a)

statsstøtte til udvikling og fremstilling af miljøvenlige produkter, maskiner, udstyr eller transportmidler med henblik på brug af færre naturressourcer og foranstaltninger gennemført i fabrikker eller andre produktionsanlæg for at forbedre sikkerheden eller sundheden (10)

b)

statsstøtte til forskning, udvikling og innovation, som er underkastet rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (11)

c)

statsstøtte, der er omfattet af reglerne om statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren (12) eller fiskeri- og akvakultursektoren (13)

d)

statsstøtte til kerneenergi.

a)

støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet

b)

støtte til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne og miljøpræstationer

c)

støtte til anskaffelse og leasing af renere køretøjer (til luft-, vej-, jernbane- og søtransport og transport ad indre vandveje) og til renere mobilt serviceudstyr og til eftermontering af køretøjer og mobilt serviceudstyr

d)

støtte til etablering af opladnings- eller optankningsinfrastruktur for renere køretøjer

e)

støtte til ressourceeffektivitet og til støtte for omstillingen til en cirkulær økonomi

f)

støtte til forebyggelse eller reduktion af forurening bortset fra drivhusgasser

g)

støtte til udbedring af miljøskader, genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse eller genopretning af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og afbødning af klimaændringer

h)

støtte i form af nedsættelser af skatter og afgifter eller skattelignende afgifter

i)

støtte til elforsyningssikkerhed

j)

støtte til energiinfrastruktur

k)

støtte til fjernvarme og fjernkøling

l)

støtte i form af nedsættelser af elafgifter til energiintensive brugere

m)

støtte til lukning af kraftværker, der anvender kul, tørv eller olieskifer, og af minedrift i forbindelse med udvinding af kul, tørv eller olieskifer

n)

støtte til undersøgelser eller konsulentbistand vedrørende klima, miljøbeskyttelse og energi.

(1)

»ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes inden for rammerne af en støtteordning

(2)

»støtteintensitet«: bruttostøttebeløb udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger. Alle de anvendte tal skal være tallene før eventuelle fradrag af skatter eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens bruttosubventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskontering og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med lån på lempelige vilkår (16), er den gældende referencesats på tildelingstidspunktet. Støtteintensiteten beregnes pr. støttemodtager

(3)

»støtteberettigede områder«: områder, som på det tidspunkt, hvor støtten ydes, er udpeget i et godkendt regionalstøttekort i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c)

(4)

»balancering«: for elektricitet balancering som defineret i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (17)

(5)

»balanceansvarlig aktør«: balanceansvarlig aktør som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/943

(6)

»biodiversitet«: biodiversitet som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (18)

(7)

»biobrændstoffer«: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19)

(8)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

(9)

»flydende biobrændsler«: flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

(10)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001

(11)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001

(12)

»kapacitetsmekanisme«: kapacitetsmekanisme som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU) 2019/943

(13)

»CO2-opsamling og -lagring« (CCS): et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle den kuldioxid (CO2), der udledes fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft, transportere den til et lagringsanlæg og injicere den i passende underjordiske geologiske formationer med henblik på permanent lagring

(14)

»CO2-opsamling og -anvendelse« (CCU): et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle CO2 udledt fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft og transportere den til et CO2-forbrugs- eller anvendelsessted med henblik på fuld anvendelse af denne CO2

(15)

»CO2-fjernelse«: menneskeskabt aktivitet, der fjerner CO2 fra atmosfæren og permanent lagrer den i geologiske, terrestriske eller marine reservoirer eller i produkter. Det omfatter eksisterende og potentielt menneskeskabte forbedringer af biologiske eller geokemiske dræn og direkte luftopsamling og -lagring, men ikke naturlig CO2-optagelse, der ikke direkte skyldes menneskelige aktiviteter

(16)

»leverandørforpligtelsesordning«: en ordning, hvor der skabes værdi for levering af varer eller tjenesteydelser ved at certificere disse varer eller tjenesteydelser og pålægge leverandører eller forbrugere en forpligtelse til at købe certifikater

(17)

»renere mobilt groundhandlingudstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til serviceaktiviteter i forbindelse med luft- eller søtransport, med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

(18)

»renere mobilt tjenesteudstyr«: renere mobilt terminaludstyr og renere mobilt groundhandlingudstyr

(19)

»renere mobilt terminaludstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til lastning, losning og omladning af varer og intermodale lasteenheder og til transport af gods inden for et terminalområde, med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) eller i mangel af alternativer til ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) med væsentligt lavere direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) end konventionelt terminaludstyr

(20)

»renere køretøj«:

(21)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (23)

(22)

»forurenet grund«: en grund, hvor der er konstateret forekomst af materialer eller stoffer, der skyldes menneskelige aktiviteter, i et sådant omfang, at de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, under hensyntagen til den aktuelle og godkendte fremtidige brug af grunden, havbunden eller floderne

(23)

»demonstrationsprojekt«: demonstrationsprojekt som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) 2019/943

(24)

»digitalisering«: indførelse af teknologier, der udføres ved hjælp af elektronisk udstyr og/eller systemer, som gør det muligt at øge produktfunktionaliteten, udvikle onlinetjenester, modernisere processer eller migrere til forretningsmodeller baseret på disintermediation af vareproduktion og -levering, hvilket i sidste ende har en transformerende virkning

(25)

»bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (24)

(26)

»distributionssystemoperatør« (DSO): distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (25)

(27)

»fjernvarme« eller »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (26)

(28)

»fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer«: varme- og/eller køleproduktionsanlæg, varmelagrings- og distributionsnet, der omfatter både primære transmissionsnet og sekundære rørledningsnet til forsyning af forbrugere med opvarmning eller køling. Henvisning til fjernvarme skal fortolkes som fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, afhængigt af om nettene leverer varme eller køling i fællesskab eller separat

(29)

»miljøinnovation«: alle former for innovative aktiviteter, herunder nye produktionsprocesser, nye produkter eller tjenester og nye ledelses- og forretningsmetoder, der resulterer i eller har til formål i væsentlig grad at forbedre miljøbeskyttelsen og reducere miljøvirkningerne af forurening betydeligt. Med henblik på denne definition betragtes følgende ikke som innovationer:

(30)

»økosystem«: økosystem som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2020/852

(31)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2012/27/EU

(32)

»energilagring«: energilagring i elektricitetssystemet som defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2019/944

(33)

»energilageranlæg«: energilageranlæg i elektricitetssystemet som defineret i artikel 2, nr. 60), i direktiv (EU) 2019/944

(34)

»effektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU

(35)

»energi fra vedvarende energikilder«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder, og omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, som benyttes til opfyldning af lagringssystemer, der er forbundet bag måleren (installeret i fællesskab eller som supplement til det vedvarende anlæg), men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer

(36)

»energiinfrastruktur« (27): fysisk udstyr eller anlæg, der befinder sig inden for EU eller forbinder EU og et eller flere tredjelande, og som falder ind under følgende kategorier:

(37)

»energimæssig ydeevne«: en bygnings energimæssige ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2010/31/EU

(38)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU

(39)

»miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning eller aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller forebygge forurening, negativ miljøskade eller anden skade på fysiske omgivelser (herunder luft, vand og jord), økosystemer eller naturressourcer som følge af menneskelige aktiviteter, herunder at afbøde klimaændringer, mindske risikoen for sådanne skader, beskytte og genoprette biodiversiteten, eller at føre til en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder og andre teknikker til reduktion af drivhusgasemissioner og andre forurenende stoffer, samt at skifte til modeller for cirkulær økonomi for at mindske anvendelsen af primære materialer og øge effektiviteten. Dette omfatter også foranstaltninger, der styrker tilpasningsevnen og minimerer sårbarheden over for klimapåvirkninger

(40)

»miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter«: skatter eller afgifter, der anvendes på et specifikt skatte- eller afgiftsgrundlag, produkter eller tjenester, der har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som har til formål at belægge visse aktiviteter, varer eller tjenester med skat eller afgift, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod aktiviteter, der i højere grad skåner miljøet

(41)

»evalueringsplan«: et dokument, der omfatter en eller flere støtteordninger, og som mindst indeholder følgende elementer:

(42)

»ordning for udvidet producentansvar«: som defineret i artikel 2, nr. 21), i direktiv 2008/98/EF

(43)

»elproducent«: en virksomhed, der producerer elektrisk strøm til kommercielle formål

(44)

»drivhusgas«: enhver gas, der bidrager til drivhuseffekten ved at absorbere infrarød stråling, herunder kuldioxid, metan, dinitrogenoxid og fluorholdige gasser såsom hydrofluorcarboner

(45)

»højeffektiv kraftvarmeproduktion«: højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 34, nr. 2), i direktiv 2012/27/EU

(46)

»brintnetoperatør«: en fysisk eller juridisk person, der varetager driften af brintnettransport og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af brintnettet i et givet område og, hvor det er relevant, dets sammenkoblinger med andre brintnet, og for at sikre, at systemet på lang sigt er i stand til at opfylde rimelige krav til transport af brint

(47)

»ubalance«: ubalance som defineret i artikel 2, nr. 8), i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195

(48)

»afregning af ubalancer«: afregning af ubalancer som defineret i artikel 2, nr. 9), i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195

(49)

»periode for afregning af ubalancer«: periode for afregning af ubalancer som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2019/943

(50)

»individuel støtte«: ad hoc-støtte og anmeldelsespligtige støttetildelinger på grundlag af en støtteordning

(51)

»afbrydelighedsordning«: en foranstaltning til elforsyningssikkerhed, der har til formål at sikre en stabil frekvens i elektricitetssystemet og løse forsyningssikkerhedsproblemer på kort sigt, herunder ved at afbryde belastningen

(52)

»mikrovirksomhed«: en virksomhed, der opfylder betingelserne for mikrovirksomheder i Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (32)

(53)

»naturbaseret løsning«: en løsning, der er inspireret og understøttet af naturen, og som er omkostningseffektiv og samtidig giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed, og som gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske interventioner skaber flere og mere forskelligartede naturområder og naturtræk og processer i byer, landskaber og årstider

(54)

»foranstaltning til overbelastning af nettet«: en foranstaltning til elforsyningssikkerhed, der har til formål at kompensere for utilstrækkelighed i eltransmissions- eller distributionsnettet

(55)

»forurenende stof«: et forurenende stof som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2020/852

(56)

»forurener«: forurener som defineret i punkt 3 i bilaget til Rådets henstilling 75/436/Euratom, EKSF, EØF (33)

(57)

»forurening«: forurening som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (34)

(58)

»forureneren betaler-princippet«: omkostningerne ved forureningsbekæmpende foranstaltninger bør bæres af den forurener, der forårsager forureningen

(59)

»forberedelse med henblik på genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nr. 16), i direktiv 2008/98/EF

(60)

»opladningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur, der forsyner renere køretøjer eller renere mobilt tjenesteudstyr med elektricitet

(61)

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

(62)

»genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

(63)

»referenceprojekt«: et eksempel på et projekt, der er repræsentativt for det gennemsnitlige projekt i en kategori af støtteberettigede modtagere under en støtteordning

(64)

»optankningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur til levering af brint, naturgas i gasform (komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende naturgas (LNG)), biogas og biobrændstoffer, herunder avancerede biobrændstoffer, eller syntetiske brændstoffer, der er fremstillet af vedvarende energi eller lavemissionsenergi

(65)

»rehabilitering« eller »genopretning«: miljøforvaltningsforanstaltninger, der har til formål at genoprette et niveau af økosystemets funktion i et forringet område, hvor målet er ny og løbende levering af økosystemtjenester frem for biodiversiteten og integriteten af et udpeget naturligt eller delvis naturligt referenceøkosystem

(66)

»rensning«: miljøforvaltningsforanstaltninger såsom fjernelse eller afgiftning af forurenende stoffer eller overskydende næringsstoffer fra jord og vand, der har til formål at fjerne kilder til forringelse

(67)

»elektricitet fra vedvarende energikilder«: elektricitet produceret fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

(68)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001

(69)

»vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

(70)

»vedvarende brint«: brint fremstillet af vedvarende energi i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i direktiv (EU) 2018/2001

(71)

»vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: vedvarende flydende gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001

(72)

»ressourcetilstrækkelighed«: et niveau af produceret kapacitet, der anses for at være tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen i et budområde i en given periode, baseret på anvendelsen af en konventionel statistisk indikator, der anvendes af organisationer, som EU-institutionerne anerkender som havende en væsentlig rolle i skabelsen af et indre marked for elektricitet, f.eks. det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E)

(73)

»ressourceeffektivitet«: reduktion af den mængde input, der er nødvendig for at producere en outputenhed eller erstatte primære input med sekundære input

(74)

»genopretning«: processen med at bistå med genopretning af et økosystem som et middel til at bevare biodiversiteten og øge økosystemernes modstandsdygtighed, navnlig over for klimaændringer. Genopretning af økosystemer omfatter foranstaltninger til forbedring af et økosystems tilstand og genoprettelse eller genetablering af et økosystem, hvor denne tilstand er gået tabt, og forbedring af økosystemernes modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer

(75)

»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2008/98/EF, der omfatter enhver operation, hvor produkter eller komponenter, som ikke er affald, anvendes igen til andre formål end dem, som de var udformet til

(76)

»lille virksomhed«: en virksomhed, der opfylder betingelserne for små virksomheder i Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder

(77)

»små og mellemstore virksomheder (SMV'er)«: virksomheder, som opfylder betingelserne i Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder

(78)

»lille midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en SMV, med højst 499 ansatte som beregnet i overensstemmelse med artikel 3 til 6 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (35), og hvis årsomsætning ikke overstiger 100 mio. EUR, eller hvis årlige balance ikke overstiger 86 mio. EUR. Flere enheder vil blive betragtet som én virksomhed, hvis en af betingelserne i artikel 3, stk. 3, i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 er opfyldt

(79)

»intelligent opladning«: en opladningsoperation, hvor intensiteten af den elektricitet, der leveres til batteriet, justeres i realtid på grundlag af oplysninger modtaget via elektronisk kommunikation

(80)

»intelligensparathed«: bygningers (eller bygningsenheders) evne til at tilpasse deres drift til beboerens behov, herunder optimering af energieffektiviteten og den samlede ydeevne, og til at tilpasse deres drift som reaktion på signaler fra nettet

(81)

»standardansvar for balancering«: ikkediskriminerende balanceringsansvar på tværs af teknologier, som ikke fritager nogen elproducent for balanceringsansvar som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) 2019/943

(82)

»arbejdets påbegyndelse«: den første faste forpligtelse (f.eks. til at bestille udstyr eller påbegynde opførelsen), som gør en investering irreversibel. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver

(83)

»strategisk reserve«: en kapacitetsmekanisme, hvor elkapaciteten, såsom produktion, lagring eller prisfleksibelt elforbrug, holdes uden for elmarkedet og kun afsendes under særlige omstændigheder

(84)

»samlede ejerskabsomkostninger«: de samlede omkostninger ved erhvervelse og besiddelse af et køretøj i dets levetid, herunder omkostninger til anskaffelse eller leasing af køretøjet, brændstofomkostninger, udgifter til vedligeholdelse og reparation, forsikringsomkostninger, finansieringsomkostninger og skatter

(85)

»transmissionssystemoperatør« (TSO): transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944

(86)

»køretøj«: ethvert af følgende:

(87)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

(88)

»EU-minimumsafgiftssats«: den minimumsafgiftssats, der er fastsat i EU-retten. For energiprodukter og elektricitet det minimumsafgiftsniveau, der er fastsat i bilag I til Rådets direktiv 2003/96/EF (36)

(89)

»EU-standard«:

(90)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

(91)

»overskudsvarme«: overskudsvarme som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2018/2001.

a)

hvad angår den første (positive) betingelse om, at støtten fremmer udviklingen af en økonomisk aktivitet:

b)

hvad angår den anden (negative) betingelse om, at støtten ikke i urimelig grad påvirker samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse:

a)

Støtten ydes automatisk i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier og uden yderligere skøn fra medlemsstatens side, og foranstaltningen er vedtaget og trådt i kraft, inden arbejdet med det støttede projekt eller den støttede aktivitet er påbegyndt, undtagen i tilfælde af efterfølgerordninger på skatteområdet, hvor aktiviteten allerede var omfattet af de foregående skattefordelsordninger.

b)

De nationale myndigheder har inden arbejdets påbegyndelse offentliggjort en meddelelse om, at de har til hensigt at indføre den påtænkte støtteforanstaltning på betingelse af, at Kommissionen godkender foranstaltningen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. Denne meddelelse skal gøres tilgængelig på et offentligt websted eller andre offentligt tilgængelige medier med forholdsvis bred og let adgang og klart angive, hvilken type projekter medlemsstaten foreslår at være støtteberettigede, og fra hvilket tidspunkt medlemsstaten agter at betragte sådanne projekter som støtteberettigede. Den foreslåede støtteberettigelse må ikke være unødigt begrænset. Støttemodtageren skal forud for arbejdets påbegyndelse have underrettet den støtteydende myndighed om, at den foreslåede støtteforanstaltning blev betragtet som en betingelse for de trufne investeringsbeslutninger. Hvis medlemsstaten påberåber sig en sådan meddelelse for at påvise en tilskyndelsesvirkning, skal den som led i sin anmeldelse af statsstøtte fremlægge en kopi af meddelelsen og et link til det websted, hvor den blev offentliggjort, eller dokumentation for, at den er tilgængelig for offentligheden.

c)

Driftsstøtte til eksisterende anlæg til miljøvenlig produktion, hvor der ikke er nogen »påbegyndelse af arbejdet«, fordi der ikke er nogen væsentlige nye investeringer. I disse tilfælde kan tilskyndelsesvirkningen påvises ved en ændring i driften af anlægget på en miljøvenlig måde snarere end ved en alternativ billigere driftsform, der er mindre miljøvenlig.

a)

negative eksterne virkninger: De er mest almindelige ved støtteforanstaltninger på miljøområdet og opstår, når forurening ikke koster tilstrækkelig meget, dvs. når de pågældende virksomheder ikke skal betale de fulde omkostninger ved forureningen. I dette tilfælde har virksomhederne ud fra deres egne interesser ikke tilstrækkelige incitamenter til at tage højde for de negative eksterne virkninger af deres økonomiske aktivitet, hverken når de træffer beslutning om en bestemt teknologi, eller når de træffer beslutning om produktionsniveauet. Med andre ord afspejler de omkostninger, der afholdes af virksomheden, ikke fuldt ud de omkostninger, der bæres af forbrugerne og samfundet som helhed. Virksomhederne har derfor typisk et utilstrækkeligt incitament til at reducere deres forureningsniveau eller træffe individuelle foranstaltninger for at beskytte miljøet

b)

positive eksterne virkninger: Den kendsgerning, at noget af fordelen ved en investering vil tilfalde andre markedsaktører end investoren, kan få virksomhederne til at investere for lidt. Positive eksterne virkninger kan for eksempel forekomme ved investeringer i miljøinnovation, systemstabilitet, nye og innovative vedvarende teknologier og innovative foranstaltninger til opfyldelse af nye behov eller i tilfælde af energiinfrastrukturer eller foranstaltninger til sikring af elforsyningen, som gavner mange medlemsstater eller en bredere vifte af forbrugere

c)

asymmetrisk information: Dette opstår typisk på markeder, hvor der er uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som én del af markedet har adgang til, og dem, der er tilgængelige for den anden del. Dette kan f.eks. ske, hvis eksterne finansielle investorer mangler oplysninger om et projekts sandsynlige afkast og risici. Kan også forekomme i grænseoverskridende infrastrukturer, hvor én part i samarbejdet er dårligere stillet end den anden part med hensyn til adgang til oplysninger. Risiko eller usikkerhed fører ikke i sig selv til markedssvigt, men problemet med asymmetrisk information hænger nøje sammen med, hvor stor denne risiko eller usikkerhed er. Begge har tendens til at være højere for miljøinvesteringer med en typisk længere afskrivningsperiode, hvilket styrker fokus på en kortsigtet horisont, som kan forværres af finansieringsvilkårene for sådanne investeringer, navnlig for SMV'er

d)

mangelfuld koordinering: Dette kan forhindre udviklingen af et projekt eller dets effektive udformning på grund af divergerende interesser og incitamenter blandt investorer, såkaldte »splittede incitamenter«, omkostninger ved kontraktindgåelse eller ansvarsforsikringsordninger, usikkerhed om det kollaborative resultat og netværkseffekter, f.eks. uafbrudt elforsyning. Disse koordineringsproblemer kan f.eks. opstå i forholdet mellem en bygningsejer og en lejer med hensyn til energieffektive løsninger. Manglende koordinering kan forværres yderligere af problemer med hensyn til information, navnlig asymmetrisk information. Mangelfuld koordinering kan desuden hænge sammen med behovet for at opnå en bestemt kritisk masse, før det er kommercielt attraktivt at iværksætte et projekt, hvilket kan være et særlig relevant aspekt i forbindelse med (grænseoverskridende) infrastrukturprojekter.

a)

Udbudsproceduren er konkurrencepræget, dvs.: Den er åben, klar, gennemsigtig og ikkediskriminerende på grundlag af objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd i overensstemmelse med foranstaltningens mål og minimerer risikoen for strategisk afgivelse af bud.

b)

Kriterierne offentliggøres i tilstrækkelig god tid inden ansøgningsfristens udløb for at muliggøre en effektiv konkurrence (43).

c)

Budget eller volumen i forbindelse med udbudsproceduren er en bindende begrænsning, idet det kan forventes, at ikke alle tilbudsgivere vil modtage støtte, det forventede antal tilbudsgivere er tilstrækkeligt til at sikre effektiv konkurrence, og udformningen af undertegnede udbudsprocedurer under gennemførelsen af en ordning korrigeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer eller, hvis dette ikke er muligt, så snart det er relevant.

d)

Efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater eller rationalisering) undgås, da de kan underminere procesresultaternes effektivitet.

a)

den godkendte støtteordnings fulde ordlyd eller afgørelsen om at yde individuel støtte og dennes gennemførelsesbestemmelser eller et link hertil

b)

oplysninger om individuel støtte, der ydes ad hoc eller i henhold til en støtteordning, der er godkendt på grundlag af disse retningslinjer, og som overstiger 100 000 EUR (48).

0,1-0,5

0,5-1

1-2

2-5

5-10

10-30

30-60

60-100

100-250

250 og derover.

a)

et krav om efterfølgende evaluering som beskrevet i kapitel 5. I sådanne tilfælde kan Kommissionen begrænse varigheden af ordningerne (sædvanligvis til højst fire år) med mulighed for efterfølgende genanmeldelse af deres forlængelse

b)

et krav — i mangel af en udbudsprocedure — om individuelt at anmelde støtteprojekter af en vis størrelse eller med bestemte karakteristika

c)

et krav om, at støtteforanstaltningerne skal være tidsbegrænsede.

a)

et lån eller en garanti til leverandøren af foranstaltninger til forbedring af energimæssig ydeevne i henhold til en kontrakt om energimæssig ydeevne

b)

et finansielt produkt, der har til formål at refinansiere den pågældende udbyder (f.eks. factoring eller forfaitering).

a)

en foranstaltning er rettet mod et specifikt sektorspecifikt eller teknologibaseret mål, der er fastsat i EU-retten (58), såsom en ordning for vedvarende energi eller energieffektivitet (59)

b)

en foranstaltning specifikt har til formål at støtte demonstrationsprojekter

c)

en foranstaltning ikke kun har til formål at håndtere dekarbonisering, men også luftkvalitet eller anden forurening

d)

en medlemsstat finder grunde til at forvente, at støtteberettigede sektorer eller innovative teknologier har potentiale til at yde et vigtigt og omkostningseffektivt bidrag til miljøbeskyttelse og gennemgribende dekarbonisering på længere sigt

e)

der er behov for en foranstaltning for at opnå den diversificering, der er nødvendig for at undgå at forværre spørgsmål vedrørende netstabiliteten (60)

f)

en mere selektiv tilgang kan forventes at føre til lavere omkostninger ved at opnå miljøbeskyttelse (f.eks. gennem reducerede systemintegrationsomkostninger som følge af diversificering, herunder mellem vedvarende energikilder, som også kan omfatte prisfleksibelt elforbrug og/eller lagring) og/eller resultere i mindre konkurrencefordrejning

g)

et projekt er blevet udvalgt efter en åben indkaldelse til at indgå i et stort integreret grænseoverskridende projekt, der er udformet i fællesskab af flere medlemsstater, og som har til formål at yde et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelse i Unionens fælles interesse, og som enten anvender en innovativ teknologi, der følger af en forsknings-, udviklings- og innovationsaktivitet (FoUoI), som udføres af støttemodtageren eller af en anden enhed, så længe førstnævnte erhverver rettighederne til at anvende resultaterne fra den tidligere FoUoI, eller er blandt de første aktører i en innovativ sektor.

a)

for foranstaltninger, hvor den anslåede gennemsnitlige årlige støtte er mindst 150 mio. EUR om året, en offentlig høring af mindst seks ugers varighed, der omfatter:

b)

for foranstaltninger, hvor den anslåede gennemsnitlige årlige støtte er under 150 mio. EUR om året, en offentlig høring af mindst fire ugers varighed, der omfatter:

a)

en enkelt proces, der er åben for alle støtteberettigede modtagere, vil føre til et mindre optimalt resultat eller ikke vil gøre det muligt at nå foranstaltningens mål. I denne begrundelse kan der henvises til kriterierne i punkt 96

b)

der er en væsentlig afvigelse mellem de budniveauer, som forskellige kategorier af støttemodtagere forventes at tilbyde (dette vil generelt være tilfældet, hvis det forventede konkurrenceniveau — identificeret på grundlag af den analyse, der kræves i henhold til punkt 90 — afviger med mere end 10 %) I så fald kan der anvendes særskilte udbudsprocedurer, således at kategorier af støttemodtagere med ensartede omkostninger konkurrerer med hinanden.

a)

Der er et utilstrækkeligt potentielt udbud eller et utilstrækkeligt antal potentielle tilbudsgivere til at sikre konkurrence. I så fald skal medlemsstaten påvise, at det ikke er muligt at øge konkurrencen ved at reducere budgettet eller lette deltagelsen i udbudsproceduren (f.eks. ved at identificere yderligere arealer til udvikling eller tilpasse prækvalifikationskrav), hvor det er relevant.

b)

Støttemodtagerne er små projekter defineret som følger:

c)

De enkelte projekter opfylder begge følgende betingelser:

a)

efterspørgslen i ordningen ligger under det potentielle udbud

b)

den købs- eller sanktionspris, der gælder for en forbruger eller leverandør, som ikke har købt det krævede antal certifikater (dvs. den pris, der udgør det maksimale beløb, som skal betales for støtte), fastsættes på et tilstrækkeligt højt niveau til at tilskynde til overholdelse af forpligtelsen. Sanktionsprisen bør dog baseres på den kvantificering, der er omhandlet i punkt 51, 52 og 53, for at undgå, at et alt for højt niveau fører til overkompensation

c)

hvis ordningerne omfatter støtte til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, skal medlemsstaterne tage hensyn til de oplysninger om støtte, der allerede er modtaget fra dokumentationen for massebalancesystemet i henhold til artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, for at undgå overkompensation.

a)

Bogføringen af infrastrukturen bør adskilles fra enhver anden aktivitet, og omkostningerne ved adgang og brug bør gøres gennemsigtige.

b)

Medmindre dette undergraver opfyldelsen af støttens mål, bør støtten være betinget af tilsagn om at åbne infrastrukturen (71) for tredjeparter på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (herunder offentlige opfordringer til tilslutningsanmodninger på tilsvarende vilkår).

c)

Det kan være nødvendigt at kompensere for den fordel, som støttemodtagerne opnår, indtil en sådan videre udvikling finder sted, f.eks. ved at bidrage til en yderligere udvidelse af nettet.

d)

Den fordel, som de dedikerede brugere opnår, skal muligvis begrænses og/eller deles med andre aktører.

a)

installation af integrerede VE-anlæg på stedet til produktion af elektricitet, varme eller køling

b)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af anlæg til vedvarende energi på stedet

c)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringsfaciliteterne enten ligger inde i bygningen eller grænser fysisk op til bygningen

d)

installation af udstyr til digitalisering af bygningens miljø- og energistyring og -kontrol, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden, herunder passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og de tilhørende dele af det passive net på den ejendom, bygningen tilhører, men ikke lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen

e)

andre investeringer, der forbedrer bygningens energimæssige ydeevne eller miljøpræstationer, herunder investeringer i grønne tage og udstyr til genvinding af regnvand.

a)

ved renovering af eksisterende bygninger forbedringer af den energimæssige ydeevne, der fører til en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 20 % i forhold til situationen forud for investeringen eller, hvis forbedringerne er en del af en etapevis renovering, en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 % i forhold til situationen forud for investeringen over en periode på fem år

b)

ved renoveringsforanstaltninger vedrørende installering eller udskiftning af kun én type bygningsdele (74), jf. artikel 2, nr. 9), i direktiv 2010/31/EU, en reduktion af primærenergibehovet på mindst 10 % i forhold til situationen forud for investeringen, forudsat at medlemsstaten påviser, at foranstaltningen på ordningens niveau har en samlet væsentlig virkning i form af reduktion af primærenergiefterspørgslen

c)

for så vidt angår nye bygninger forbedringer af den energimæssige ydeevne, der fører til en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 10 % i forhold til den tærskel, der er fastsat for næsten energineutrale bygningskrav i nationale foranstaltninger, som gennemfører direktiv 2010/31/EU.

a)

Finansielle formidlere eller fondsforvaltere skal udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende proces, der foretages i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

b)

Der er fastsat betingelser for at sikre, at finansielle formidlere, herunder energieffektivitetsfonde eller fonde for vedvarende energi, forvaltes på et kommercielt grundlag og sikrer profitorienterede finansieringsbeslutninger.

c)

Forvaltere af energieffektivitetsfonden eller fonden for vedvarende energi eller andre finansielle formidlere videregiver i videst muligt omfang fordelen til de endelige støttemodtagere (bygningsejer(e) eller lejer(e)) i form af større finansieringsvolumen, lavere krav til sikkerhedsstillelse, lavere garantipræmier eller lavere rentesatser.

a)

når det giver dem mulighed for at blive klassificeret som renere køretøjer eller renere mobilt tjenesteudstyr eller

b)

hvis det er nødvendigt at tillade skibe og luftfartøjer at anvende eller øge andelen af biobrændstoffer og syntetiske brændstoffer, herunder vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, ud over eller som et alternativ til fossile brændstoffer eller

c)

hvor det er nødvendigt at tillade fartøjer at anvende vindfremdrift.

a)

hvis det forventede antal deltagere ikke er tilstrækkeligt til at sikre effektiv konkurrence eller undgå strategiske bud

b)

hvis medlemsstaten fremlægger tilstrækkelig begrundelse for, at en udbudsprocedure som beskrevet i punkt 49 og 50, ikke er hensigtsmæssig med hensyn til at sikre støttens proportionalitet, og at anvendelse af de alternative metoder i punkt 177 til 180 ikke ville øge risikoen for urimelige konkurrencefordrejninger (82), afhængigt af foranstaltningens eller de berørte sektorers eller transportformers karakteristika eller

c)

hvis den ydes til erhvervelse eller leasing af køretøjer, der er beregnet til brug for virksomheder, som er aktive inden for offentlig personbefordring ad land-, jernbane- eller vandvejen.