1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed på ministerielt plan til at være ansvarlig for:

2.   Den kompetente myndighed træffer en formel afgørelse om udstedelse eller, efter fornyet undersøgelse, om tilbagetrækning af godkendelsen af betalingsorganet på grundlag af en undersøgelse af godkendelseskriterierne, jf. artikel 1, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2022/127. Den kompetente myndighed informerer straks Kommissionen om godkendelser og tilbagetrækninger af godkendelser.

3.   Den kompetente myndighed udpeger et revisionsorgan til at foretage en undersøgelse før en godkendelse udstedes (forundersøgelse før godkendelse). Revisionsorganet skal være en revisionsmyndighed eller et andet offentligt eller privat organ eller en organisatorisk enhed hos en myndighed med de fornødne kompetencer og kvalifikationer og tilstrækkelig kapacitet til at foretage revisionsopgaver. Revisionsorganet skal være uafhængigt af det betalingsorgan, der skal godkendes.

4.   Undersøgelsen (forundersøgelse inden godkendelse), som revisionsorganet udfører, omfatter navnlig:

Revisionsorganet udarbejder en rapport over det udførte revisionsarbejde, resultaterne af dette arbejde og sin vurdering af, om betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne. Rapporten forelægges den kompetente myndighed, som herefter vurderer resultaterne og udsteder godkendelsen, hvoraf det fremgår, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne.

5.   Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at betalingsorganet opfylder godkendelseskriterierne, meddeler den betalingsorganet, hvilke betingelser det skal opfylde for at opnå godkendelse.

Indtil de eventuelle nødvendige ændringer er foretaget for at opfylde sådanne specifikke kriterier, kan godkendelsen gives foreløbigt for en periode, der fastsættes under hensyn til, hvor alvorlige de konstaterede problemer er, dog højst 12 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode.

6.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 meddeles straks efter, at betalingsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder før nogen udgifter, som afholdes af det, debiteres fondene. Oplysningerne ledsages af erklæringer og dokumenter vedrørende:

7.   Kommissionen underretter Komitéen for Landbrugsfondene om, hvilke betalingsorganer der er godkendt i hver medlemsstat.

1.   Den kompetente myndighed overvåger bestandig de betalingsorganer, som den har ansvaret for, bl.a. på grundlag af de attester og rapporter, som det i artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede certificeringsorgan udarbejder, og følger op på alle konstaterede mangler.

Hvert tredje år sender den kompetente myndighed en skriftlig rapport til Kommissionen om tilsynet med betalingsorganerne og overvågningen af deres aktiviteter. Rapporten skal indeholde en gennemgang af betalingsorganernes løbende overholdelse af godkendelseskriterierne sammen med et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe manglerne. Den kompetente myndighed bekræfter, om det betalingsorgan, som den er ansvarlig for, fortsat opfylder godkendelseskriterierne.

2.   Medlemsstaterne indfører et system, som sikrer, at alle oplysninger, som tyder på, at et betalingsorgan ikke opfylder godkendelseskriterierne, straks meddeles den kompetente myndighed.

3.   Når den kompetente myndighed har fastslået, at et godkendt betalingsorgan ikke længere opfylder et eller flere af godkendelseskriterierne, og at dette vil kunne hindre varetagelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/127, tager den kompetente myndighed uden ophør betalingsorganets godkendelse op til fornyet undersøgelse. Den udarbejder en plan over foranstaltninger og frister med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler inden for en periode, der skal fastlægges på grundlag af problemets omfang, og som ikke må overstige 12 måneder fra den dato, hvor godkendelsen tages op til fornyet undersøgelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode.

4.   Den kompetente myndighed informerer Kommissionen om sin beslutning om at tage et betalingsorgans godkendelse op til fornyet undersøgelse, om den plan, der er udarbejdet i henhold til stk. 3, og sidenhen om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne plan.

5.   Hvis godkendelsen trækkes tilbage, godkender den kompetente myndighed straks et andet betalingsorgan, som opfylder de kriterier, der er angivet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, for at sikre, at betalingerne til modtagerne ikke afbrydes.

6.   Finder Kommissionen, at den kompetente myndighed ikke har opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en afhjælpningsplan i henhold til stk. 3, eller at betalingsorganet fortsat er godkendt uden at have gennemført en sådan plan fuldt ud i løbet af den fastsatte periode, anmoder Kommissionen den kompetente myndighed om at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage, medmindre de nødvendige ændringer foretages inden en frist, som Kommissionen fastsætter på grundlag af problemets omfang. I en sådan situation kan Kommissionen beslutte at søge at afhjælpe de resterende mangler ved anvendelse af proceduren for regnskabsafslutning, jf. artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Medlemsstaterne skal udpege en myndighed på ministerielt plan, der har ansvaret for udstedelse, fornyet undersøgelse og tilbagetrækning af godkendelsen af koordineringsorganet som omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116.

2.   Den kompetente myndighed træffer en formel afgørelse om udstedelse eller, efter fornyet undersøgelse, om tilbagetrækning af godkendelsen af koordineringsorganet på grundlag af en undersøgelse af godkendelseskriterierne, jf. artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2022/127. Denne undersøgelse af, om godkendelseskriterierne er opfyldt, foretages af den kompetente myndighed, og den kan basere sig på en undersøgelse foretaget af et revisionsorgan. Den kompetente myndighed informerer straks Kommissionen om udstedelse og tilbagetrækning af godkendelsen af koordineringsorganet.

3.   Det i artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede koordineringsorgan fungerer som Kommissionens eneste kontaktorgan i den pågældende medlemsstat i alle spørgsmål af relevans for fondene, for så vidt angår koordineringsorganets opgaver.

4.   Et betalingsorgan kan fungere som koordineringsorgan, hvis de to arbejdsopgaver holdes adskilt.

5.   I udøvelsen af sine opgaver kan koordineringsorganet efter nationale procedurer lade sig bistå af andre administrative organer eller tjenester, især organer eller tjenester med regnskabsmæssig eller teknisk ekspertise.

6.   Fortroligheden, integriteten og disponibiliteten af alle elektroniske data, som koordineringsorganet er i besiddelse af, sikres ved foranstaltninger, der for det enkelte koordineringsorgan er tilpasset den administrative struktur og de personalemæssige og teknologiske forhold. Den finansielle og teknologiske indsats skal stå i et rimeligt forhold til de faktiske risici.

7.   Meddelelsen af de oplysninger, der er fastsat i artikel 90, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 skal ske straks efter, at koordineringsorganet er godkendt for første gang, og under alle omstændigheder, før nogen udgifter, som afholdes af det, debiteres fondene. Oplysningerne ledsages af erklæringer og dokumenter vedrørende:

8.   Hvis den kompetente myndighed ikke mener, koordineringsorganet opfylder godkendelseskriterierne, meddeler den koordineringsorganet, hvilke krav der skal overholdes.

Indtil der er gennemført nødvendige ændringer for at opfylde godkendelseskriterierne, kan godkendelsen:

Godkendelsen trækkes tilbage, hvis godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, og den kompetente myndighed ikke mener, at koordineringsorganet kan udføre sine opgaver.

1.   Forvaltningserklæringerne, jf. artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra d), og artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, udarbejdes så betids, at certificeringsorganet kan afgive den i artikel 12, stk. 1, i samme forordning omhandlede udtalelse.

Forvaltningserklæringerne udformes som fastsat i henholdsvis bilag I og II til nærværende forordning og kan behæftes med forbehold, som fastlægger omfanget af den potentielle finansielle virkning. Hvis der er taget forbehold, skal erklæringen indeholde en afhjælpende handlingsplan og en nøjagtig tidsplan for gennemførelsen deraf.

2.   Forvaltningserklæringerne baseres på et effektivt tilsyn med det indførte forvaltnings- og kontrolsystem gennem hele året.

1.   Den kompetente myndighed udpeger det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116.

Hvis der er mere end ét certificeringsorgan i en medlemsstat, kan medlemsstaten udpege et offentligt certificeringsorgan på nationalt plan til at være ansvarlig for koordineringen.

2.   Certificeringsorganet tilrettelægger sit arbejde på en resultatorienteret og effektiv måde og udfører sine kontroller inden for en passende tidsramme, idet det tager hensyn til arten af transaktionerne og tidsforbruget herved i det pågældende regnskabsår.

3.   Den udtalelse, som certificeringsorganet skal udarbejde i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, skal udarbejdes årligt.

Udtalelsen baseres på det revisionsarbejde, der skal udføres i henhold til artikel 6 og 7 i nærværende forordning.

4.   Certificeringsorganet udarbejder en rapport om sine resultater. Rapporten omfatter også betalingsorganets delegerede funktioner i overensstemmelse med afdeling 1, punkt D), i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/127. Rapporten skal for den periode, som den omfatter, oplyse

Rapporten skal indeholde oplysninger om revisionspersonalets antal og kvalifikationer, det udførte arbejde, de undersøgte systemer, det pålideligheds- og korrekthedsniveau, der er opnået, hvor det er relevant, eventuelle konstaterede svagheder, de fremsatte henstillinger om forbedring og det arbejde, der er udført såvel i certificeringsorganet som i andre revisionsorganer i og uden for betalingsorganet, og som helt eller delvis har dannet grundlag for den vished om de rapporterede transaktioner, som certificeringsorganet har opnået.

1.   Godkendelsesrevisionen udføres i overensstemmelse med internationalt godkendte revisionsstandarder.

2.   Certificeringsorganet udarbejder en revisionsstrategi indeholdende anvendelsesområde, tidsplan og styring af godkendelsesrevisionen, revisionsmetoderne og metodologien for stikprøvekontrol, idet der skelnes mellem interventionstyper som omhandlet i forordning (EU) 2021/2115 og foranstaltninger som fastlagt i forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1144/2014. Der udarbejdes en revisionsplan for hvert revideret regnskabsår baseret på den anslåede revisionsrisiko. Certificeringsorganet fremsender revisionsstrategien og revisionsplanen til Kommissionen på dennes anmodning.

3.   Der skal som resultat af revisionsarbejdet opnås et rimeligt niveau af revisionssikkerhed med hensyn til forvaltningssystemernes korrekte funktionsmåde, rigtigheden af præstationsrapporteringen, det retvisende billede af årsrapporterne samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for så vidt angår de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1144/2014, samt for den afgrødespecifikke betaling for bomuld og støtte til førtidspensionering, jf. henholdsvis afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, og artikel 155, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, for hvilke Kommissionen har anmodet om godtgørelse.

Dette skal ske ved hjælp af systemrevision og efterprøvning af overholdelse for så vidt angår forvaltningssystemets funktionsmåde, efterprøvning af nøjagtigheden og fuldstændigheden samt analytiske procedurer for præstationsrapporteringssystemet.

Med hensyn til revisionen af årsregnskabet foretages detaljeret efterprøvning af udgifterne, herunder kontrol af oplysninger. For så vidt angår revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. første afsnit, omfatter efterprøvningen kontrol på stedet.

4.   Kommissionen fastlægger retningslinjer, som bl.a. omfatter:

1.   De revisionsmetoder, der er relevante for godkendelsesrevisionen, defineres i den revisionsstrategi, som er fastsat i artikel 6, stk. 2.

2.   For at nå målene for revisionen og afgive en udtalelse som fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 skal der i revisionsarbejdet indgå systemrevision, detaljeret efterprøvning, når det er nødvendigt, og kontrol af afstemninger af finansielle erklæringer og forvaltningserklæringer.

3.   For så vidt angår revision af forvaltningssystemer foretager certificeringsorganet systemrevisioner, der kan omfatte efterprøvning af overholdelse samt efterprøvning af generelle IT-kontroller og kontroller af IT-applikationer med henblik på kontrol af udformningen og implementeringen af systemet.

4.   Detaljeret efterprøvning af udgifterne omfatter kontrol af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed hos slutmodtagerne af støtten for så vidt angår de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1144/2014 samt for den afgrødespecifikke betaling for bomuld og støtte til førtidspensionering, jf. henholdsvis afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, og artikel 155, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115. Certificeringsorganet kan i den forbindelse ledsage betalingsorganet, når dette udfører sekundære kontroller på stedet. Certificeringsorganet må ikke ledsage betalingsorganet på dettes første kontroller på stedet med undtagelse af situationer, hvor det ville være fysisk umuligt at foretage en fornyet kontrol af den oprindelige kontrol udført af betalingsorganet.

5.   For så vidt angår revision af præstationsrapporteringssystemet, skal certificeringsorganet foretage efterprøvning af registre og databaser for at kontrollere, om de indberettede output- og resultatindikatorer er korrekt indberettet og svarer henholdsvis til de udgifter, der finansieres af Unionen, og målene for interventionen. Begrundelserne for forskellene mellem de årlige udgifter, der er anmeldt for en intervention, og det beløb, som svarer til den relevante rapporterede outputindikator i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, skal kontrolleres og bekræftes af certificeringsorganet. Certificeringsorganets arbejde omfatter også kontrol af beregningen af indikatorerne.

6.   Certificeringsorganet kan basere sig på revisionsresultaterne fra de eksterne revisorer for de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, med henblik på den overordnede sikkerhed, og på dette grundlag kan certificeringsorganet beslutte at begrænse sit eget revisionsarbejde.

I forbindelse med garantifonde kan certificeringsorganet kun foretage revisioner af de organer, der yder nye underliggende lån, når en eller begge af følgende situationer opstår:

Medlemsstaten fastlægger de ordninger, der skal sikre revisionsspor i overensstemmelse med modellen i bilag III, og som dokumenterer opfyldelsen af betingelser eller opnåelsen af resultater.

7.   Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær med henblik på gennemførelse af finansielle instrumenter, forsyner ved udgangen af hvert kalenderår medlemsstaterne med den årlige revisionsberetning, jf. artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/2116, der udarbejdes af deres eksterne revisorer, og som omfatter de elementer, der er anført i bilag IV til denne forordning.

8.   Kommissionen opstiller yderligere betingelser for og vejledning i udformning af revisionsprocedurer, integration af stikprøvekontrol, planlægning og udførelse af fornyet kontrol på stedet af transaktioner, hvis det er nødvendigt, ved hjælp af de i artikel 6, stk. 4, omhandlede retningslinjer.

1.   Hvert betalingsorgan fører et regnskab, der udelukkende omfatter udgifter og indtægter, jf. artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 45 i forordning (EU) 2021/2116, og anvendelsen af de finansielle midler, det har fået stillet til rådighed til betaling af de tilsvarende udgifter. I dette regnskab skal der kunne skelnes mellem finansielle oplysninger for fondene, og der skal kunne fremlægges separate finansielle oplysninger for hver af dem.

Medlemsstaterne stiller oplysninger om de afholdte udgifter og formålsbestemte indtægter til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning.

2.   Betalingsorganerne i de medlemsstater, der ikke har indført euroen, fører et regnskab, hvor beløbene er udtrykt i den valuta, som udgifter er afholdt i og indtægter oppebåret i. For at alle deres udgifter og indtægter kan blive konsolideret, skal de dog kunne udlevere de tilsvarende beløb i national valuta og i euro.

3.   For så vidt angår ELFUL, fører hvert betalingsorgan et regnskab, så alle posteringer kan identificeres for hver plan og hver invention. Regnskabet skal især indeholde følgende:

1.   Størrelsen på betalingen, der skal ydes til en støttemodtager under EGFL, fastsættes af medlemsstaterne inden for rammerne af de i afsnit IV i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede kontrolsystemer.

2.   Ved beregningen af, hvilke udgifter der er afholdt og skal anmeldes til EGFL, skal der tages hensyn til de sanktioner, der anvendes inden for rammerne af medlemsstaternes kontrolsystemer i tilfælde af manglende overholdelse.

3.   Beløbet, som følger af anvendelsen af stk. 2, tjener, for så vidt angår interventionstyper i form af direkte betalinger som omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2021/2115 og for programmerne for Unionens fjernområder og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i henholdsvis forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013, som grundlag for nedsættelsen af betalingerne, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2021/2115, og for anvendelsen af finansiel disciplin, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116.

4.   Det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af stk. 2, og, i tilfælde af direkte betalinger og programmerne, som omhandlet i stk. 3, det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af stk. 2 og 3, udgør det beløb, der skal anmeldes til Kommissionen.

5.   De udgifter, der er anmeldt til EGFL, tjener som grundlag for kontrollen af de finansielle lofter, der er fastsat i EU-retten.

6.   Det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af stk. 2 og 3, tjener som grundlag for beregningen af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet, jf. afsnit IV, kapitel IV og V, i forordning (EU) 2021/2116.

7.   Uanset stk. 3, kan medlemsstaterne udbetale forskud på de direkte betalinger til støttemodtagere for støtteansøgningerne i et givet år uden at anvende den i artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede tilpasningssats for finansiel disciplin. Ved betalingen af restbeløbet til støttemodtagere fra den 1. december skal der tages hensyn til den tilpasningssats for finansiel disciplin, der var gældende på tidspunktet for de samlede direkte betalinger for det tilsvarende kalenderår.

1.   I overensstemmelse med artikel 90, stk. 1, litra c), nr. i) og ii), i forordning (EU) 2021/2116 sender medlemsstaterne elektronisk og senest den syvende dag i hver måned Kommissionen de oplysninger og dokumenter vedrørende de i denne forordnings artikel 11 og 12 omhandlede udgifter og formålsbestemte indtægter, og navnlig udgiftsanmeldelsen, jf. stk. 2.

Meddelelsen om udgifter og formålsbestemte indtægter, der er afholdt eller oppebåret fra den 1. til den 15. oktober, indsendes dog senest den 25. oktober.

Alle relevante oplysninger gives på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.

2.   Den i stk. 1 nævnte udgiftsanmeldelse består som minimum af:

3.   Alle finansielle oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, meddeles i euro.

1.   De udgifter og formålsbestemte indtægter, som betalingsorganerne anmelder for en måned, skal svare til de betalinger og indkasseringer, der reelt har fundet sted i den måned, jf. dog de særlige bestemmelser for anmeldelser af udgifter og indtægter i forbindelse med offentlig oplagring i artikel 12.

Disse udgifter og formålsbestemte indtægter bogføres på EGFL-budgettet for det tilsvarende regnskabsår.

Dog gælder følgende:

2.   Udgifterne og de formålsbestemte indtægter tages i betragtning den dato, hvor betalingsorganets konto er blevet debiteret eller krediteret. For betalinger kan den dato, hvor det pågældende organ har udstedt og sendt betalingsanvisningen til et pengeinstitut eller modtageren, dog tages i betragtning. Hvert enkelt betalingsorgan skal anvende den samme metode i hele regnskabsåret.

3.   Betalingsordrer, der ikke er blevet udført, og betalinger, der er debiteret kontoen og derefter atter krediteret, fratrækkes udgifterne for den måned, hvor betalingsorganet får meddelelse om, at betalingen ikke er blevet foretaget eller er blevet annulleret.

4.   Er betalinger, som skal erlægges af EGFL, belastet af fordringer, anses de med henblik på anvendelsen af stk. 1 for at være fuldt ud foretaget:

1.   Til udarbejdelse af anmeldelsen af udgifter til offentlig oplagring tages de foranstaltninger i betragtning, som er bogført ved udgangen af en given måned i betalingsorganets regnskab, og som har fundet sted fra begyndelsen af regnskabsåret som defineret i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) 2022/127, til udgangen af den nævnte måned.

2.   Denne udgiftsanmeldelse omfatter de værdier og beløb, som er fastsat i henhold til artikel 17 og 18 i samme forordning og artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (14), og som betalingsorganerne har bogført i løbet af den måned, der følger efter den måned, som foranstaltningerne vedrører.

Dog gælder følgende:

1.   På grundlag af de data, der indsendes i henhold til artikel 10, stk. 1, i nærværende forordning, træffer Kommissionen afgørelse om og foretager de månedlige betalinger i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, idet der dog kan foretages korrektioner ved senere afgørelser, jf. artikel 53, 54 og 55 i nævnte forordning, og under hensyntagen til nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 39-42 i samme forordning.

2.   Hvis de samlede udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt for det følgende regnskabsår, overstiger tre fjerdedele af EGFL's samlede bevillinger for det løbende regnskabsår, indgås de i artikel 11, stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 omhandlede forudgående forpligtelser, og de tilsvarende månedlige betalinger erlægges, proportionalt med udgiftsanmeldelserne indtil 75 % af det løbende regnskabsårs bevillinger. Kommissionen genfordeler det restbeløb, medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved beslutningerne om senere godtgørelser.

1.   Betalingsorganerne fremsender til Kommissionen:

2.   De i artikel 25 omhandlede informationssystemer anvendes til at foretage anmeldelser og informationsudveksling og udarbejde dokumenter vedrørende udgifter til offentlig intervention.

1.   Lagerregnskaberne, der omhandles i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) 2022/127, indeholder følgende kategorier af elementer vist særskilt:

2.   De finansielle regnskaber, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) 2022/127, indeholder:

1.   De i artikel 16 omhandlede elementer bogføres med de mængder, værdier, beløb og gennemsnit, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, eller med værdier og beløb beregnet på grundlag af de faste beløb, som Kommissionen har fastsat.

2.   De i stk. 1 omhandlede konstateringer og beregninger foretages med forbehold af, at følgende regler efterleves:

3.   Korrektioner, som Kommissionen foretager vedrørende de i artikel 16 omhandlede elementer for det indeværende regnskabsår, meddeles Komitéen for Landbrugsfondene. De kan meddeles medlemsstaterne i forbindelse med en afgørelse om månedlig betaling eller, dersom en sådan ikke træffes, afgørelsen om regnskabsafslutning. Betalingsorganerne bogfører dem på de betingelser, der er fastsat i nævnte afgørelse.

1.   De forskellige udgifts- og indtægtsposter bogføres den dato, hvorpå den fysiske foranstaltning i henhold til den offentlige intervention finder sted, og ved anvendelse af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

2.   De forskellige elementer, der vedrører fysisk flytning af produkterne og forvaltning af lagrene, bogføres på den dato, hvor den materielle operation som følge af interventionsforanstaltningen finder sted.

Dog anvendes følgende datoer i nedenstående tilfælde:

1.   Det beløb, der skal finansieres efter interventionsforanstaltningerne som omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, bestemmes på grundlag af de regnskaber, der er udarbejdet og ført af betalingsorganerne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) 2022/127, og hvor de i artikel 16 i nærværende forordning omhandlede forskellige indtægts- og udgiftsposter, er henholdsvis krediteret og debiteret, idet der tages hensyn i nødvendigt omfang til de udgiftsbeløb, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.

2.   På grundlag af de forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne, sender betalingsorganerne, og hvis nødvendigt koordineringsorganerne, hver måned og hvert år elektronisk de oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige i forbindelse med finansieringen af offentlige oplagringsudgifter, og de regnskaber, der viser udgifter og indtægter vedrørende offentlig oplagring i form af tabeller, senest den dag, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, og senest den dato, der er fastsat i artikel 33, stk. 2.

1.   EGFL-finansieringen efter de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, skal være lig med udgiften, som er beregnet på grundlag af oplysninger fra betalingsorganet, efter fradrag af eventuelle indtægter, der er genereret af interventionsforanstaltningerne, valideret af det informationssystem, som Kommissionen har oprettet, og medtaget af betalingsorganet i dettes udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

2.   Beløb, der er inddrevet i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116, og beløb modtaget eller inddrevet fra sælgere, købere og oplagringsvirksomheder, som opfylder de kriterier, der er fastlagt i artikel 45 i samme forordning, skal anmeldes til EGFL-budgettet i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a), i nærværende forordning.

1.   Betalingsorganerne anmelder udgifter og inddrevne beløb for hver type intervention og teknisk bistand til udvikling af landdistrikterne i henhold til den strategiske plan, jf. artikel 118 i forordning (EU) 2021/2115 for hver af de referenceperioder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.

For hver af de strategiske planer specificerer betalingsorganerne i en udgiftsanmeldelse følgende:

Ved beregningen af, hvilke udgifter der er afholdt og skal anmeldes til ELFUL, skal der tages hensyn til de sanktioner, der anvendes inden for rammerne af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystem i tilfælde af manglende overholdelse.

2.   Når Kommissionen har godkendt en strategisk plan, sender medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 90, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), i forordning (EU) 2021/2116, Kommissionen deres udgiftsanmeldelser inden følgende frister:

Hvis den strategiske plan gennemføres af mere end et betalingsorgan i en medlemsstat, sikrer koordineringsorganet, at udgiftsanmeldelserne fremsendes samme dag.

Alle udgifter betalt af betalingsorganerne til støttemodtagerne i overensstemmelse med artikel 86 i forordning (EU) 2021/2115 indtil udgangen af den sidste periode, som er angivet i dette stykkes første afsnit, forud for godkendelsen af en strategisk plan, jf. artikel 118 i nævnte forordning, afholdes dog på medlemsstaternes ansvar og anmeldes til Kommissionen i den første udgiftsanmeldelse efter vedtagelsen af denne plan. Inddrevne beløb for den tilsvarende periode, jf. stk. 1, andet afsnit, litra d) og e), i denne artikel, anmeldes også i denne anmeldelse. Samme regel finder tilsvarende anvendelse, hvis der er foretaget en ændring af en strategisk plan, jf. artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115, undtagen for så vidt angår tilpasning af finansieringsplaner som omhandlet i artikel 23 i nærværende forordning.

Med hensyn til finansielle instrumenter, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 58 i forordning (EU) 2021/1060 og artikel 80 i forordning (EU) 2021/2115, anmeldes udgifterne i det regnskabsår, hvor betingelserne, jf. artikel 32, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2021/2116, er opfyldt, og de var blevet afholdt af betalingsorganet før regnskabsårets udgang.

Alle finansielle oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, meddeles i euro.

1.   Unionens bidrag, der skal betales til dækning af de støtteberettigede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115, skal anføres i den finansieringsplan, som var i kraft den første dag i den pågældende referenceperiode, og beregnes, for så vidt angår de strategiske planer, jf. artikel 118 i samme forordning, som følger:

Beregningen omfatter de korrektioner af Unionens bidrag, som er anmeldt i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

2.   Hvis det samlede EU-bidrag til den strategiske plan overstiger bidraget til en type intervention, for så vidt angår ELFUL, nedsættes det beløb, der skal udbetales, til det beløb, der er programmeret til den pågældende type intervention, jf. dog loftet i artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116. Ethvert EU-bidrag, der udelukkes som følge heraf, kan udbetales senere på betingelse af, at medlemsstaten har forelagt en tilpasset finansieringsplan, som Kommissionen har godkendt.

1.   Kommissionen definerer informationssystemer, så der elektronisk kan udveksles dokumenter og oplysninger mellem den og medlemsstaterne som led i den fremsendelse og indhentning af oplysninger, som skal finde sted i henhold til artikel 90 i forordning (EU) 2021/2116 og de fornødne gennemførelsesbestemmelser hertil. Den underretter medlemsstaterne om de almindelige betingelser for indførelsen af disse systemer i Komitéen for Landbrugsfondene.

2.   De i stk. 1 omhandlede informationssystemer kan navnlig anvendes til at behandle følgende:

3.   Formen og indholdet af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 10, 18, 19, 21, 22, 23 samt artikel 32, fastlægges ved hjælp af forlæg, som stilles til rådighed af Kommissionen for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.

Kommissionen tilpasser og ajourfører forlæggene efter at have informeret Komitéen for Landbrugsfondene herom.

4.   De i stk. 1 omhandlede informationssystemer kan indeholde de værktøjer, der er nødvendige for at Kommissionen kan registrere data og forvalte regnskaberne for fondene.

5.   Dataene om de finansielle transaktioner meddeles, indlæses og ajourføres i de i stk. 1 omhandlede informationssystemer, under betalingsorganernes ansvar af betalingsorganerne selv eller af organer, som får denne opgave overdraget, eventuelt via de godkendte koordineringsorganer, jf. artikel 9, stk. 4, og artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116.

6.   Hvis der i forbindelse med et dokument, der sendes i henhold til artikel 90, stk. 1, litra c), nr. i) og iii), i forordning (EU) 2021/2116, eller en procedure i informationssystemerne kræves en bemyndiget persons underskrift eller godkendelse på et eller flere trin i proceduren, skal denne obligatoriske elektroniske signatur eller godkendelse gives i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014.

7.   Elektroniske og digitale dokumenter skal opbevares i hele den periode, som er fastsat i artikel 3, stk. 3, første afsnit, litra a), i delegeret forordning (EU) 2022/127.

8.   I tilfælde af eventuelle funktionsfejl i et informationssystem eller en ustabil forbindelse kan medlemsstaten med Kommissionens forudgående godkendelse sende dokumenterne i en anden form, som Kommissionen fastsætter betingelserne for.

1.   Godkendte betalingsorganer eller det godkendte koordineringsorgan skal foretage udgiftsanmeldelserne i form af strukturerede data for fondene på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.

2.   EGFL- og ELFUL-udgifter samt EGFL's formålsbestemte indtægter, der anmeldes for en periode, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere anmeldelsesperioder i det samme regnskabsår.

3.   Korrektion af EGFL- og ELFUL-udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres det regnskabsår, som ikke er anført i henholdsvis de månedlige og mellemliggende anmeldelser, kan kun foretages i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 90, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) 2021/2116.

4.   Kommissionen indbetaler EU-bidraget på den konto eller de konti, som hver medlemsstat har åbnet, hvis der er budgetmidler til rådighed.

5.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn eller nummer på kontoen/kontiene i det format, som Kommissionen har stillet til deres rådighed.

1.   Efter vurderingen af den begrundelse, som medlemsstaten har fremlagt i forbindelse med præstationsgennemgangen, jf. artikel 135 i forordning (EU) 2021/2115, kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat om at fremlægge en handlingsplan som omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) 2021/2116. Inden for to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning fremlægger medlemsstaten en handlingsplan. I denne handlingsplan foreslår medlemsstaten konkrete afhjælpende foranstaltninger for at afhjælpe manglerne og identificere de interventioner, der påvirker gennemførelsen af den strategiske plan, navnlig med hensyn til afvigelser fra de milepæle, der er fastsat for at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115. De afhjælpende foranstaltninger skal beskrives tilstrækkeligt detaljeret til, at Kommissionen kan vurdere, om handlingsplanen er egnet til at afhjælpe disse mangler, herunder, hvor det er relevant, foranstaltningerne til forbedring af de berørte interventioners resultater.

2.   For hver af foranstaltningerne fastsætter medlemsstaten den planlagte gennemførelsesfrist, som ikke må være senere end 2 år efter det tidspunkt, hvor handlingsplanen iværksættes. For at gøre det muligt at vurdere den forventede tidsplan for gennemførelsen af handlingsplanen skal medlemsstaten også opstille indikatorer for fremskridt hen imod denne frist, idet der som minimum skal fastsættes en indikator for hver tredje måned i hele den periode, handlingsplanen dækker.

3.   Inden for to måneder efter modtagelsen af handlingsplanen fra den berørte medlemsstat underretter Kommissionen, hvis det er relevant, skriftligt medlemsstaten om sine indvendinger mod den forelagte handlingsplan og anmoder om, at den ændres. Inden for to måneder efter modtagelsen af Kommissionens bemærkninger skal den berørte medlemsstat give supplerende præciseringer eller forelægge en ajourført handlingsplan.

4.   Efter den i stk. 3 omhandlede periode underretter Kommissionen skriftligt medlemsstaten om, hvorvidt den mener, at handlingsplanen er tilstrækkelig til at afhjælpe de mangler, der påvirker gennemførelsen af den strategiske plan. I tilfælde af en positiv vurdering betragtes medlemsstatens modtagelse af denne vurdering som datoen for iværksættelsen af handlingsplanen. Datoen for iværksættelsen berører ikke den pågældende medlemsstats mulighed for at påbegynde gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger tidligere. I tilfælde af en negativ vurdering underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om sin hensigt om suspension af betalinger, jf. artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

5.   Medlemsstaterne udarbejder handlingsplanerne og aflægger rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen heraf, i overensstemmelse med den skabelon, som Kommissionen har fremlagt på tidspunktet for forelæggelsen af den årlige præstationsrapport, jf. artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/2116. Skabelonen skal være til rådighed og anvendes i elektronisk form.

1.   Medlemsstaten forelægger den i artikel 42 i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede handlingsplan senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. I sin handlingsplan foreslår den pågældende medlemsstat konkrete foranstaltninger til afhjælpning af hver af de alvorlige mangler, som Kommissionen har påpeget. De korrigerende foranstaltninger skal beskrives fyldestgørende med henblik på at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om handlingsplanen er tilstrækkelig til at afhjælpe manglerne.

2.   For hver af foranstaltningerne fastsætter medlemsstaten den planlagte gennemførelsesfrist, som ikke må være senere end to år efter den dato, hvor handlingsplanen iværksættes. For at gøre det muligt at vurdere fremskridtsindikatorerne skal medlemsstaten også opstille milepæle hen imod denne frist, idet der som minimum skal fastsættes en milepæl for hver tredje måned i hele den periode, handlingsplanen dækker.

3.   Inden for to måneder efter modtagelsen af handlingsplanen fra den berørte medlemsstat underretter Kommissionen, hvis det er relevant, skriftligt medlemsstaten om sine indvendinger mod den forelagte handlingsplan og anmoder om, at den ændres. Inden for to måneder efter modtagelsen af Kommissionens bemærkninger skal den berørte medlemsstat give supplerende præciseringer eller forelægge en ajourført handlingsplan. I behørigt begrundede tilfælde kan denne periode forlænges.

4.   Efter de i stk. 3 omhandlede udvekslinger og senest to måneder efter modtagelsen af den seneste meddelelse fra medlemsstaten underretter Kommissionen skriftligt medlemsstaten om sin vurdering. I tilfælde af en positiv vurdering betragtes medlemsstatens modtagelse af denne vurdering som datoen for iværksættelsen af handlingsplanen. Datoen for iværksættelsen berører ikke den pågældende medlemsstats mulighed for at påbegynde gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger tidligere. I tilfælde af en negativ vurdering som følge af en åbenlyst utilstrækkelig handlingsplan underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om sin hensigt om suspension af betalinger, jf. artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

5.   Hvis der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med gennemførelsen af handlingsplanen, eller den ikke er blevet forelagt i overensstemmelse med Kommissionens skriftlige anmodning, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om sin hensigt om suspension af betalinger, jf. artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

6.   For så vidt angår tilbagevendende alvorlige mangler, der er konstateret i de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 68, stk. 3, artikel 69, stk. 6, og artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, anmoder Kommissionen om en handlingsplan i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i nævnte forordning, hvis de samme mangler konstateres uden nogen forbedring for andet år i træk.

7.   Medlemsstaterne udarbejder handlingsplanerne og aflægger rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen heraf, i overensstemmelse med den skabelon, som Kommissionen har fremlagt. Skabelonen skal være til rådighed og anvendes i elektronisk form.

1.   For så vidt angår ethvert uretmæssigt udbetalt beløb som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed, indfører medlemsstaterne et system, der sikrer anmodning om tilbagebetaling fra støttemodtagerne inden for en rimelig frist, efter at betalingsorganet eller det organ, der er ansvarligt for inddrivelsen, i givet fald har modtaget en kontrolrapport eller et lignende dokument, hvoraf det fremgår, at en uregelmæssighed har fundet sted. Systemet skal sikre, at de tilsvarende beløb registreres i betalingsorganets debitorbogholderi på tidspunktet for anmodningen om tilbagebetaling.

2.   Medlemsstaterne indfører et system, der sikrer, at inddrivelsesprocedurerne, herunder beregning af renter i overensstemmelse med gældende nationale love og administrative bestemmelser, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, modregning og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, iværksættes, og at der følges rettidigt op herpå. Det sikres, at der følges op på inddrivelse af gæld i overensstemmelse med den gældende nationale inddrivelsesprocedure, og de inddrevne beløb tilbagebetales rettidigt til fondene.

3.   Korrektionen af gæld til fondene finder kun sted, hvis det ved et administrativt eller retligt instrument, som har endelig karakter, konstateres, at der ikke foreligger nogen uregelmæssigheder.

4.   Medlemsstaterne skal behørigt begrunde afskrivningen af en gæld og beslutningen om ikke at fortsætte inddrivelsen af en gæld i overensstemmelse med de gældende nationale regler.

1.   Årsregnskaberne, jf. artikel 90, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) 2021/2116, omfatter:

2.   Årsregnskabet danner grundlag for den årlige præstationsrapport, der skal forelægges i henhold til artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115.

1.   Med henblik på regnskabsafslutningen i henhold til artikel 53 og artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 tilsender medlemsstaterne Kommissionen:

Efter anmodning fra Kommissionen fremlægger medlemsstaten en komplet registrering af alle de regnskabsoplysninger, der er nødvendige til statistik- og kontrolformål, vedrørende udgifter i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1144/2014. Formen og indholdet af regnskabsoplysningerne fastlægges af Kommissionen.

2.   De i stk. 1 omhandlede dokumenter fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i året efter udgangen af det regnskabsår, som de vedrører. Dokumenterne fremsendes elektronisk i den form og på de betingelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 25.

Disse dokumenter skal forsynes med en obligatorisk elektronisk signatur som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014.

3.   Efter anmodning fra Kommissionen eller på en medlemsstats initiativ kan der fremsendes yderligere oplysninger til Kommissionen om regnskabsafslutningen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen under hensyn til omfanget af det arbejde, det kræver at fremskaffe de pågældende oplysninger. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, kan Kommissionen foretage regnskabsafslutningen på grundlag af de foreliggende oplysninger.

4.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen godtage en anmodning om senere fremlæggelse af oplysninger, hvis den pågældende anmodning fremsættes før udløbet af fremlæggelsesfristen.

1.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af EGFL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i tre år efter det år, hvor Kommissionen afslutter regnskaberne for det pågældende regnskabsår i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116.

2.   De bilag, der tjener som dokumentation for de finansierede udgifter og de formålsbestemte indtægter, der skal oppebæres af ELFUL, skal holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor betalingsorganets endelige betaling har fundet sted.

3.   I tilfælde af uregelmæssigheder eller forsømmelighed skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor beløbene er inddrevet fuldt ud hos modtageren og krediteret fondene.

4.   De bilag, der tjener som dokumentation med hensyn til output svarende til de anmeldte udgifter under EGFL i henhold til forordning (EU) 2021/2115 og under ELFUL holdes til rådighed for Kommissionen i mindst tre år efter det år, hvor de endelige udgifter er anmeldt under de strategiske planer i henhold til forordning (EU) 2021/2115.

5.   I tilfælde af en procedure for efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 skal de i stk. 1 og 2 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet, eller, dersom en overensstemmelsesbeslutning er genstand for en retslig procedure ved EU-Domstolen, i mindst et år efter det år, hvor den pågældende procedure er afsluttet.

6.   De i stk. 1-5 omhandlede bilag holdes til rådighed for Kommissionen i papirudgave, i elektronisk form og/eller i begge former.

Bilag må kun opbevares udelukkende i elektronisk form, hvis det i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning er tilladt at anvende elektroniske dokumenter som dokumentation for underliggende transaktioner i forbindelse med domstolsprøvelser.

Hvis dokumenterne kun opbevares i elektronisk form, skal det pågældende system overholde kravene i afdeling 3, punkt B), i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/127.

1.   I Kommissionens afgørelse om regnskabsafslutning, jf. artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116, fastsættes de udgifter, der er afholdt i hver enkelt medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som berettigede til at blive debiteret fondene, på grundlag af de regnskaber, der er omhandlet i artikel 32 i denne forordning, og eventuelle nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 39, 40 og 41 i forordning (EU) 2021/2116.

For ELFUL omfatter det beløb, der fastsættes i afgørelsen om regnskabsafslutning, de midler, som den pågældende medlemsstat kan genanvende ved omfordeling i overensstemmelse med artikel 57 i forordning (EU) 2021/2116.

2.   For EGFL fastsættes det beløb, der som følge af afgørelsen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter afgørelsen om regnskabsafslutning.

For ELFUL fastsættes det beløb, der som følge af afgørelsen om regnskabsafslutning skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1.

Kommissionen fratrækker dette beløb eller lægger det til den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelse for, efter afgørelsen er truffet i overensstemmelse med artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116.

3.   Senest den 30. april i året efter regnskabsårets afslutning giver Kommissionen den pågældende medlemsstat meddelelse om resultaterne af sin kontrol af de indsendte oplysninger sammen med eventuelle forslag til ændringer.

4.   Hvis Kommissionen af årsager, der må tilskrives den pågældende medlemsstat, ikke er i stand til at afslutte medlemsstatens regnskab inden den 31. maj i det følgende år, underretter Kommissionen denne medlemsstat om de supplerende undersøgelser, som den har til hensigt at foretage i henhold til artikel 49 i forordning (EU) 2021/2116.

5.   Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter, jf. artikel 45 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Når Kommissionen fastsætter de beløb, som EU-finansieringen skal nedsættes med, anvender den, når den konstaterer, at udgifterne ikke har et tilsvarende output som anført i den årlige præstationsrapport, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115, sine egne undersøgelsesresultater og certificeringsorganets undersøgelsesresultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, forudsat at disse oplysninger fremsendes inden for de frister, som Kommissionen fastsætter for den årlige procedure for præstationsafstemning, der gennemføres i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 og i overensstemmelse med nærværende artikel.

2.   Når Kommissionen på grundlag af de årlige regnskabsafslutningsdokumenter, som medlemsstaten har forelagt, og i mangel af tilstrækkelige begrundelser konstaterer, at udgifterne ikke har et tilsvarende output, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat sine undersøgelsesresultater med angivelse af den konstaterede forskel. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til denne artikel.

Medlemsstaten skal svare inden for den frist, der fastsættes i meddelelsen, og som ikke må være mindre end 30 kalenderdage fra modtagelsen af meddelelsen I sit svar har medlemsstaten navnlig lejlighed til:

Den i første og andet afsnit omhandlede kommunikation kan ske elektronisk.

3.   Efter at have vurderet medlemsstaternes begrundelser i henhold til stk. 2 i denne artikel vedtager Kommissionen, hvis det er relevant, en afgørelse i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 med henblik på at fastsætte de udgiftsbeløb, som EU-finansieringen skal nedsættes med, og som ikke har et tilsvarende output for det pågældende regnskabsår.

4.   For så vidt angår EGFL foretager Kommissionen nedsættelser af EU-finansieringen i de månedlige betalinger vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter afgørelsen i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116.

5.   For så vidt angår ELFUL foretager Kommissionen nedsættelser af EU-finansieringen i den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelse for, efter at beslutningen i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 er truffet.

6.   Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter, jf. artikel 45 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   For at kunne fastslå, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansieringen, når det konstateres, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, anvender Kommissionen sine egne undersøgelsesresultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den, forudsat at disse oplysninger fremsendes inden for de frister, som Kommissionen fastsætter for den procedure for regnskabsafslutning, der gennemføres i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 i overensstemmelse med nærværende artikel. For interventioner omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, jf. artikel 65 i nævnte forordning, skal Kommissionen også tage hensyn til evalueringsrapporterne om kvaliteten af systemet til identifikation af landbrugsparceller, af ordningen med geospatiale støtteansøgninger samt af arealovervågningssystemet.

2.   Når Kommissionen som følge af en undersøgelse finder, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, meddeler den den pågældende medlemsstat sine undersøgelsesresultater og angiver de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at reglerne overholdes fremover, sammen med størrelsen af den foreløbige finansielle korrektion, som den i den pågældende fase af proceduren finder passende på grundlag af sine undersøgelsesresultater. Kommissionen meddeler også et tidspunkt for et bilateralt møde senest fem måneder efter udløbet af den svarfrist, som medlemsstaten får. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til denne artikel.

Medlemsstaten afgiver svar inden for to måneder efter modtagelsen af meddelelsen. I sit svar har medlemsstaten navnlig lejlighed til:

I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra medlemsstaten give tilladelse til en forlængelse på højst to måneder af den to måneder lange frist. Begrundelsen kan være certificeringsorganets vurdering af medlemsstatens beregning. Anmodningen rettes til Kommissionen inden udløbet af denne periode.

Hvis medlemsstaten mener, at et bilateralt møde ikke er påkrævet, informerer den Kommissionen herom i sit svar på meddelelsen.

3.   På det bilaterale møde søger de to parter at nå til enighed om de foranstaltninger, der skal træffes, og vurderingen af overtrædelsens omfang og den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet.

Kommissionen udarbejder referatet inden for 30 arbejdsdage efter det bilaterale møde og sender det til medlemsstaten. Medlemsstaten kan inden for 15 arbejdsdage efter modtagelse af referatet sende sine bemærkninger til Kommissionen.

Kommissionen meddeler inden for seks måneder efter at have sendt referatet af det bilaterale møde formelt medlemsstaten sine konklusioner på grundlag af de oplysninger, som den har modtaget som led i proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning. Denne meddelelse skal indeholde en vurdering af de udgifter, der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 14 og 15 i delegeret forordning (EU) 2022/127. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til artikel 43, stk. 1, i nærværende forordning.

Meddeler en medlemsstat Kommissionen, at et bilateralt møde ikke er påkrævet, løber fristen seks på måneder fra datoen for Kommissionens modtagelse af meddelelsen.

4.   Hvis medlemsstaten har anvendt den i artikel 43 omhandlede forligsprocedure, meddeler Kommissionen den sine konklusioner senest seks måneder efter:

5.   For at kunne anvende proceduren i stk. 3 og 4 inden for de respektive frister skal Kommissionen have adgang til alle de oplysninger, der er relevante på det pågældende stadium af proceduren. Når Kommissionen finder, at den mangler oplysninger, kan den når som helst inden for de frister, der er fastsat i nævnte stykker:

De i stk. 3 og 4 omhandlede frister fastsættes i så fald på ny enten fra Kommissionens modtagelse af de yderligere oplysninger, den har anmodet om, eller fra den sidste dag af det ekstra kontrolbesøg.

Hvis de frister, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4 og i dette stykke, helt eller delvist omfatter august måned, løber fristen ikke i nævnte måned.

6.   Ved vurderingen af, hvilke udgifter der skal udelukkes fra EU-finansiering, kan der kun tages hensyn til de oplysninger, som medlemsstaten har afgivet efter Kommissionens formelle meddelelse som omhandlet i stk. 3, tredje afsnit:

7.   Kommissionen træffer om fornødent efter at have meddelt medlemsstaten sine konklusioner i henhold til denne artikels stk. 3 eller 4, en eller flere afgørelser i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 med henblik på at udelukke de udgifter, der er afholdt, uden at EU-reglerne er overholdt, fra EU-finansiering. Kommissionen kan iværksætte flere på hinanden følgende procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning, indtil medlemsstaten faktisk har iværksat de korrigerende foranstaltninger.

8.   For så vidt angår EGFL nedsætter Kommissionen EU-finansieringen ved fradrag i de månedlige betalinger vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter afgørelsen i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

For så vidt angår ELFUL nedsætter Kommissionen EU-finansieringen ved fradrag i den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at afgørelsen i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 er truffet.

Kommissionen kan dog efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene vedtage en gennemførelsesafgørelse om fastsættelse af en anden dato for nedsættelserne eller tillade godtgørelse heraf i højst tre trancher, når dette er begrundet i væsentligheden af de fradrag, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116. Medlemsstaten forelægger Kommissionen anmodningen om godtgørelse i trancher senest fem dage efter høringen af Komitéen for Landbrugsfondene om afgørelsen i henhold til artikel 55 i nævnte forordning.

9.   For medlemsstater, der er omfattet af finansiel støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (22), Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (23) og traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme, kan Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene vedtage en gennemførelsesafgørelse, hvorved gennemførelsen af afgørelser truffet efter den 1. maj 2025 i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 udsættes i en periode på højst 24 måneder fra datoen fra vedtagelsen af afgørelsen (»afgørelse om udsættelse«).

Afgørelsen om udsættelse skal gøre det muligt at foretage nedsættelserne efter udgangen af udsættelsesperioden i tre årlige trancher. Hvis det samlede beløb, som er omfattet af afgørelsen om udsættelse, udgør mere end 0,02 % af medlemsstatens bruttonationalprodukt, kan Kommissionen godkende tilbagebetaling i højst fem årlige trancher.

Kommissionen kan efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene træffe afgørelse om at forlænge den udsættelsesperiode, der er omhandlet i første afsnit, én gang og med højst 12 måneder.

Den medlemsstat, der er omfattet af en afgørelse om udsættelse, skal sørge for, at de konstaterede mangler, som førte til nedsættelserne, og som fortsat består på tidspunktet for afgørelsen om udsættelse, bliver afhjulpet på grundlag af en handlingsplan, der er fastlagt i samråd med Kommissionen, og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Kommissionen ændrer eller ophæver afgørelsen om udsættelse under hensyn til proportionalitetsprincippet i følgende tilfælde:

10.   De i stk. 8 og 9 omhandlede gennemførelsesafgørelser vedtages efter den i artikel 102, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede rådgivningsprocedure.

11.   I behørigt begrundede tilfælde, der skal meddeles den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen forlænge de i stk. 2-5 fastsatte frister.

12.   Den meddelelse, der er omhandlet i denne artikel, kan ske elektronisk.

13.   Stk. 1-11 finder tilsvarende anvendelse på formålsbestemte indtægter, jf. artikel 45 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Kommissionen kan beslutte ikke at iværksætte eller videreføre en efterprøvende regnskabsafslutning som omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116, hvis den forventer, at den eventuelle finansielle korrektion på grund af den manglende overholdelse, der er konstateret efter en undersøgelse som omhandlet i denne forordnings artikel 37, stk. 2, ikke overstiger 50 000 EUR og 2 % af de relevante udgifter eller de beløb, der skal inddrives.

2.   Hvis Kommissionen nedsætter de månedlige betalinger i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2116 kan den beslutte ikke at iværksætte eller videreføre en efterprøvende regnskabsafslutning som omhandlet i artikel 55 i nævnte forordning, såfremt den berørte medlemsstat ikke har gjort indsigelse mod anvendelsen af dette stykke i forbindelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 39, stk. 1 og 2, i samme forordning.

1.   Forligsorganet skal have mindst fem medlemmer, der udvælges blandt fremtrædende personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som er højt kvalificerede inden for de områder, der henhører under finansiering af den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, eller finansiel revision.

Medlemmerne skal være statsborgere fra forskellige medlemsstater.

2.   Kommissionen udpeger efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene formanden, medlemmerne og suppleanterne for et indledende mandat på tre år.

Mandatet kan kun fornyes med et år ad gangen, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom. Hvis den formand, der skal udpeges, i forvejen er medlem af forligsorganet, fastsættes hans/hendes indledende mandat dog til tre år.

Navnene på organets formand, medlemmer og suppleanter offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Forligsorganets medlemmer modtager et vederlag, hvis størrelse afhænger af, hvor lang tid de må bruge på opgaven. Udgifter godtgøres efter gældende regler for Kommissionens personale.

4.   Efter mandatets udløb fortsætter formanden og medlemmerne i deres funktion, indtil de erstattes, eller deres mandat fornyes.

5.   Mandatet for medlemmer, der ikke længere opfylder betingelserne for at udøve deres hverv i forligsorganet, eller som af en eller anden grund er indisponible på ubestemt tid, kan afsluttes af Kommissionen efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene.

I så fald erstattes det pågældende medlem i resten af den periode, for hvilken han/hun er udpeget, af en suppleant, idet Komitéen for Landbrugsfondene underrettes herom.

Hvis formandens mandat afsluttes, udpeges det medlem, der skal udøve formandens hverv i resten af den periode, for hvilken formanden var udpeget, af Kommissionen efter høring af Udvalget for Landbrugsfondene.

1.   Forligsorganets medlemmer udøver deres hverv i fuldkommen uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra Kommissionen, nogen regering eller noget andet organ.

Intet medlem må deltage i forligsorganets arbejde eller undertegne en rapport, hvis han/hun i sine foregående funktioner har været personligt involveret i den pågældende sag.

2.   Medlemmerne må ikke videregive oplysninger, de har fået kendskab til gennem deres arbejde i forligsorganet, jf. i øvrigt bestemmelserne i traktatens artikel 287. Oplysningerne er fortrolige og omfattet af tavshedspligt.

1.   Forligsorganets møder finder sted på Kommissionens hjemsted. Formanden forbereder og tilrettelægger arbejdet. I dennes fravær varetages formandskabet af det medlem, der har den højeste anciennitet, jf. dog artikel 40, stk. 5, første afsnit.

Forligsorganets sekretariatsfunktioner varetages af Kommissionen.

2.   Rapporterne vedtages med et absolut flertal af tilstedeværende medlemmer, og der skal tre medlemmer til, for at forligsorganet er beslutningsdygtigt, jf. dog artikel 41, stk. 1, andet afsnit.

Rapporterne underskrives af formanden og de øvrige medlemmer, der har deltaget i drøftelserne. De medunderskrives af sekretariatet.

1.   Hvis en medlemsstat ønsker at forelægge forligsorganet en sag, skal det ske senest 30 arbejdsdage efter den formelle meddelelse fra Kommissionen, jf. artikel 37, stk. 3, tredje afsnit, ved en begrundet forligsanmodning, der rettes til forligsorganets sekretariat.

2.   Den procedure, der skal følges, og sekretariatets adresse meddeles medlemsstaterne via Komitéen for Landbrugsfondene.

3.   Forligsanmodningen efterkommes kun, hvis det beløb, der påtænkes udelukket fra EU-finansiering, ifølge meddelelsen fra Kommissionen enten:

Hvis den pågældende medlemsstat under de forudgående drøftelser med en behørig begrundelse har påberåbt sig, at det drejer sig om et principielt spørgsmål vedrørende EU-bestemmelsernes gennemførelse, kan forligsorganets formand dog erklære, at en forligsanmodning skal efterkommes. En sådan anmodning skal dog ikke efterkommes, hvis den udelukkende vedrører et retligt fortolkningsspørgsmål.

4.   Forligsorganet udfører sit arbejde så uformelt og hurtigt som muligt, idet det udelukkende baserer sig på de sagsakter, der er tilgængelige for Kommissionen på tidspunktet for meddelelsen af de formelle konklusioner i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, tredje afsnit, og på en upartisk høring af Kommissionen og de berørte nationale myndigheder.

Hvis medlemsstaten finder det nødvendigt at medtage oplysninger i sin forligsanmodning, som endnu ikke er blevet fremsendt til Kommissionen, kan forligsorganet imidlertid alene opfordre Kommissionen til at vurdere disse nye oplysninger, hvis betingelserne i artikel 37, stk. 6, er opfyldt. Oplysningerne fremsendes til Kommissionen senest to måneder efter fremsendelsen af rapporten, jf. artikel 39, litra c).

5.   Hvis det ikke er lykkedes forligsorganet fire måneder efter, at det har fået forelagt sagen, at forlige Kommissionens og den berørte medlemsstats standpunkter, anses forligsproceduren for at være slået fejl.

6.   I den i artikel 39, litra c), omhandlede rapport angives årsagerne til, at standpunkterne ikke har kunnet forliges. Det skal fremgå, hvorvidt man nåede til delvis enighed i løbet af forligsforhandlingerne, og om forligsorganet opfordrer Kommissionen til at vurdere de nye oplysninger i overensstemmelse med stk. 4, andet afsnit.

7.   Rapporten sendes til:

8.   Hvis de i stk. 1, stk. 4, andet afsnit, og stk. 5 omhandlede frister helt eller delvist omfatter august måned, løber fristen ikke i nævnte måned.

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at støttemodtagerne i forbindelse med støtteansøgningerne og betalingsanmodningerne giver de oplysninger, der er nødvendige for identifikation støttemodtagerne, herunder, hvis det er relevant, for identifikation af den koncern, som de deltager i, jf. artikel 2, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (24), fra en bestemt dato, som skal fastsættes af medlemsstaten. Disse oplysninger skal som minimum omfatte:

De i første afsnit omhandlede oplysninger kan anvendes ved udtagelse af kontrolstikprøven som omhandlet i artikel 60, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116. Oplysningerne kan navnlig anvendes til at føre kontrol med omgåelse som omhandlet i artikel 62 i samme forordning.

2.   Oplysningerne om identifikation af koncerner, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), offentliggøres efterfølgende af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 98 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   For at gøre frivillig brug af det i artikel 59, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede datamineringsværktøj, som Kommissionen skal stille til rådighed til kontrollerne i henhold til artikel 60 i nævnte forordning, skal medlemsstaterne sikre, at:

2.   Hvis medlemsstaten beslutter at anvende de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 44 i denne forordning, ved udtagelsen af kontrolstikprøver som omhandlet i artikel 60, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116, kan oplysningerne efterprøves ved hjælp af nævnte datamineringsværktøj.

1.   Den systematiske kontrol af virksomhedernes forretningspapirer, som omhandlet i artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, gennemføres i hver kontrolperiode som omhandlet i stk. 4 i denne artikel i mindst halvdelen af de virksomheder, hvis indtægter eller udgifter eller summen heraf inden for finansieringsordningen under EGFL var på over 150 000 EUR i det regnskabsår for EGFL, som gik forud for begyndelsen af den periode, hvor den omhandlede kontrol gennemføres.

2.   For hver kontrolperiode udvælger medlemsstaterne, uden at dette berører deres forpligtelser i henhold til artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, de virksomheder, der skal kontrolleres ud fra en risikoanalyse af alle foranstaltninger, når det er praktisk muligt. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om risikoanalysen som led i kontrolplanen, jf. artikel 80, stk. 1, i samme forordning.

3.   Med hensyn til foranstaltninger, hvor medlemsstaten ikke mener, at en risikoanalyse er anvendelig, er kontrol obligatorisk for virksomheder, hvis indtægter inden for finansieringsordningen under EGFL er over 350 000 EUR, og som ikke er kontrolleret efter denne forordning og efter afsnit IV, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2116 i nogen af de to forudgående kontrolperioder.

4.   Kontrolperioden løber fra den 1. juli til den 30. juni året efter.

1.   Den kontrolplan for kontrol og den rapport, der er omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2021/2116, skal udarbejdes i overensstemmelse med forlægget i bilag VI og VII til denne forordning.

2.   De oplysninger, der skal gives ifølge denne artikel, fremsendes i elektronisk form.

3.   Kommissionen underretter årligt medlemsstaterne om resultaterne af kontrollen.

1.   Denne artikel finder anvendelse, når der i en bestemt forordning henvises til den.

2.   En anmodning om anerkendelse af en sag som force majeure accepteres ikke, hvis den kompetente myndighed modtager den senere end 30 kalenderdage efter den dato, hvor den kompetente myndighed underrettede den erhvervsdrivende om manglende opfyldelse af de relevante forpligtelser, jf. artikel 24, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/127, hvor fristen for opfyldelsen af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 24, stk. 3, i nævnte forordning er udløbet, eller hvor fremlæggelsen af beviset for opfyldelse af den relevante forpligtelse er udløbet, jf. nævnte forordnings artikel 24, stk. 4.

3.   De erhvervsdrivende godtgør til den kompetente myndigheds tilfredshed de omstændigheder, som de mener, udgør force majeure-forhold, inden 181 kalenderdage efter udløbet af fristen for den fuldstændige opfyldelse af forpligtelsen. De erhvervsdrivende kan få indrømmet en forlængelse af fristen, hvis de ikke er i stand til at fremlægge dokumentationen inden den nævnte frist, selv om de har handlet med behørig omhu.

4.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfælde af force majeure, de har anerkendt, med angivelse af de relevante oplysninger om hvert tilfælde.

1.   En sikkerhedsstillelse kan ske i form af:

2.   Den kompetente myndighed kan tillade sikkerhedsstillelse i form af

3.   Den kompetente myndighed kan fastsætte yderligere betingelser for sikkerhedsstillelse i en form som anført i stk. 2.

1.   Kaution, der stilles i overensstemmelse med artikel 52, stk. 2, litra c), skal på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen have en salgsværdi af mindst 115 % af det krævede sikkerhedsbeløb.

2.   En kompetent myndighed må kun acceptere sikkerhedsstillelse, jf. artikel 52, stk. 2, litra c), hvis den, der stiller sikkerheden, skriftligt forpligter sig til enten at stille yderligere sikkerhed eller udskifte den først stillede sikkerhed, såfremt det pågældende aktivs salgsværdi i et tidsrum på tre måneder er under 105 % af det krævede sikkerhedsbeløb. Denne skriftlige forpligtelse er ikke nødvendig, hvis nævnte forpligtelser allerede er foreskrevet i national lov. Den kompetente myndighed kontrollerer jævnligt værdien af denne sikkerhedsstillelse.

3.   Salgsværdien af en sikkerhed som omhandlet i artikel 52, stk. 2, litra c), vurderes af den kompetente myndighed, idet eventuelle forventede salgsomkostninger tages i betragtning.

4.   Salgsværdien af sikkerhedsstillelser fastsættes efter den sidst foreliggende notering.

5.   Såfremt den kompetente myndighed forlanger det, skal den, der stiller sikkerheden, fremlægge dokumentation for sikkerhedens salgsværdi.

1.   Enhver form for sikkerhedsstillelse kan udskiftes med en anden.

Dog er udskiftningen betinget af den kompetente myndigheds godkendelse i tilfælde, hvor:

2.   En maksimumsgaranti kan udskiftes med en anden maksimumsgaranti, hvis den nye maksimumsgaranti dækker den del af den oprindelige maksimumsgaranti, der på udskiftningstidspunktet skulle sikre opfyldelsen af en eller flere endnu ikke afviklede forpligtelser.

3.   Så snart en del af en maksimumsgaranti afsættes til en bestemt forpligtelse, ajourføres restbeløbet.

1.   Når den kompetente myndighed har kendskab til, hvad der fører til hel eller delvis fortabelse af sikkerheden, anmoder den kompetente myndighed straks den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at indbetale det fortabte beløb, idet der indrømmes en betalingsfrist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet.

Finder betaling ikke sted inden for denne frist,

Den kompetente myndighed kan straks inddrage en sikkerhedsstillelse i den i artikel 52, stk. 1, litra a), omhandlede form uden først at anmode den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at betale.

2.   Med forbehold af stk. 1 gælder følgende:

3.   Hvis en sikkerhed er blevet inddraget, og beløbet allerede er krediteret EGFL eller ELFUL, og det inddragne beløb som følge af en indgiven klage helt eller delvist skal tilbagebetales med rente i henhold til den efter den nationale ret gældende rentesats, bæres tilbagebetalingsbeløbet af fondene, medmindre medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for tilbagebetalingen af sikkerhedsstillelsen som følge af forsømmelse eller en alvorlig fejl.

1.   Medlemsstaterne udarbejder for hvert regnskabsår en oversigt, som holdes til rådighed for Kommissionen, og som indeholder oplysninger om det samlede antal fortabte sikkerhedsstillelser med angivelse af det samlede beløb, uanset hvilket stadium sagerne er på efter proceduren i artikel 56, og opdelt efter, om de er godskrevet medlemsstaternes budget eller EU-budgettet. Oplysningerne skal opbevares om alle fortabte sikkerhedsstillelser, der overstiger 1 000 EUR, og hver EU-bestemmelse om, at der skal stilles sikkerhed. Oplysningerne omfatter både de beløb, der er betalt direkte af den pågældende, og de beløb, der er indkommet ved inddragelsen af sikkerhedsstillelsen.

2.   Medlemsstaterne skal føre en liste, som holdes til rådighed for Kommissionen, over:

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 98 i forordning (EU) 2021/2116 i forbindelse med artikel 49, stk. 3, første afsnit, litra a), b), d) og f)-l), i forordning (EU) 2021/1060, offentliggøres i åbne og maskinlæsbare formater såsom CSV eller XLXS, og omfatter de oplysninger, der er angivet i bilag VIII til denne forordning, herunder koden for operationen, som beskrevet i bilag IX til denne forordning.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at offentliggøre oplysningerne som omhandlet i artikel 49, stk. 3, første afsnit, litra f) og g), i forordning (EU) 2021/1060, for så vidt angår interventionstyperne i form af direkte betalinger, jf. artikel 16 i forordning (EU) 2021/2115, interventionstyperne til udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 69, litra b) og c), i forordning (EU) 2021/2115, og foranstaltningerne i forordning (EU) nr. 228/2013 og forordning (EU) nr. 229/2013.

3.   Oplysningerne gøres tilgængelige gennem et søgeværktøj, der giver brugerne mulighed for at søge efter modtagerne på enten navn, gruppe støttemodtagere, kommune, modtaget beløb eller operation eller en kombination heraf og at uddrage alle tilsvarende oplysninger som et enkelt datasæt.

4.   Oplysningerne affattes på medlemsstatens sprog og/eller på et af Kommissionens tre arbejdssprog.

5.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger angives i euro. En medlemsstat, som ikke har indført euroen, skal angive beløbene i både euro og sin nationale valuta ved hjælp af to separate tabeller i åbne, maskinlæsbare formater.

6.   Den vekselkurs, der er fastsat i artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2022/127, finder anvendelse på de nationale valutaer.

7.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 98, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 i forbindelse med artikel 49, stk. 3, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2021/1060, offentliggøres i et særskilt dokument, der som minimum skal indeholde oplysningerne i bilag IX til denne forordning.

1.   Hvis det beløb, som støttemodtageren har modtaget i et år, er på 1 250 EUR eller mindre, identificeres støttemodtageren ved hjælp af en kode. Medlemsstaterne beslutter, hvilken form denne kode skal have.

2.   Når de i stk. 1 omhandlede oplysninger om støttemodtagere på grund af det begrænsede antal støttemodtagere, der har hjemsted eller er registreret i en given kommune, ville gøre det muligt at identificere en fysisk person som støttemodtager, offentliggør den pågældende medlemsstat i stedet den næste større forvaltningsmæssige enhed, som den pågældende kommune er en del af, for at overholde artikel 49, stk. 3, første afsnit, litra l), i forordning (EU) 2021/1060.

1.   Kommissionen etablerer og vedligeholder et EU-websted under sit hovedwebsted med links til medlemsstaternes websteder, jf. artikel 98, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2116. Kommissionen ajourfører internetlinkene efter de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender.

2.   Medlemsstaterne sender internetadressen på deres websted til Kommissionen, så snart det er oprettet, samt alle senere ændringer deraf, som måtte have indvirkning på adgangen fra EU-webstedet til disse websteder.

3.   Medlemsstaterne udpeger en instans, der skal varetage etableringen og vedligeholdelsen af webstedet. De giver Kommissionen meddelelse om instansens navn og adresse.

1.   Samme dag som den dato, hvor årsregnskabet forelægges Kommissionen, sender medlemsstaterne oplysninger om beløbene vedrørende alle udgifter i forbindelse med fondene, der er betalt fra nationale kilder, jf. artikel 32, stk. 1, litra b) og c).

2.   De oplysninger, der er nødvendige efter stk. 1, indsendes i samme struktur som de oplysninger, der skal indsendes i henhold til artikel 32, stk. 1, litra b) og c). Disse oplysninger gives på grundlag af det forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne gennem informationssystemerne.