(1)

Direktiv 91/676/EØF indeholder bestemmelser om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

(2)

I bilag III, punkt 2, til direktiv 91/676/EØF fastsættes det, at medlemsstater, der har til hensigt at anvende mere husdyrgødning end den mængde, der svarer til 170 kg kvælstof pr. hektar, skal fastsætte mængderne således, at de ikke er til hinder for opfyldelsen af målsætningerne i direktivets artikel 1. Hvis en medlemsstat tillader andre mængder i henhold til andet afsnit, litra b), underretter den Kommissionen, som undersøger begrundelsen herfor efter forskriftsproceduren i artikel 9, stk. 2.

(3)

Ved beslutning 2005/880/EF (2) godkendte Kommissionen en undtagelse på Nederlandenes anmodning i henhold til direktiv 91/676/EØF med henblik på at tillade anvendelsen af husdyrgødning fra græssende husdyr op til en grænse på 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 70 % græsarealer.

(4)

Ved afgørelse 2010/65/EU (3) godkendte Kommissionen, ved en ændring af afgørelse 2005/880/EF, en undtagelse på Nederlandenes anmodning i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF med henblik på at tillade anvendelsen af husdyrgødning fra græssende husdyr op til en grænse på 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år på bedrifter med mindst 70 % græsarealer indtil den 31. december 2013.

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/291/EU (4), som ophørte med at finde anvendelse den 31. december 2017, blev Nederlandene indrømmet en undtagelse i henhold til direktiv 91/676/EØF, hvorved der blev givet tilladelse til anvendelse af husdyrgødning fra græssende husdyr på bedrifter med mindst 80 % græsarealer svarende til højst 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på sandjorder i den sydlige og centrale del og på løssjorder og svarende til højst 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på andre jordtyper. Undtagelsen vedrørte 19 564 bedrifter i 2016, hvilket svarer til 47 % af det samlede nettolandbrugsareal i Nederlandene.

(6)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/820 (5), som ophørte med at finde anvendelse den 1. januar 2020, blev Nederlandene indrømmet en undtagelse i henhold til direktiv 91/676/EØF, hvorved der blev givet tilladelse til anvendelse af husdyrgødning fra græssende husdyr på bedrifter med mindst 80 % græsarealer svarende til højst 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på sandjorder i den sydlige og centrale del og på løssjorder og svarende til højst 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på andre jordtyper. Undtagelsen vedrørte 18 818 bedrifter i 2019, hvilket svarer til 44,7 % af det samlede nettolandbrugsareal i Nederlandene.

(7)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1073 (6), som ophørte med at finde anvendelse den 31. december 2021, blev Nederlandene indrømmet en undtagelse, hvorved der blev givet tilladelse til anvendelse af husdyrgødning fra græssende husdyr på bedrifter med mindst 80 % græsarealer svarende til højst 230 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på sandjorder i den sydlige og centrale del og på løssjorder og svarende til højst 250 kg kvælstof pr. hektar pr. år for bedrifter på andre jordtyper. Gyldighedsperioden for gennemførelsesafgørelsen blev begrænset til to år for at gøre det muligt for Nederlandene fuldt ud at gennemføre den styrkede håndhævelsesstrategi til forebyggelse af svig i gennemførelsen af gødningspolitikken. Desuden blev der medtaget yderligere betingelser for at sikre, at mængden af husdyr ikke steg, og for at reducere ammoniakemissioner i forbindelse med tilførsel af husdyrgødning.

(8)

Den 25. februar 2022 anmodede Nederlandene i henhold til bilag III, punkt 2, tredje afsnit, til direktiv 91/676/EØF om en ny undtagelse.

(9)

Nederlandene indberettede data (7) i henhold til artikel 10 i direktiv 91/676/EØF. Heraf fremgår, at der i løbet af perioden 2016-2019 ved ca. 14 % af målestationerne for grundvand i Nederlandene blev målt middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, ved 5 % blev der målt nitratkoncentrationer på mellem 40 og 50 mg/l, og ved 73 % af målestationerne blev der målt middel nitratkoncentrationer under 25 mg/l. Af dataene fremgik også, at der for perioden 2016-2019 ved ca. 99 % af målestationerne for overfladevand i Nederlandene blev målt middel nitratkoncentrationer under 50 mg/l, og at der ved 96 % af disse målestationer blev målt middel nitratkoncentrationer under 25 mg/l. Ikke desto mindre var 58 % af ferskvandsområderne eutrofe i indberetningsperioden 2016-2019, og 10 % kunne blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger.

(10)

Disse data, som offentliggjort i rapporten i henhold til artikel 10 i direktiv 91/676/EØF (8), viste også væsentlige udsving mellem de nederlandske provinser og viste, at hotspots for forurening med nitratkoncentrationer i grundvandet og eutrofiering findes i en række af dem. I Limburg viste 36 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, og 22 % viste nedadgående udvikling, mens 74 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 16 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Noord-Brabant viste 26 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, 20 % viste nedadgående udvikling, mens 68 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 7 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Zeeland viste 14 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, og 47 % vist nedadgående udvikling, mens 80 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 11 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Zuid-Holland var 54 % af overfladevandområderne eutrofe, og 17 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Noord-Holland var 61 % af overfladevandområderne eutrofe, og 19 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Utrecht viste 24 % af grundvandsovervågningsstationerne nedadgående udvikling i nitratkoncentrationer, mens 43 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 10 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Gelderland viste 10 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, og 15 % viste nedadgående udvikling. I Overijssel viste 18 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, og 19 % vist nedadgående udvikling, mens 67 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 4 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Zeeland viste 15 % af grundvandsovervågningsstationerne middel nitratkoncentrationer over 50 mg/l, mens 65 % af overfladevandområderne var eutrofe, og 9 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Friesland viste 23 % grundvandsovervågningsstationerne nedadgående udvikling i nitratkoncentrationerne, mens 85 % af overfladevandområderne var eutrofe. I Groningen var 52 % af overfladevandområderne eutrofe, og 11 % var i risiko for at blive eutrofe, hvis der ikke blev truffet foranstaltninger. I Flevoland var 33 % af overfladevandområderne eutrofe.

(11)

De data, som blev rapporteret af Nederlandene i 2020 og 2021 i forbindelse med rapporten i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1073, viste stigninger i nitratkoncentrationerne i grundvandet i områder med løss- sand- og lerjorder. I den sydlige og østlige del af regionen med sandjord var den gennemsnitlige nitratkoncentration i den øverste meter af grundvandet 67 mg/l i 2021. Dette overstiger EU-grænseværdien på 50 mg/l. Siden 2017 er nitratkoncentrationen fordoblet i denne del af regionen med sandjord. Den gennemsnitlige koncentration i den nordlige del af regionen med sandjord forblev under EU-grænseværdien, men steg til 37 mg/l i 2021. I regionen med løssjord faldt den gennemsnitlige koncentration en smule til 57 mg/l i 2020, men dette er stadig over EU-grænseværdien. I regionen med lerjord forblev nitratkoncentrationerne hele tiden under grænseværdien, men de steg dog. De laveste koncentrationer blev målt i regionen med tørvejord, hvor den gennemsnitlige koncentration var 14 mg/l i 2021. Dataene viste også, at rodzonevand fra bedrifter i overvågningsnettet for undtagelsen ofte lå over normerne for nitratkoncentrationer, selv om middelværdien forblev under 50 mg/l.

(12)

Nederlandene gennemfører i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i direktiv 91/676/EØF et handlingsprogram på hele sit nationale område. Den 26. december 2021 vedtog Nederlandene en ny handlingsplan for perioden 2022-2025 (9) (det 7. nitrathandlingsprogram), hvilket omfatter yderligere foranstaltninger til at reducere tab af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til miljøet og er baseret på en regional differentieret tilgang, som afhænger af niveauet af næringsstofforurening og jordtypen. I den miljøkonsekvensvurdering, som blev gennemført som forberedelse til det 7. nitrathandlingsprogram af de nederlandske myndigheders videnskabelige rådgivende udvalg (Commissie van Deskundigen Meststoffenwet), blev det fastslået, at handlingsprogrammets potentielle virkning ikke ville være tilstrækkelig til at nå målene for vandkvalitet. Den 25. februar 2022 vedtog Nederlandene et addendum (10) til det.7. nitrathandlingsprogram med henvisning til det national landdistriktsprogram (11), hvori der beskrives en samlet tilgang til natur, vand og klima, herunder kvælstofemissioner, for at opfylde EU-kravene på miljø- og klimaområdet. Ved hjælp af addendummet søger den nederlandske regering at omsætte sine ambitioner til konkrete foranstaltninger, som har til formål at nå målene for vandkvalitet, for så vidt angår næringsstoffer, som stammer fra landbruget.

(13)

I det 7. nitrathandlingsprogram for 2022-2025 og addendummet hertil fastsættes den indsats, der er nødvendig for hver region, for at nå målene for vandkvalitet, for så vidt angår nitrat og fosfor, som stammer fra landbruget, jf. direktiv 91/676/EØF og den nederlandske vandområdeplan, der er vedtaget i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (12). For så vidt angår nitratkoncentrationer i grundvandet, kræves der for regionerne Zand Noord, Zand Oost, Westelijk Noord-Brabant, Centraal zeeklei, Zuidwestelijk zeekleigebied og Westelijk zandgebied en vis indsats for at nå målene, mens der for regionerne Gelderse Vallei, Oostelijk Noord-Brabant en Limburg Zand og Lössgebied kræves en væsentlig indsats for at nå dem. Når det drejer sig om fosforkoncentrationer i overfladevandet (eutrofiering), kræves der for regionerne Zand Noord, Zand Oost, Westelijk Noord-Brabant, Oostelijk Noord-Brabant en Limburg Zand, Noordelijk zeekleigebied, Centraal zeeklei og Zuidwestelijk zeekleigebied en vis indsats for at nå målene, mens der for regionerne Gelderse Vallei, Lössgebied, Westelijk Zeeklei, Westelijk veengebied og Westelijk zandgebied kræves en væsentlig indsats for at nå dem. Dette er i overensstemmelse med de data, der er indberettet af Nederlandene i henhold til artikel 10 i direktiv 91/676/EØF.

(14)

Nederlandene vil vedtage en ny opdeling af områder, der er forurenet af nitrat og fosfor, som stammer fra landbruget (næringsstofforurenede områder), som skal omfatte alle afvandingsområder for at overvåge områder, hvor grundvandet og overfladevandet udviser middel nitratforurening, eller hvor lejlighedsvise nitratforureningshændelser finder sted, hvor vandet er i risiko for at blive forurenet, og hvor der er stigende koncentration, samt overvågning af områder, hvor der er eutrofiering eller risiko for eutrofiering. I opdelingen bør der også tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, særlig dommene i sagerne C-221/03 (13) og C-543/16 (14). Hvis der ikke foreligger en ny opdeling senest den 1. januar 2024, vil alle områder, hvor der kræves en vis eller en væsentlig indsats, blive betegnet som næringsstofforurenede områder.

(15)

Denne undtagelse bør behandles inden for rammerne af EU's bredere politiske kontekst vedrørende spørgsmål om næringsstofforvaltning, særlig målsætningerne og målene i direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF (15) og 2008/56/EF (16), de ambitiøse mål i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsatsfordeling (17) og Nederlandenes strategiske plan under den fælles landbrugspolitik (18) samt målene i den europæiske grønne pagt, for så vidt angår næringsstofforurening. I den europæiske grønne pagt fastsættes mål for Unionen om at reducere tab af næringsstoffer og begrænse emissionerne af andre drivhusgasser end CO2, nemlig metan og dinitrogenoxid, som gødskning og husdyr er en væsentlig kilde til. Navnlig har Unionen i fra jord til bord-strategien (19) og handlingsplan for nulforurening (20) forpligtet sig til at reducere tab af næringsstoffer med 50 % i 2030, hvilket fører til en reduktion på 20 % i gødning, bevarelse af jordens frugtbarhed og en reduktion på 25 % af de økosystemområder i EU, der på grundlag af målinger betegnes som områder, som ligger over »kritiske belastninger« fra kvælstofaflejringer, og hvor luftforurening truer biodiversiteten.

(16)

I det »oprindelige forslag til det nationale landdistriktsprogram« fra den 10. juni 2022 (21) bemærker den nederlandske regering følgende: »De største udfordringer findes i tørvemoseområder, Natura 2000-områder, grundvandsbeskyttelsesområder, sårbare vandløb og bufferzoner rundt om Natura 2000-lokaliteter. I disse områder vil landbrugerne have flere begrænsninger af deres aktiviteter og færre udviklingsmuligheder. Her er driftsekstensivering den mest hensigtsmæssige løsning.« Der er også en »forpligtelse til at oprette overgangsområder rundt om Natura 2000-lokaliteter«. »Overgangsområder (bufferzoner) rundt om Natura 2000-områder er områder, der grænser op til Natura 2000-lokaliteter, og som bidrager til at genoprette systemet for at opretholde og genoprette biodiversiteten i den pågældende Natura 2000-lokalitet«.

(17)

Kommissionen har gennemgået den nederlandske anmodning om en undtagelse under hensyntagen til kravene og målene i direktiv 91/676/EØF og erfaringerne fra tidligere undtagelsesafgørelser og på baggrund af det 7. nitrathandlingsprogram og addendummet hertil. Kommissionen har også undersøgt udviklingen i vandkvaliteten og taget hensyn til målene i den europæiske grønne pagt. På baggrund af ovenstående anser Kommissionen det for nødvendigt at sikre en forudsigelig overgangsperiode for undtagelsen på højst fire år for græsjordslandbrugere, indtil de planlagte reformer i addendummet er gennemført fuldt ud i nederlandsk lovgivning, og at ledsage den gradvise gennemførelse af de nye reformer. Kommissionen finder desuden, at opnåelsen af målene i direktiv 91/676/EØF kræver, at Nederlandene opfylder strenge yderligere betingelser, navnlig, men ikke kun, når det gælder de næringsstofforurenede områder. Den undtagelse, der anmodes om, bør støtte den reformkurs, der er defineret i addendummet og i det nationale landdistriktsprogram.

(18)

Den undtagelse, der indrømmes ved nærværende afgørelse, berører ikke Nederlandenes forpligtelse til at anvende Rådets direktiv 92/43/EØF (22) og Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-293/17 (23) navnlig vedrørende fortolkningen af direktivets artikel 6, stk. 3, og direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF, og undtagelsen udelukker ikke, at der kan blive behov for yderligere foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der følger af nævnte direktiver.

(19)

Det er afgørende at sikre, at tilladelser til yderligere mængder husdyrgødning pr. hektar pr. år ikke forsinker eller medfører en risiko for opfyldelsen af kravene i anden EU-lovgivning, hvor kvælstof- og fosforforurening kan være til hinder for, at målene nås. Derfor bør nationale indrømmelser af undtagelser til individuelle landbrugere ikke tillades i grundvandsbeskyttelsesområder og Natura 2000-områder eller i bufferzonerne rundt om Natura 2000-områder som defineret i det nederlandske nationale landdistriktsprogram, hvis omfang vil blive præciseret i 2023.

(20)

Husdyrtætheden i Nederlandene er fortsat meget høj. I 2016 var det den højeste i Unionen, næsten fem gange højere end EU-gennemsnittet. Ifølge oplysningerne fra Nederlandene faldt det samlede antal husdyr i perioden 2019-2021 med 2,5 %, mens antallet af kreaturer steg.

(21)

Den samlede produktion af husdyrgødning fra 2020 bør ikke overstiges. Loftet for den maksimale produktion af husdyrgødning vil være indarbejdet i nationale lovgivning den 1. januar 2024. Desuden bør gennemførelsen af de reformer, der er planlagt inden for rammerne af det nationale landdistriktsprogram, føre til en gradvis reduktion af produktionen af husdyrgødning ved udløbet af den gældende afgørelses gyldighedsperiode.

(22)

Særlig i områder, der er forurenet med næringsstoffer, er det nødvendigt at supplere det 7. nitrathandlingsprogram og addendummet hertil med særlige foranstaltninger, der er anerkendt for deres effektivitet, for så vidt angår næringsstofforvaltning på bedriftsniveau og reduktion af tab af næringsstoffer i grundvandet og ferskvandet.

(23)

Nederlandene har gennemført en styrket håndhævelsesstrategi for at forbedre forebyggelsen af svig i gennemførelsen af landets gødningspolitik. Strategien blev gennemført i år 2020-2021, men blev noget forsinket, også på grund af covid-19-pandemien. Der skal tilstræbes en effektiv gennemførelse af strategien i overensstemmelse med dens vigtigste indsatsområder, og gennemførelsen skal udbredes til andre regioner, hvis den uafhængige vurdering viser en væsentlig risiko for forsætlig manglende overholdelse af reglerne om forvaltning af husdyrgødning. Overgangsperioden for de planlagte langbrugsreformer kan også føre til øget svig, og kontrollerne bør derfor intensiveres.

(24)

Tilladelserne til de enkelte landbrugere er underlagt visse betingelser, der har til formål at sikre en gødningstilførsel på bedriftsniveau, der er tilpasset planternes behov og forebygger udledning af kvælstof og fosfat i vandet. De foranstaltninger, der er fastsat ved denne afgørelse, bør supplere de foranstaltninger, der allerede anvendes inden for rammerne af det 7. nitrathandlingsprogram og addendummet hertil.

(25)

Nederlandene skal gennemføre alle foranstaltninger, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (24), for at nedbringe ammoniakemissionerne. I rapporten om virkningen af direktiv 91/676/EØF på emissioner af gasformigt kvælstof (25) konkluderes det, at undtagelsen i nogle regioner med en høj tæthed af husdyr kan resultere i højere emissioner af forurenende luftarter. Der bør derfor træffes passende foranstaltninger til at reducere ammoniakemissioner, herunder anvendelse af spredningsteknikker med lave emissioner, der om nødvendigt må kombineres med fastsættelse af en maksimal temperatur for tilførslen af gødning og en streng forpligtelse til omgående indarbejdning i jorden ved tilførsel af gødning/gylle på markerne.

(26)

De betingelser, der er fastsat i artikel 4 i denne afgørelse betragtes som den udgave af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er fastsat i den nationale lovgivning, som omhandlet i artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (26), og de betingelser, der er fastsat i artikel 5-9 i denne afgørelse betragtes, for så vidt angår de enheder, der nyder godt af undtagelserne, som den udgave af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er fastsat i den nationale lovgivning som omhandlet i artikel 12 og 13 i forordning (EU) 2021/2115.

(27)

Nederlandene skal opfylde målene for drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030. En omlægning af arealanvendelsen fra græsjord til agerjord ville medføre en stigning i emissionerne af kulstof fra jordbunden og hæmme overholdelsen af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (27).

(28)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (28) indeholder generelle bestemmelser for opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU med henblik på EU's miljøpolitik og andre politikområder eller aktiviteter i EU, der kan have indvirkning på miljøet. Den geografiske information, der indsamles inden for rammerne af denne afgørelse, bør i givet fald være i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte direktiv. For at mindske den administrative byrde og forbedre sammenhængen i dataene bør Nederlandene desuden ved indsamlingen af de nødvendige data inden for rammerne af denne afgørelse, hvor det er relevant, benytte de oplysninger, der tilvejebringes i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som Nederlandene har oprettet i henhold til artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (29).

(29)

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2025.

(30)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Nitratkomitéen, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 91/676/EØF —