litra a), i hele overgangsperioden, forudsat at de berørte virksomheder reducerer kulstofaftrykket af deres elforbrug. Til dette formål vil støttemodtagerne dække mindst 50 % af deres elforbrug fra kulstoffrie kilder, hvoraf mindst 10 % vil være omfattet af et terminsinstrument som f.eks. en elkøbsaftale, eller mindst 5 % vil blive dækket af produktion på stedet eller i nærheden af anlægget. |
419. |
Kommissionen mener, at uanmeldt støtte ydet i form af nedsatte elafgifter til energiintensive brugere i perioden forud for offentliggørelsen af disse retningslinjer kan erklæres forenelig med det indre marked på følgende kumulative betingelser:
|
4.12. Støtte til lukning af kraftværker, der anvender kul, tørv eller olieskifer, og af minedrift i forbindelse med udvinding af kul, tørv eller olieskifer
420. |
Skiftet væk fra elproduktion baseret på kul, tørv og olieskifer er en af de vigtigste drivkræfter for dekarbonisering i elsektoren i Unionen. I afsnit 4.12.1 og 4.12.2 fastsættes de forenelighedsregler, der gælder for to typer foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at støtte lukningen af kraftværker, der forbrænder kul (herunder både stenkul og brunkul), tørv eller olieskifer, og for minedrift for disse brændstoffer (under ét benævnt »kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter«). |
421. |
I afsnit 4.12.1 og 4.12.2 nedenfor beskrives de kriterier, som Kommissionen vil anvende ved vurderingen af tilskyndelsesvirkningen, nødvendigheden, hensigtsmæssigheden, proportionaliteten og virkningerne for konkurrencen og samhandelen. Forenelighedskriterierne i kapitel 3 finder kun anvendelse på de kriterier, for hvilke der ikke findes specifikke regler i afsnit 4.12.1 og 4.12.2. |
422. |
Det er en særlig udfordring at fremskynde energiomstillingen i medlemsstater med meget lav indkomst pr. indbygger. For at støtte den grønne omstilling i de hårdest ramte regioner ved at udfase de mest forurenende energikilder kan medlemsstaterne være nødt til at kombinere udfasningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteterne med en samtidig investering i mere miljøvenlig produktion såsom naturgas. Kommissionen kan undtagelsesvis indtil den 31. december 2023 basere sin vurdering af sådanne investeringer i medlemsstater med et realt BNP pr. indbygger i markedspriser i EUR på eller under 35 % af EU-gennemsnittet i 2019 på kriterier, der afviger fra disse retningslinjer. De projekter, der er omfattet af dette punkt, skal:
|
4.12.1. Støtte til tidlig lukning af rentable kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter.
4.12.1.1.
423. |
Skiftet væk fra kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter skyldes i vid udstrækning regulering, markedskræfter såsom virkningerne af kulstofpriser og konkurrence fra vedvarende energikilder med lave marginalomkostninger. |
424. |
Medlemsstaterne kan dog beslutte at fremskynde denne markedsdrevne omstilling ved at forbyde produktion af elektricitet baseret på disse brændstoffer fra en bestemt dato. Dette forbud kan skabe situationer, hvor rentable kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter skal lukke inden udløbet af deres økonomiske levetid, og kan dermed medføre tabt fortjeneste. Medlemsstaterne kan ønske at yde erstatning uden for domstolsprocedurer for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed og lette den grønne omstilling. |
4.12.1.2.
425. |
I dette afsnit fastsættes forenelighedsregler for foranstaltninger, der træffes for at fremskynde lukningen af rentable kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter og for at kompensere de berørte virksomheder. En sådan kompensation vil typisk blive beregnet på grundlag af virksomhedernes mistede fortjeneste som følge af den tidlige lukning. Den kan også dække yderligere omkostninger for virksomhederne, f.eks. i forbindelse med yderligere sociale og miljømæssige omkostninger, hvis disse omkostninger er direkte forårsaget af den tidlige lukning af de rentable aktiviteter. Ekstraomkostninger kan ikke omfatte omkostninger, hvor de også ville have fundet sted i det kontrafaktiske scenario. |
426. |
Foranstaltninger, der er omfattet af dette afsnit, kan fremme udviklingen af visse økonomiske aktiviteter eller områder. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. skabe plads til udvikling af andre kraftproduktionsaktiviteter i overensstemmelse med den grønne pagt for at kompensere for reduktionen af elproduktionskapaciteten som følge af den tidlige lukning. Hvis foranstaltningen ikke gennemføres, vil denne udvikling måske ikke finde sted i samme omfang. Desuden kan den forudsigelighed og retssikkerhed, som sådanne foranstaltninger medfører, bidrage til at lette den påbudte lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter. |
4.12.1.3.
427. |
Foranstaltningen skal udløse en ændring i aktørernes økonomiske adfærd, idet de lukker deres kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter før udløbet af deres økonomiske levetid. For at afgøre, om dette er tilfældet, vil Kommissionen sammenligne det faktiske scenario (dvs. foranstaltningens virkninger) med et kontrafaktisk scenario (dvs. uden foranstaltningen). Foranstaltningen bør ikke føre til en omgåelse af de regler, der gælder for foranstaltninger til forsyningssikkerhed. |
4.12.1.4.
428. |
Kommissionen mener, at der er behov for en foranstaltning, hvis medlemsstaten kan påvise, at foranstaltningen er rettet mod en situation, hvor den kan medføre en væsentlig forbedring, som markedet alene ikke kan levere. F.eks. ved at muliggøre udfasning af elproduktionskapacitet baseret på kul, tørv og olieskifer og derved bidrage til udviklingen af den økonomiske aktivitet med elproduktion fra alternative kilder, hvilket ikke ville ske i samme omfang uden foranstaltningen. I denne forbindelse kan Kommissionen også overveje, om markedet selv ville have opnået en tilsvarende CO2-emissionsreduktion uden foranstaltningen, eller om foranstaltningen bidrager væsentligt til at sikre retssikkerhed og forudsigelighed, som ikke ville have været der, hvis foranstaltningen ikke havde eksisteret, og dermed lette den grønne omstilling. |
429. |
Desuden bør medlemsstaten påvise, at foranstaltningen er et passende politisk instrument til at nå det tilsigtede mål, dvs. at der ikke må være en mindre fordrejende politik eller et støtteinstrument, der kan opnå de samme resultater. Hvis foranstaltningen f.eks. er målrettet med henblik på at bidrage til udviklingen af elproduktion fra alternative kilder, samtidig med at indvirkningen på elektricitetsmarkedets funktion og beskæftigelse afbødes, og for at sikre forudsigelighed i forbindelse med lukningen, samtidig med at den bidrager til at nå CO2-emissionsreduktionsmålene. |
4.12.1.5.
430. |
Støtten skal i princippet ydes efter en udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. afsnit 3.2.1.3 (166). Dette krav gælder ikke, hvis medlemsstaten påviser, at en udbudsprocedure af objektive grunde sandsynligvis ikke vil være konkurrencedygtig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis antallet af potentielle deltagere er begrænset, forudsat at dette ikke skyldes diskriminerende kriterier for støtteberettigelse. |
431. |
Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, antager Kommissionen, at støtten er proportional og begrænset til det nødvendige minimum. |
432. |
Hvis der ikke gennemføres en udbudsprocedure, vil Kommissionen vurdere proportionaliteten fra sag til sag for at kontrollere, at kompensationen er begrænset til det nødvendige minimum. I den forbindelse vil Kommissionen foretage en detaljeret analyse af de antagelser, som medlemsstaten anvender til at fastslå det mistede overskud og de yderligere omkostninger, på grundlag af hvilke kompensationen for den tidlige lukning blev beregnet, ved at sammenligne den forventede rentabilitet i de faktiske og kontrafaktiske scenarier. Det kontrafaktiske scenario bør baseres på behørigt begrundede antagelser, en realistisk markedsudvikling og afspejle de forventede indtægter og omkostninger for hver af de pågældende enheder, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle direkte funktionelle forbindelser mellem enhederne. |
433. |
Hvis nedlukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteterne sker mere end et år efter at der er ydet kompensation, skal medlemsstaten indføre en mekanisme til ajourføring af beregningen af kompensationen baseret på de seneste antagelser, medmindre den kan påvise, hvorfor anvendelsen af en sådan mekanisme ikke er berettiget på grund af ekstraordinære omstændigheder i den foreliggende sag. |
4.12.1.6.
434. |
Medlemsstaten skal udpege og kvantificere de forventede miljømæssige fordele ved foranstaltningen, om muligt i form af støtte pr. ton emissioner af CO2-ækvivalente emissioner, der undgås. Kommissionen vil desuden se positivt på det, hvis foranstaltningerne omfatter en frivillig annullering af CO2-emissionskvoter på nationalt plan. |
435. |
Det er vigtigt at sikre, at foranstaltningen er struktureret på en måde, der begrænser enhver fordrejning af konkurrencen på markedet til et minimum. Hvis støtten ydes gennem en udbudsprocedure, der er åben for alle operatører af kul, tørv eller olieskifer på et ikkediskriminerende grundlag, vil Kommissionen antage, at støtten har begrænsede konkurrence- og samhandelsfordrejende virkninger. Hvis der ikke gennemføres en udbudsprocedure, vil Kommissionen vurdere støttens virkninger for konkurrencen og samhandelen på grundlag af foranstaltningens udformning og dens indvirkning på det relevante marked. |
4.12.2. Støtte til ekstraordinære omkostninger i relation til lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, som ikke er konkurrencedygtige
4.12.2.1.
436. |
Lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, der ikke er konkurrencedygtige, kan medføre betydelige sociale og miljømæssige omkostninger for kraftværkerne og minedriften. Medlemsstaterne kan beslutte at dække sådanne ekstraordinære omkostninger for at afbøde de sociale og regionale konsekvenser af lukningen. |
4.12.2.2. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
437. |
I dette afsnit fastsættes forenelighedsregler for foranstaltninger, der træffes for at dække ekstraordinære omkostninger som følge af lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, der ikke er konkurrencedygtige. |
438. |
Foranstaltninger, der er omfattet af dette afsnit, kan lette den sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige overgang i det pågældende område. |
439. |
Dette afsnit finder anvendelse, i det omfang foranstaltningen ikke er omfattet af Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (167). |
4.12.2.3.
440. |
Kommissionen vil anse støtte for at dække ekstraordinære omkostninger, der er nødvendige og hensigtsmæssige, i det omfang den kan bidrage til at afbøde de sociale og miljømæssige konsekvenser af lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, som ikke er konkurrencedygtige, i regionen og i den pågældende medlemsstat. |
4.12.2.4.
441. |
Statsstøtte til ekstraordinære omkostninger må kun anvendes til at dække omkostninger som følge af lukning af urentable kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter. |
442. |
De kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er omfattet, er defineret i bilag II. Omkostninger som følge af manglende overholdelse af miljøbestemmelser og omkostninger i forbindelse med den løbende produktion er ikke støtteberettigede. |
443. |
Støtte til dækning af ekstraordinære miljøomkostninger kan kun anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis den enhed eller virksomhed, der ligger til grund for miljøskaden, ikke kan identificeres eller holdes juridisk ansvarlig for finansieringen af de arbejder, der er nødvendige for at forebygge og korrigere miljøskader i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (168) eller andre relevante EU-regler (169). |
444. |
Medlemsstaten skal godtgøre, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, herunder retlige skridt, for at identificere den ansvarlige enhed eller virksomhed, der ligger til grund for miljøskaden, og pålægge den at afholde de relevante omkostninger. Hvis den enhed eller virksomhed, der i henhold til gældende ret er ansvarlig, ikke kan identificeres eller pålægges at afholde omkostningerne, kan der ydes støtte til hele sanerings- eller rehabiliteringsarbejdet, og støtten kan anses for at have en tilskyndelsesvirkning. Kommissionen kan gå ud fra, at en virksomhed ikke kan pålægges at betale omkostningerne ved afhjælpning af den miljøskade, den har forvoldt, når den er ophørt med at eksistere i henhold til loven, og ingen anden virksomhed kan anses for at være en juridisk eller økonomisk efterfølger (170), eller hvis der ikke er tilstrækkelig finansiel sikkerhed til at dække udgifterne til afhjælpning. |
445. |
Støttebeløbet skal begrænses til dækning af støttemodtagerens ekstraordinære omkostninger og må ikke overstige de faktisk afholdte omkostninger. Kommissionen vil kræve, at medlemsstaterne klart og særskilt angiver støttebeløbet for hver af de støtteberettigede omkostningskategorier, jf. bilag II. Hvis medlemsstaten dækker sådanne omkostninger på grundlag af skøn, før de faktisk er afholdt af støttemodtageren, skal den foretage en efterfølgende kontrol af de afholdte omkostninger på grundlag af detaljerede opgørelser fra modtageren til den støtteydende myndighed, herunder fakturaer eller attester, der viser de ekstraordinære omkostninger, og justere de tildelte beløb i overensstemmelse hermed. |
4.12.2.5.
446. |
Forudsat at støtten er begrænset til dækning af ekstraordinære omkostninger, som støttemodtageren har afholdt, finder Kommissionen, at den har begrænsede konkurrence- og samhandelsfordrejende virkninger. |
447. |
Støtte, der modtages til ekstraordinære omkostninger, opføres i støttemodtagerens resultatopgørelse som en særskilt indtægtspost, der adskiller sig fra omsætningen. Hvis støttemodtageren fortsætter med at drive virksomhed efter nedlukningen af de pågældende kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, skal den føre nøjagtige og særskilte regnskaber for disse aktiviteter. Den tildelte støtte skal forvaltes på en sådan måde, at det ikke er muligt at overføre den til andre økonomiske aktiviteter i samme virksomhed. |
4.13. Støtte til undersøgelser og konsulentbistand vedrørende klima, miljøbeskyttelse og energi
4.13.1. Anvendelsesområde og støttede aktiviteter
448. |
Dette afsnit finder anvendelse på støtte til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er direkte knyttet til projekter eller aktiviteter, der er omfattet af disse retningslinjer, i spørgsmål vedrørende klima, miljøbeskyttelse og energi. Der kan ydes støtte, uanset om undersøgelses- eller konsulenttjenesten efterfølges af en investering, der er omfattet af disse retningslinjer. |
449. |
Undersøgelses- eller konsulenttjenesten må ikke være en vedvarende eller periodisk aktivitet eller vedrøre virksomhedens sædvanlige driftsomkostninger. |
4.13.2. Tilskyndelsesvirkning
450. |
Kravet i punkt 451 gælder ud over kravene i afsnit 3.1.2. |
451. |
Støtte til energisyn, der kræves i henhold til direktiv 2012/27/EU, kan kun anses for at have en tilskyndelsesvirkning, i det omfang energisynene udføres i tillæg til det obligatoriske energisyn i henhold til nævnte direktiv. |
4.13.3. Proportionalitet
452. |
De støtteberettigede omkostninger er omkostninger til undersøgelser eller konsulentbistand i forbindelse med projekter eller aktiviteter, der er omfattet af disse retningslinjer. Hvis kun en del af undersøgelses- eller rådgivningstjenesten vedrører investeringer, der er omfattet af disse retningslinjer, er de støtteberettigede omkostninger omkostningerne til de dele af undersøgelses- eller rådgivningstjenesten, der vedrører disse investeringer. |
453. |
Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede omkostninger. |
454. |
Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint for undersøgelser eller konsulenttjenester, der gennemføres på vegne af små virksomheder, og med 10 procentpoint for undersøgelser eller konsulenttjenester, der gennemføres på vegne af mellemstore virksomheder. |
5. EVALUERING
455. |
For yderligere at sikre, at konkurrence- og handelsfordrejninger begrænses, kan Kommissionen kræve, at anmeldelsespligtige støtteordninger underkastes en efterfølgende evaluering. Der bør gennemføres evalueringer af ordninger, hvor muligheden for fordrejning af konkurrencen og samhandelen er særlig høj, dvs. ordninger, der kan risikere at begrænse eller fordreje konkurrencen betydeligt, hvis gennemførelsen af dem ikke evalueres i tide. |
456. |
Der vil være behov for efterfølgende evaluering af ordninger med store budgetter eller med nye karakteristika, eller når der forventes betydelige markedsmæssige, teknologiske eller lovgivningsmæssige ændringer. Under alle omstændigheder vil der være behov for efterfølgende evaluering af ordninger, når statsbudgettet eller de bogførte udgifter overstiger 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i løbet af ordningens samlede løbetid. Den samlede varighed af ordningerne omfatter ordningens og eventuelle tidligere ordningers samlede varighed, der dækker et lignende mål og et tilsvarende geografisk område, fra den 1. januar 2022. I betragtning af formålet med evalueringen og for ikke at pålægge medlemsstaterne og mindre støtteprojekter en uforholdsmæssig stor byrde, gælder kravet om efterfølgende evaluering kun for støtteordninger med en samlet varighed på over tre år fra den 1. januar 2022. |
457. |
Der kan dispenseres fra kravet om efterfølgende evaluering med hensyn til støtteordninger, der er umiddelbare efterfølgere til en ordning, som omfatter et lignende mål og et tilsvarende geografisk område, der har været genstand for en evaluering, som har fremlagt en endelig evalueringsrapport i overensstemmelse med evalueringsplanen, der er godkendt af Kommissionen, og som ikke har givet anledning til negative konklusioner. Enhver ordning, hvor den endelige evalueringsrapport ikke er i overensstemmelse med den godkendte evalueringsplan, skal suspenderes med øjeblikkelig virkning. |
458. |
Den efterfølgende evaluering bør tage sigte på at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der lå til grund for ordningens forenelighed, er opfyldt, navnlig nødvendigheden og effektiviteten af støtteordningen i lyset af dens generelle og specifikke mål, og belyse ordningens virkninger for konkurrence og samhandel. |
459. |
Medlemsstaten skal fremsende et udkast til evalueringsplan, som bliver en integreret del af Kommissionens vurdering af ordningen, som følger:
|
460. |
Udkastet til evalueringsplan skal være i overensstemmelse med de fælles metodologiske principper, som Kommissionen har fastlagt (171). Den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt, skal offentliggøres. |
461. |
Den efterfølgende evaluering skal foretages af en ekspert, som er uafhængig af den støtteydende myndighed, på grundlag af evalueringsplanen. Hver evaluering skal omfatte mindst én foreløbig og én endelig evalueringsrapport. Begge rapporter skal offentliggøres. |
462. |
I tilfælde af støtteordninger, der er udelukket fra anvendelsesområdet for en gruppefritagelsesforordning udelukkende på grund af deres store budget, vil Kommissionen udelukkende vurdere deres forenelighed på grundlag af evalueringsplanen. |
463. |
Den endelige evalueringsrapport skal forelægges Kommissionen så betids, at den kan indgå i vurderingen af en eventuel forlængelse af støtteordningen, og senest ni måneder, før den udløber. Denne frist kan afkortes for ordninger, der udløser evalueringskravet i de sidste to gennemførelsesår. Den nøjagtige rækkevidde og de nærmere bestemmelser for hver evaluering fastlægges i beslutningen om godkendelse af støtteordningen. Enhver efterfølgende støtteforanstaltning med et tilsvarende formål skal beskrive, hvordan der er taget hensyn til resultaterne af evalueringen. |
6. RAPPORTERING OG OVERVÅGNING
464. |
Medlemsstaterne skal i henhold til Rådets forordning (EU) 2015/1589 (172) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (173) fremlægge årlige rapporter for Kommissionen. |
465. |
Medlemsstaterne skal udfærdige detaljerede fortegnelser over alle støtteforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om betingelserne vedrørende støtteberettigede omkostninger og maksimale støtteintensiteter er opfyldt. Disse fortegnelser skal opbevares i 10 år fra datoen for støttens tildeling og forelægges Kommissionen på dennes anmodning. |
7. ANVENDELSE
466. |
Kommissionen vil anvende disse retningslinjer til at vurdere foreneligheden af al anmeldelsespligtig støtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, som er tildelt eller påtænkes tildelt fra den 27. januar 2022. Ulovlig støtte vil blive vurderet efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. |
467. |
Disse retningslinjer erstatter retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (174). |
468. |
Kommissionen foreslår medlemsstaterne følgende hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 108, stk. 1:
|
8. REVISION
469. |
Kommissionen har til hensigt at foretage en evaluering af disse retningslinjer fra den 31. december 2027 for at undersøge deres effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi. |
470. |
Kommissionen kan beslutte at revidere eller ændre disse retningslinjer på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser eller af anden gyldig grund. |
(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).
(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne (COM(2020) 562 final).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Fit for 55«: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet« (COM(2021) 550 final).
(5) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/amendment-renewable-energy-directive-2030-climate-target-with-annexes_en.pdf.
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring« (COM(2021) 662 final).
(7) Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1).
(8) Se Kommissionens meddelelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT C 275 af 18.8.2017, s. 1) for så vidt angår gennemførelsen på nationalt plan af Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
(9) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 99 af 4.4.2014, s. 3).
(10) Miljøstøtte er generelt mindre konkurrencefordrejende og mere effektiv, hvis den ydes til forbrugeren/brugeren af miljøvenlige produkter i stedet for producenten/fabrikanten af miljøvenlige produkter. Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at yde miljøstøtte til virksomheder for at øge miljøbeskyttelsen af deres fremstillingsaktiviteter.
(11) Meddelelse fra Kommissionen — Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1).
(12) EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1).
(13) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EUT C 217 af 2.7.2015, s. 1).
(14) Meddelelse fra Kommissionen — Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).
(15) Se dom afsagt af Retten i Første Instans af 13. september 1995, TWD mod Kommissionen, T-244/93 og T-486/93, ECLI:EU:T:1995:160, præmis 56. Se også meddelelse fra Kommissionen — Kommissionens meddelelse om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte (EUT C 247 af 23.7.2019, s. 1).
(16) Et lån til en rente under markedsrenten.
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(20) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(27) Projekter, der er bygget til én bruger eller en lille gruppe af på forhånd identificerede brugere, og som er skræddersyet til deres behov (»dedikeret infrastruktur«), betragtes ikke som energiinfrastruktur.
(28) Ethvert af de aktiver, der er anført i nr. i) til vi), kan være nyopførte aktiver eller aktiver, der omdannes fra naturgas til brint (»konverteret«), eller en kombination af de to. Aktiver, der er opført under nr. i) til vi) vedrørende brint, og som er underlagt tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur.
(29) Aktiver, der er opført under nr. i) til iv) vedrørende kuldioxid, og som er omfattet af tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur.
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
(32) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(33) Rådets henstilling af 3. marts 1975 om påligning af omkostninger og de offentlige myndigheders indgriben på miljøområdet (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(35) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(36) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
(37) Dette kan omfatte tilknyttede emissionsniveauer (BAT-AEL), tilknyttede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL) eller tilknyttede miljøpræstationsniveauer (BAT-AEPL).
(38) Se Domstolens dom af 13. juni 2013, HGA m.fl. mod Kommissionen, C-630/11 P til C-633/11 P, ECLI:EU:C:2013:387, præmis 104.
(39) Dette scenario skal være troværdigt, reelt og knyttet til de beslutningsfaktorer, der var fremherskende på det tidspunkt, hvor støttemodtageren traf sin beslutning vedrørende projektet. Medlemsstaterne opfordres til at trække på officielle bestyrelsesdokumenter, risikovurderinger, finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser og andre undersøgelser vedrørende det projekt, der vurderes. Dokumenter, der indeholder oplysninger om efterspørgselsprognoser, omkostningsprognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori der gøres rede for forskellige investerings-/driftsscenarier, eller dokumenter, der stilles til rådighed for de finansielle institutioner, kan hjælpe medlemsstaterne med at dokumentere tilskyndelsesvirkningen. Disse dokumenter skal være aktuelle i beslutningsprocessen vedrørende investerings-/driftsafgørelsen.
(40) I henhold til dette princip skal medlemsstaterne i forbindelse med energiplanlægning og i politik- og investeringsbeslutninger tage størst muligt hensyn til alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelserne, initiativer til prisfleksibelt elforbrug og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målene for disse beslutninger nås. Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(41) Brugen af miljømærker og anprisninger på produkter kan være et andet middel til at sætte forbrugere/brugere i stand til at træffe velinformerede købsbeslutninger og til at øge efterspørgslen efter miljøvenlige produkter. Robuste miljømærker og sandfærdige miljøanprisninger kan være et effektivt redskab til at styre og forme (forbrugernes) adfærd i retning af mere miljøvenlige valg, når de er udformet hensigtsmæssigt og er anerkendte, forståede, pålidelige og opfattes af de relevante forbrugere. Brug af en velanset mærknings-/certificeringsordning, hvortil der benyttes klare kriterier, og som er underkastet ekstern (tredjeparts)kontrol, vil blive en af de mest effektive metoder for virksomheder til at vise forbrugere og andre berørte parter, at de opfylder høje miljøstandarder. På denne baggrund medtager Kommissionen ikke specifikke regler for støtte til udformning og fremstilling af miljøvenlige produkter i disse retningslinjers anvendelsesområde.
(42) Hvis der er mulighed for »bud uden støtte«, bør medlemsstaterne dog forklare, hvordan proportionaliteten sikres. Bud uden støtte kan f.eks. opstå, fordi markedsindtægterne forventes at stige med tiden, og/eller fordi succesrige tilbudsgivere modtager koncessioner eller andre fordele samt prisstøtte. Prisbundgrænser eller -lofter, der begrænser konkurrenceprocessen, og som underminerer proportionaliteten, bør undgås, selv om de er nul.
(43) Seks uger vil normalt være nok. For særligt komplekse eller nye processer kan det være nødvendigt med en længere periode. I begrundede tilfælde, f.eks. ved simple eller regelmæssige/gentagne processer, kan en kortere varighed være hensigtsmæssig.
(44) Ved vurderingen af miljøbeskyttelsesenheder kan medlemsstaterne f.eks. udvikle en metode, der tager højde for emissioner eller anden forurening på forskellige stadier af den støttede økonomiske aktivitet, projektets gennemførelsestid eller systemintegrationsomkostninger. Når medlemsstaterne sætter bidraget til de vigtigste mål i forhold til det ønskede støttebeløb, kan de f.eks. afveje de forskellige objektive kriterier og vælge de lande, der har de højeste scorer for de objektive kriterier, på grundlag af støttebeløbet pr. enhed i forhold til det vægtede gennemsnit af de objektive kriterier eller blandt et begrænset udvalg af bud med det laveste støttebeløb pr. enhed for de objektive kriterier. Parametrene for en sådan fremgangsmåde skal kalibreres for at sikre, at udbudsproceduren forbliver ikkediskriminerende, reelt er konkurrencepræget og afspejler den økonomiske værdi.
(45) Et kontrafaktisk scenario, der som et alternativt investerings-/driftsscenario foreslår en fortsættelse af de nuværende ikke miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på lang sigt, vil ikke blive betragtet som realistisk.
(46) Hvis der ikke findes et alternativt projekt, vil Kommissionen undersøge, om støttebeløbet overstiger det niveau, der er nødvendigt for, at det støttemodtagende projekt er tilstrækkeligt rentabelt, f.eks. ved at gøre det muligt at opnå et internt afkast svarende det sektor- eller virksomhedsspecifikke benchmark eller kritiske afkast. Det afkast, støttemodtageren normalt kræver i forbindelse med andre investeringsprojekter af lignende art, støttemodtagerens generelle kapitalomkostninger eller det afkast, der ses generelt i den pågældende sektor, kan også benyttes til dette formål. Der skal tages hensyn til alle relevante forventede omkostninger og fordele i hele projektets levetid.
(47) Offentlig søgning i databasen for gennemsigtighed i statsstøtte, findes på:https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da.
(48) Efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat kan dette krav fraviges, hvis en fuldstændig detaljeret offentliggørelse ville undergrave konkurrencen i efterfølgende tildelingsprocesser, f.eks. ved at give mulighed for strategisk afgivelse af bud.
(49) Hvis der ikke findes formelle krav om årlige angivelser, anses den 31. december i det år, støtten blev tildelt til, som tildelingsdato i forbindelse med indkodningen.
(50) For foranstaltninger, der er identiske med foranstaltninger inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplaner som godkendt af Rådet, anses deres overholdelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for at være opfyldt, da dette allerede er blevet kontrolleret.
(51) Dette kan også være tilfældet, hvis støtten fordrejer anvendelsen af økonomiske instrumenter, der er indført for at internalisere sådanne negative eksterne virkninger (f.eks. ved at påvirke prissignaler fra Unionens emissionshandelssystem eller et lignende instrument).
(52) Dette kan f.eks. være baseret på en national dekarboniseringsplan med bindende mål og/eller kan omfatte bindende tilsagn fra støttemodtageren om at gennemføre dekarboniseringsteknologier såsom CCS/CCU eller erstatte naturgas med vedvarende eller kulstoffattig gas eller lukke anlægget efter en tidsplan, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål. For at opfylde Unionens klimamål for 2030 og 2050 er der behov for en klar nedadgående kurs for alle fossile brændstoffer, herunder naturgas. I Kommissionens konsekvensanalyse, der blev udarbejdet i forbindelse med klimamålplanen for 2030, forklares det, at den uformindskede anvendelse af naturgas senest i 2050 vil blive uforenelig med målet om klimaneutralitet og dets anvendelse [skal] reduceres med 66-71 % i forhold til 2015 (SWD(2020) 176 final).
(53) Dette omfatter både brownfield- og greenfieldinvesteringer.
(54) Dette omfatter elektrolysatorer på nettet, som har indgået aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder med økonomiske aktører, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som opfylder betingelserne i Kommissionens delegerede forordning vedtaget i henhold til artikel 27, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001.
(55) Den kontrafaktiske situation er den aktivitet, som modtageren ville have udført uden støtten. I nogle dekarboniseringssager kan dette indebære en investering i et mindre miljøvenligt alternativ. I andre tilfælde kan der være tale om ingen eller forsinket investering, men det kan f.eks. indebære driftsbeslutninger, der ville give mindre miljøfordele, såsom fortsat drift af eksisterende anlæg på stedet og/eller køb af energi.
(56) Dette vil ikke påvirke retten til at modtage støtte, der allerede er ydet (f.eks. i henhold til en 10-årig kontrakt).
(57) Kommissionen vil generelt ikke kræve, at der indledes foranstaltninger på tværs af grænserne, selv om dette kan bidrage til at mindske konkurrenceproblemerne.
(58) F.eks., hvor det er relevant, for vedvarende brint.
(59) Støtteberettigelse i et sådant tilfælde bør kun begrænses i overensstemmelse med relevante definitioner, hvis sådanne findes i sektorlovgivningen. F.eks. bør en ordning, der er udformet med henblik på at opfylde Unionens overordnede mål for vedvarende energi, være åben for alle teknologier, der opfylder definitionen af »vedvarende energikilder« i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 8), mens en ordning, der er udformet med henblik på at opfylde et EU-delmål, bør være åben for alle teknologier, der kan bidrage til at opfylde dette delmål. Medlemsstaterne kan dog også yderligere begrænse omfanget af deres støtteforanstaltninger, herunder til specifikke typer af vedvarende energikilder, på grundlag af andre objektive kriterier, såsom dem, der er anført i punkt 96, litra b) til g).
(60) I et tilfælde, der involverer regional støtte, bør medlemsstaten påvise, at hjælpefunktioner og regler for omlastning muliggør effektiv deltagelse af vedvarende energikilder, lagring og prisfleksibelt elforbrug, hvor det er relevant, og belønner placeringsmæssige og teknologiske valg, der støtter netstabiliteten, i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2019/944. Hvis medlemsstaten konstaterer et vedvarende lokalt forsyningssikkerhedsproblem, som ikke kan løses på mellemlang sigt (f.eks. inden for 5-10 år) med forbedringer af markedsudformningen eller tilstrækkelig netforstærkning, bør en foranstaltning til at løse dette problem udformes og vurderes i henhold til afsnit 4.8.
(61) Medlemsstaterne kan henholde sig til eksisterende nationale høringsprocesser for så vidt angår disse krav. Så længe høringen dækker de punkter, der er anført i disse retningslinjer, og løber i den krævede periode, er der ikke behov for en særskilt høring. Der kan heller ikke kræves særskilt høring i de tilfælde, der er omhandlet i punkt 96, litra g).
(62) CO2-ækvivalent (CO2e) er en metrisk måleenhed, der anvendes til at sammenligne emissioner fra forskellige drivhusgasser på grundlag af deres globale opvarmningspotentiale ved at omregne mængder af andre gasser til den tilsvarende mængde kuldioxid med samme globale opvarmningspotentiale
(63) For eksempel den tid, der går mellem udbudsproceduren og leveringsperioden, regler for bud/tilbud, prisfastsættelsesregler.
(64) Hvis der f.eks. er forskellige kontraktperioder, forskellige metoder til beregning af den støtteberettigede kapacitet/produktion fra forskellige teknologier, forskellige metoder til beregning eller udbetaling af subsidier.
(65) F.eks. opfyldelsen af medlemsstatens dekarboniseringsmål.
(66) En sådan bindende begrænsning kan opnås på en række komplementære måder, herunder foranstaltninger til afhjælpning af eventuelle begrænsninger på udbudssiden, tilpasning af mængden til det sandsynlige tilgængelige udbud på et givet tidspunkt og/eller ændring af andre elementer i udformningen af udbudsproceduren (f.eks. kriterier for deltagelse) med henblik på at nå foranstaltningens mål (f.eks. medlemsstaternes dekarboniseringsmål) på en forholdsmæssig måde, der minimerer konkurrence- og handelsfordrejninger. Så længe proportionaliteten og konkurrenceevnen sikres, kan medlemsstaterne også tage hensyn til investorernes berettigede forventninger.
(67) Principperne for beregning af reduktioner af drivhusgasemissioner som anvendt for EU's innovationsfond er et nyttigt referencepunkt, som findes på: https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/innovfund/wp-call/2021/call-annex_c_innovfund-lsc-2021_en.pdf. Når elektricitet anvendes som input, skal den anvendte metode imidlertid tage hensyn til emissionerne fra produktion af denne elektricitet. Medlemsstaterne kan vælge at anvende støtteniveauet pr. ton CO2-ækvivalente emissioner, der undgås, som et udvælgelseskriterium i deres støtteforanstaltninger, men er ikke forpligtet til at gøre det.
(68) Desuden vil Kommissionen som anført i punkt 75 generelt se positivt på andre elementer, som medlemsstaterne foreslår for at lette SMV'ers og VE-fællesskabers deltagelse i udbudsprocedurer, forudsat at de positive virkninger af at sikre deltagelse og accept opvejer de mulige konkurrencefordrejende virkninger.
(69) En differencekontrakt giver støttemodtageren ret til en betaling svarende til forskellen mellem en fast »aftalepris« og en referencepris — f.eks. en markedspris pr. produktionsenhed. De er blevet anvendt til elproduktionsforanstaltninger i de seneste år, men kan også omfatte en referencepris knyttet til ETS — dvs. CO2-differencekontrakter. Sådanne CO2-differencekontrakter kan være et nyttigt redskab til at bringe banebrydende teknologier, der kan være nødvendige for at opnå industriel dekarbonisering, i omsætning. Differencekontrakter kan også omfatte tilbagebetalinger fra modtagere til skatteydere eller forbrugere i perioder, hvor referenceprisen overstiger aftalekursen.
(70) Små anlæg til elektricitet fra vedvarende energikilder kan drage fordel af direkte prisstøtte, der dækker de fulde driftsomkostninger og ikke kræver, at de sælger deres elektricitet på markedet i overensstemmelse med undtagelsen i artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001. Anlæg betragtes som små, hvis deres kapacitet ligger under den gældende tærskel i artikel 5 i forordning (EU) 2019/943.
(71) Dette henviser til listen over aktiver i punkt 19, nr. 36).
(72) Herunder kulstoffattige brændstoffer fra ikkevedvarende energikilder og energibærere, som ikke udleder ved udstødningsrøret, men fremstilles i en kulstofintensiv proces.
(73) For foranstaltninger, der er identiske med foranstaltninger inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplaner som godkendt af Rådet, anses deres overholdelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for at være opfyldt, da dette allerede er blevet kontrolleret.
(74) Sådanne investeringer kan f.eks. have til formål at erstatte vinduer eller kedler i bygningen eller fokusere på vægisolering.
(75) Tilbagebetalingsperioden er den tid, der er nødvendig for at få dækket omkostningerne ved en investering (uden støtte).
(76) Dette gælder, når der ydes støtte for at sætte virksomheder i stand til at opfylde mindstestandarder for energimæssig ydeevne, der opfylder EU-standarder, inden de bliver obligatoriske for den pågældende virksomhed, uanset om der allerede findes tidligere gældende EU-standarder.
(77) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet: en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (COM(2020) 789 final).
(78) Meddelelsen indeholder bl.a. ambitionen om at have mindst 30 millioner nulemissionsbiler og 80 000 nulemissionslastbiler i drift senest i 2030, og at næsten alle biler, varevogne, busser og nye tunge køretøjer senest i 2050 vil være nulemissionskøretøjer.
(79) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 og forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
(80) Eksempelvis gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42) og Unionens emissionshandelssystem.
(81) F.eks. gennem direktiv 2009/33/EF.
(82) Dette kan påvises ved at sikre, at støtten ydes på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, og at potentielle interesserede parter er tilstrækkeligt informeret om foranstaltningens omfang og de potentielle støttebetingelser.
(83) I forbindelse med en sådan vurdering vil Kommissionen, afhængigt af de berørte sektorer og transportformer, generelt overveje en periode på mellem to og fem år efter anmeldelsen eller gennemførelsen af støtteforanstaltningen. Den vil basere sin vurdering på uafhængige markedsundersøgelser, som medlemsstaten har forelagt, eller på anden relevant dokumentation.
(84) Se punkt 66.
(85) Dette kan omfatte sikring af, at overkompensation udelukkes ved at kontrollere, at støtten ikke overstiger de ekstra nettoomkostninger, hvilket fremgår af en sammenligning af finansieringsgabet i det faktiske og kontrafaktiske scenario, og at medlemsstaten indfører en mekanisme til efterfølgende overvågning for at verificere antagelserne om det krævede støtteniveau sammen med en tilbagebetalingsmekanisme.
(86) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
(87) Eksempelvis til opladningsinfrastruktur, normal eller høj effekt.
(88) Med henblik på en sådan vurdering vil Kommissionen generelt overveje, om opladnings- eller optankningsinfrastrukturen forventes at blive etableret på kommercielle vilkår inden for en periode, der er relevant under hensyntagen til foranstaltningens varighed. Den vil basere sin vurdering på resultaterne af den forudgående offentlige høring, uafhængige markedsundersøgelser, som medlemsstaten har forelagt, eller på anden relevant dokumentation.
(89) Opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der primært er beregnet til brug for virksomheder, som beskæftiger sig med offentlig personbefordring ad land-, jernbane- eller vandvejen, kan undtagelsesvis være åben til brug for ansatte, eksterne kontrahenter eller leverandører i disse virksomheder.
(90) Opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der primært er beregnet til brug for støttemodtageren, kan undtagelsesvis være åben til brug for støttemodtagerens ansatte, eksterne kontrahenter eller leverandører.
(91) F.eks. en foranstaltning rettet mod støtte til investeringer i brinttankstationer til tunge køretøjer i godsterminaler og logistikparker i en medlemsstat, hvor markedsandelen for tunge brintkøretøjer er under 2 %.
(92) Dette omfatter bæredygtige flybrændstoffer.
(93) Drop-in-brændstoffer henviser til brændstoffer, der funktionelt svarer til de fossile brændstoffer, der anvendes i øjeblikket, og som er fuldt kompatible med distributionsinfrastrukturen og de indbyggede maskiner og motorer.
(94) I forbindelse med en sådan vurdering vil Kommissionen generelt overveje en periode på mellem to og fire år efter anmeldelsen eller gennemførelsen af støtteforanstaltningen. Den vil basere sin vurdering på uafhængige markedsundersøgelser, som medlemsstaten har forelagt, eller på anden relevant dokumentation.
(95) Se meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (COM(2020) 301 final, s. 3).
(96) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).
(97) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng (COM/2018/673 final og SWD/2018/431).
(98) De forbrugte ressourcer kan omfatte alle de materielle ressourcer, der forbruges, med undtagelse af energi. Reduktionen kan bestemmes ved at måle eller anslå forbruget før og efter støtteforanstaltningens gennemførelse, herunder eventuelle tilpasninger for eksterne forhold, der kan påvirke ressourceforbruget.
(99) Se definitionerne af genbrug, nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og affald i punkt 19, nr. 59), 61), 62), 75) og 90).
(100) Affaldshierarkiet består af a) forebyggelse, b) forberedelse med henblik på genbrug, c) genanvendelse, d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og e) bortskaffelse. Se artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.
(101) Andre produkter, materialer eller stoffer kan omfatte biprodukter (som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2008/98/EF), restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, spildevand, regnvand og afstrømningsvand, mineraler, mineaffald, næringsstoffer, restgasser fra produktionsprocesser, overflødige produkter, dele og materialer, osv. Overflødige produkter, dele og materialer er produkter, dele og materialer, der ikke længere er nødvendige eller nyttige for indehaveren, men som er egnede til genbrug.
(102) Se definitionen af »særskilt indsamling« i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2008/98/EF.
(103) Ud fra et teknologisk perspektiv bør investeringen føre til en højere grad af genanvendelighed eller en højere kvalitet af det genanvendte materiale sammenlignet med normal praksis.
(104) Hvis medlemsstaten på passende vis dokumenterer situationen, kan der også tages hensyn til den specifikke situation i den eller de pågældende regioner.
(105) Se definitionen i punkt 19, nr. 58).
(106) Medlemsstaterne kan f.eks. påvise nyhedsværdien ved hjælp af en præcis beskrivelse af innovationen og af betingelserne for lancering eller udbredelse på markedet sammenlignet med de nyeste proces- eller organisationsteknikker anvendt af andre virksomheder inden for samme industri.
(107) Hvis kvantitative parametre kan anvendes til at sammenligne miljøinnovative aktiviteter med standardaktiviteter af ikkeinnovativ art, betyder »mærkbart større«, at den marginale forbedring, der kan forventes ved miljøinnovative aktiviteter med hensyn til nedbringelse af den miljømæssige risiko eller forureningen eller forøgelse af energi- eller ressourceeffektiviteten, skal være mindst dobbelt så høj som den marginale forbedring, der kan forventes af den generelle udvikling af sammenlignelige ikkeinnovative aktiviteter. Hvis den foreslåede tilgang ikke er hensigtsmæssig i et givet tilfælde, eller hvis en kvantitativ sammenligning ikke er mulig, skal ansøgningen om statsstøtte indeholde en detaljeret beskrivelse af den metode, der bruges til at vurdere dette kriterium, som sikrer en standard svarende til den foreslåede metodes.
(108) Medlemsstaten kan påvise denne risiko f.eks. ved hjælp af: omkostninger i forhold til virksomhedens omsætning, den tid, der er nødvendig for udviklingen, forventede fordele ved den miljøinnovative aktivitet i forhold til omkostningerne og sandsynligheden for at slå fejl.
(109) FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling findes på: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/21252030%20Agenda%20for%20Sustainable%20Development%20web.pdf.
(110) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM/2020/652 final).
(111) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Programmet ren luft i Europa« (COM(2013) 918 final). Se også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1) for så vidt angår ozon ved jordoverfladen, partikler, nitrogenoxider, farlige tungmetaller og en række andre forurenende stoffer. Se også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1) for de vigtigste grænseoverskridende luftforurenende stoffer: svovldioxid, nitrogenoxider, ammoniak og andre flygtige organiske forbindelser end metan og partikler.
(112) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1) kræver god kemisk tilstand for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster, medmindre der gælder undtagelser.
(113) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« (COM(2021) 400 final).
(114) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).
(115) Omsættelige emissionstilladelser kan indebære statsstøtte, navnlig når medlemsstaterne udsteder tilladelser og kvoter under deres markedsværdi.
(116) For at afgøre, hvilke af de to mål der er fremherskende, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten fremlægger en sammenligning af de forventede resultater af foranstaltningen med hensyn til forebyggelse eller reduktion af emissioner af drivhusgasser og andre forurenende stoffer på grundlag af troværdige og detaljerede kvantificeringer.
(117) Omsættelige emissionstilladelser kan indebære statsstøtte, navnlig når medlemsstaterne udsteder tilladelser og kvoter under deres markedsværdi.
(118) Analysen kan foretages på grundlag af skøn over priselasticiteten for produkterne i den pågældende sektor, bl.a. på grundlag af skøn over tabte salg og indvirkningen på støttemodtagerens rentabilitet.
(119) For eksempel nye markedsdeltagere eller andre eksisterende virksomheder eller anlæg.
(120) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030: atter mere natur i vores liv (COM(2020) 380 final).
(121) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021) 82 final).
(122) https://www.eea.europa.eu/publications/nature-based-solutions-in-europe/.
(123) F.eks. kan støtte til genfugtning af tørveområder, der ikke er knyttet til støtte til tidlig lukning af tørvegravning eller støtte til ekstraordinære omkostninger i forbindelse med sådanne aktiviteter, være omfattet af afsnit 4.6.
(124) For at afgøre, hvilke af de to mål der er fremherskende, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten forelægger en sammenligning af de forventede resultater af foranstaltningen med hensyn til forebyggelse eller reduktion af emissioner af drivhusgasser og afhjælpning af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, hvor det er relevant på grundlag af troværdige og detaljerede kvantificeringer.
(125) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56). Se Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for en fælles forståelse af begrebet »miljøskade« som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT C 118 af 7.4.2021, s. 1).
(126) Se Kommissionens afgørelse C(2012) 558 final af 17.10.22 i sag SA.33496 (2011/N) — Østrig — Einzelfall, Altlast, DECON Umwelttechnik GmbH, præmis 65-69 (EUT C 14 af 17.1.2013, s. 1).
(127) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(128) Dette afsnit omfatter ikke systemydelser, herunder foranstaltninger i systemforsvarsplaner i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/2196, med det formål at sikre driftssikkerhed, der indkøbes af TSO'er eller DSO'er gennem en ikkediskriminerende udbudsprocedure, der er åben for alle ressourcer, der kan bidrage til det identificerede krav til driftssikkerhed, uden at staten deltager i indkøb og finansiering af tjenesten.
(129) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren (forordningen om risikoberedskab) (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1).
(130) Under hensyntagen til forordning (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2019/944.
(131) Det antages, at det er teknisk gennemførligt for kapacitetsmekanismer, for hvilke der kræves grænseoverskridende deltagelse i henhold til forordning (EU) 2019/943.
(132) Medlemsstaterne kan henholde sig til eksisterende nationale høringsprocesser for så vidt angår disse krav. Så længe høringen omfatter de punkter, der er anført her, er der ikke behov for en særskilt høring.
(133) For eksempel den tid, der går mellem udbudsproceduren og leveringsperioden, regler for bud/tilbud, prisfastsættelsesregler.
(134) Hvis der f.eks. er forskellige kontraktperioder, forskellige metoder til beregning af den støtteberettigede kapacitet/produktion fra forskellige teknologier, forskellige metoder til beregning eller udbetaling af subsidier.
(135) Som fastsat i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/943.
(136) For så vidt angår foranstaltninger i den risikoberedskabsplan, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/941, henvises også til artikel 12, stk. 1, i nævnte forordning.
(137) Dette krav berører ikke mobilisering af ressourcer forud for den faktiske lastfordeling for at overholde ressourcernes begrænsninger vedrørende ramping og krav i forbindelse med drift. Den strategiske reserves output under aktivering må ikke tildeles balanceringsgrupper via engrosmarkeder og må ikke ændre deres ubalancer.
(138) Som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943.
(139) Se Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1). Eftersom begrebet statsstøtte er et objektivt og retligt begreb, der er defineret direkte i traktaten (Domstolens dom af 22. december 2008, British Aggregates mod Kommissionen, C-487/06 P, ECLI:EU:C:2008:757, præmis 111), berører de synspunkter, der er anført i punkt 373 til 375, ikke EU-domstolenes fortolkning af statsstøttebegrebet (Domstolens dom af 21. juli 2011, Alcoa Trasformazioni mod Kommissionen, C-194/09 P, ECLI:EU:C:2011:497, præmis 125). den primære referencegrundlag ved fortolkning af traktaten vil altid være EU-domstolenes retspraksis.
(140) Der er tale om et lovbestemt monopol, når en given tjeneste ved lov eller administrative foranstaltninger er forbeholdt en eksklusiv udbyder i et bestemt geografisk område (også inden for én medlemsstat) med et klart forbud mod, at en anden operatør leverer en sådan tjeneste (end ikke for at dække en eventuel resterende efterspørgsel fra visse kundegrupper). Derimod betyder det forhold, at levering af en offentlig tjenesteydelse er tildelt en bestemt virksomhed, ikke, at denne virksomhed har et lovbestemt monopol.
(141) Dette afsnit finder ikke anvendelse på projekter, der involverer særlig infrastruktur og/eller anden energiinfrastruktur kombineret med produktions- og/eller forbrugsaktiviteter.
(142) Forskellig fra lageranlæg »bag måleren«.
(143) Støtte til energilagring kan også vurderes efter afsnit 4.1, 4.2, 4.3 og 4.8, hvor det er relevant. Lagringsaktiver, der er udvalgt som projekter af fælles interesse — i overensstemmelse med gældende TEN-E-lovgivning — betragtes som energiinfrastruktur i henhold til dette afsnit, og støtten vil blive vurderet i henhold til afsnit 4.9. Støtte til lagringsaktiver, der »ejes eller kontrolleres« af TSO'erne eller DSO'erne i overensstemmelse med artikel 54 og/eller 36 i direktiv 944/2019, er også omfattet af afsnit 4.9.
(144) Kommissionen vil navnlig overveje, om det eller de involverede tredjelande har et højt niveau af lovgivningsmæssig tilpasning og støtter Unionens overordnede politiske mål, navnlig fordi de vedrører et velfungerende indre energimarked energiforsyningssikkerhed baseret på samarbejde og solidaritet et energisystem i retning af dekarbonisering i overensstemmelse med Parisaftalen og Unionens klimamål og undgå kulstoflækage.
(145) For infrastruktur mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande — For den del, der er beliggende på Unionens område, skal projekter være i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944. — For det eller de involverede tredjelande skal projekterne have en høj grad af lovgivningsmæssig tilpasning og støtte til Unionens overordnede politiske mål, navnlig for at sikre et velfungerende indre energimarked, energiforsyningssikkerhed baseret på samarbejde og solidaritet og et energisystem i retning af dekarbonisering i overensstemmelse med Parisaftalen og Unionens klimamål og navnlig at undgå kulstoflækage.
(146) I artikel 20 i direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes det, at »medlemsstaterne, hvor det er relevant, [tager] de nødvendige skridt til at udvikle en fjernvarme- og fjernkølingsinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi, omgivelsesenergi og geotermisk energi samt overskudsvarme og -kulde.«
(147) For at sikre, at distributionsnettet reelt drives som en facilitet, der er åben for brugerne, i overensstemmelse med meddelelsen om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (se afsnit 4.3.3 i Kommissionens meddelelse om en investeringsplan for et bæredygtigt Europa — bilag til meddelelsen om den europæiske grønne pagt — (COM(2020) 21 final af 14.1.2020), vil det normalt — i lighed med reglerne for det indre marked for energisektoren, navnlig gas eller elektricitet — være nødvendigt at indføre specifikke regler (krav om tredjepartsadgang, adskillelse og regulerede tariffer) ud over blot »separat regnskabsføring«.
(148) Mens støtte til infrastruktur til fjernvarmedistribution i tilfælde af natur- eller lovbestemt monopol eller begge dele falder uden for statsstøttereglerne (på særlige betingelser), vil enhver støtte til fjernvarmeproduktion fortsat være omfattet af statsstøttereglerne.
(149) Den mængde energi, der opfanges af varmepumper for at kunne betragtes som vedvarende, beregnes i henhold til bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001. Hvis der anvendes elektricitet, kan den desuden anses for at være fuldt vedvarende i analogi med de metoder, der anvendes til at betragte elektricitet som fuldt ud vedvarende i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 samt delegeret lovgivning eller andre tilsvarende metoder, der sikrer, at al faktisk anvendt elektricitet stammer fra vedvarende energikilder, forudsat at dobbelttælling af vedvarende energi og overkompensation undgås. Støtte til nye investeringer eller opgradering — samt drift — må under ingen omstændigheder vedrøre medfyringsanlæg, der anvender andre brændstoffer end VE-energi eller overskudsvarme.
(150) Varme- og køleudstyr, herunder varmelagring, hos kunder som omhandlet i punkt 138, når det er forbundet med fjernvarme- eller fjernkølingssystemer — kan også være omfattet.
(151) Se artikel 2, nr. 41, i direktiv 2012/27/EU.
(152) I denne forbindelse skal medlemsstaterne navnlig påvise, at de støttede fjernvarmesystemer har indført de nødvendige foranstaltninger til at øge effektiviteten, reducere CO2 og andre forureningskilder samt nettab.
(153) Varmeforbrugere, som er virksomheder, der udøver økonomiske aktiviteter, skal under alle omstændigheder betale deres fulde andel af varmeomkostningerne, som mindst svarer til deres billigste alternative varmekilde, for at undgå konkurrencefordrejning på andre markeder.
(154) Affaldshierarkiet består af a) forebyggelse, b) forberedelse med henblik på genbrug, c) genanvendelse, d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og e) bortskaffelse. Se artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.
(155) Medlemsstaterne skal dokumentere, at der er truffet foranstaltninger til at tilføje bæredygtige varmekilder til systemet for at tilgodese yderligere kunder.
(156) Medlemsstaterne bør f.eks. fremlægge dokumentation for, at de pågældende fjernvarmesystemer enten er en del af en national eller lokal dekarboniseringsplan eller en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999 om behovet for at opbygge ny infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder for at nå Unionens mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001, og forpligte sig til at gå væk fra fossile brændstoffer ved at forfølge mellemliggende og endelige mål hen imod klimaneutralitet senest i 2050.
(157) I lyset af deres bidrag til modvirkning af klimaændringer, der er defineret som et miljømål i forordning (EU) 2020/852, så længe der ikke er klare tegn på manglende overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade.
(158) Se også artikel 24 i direktiv 2018/2001/EU.
(159) Se også artikel 18, stk. 5, og artikel 24, i direktiv 2018/2001/EU.
(160) I definitionen af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (»NACE rev. 2« -nomenklaturen) til et opdelingsniveau på højst otte cifre (»PRODCOM« -niveau).
(161) F.eks. data, der dækker en betydelig procentdel af bruttoværditilvæksten på EU-plan i den pågældende sektor eller delsektor.
(162) »Varer og tjenesteydelser« omfatter ikke personaleomkostninger.
(163) Kode 12 15 0 i de retsregler, der fastlægges ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer (EFT L 014 af 17.1.1997, s. 1).
(164) Brugen af faste årlige kompensationsbeløb (refusioner) har den fordel, at virksomheder, der modtager støtten, står over for samme stigning i marginalomkostningerne til elektricitet (dvs. den samme stigning i prisen på elektricitet for hver ekstra forbrugt MWh), og dermed begrænses potentielle konkurrencefordrejninger inden for sektoren.
(165) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014).
(166) Kravet om 30 % som angivet i punkt 50 finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer i henhold til afsnit 4.12. Medlemsstaterne kan overveje at anvende yderligere kriterier, såsom andre miljømæssige fordele, der skal opnås.
(167) Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24).
(168) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
(169) Se også Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for en fælles forståelse af begrebet »miljøskade« som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader 2021/C 118/01 (EUT C 118 af 7.4.2021, s. 1).
(170) Se Kommissionens afgørelse C(2012) 558 final af 17. oktober 2012 i sag SA.33496 (2011/N) — Østrig — Einzelfall, Altlast, DECON Umwelttechnik GmbH, præmis 65-69 (EUT C 14 af 17.1.2013, s. 1).
(171) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Common methodology for State aid evaluation, 28.5.2014, SWD(2014) 179 final.
(172) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).
(173) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).
(174) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1).
BILAG 1
Liste over støtteberettigede sektorer i henhold til afsnit 4.11
Sektorer med betydelig risiko, jf. afsnit 4.11.3.1
NACE-kode |
Beskrivelse |
0510 |
Brydning af stenkul |
0620 |
Indvinding af naturgas |
0710 |
Brydning af jernmalm |
0729 |
Brydning af andre ikkejernholdige metalmalme |
0811 |
Brydning af pynte- og bygningssten, kalksten, gips, kridt og skifer |
0891 |
Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer |
0893 |
Saltindvinding |
0899 |
Anden råstofindvinding i.a.n. |
1020 |
Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr |
1031 |
Forarbejdning og konservering af kartofler |
1032 |
Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft |
1039 |
Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager |
1041 |
Fremstilling af olier og fedtstoffer |
1062 |
Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter |
1081 |
Fremstilling af sukker |
1086 |
Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad |
1104 |
Fremstilling af andre ikkedestillerede gærede drikkevarer |
1106 |
Fremstilling af malt |
1310 |
Forbehandling og spinding af tekstilfibre |
1320 |
Vævning af tekstiler |
1330 |
Efterbehandling af tekstiler |
1391 |
Fremstilling af trikotagestoffer |
1393 |
Fremstilling af tæpper |
1394 |
Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer |
1395 |
Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undtagen beklædningsartikler |
1396 |
Fremstilling af andre tekniske og industrielle tekstiler |
1411 |
Fremstilling af beklædningsartikler af læder |
1431 |
Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer |
1511 |
Garvning og beredning af læder; beredning og farvning af pelsskind |
1610 |
Udsavning og høvling af træ |
1621 |
Fremstilling af finerplader og træbaserede plader |
1622 |
Fremstilling af sammensatte parketstave |
1629 |
Fremstilling af andre træprodukter; fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer |
1711 |
Fremstilling af papirmasse |
1712 |
Fremstilling af papir og pap |
1722 |
Fremstilling af husholdningsartikler og hygiejneartikler samt toiletartikler af papir og pap |
1724 |
Fremstilling af tapet |
1920 |
Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter |
2011 |
Fremstilling af industrigasser |
2012 |
Fremstilling af farvestoffer og pigmenter |
2013 |
Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier |
2014 |
Fremstilling af andre organiske basiskemikalier |
2015 |
Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter |
2016 |
Fremstilling af plast i ubearbejdet form |
2017 |
Fremstilling af syntetisk gummi i ubearbejdet form |
2059 |
Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n. |
2060 |
Fremstilling af kemofibre |
2110 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer |
2211 |
Fremstilling af gummidæk og gummislanger; vulkanisering af dæk |
2219 |
Fremstilling af andre gummiprodukter |
2221 |
Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast |
2222 |
Fremstilling af plastemballage |
2229 |
Fremstilling af andre plastprodukter |
2311 |
Fremstilling af planglas |
2312 |
Formning og forarbejdning af planglas |
2313 |
Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. |
2314 |
Fremstilling af glasfiber |
2319 |
Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) |
2320 |
Fremstilling af ildfaste produkter |
2331 |
Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser |
2342 |
Fremstilling af keramiske sanitetsartikler |
2343 |
Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele |
2344 |
Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug |
2349 |
Fremstilling af andre keramiske produkter |
2351 |
Fremstilling af cement |
2391 |
Fremstilling af slibemidler |
2399 |
Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter i.a.n. |
2410 |
Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer |
2420 |
Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål |
2431 |
Fremstilling af stænger ved koldtrækning |
2432 |
Fremstilling af stålbånd ved koldvalsning |
2434 |
Fremstilling af tråd ved koldtrækning |
2442 |
Fremstilling af aluminium |
2443 |
Fremstilling af bly, zink og tin |
2444 |
Fremstilling af kobber |
2445 |
Anden fremstilling af ikkejernholdige metaller |
2446 |
Oparbejdning af nukleart brændsel |
2451 |
Støbning af jernprodukter |
2550 |
Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal pulvermetallurgi |
2561 |
Overfladebehandling af metal |
2571 |
Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber |
2593 |
Fremstilling af trådvarer, kæder og fjedre |
2594 |
Fremstilling af lukkeanordninger, bolte, skruer og møtrikker |
2611 |
Fremstilling af elektroniske komponenter |
2720 |
Fremstilling af batterier og akkumulatorer |
2731 |
Fremstilling af lyslederkabler |
2732 |
Fremstilling af andre elektroniske og elektriske ledninger og kabler |
2790 |
Fremstilling af andet elektrisk udstyr |
2815 |
Fremstilling af lejer, tandhjul, tandhjulsludvekslinger og drivelementer |
3091 |
Fremstilling af motorcykler |
3099 |
Fremstilling af andre transportmidler i.a.n. |
Sektorer med risiko, jf. afsnit 4.11.3.1
NACE-kode |
Beskrivelse |
1011 |
Forarbejdning og konservering af kød |
1012 |
Forarbejdning og konservering af fjerkrækød |
1042 |
Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer |
1051 |
Mejerier samt ostefremstilling |
1061 |
Møllerivirksomhed |
1072 |
Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. |
1073 |
Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer |
1082 |
Fremstilling af chokolade- og sukkervarer |
1085 |
Fremstilling af færdigretter |
1089 |
Fremstilling af andre fødevarer i.a.n. |
1091 |
Fremstilling af færdige foderblandinger til kvæg, heste, svin mv. |
1092 |
Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr |
1107 |
Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske |
1723 |
Fremstilling af kontorartikler af papir |
1729 |
Fremstilling af andre papir- og papvarer |
2051 |
Fremstilling af sprængstoffer |
2052 |
Fremstilling af lim |
2332 |
Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler |
2352 |
Fremstilling af kalk og gips |
2365 |
Fremstilling af fibercement |
2452 |
Støbning af stålprodukter |
2453 |
Støbning af letmetalprodukter |
2591 |
Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere |
2592 |
Fremstilling af letmetalemballage |
2932 |
Fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer |
BILAG 2
Definition af omkostninger i afsnit 4.12.2
1.
Omkostninger hos virksomheder, der har lukket eller lukker kul-, tørve- og olieskiferaktiviteterUdelukkende følgende omkostningskategorier, og kun hvis de skyldes lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter:
a) |
udgifter til dækning af sociale ydelser som følge af pensionering af arbejdstagere, før disse har nået den ved lov fastsatte pensionsalder |
b) |
andre ekstraordinære udgifter til arbejdstagere, der har mistet eller mister deres arbejde |
c) |
pension og godtgørelser, ud over de lovbestemte pensionsordninger, til arbejdstagere, der har mistet eller mister deres arbejde samt til arbejdstagere, som var berettigede til disse ydelser inden lukningen |
d) |
virksomhedernes udgifter til omskoling af arbejdstagere for at hjælpe dem med at finde nye job uden for kul-, tørve- og olieskiferindustrien, navnlig uddannelsesudgifter |
e) |
levering af gratis kul, tørv og olieskifer til arbejdstagere, der har mistet eller mister deres arbejde, og til arbejdstagere, der har ret til en sådan forsyning inden lukningen, eller et tilsvarende beløb |
f) |
resterende omkostninger som følge af administrative, retlige eller skattemæssige bestemmelser, der er specifikke for kul-, tørve- og olieskiferindustrien |
g) |
yderligere sikkerhedsarbejder under jorden som følge af lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter |
h) |
mineskader, forudsat at de er forårsaget af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter, der er blevet lukket, eller som er ved at blive lukket |
i) |
alle behørigt begrundede omkostninger i forbindelse med rehabilitering af tidligere kraftværker og minedrift, herunder:
|
j) |
resterende udgifter til dækning af tidligere arbejdstageres sygeforsikring |
k) |
udgifter i forbindelse med annullation eller ændring af igangværende kontrakter (maksimalt svarende til seks måneders produktion) |
l) |
ekstraordinær egentlig afskrivning, forudsat at det skyldes lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter |
m) |
udgifter i forbindelse med genopdyrkning af overfladearealer. |
Stigningen i grundens værdi skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger for de omkostningskategorier, der er omhandlet i litra g), h), i) og m).
2.
Omkostninger afholdt af flere virksomhederUdelukkende nedenstående udgiftskategorier
a) |
forhøjelse af bidragene uden for den lovbestemte ordning til dækning af udgifter til social sikring som følge af faldet i antallet af bidragydere efter lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter |
b) |
udgifter til vandforsyning og fjernelse af spildevand som følge af lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter |
c) |
forhøjelse af bidragene til organer, der er ansvarlige for vandforsyning og fjernelse af spildevand, forudsat at denne forhøjelse skyldes en reduktion af den afgiftspligtige produktion efter lukningen af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter. |