Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1384

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1384 af 13. august 2021 om anmodningen om registrering af forslaget til det europæiske borgerinitiativ »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 (meddelt under nummer C(2021) 5953) (Kun den engelske udgave er autentisk)

    C/2021/5953

    EUT L 300 af 24.8.2021, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/1384/oj

    24.8.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 300/2


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1384

    af 13. august 2021

    om anmodningen om registrering af forslaget til det europæiske borgerinitiativ »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788

    (meddelt under nummer C(2021) 5953)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (1), særlig artikel 6, stk. 2 og 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen modtog den 2. juli 2021 en anmodning om registrering af et forslag til et europæisk borgerinitiativ med titlen »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker«.

    (2)

    Målene for initiativet er beskrevet som følger: »1) at indføre et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker, 2) at give samtlige EU-medlemsstater incitamenter, så supermarkeder (kæder), som sælger plastflasker, installerer returautomater til genanvendelse af plastflasker efter forbrugerens køb og anvendelse af flaskerne, 3) at få virksomheder, som producerer plastflasker, til at betale plastskat for genanvendelses- og pantsystemet for plastflasker (i henhold til princippet om, at forureneren betaler)«.

    (3)

    I et bilag findes der yderligere oplysninger om emnet, målene og baggrunden for initiativet. Det fremgår navnlig, at der med initiativet foreslås »et EU-direktiv om et pantsystem, som gør det muligt for forbrugerne bekvemt at returnere plastflasker til supermarkederne, hvor de blev købt,« med 0,15 EUR i pant pr. flaske. Det fremføres, at en sådan ordning er nødvendig i betragtning af, at plastflasker, der er blandt de mest almindeligt anvendte plasticprodukter, ikke er omfattet af forbuddet mod engangsplast. Endelig anføres det i bilaget, at målet er at indføre #ReturnthePlastics-genanvendelsessystemet for plastflasker i fem EU-medlemsstater, inden klimakonferencen COP26 afholdes den 1.-12. november 2021, og senere i hele Unionen.

    (4)

    For så vidt som initiativet tager sigte på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, har Kommissionen i henhold til traktatens artikel 192, stk. 1, beføjelse til at fremsætte et forslag til retsakt.

    (5)

    For så vidt som der er forskelle mellem nationale regler, der kan skabe handelshindringer og medføre hindringer for de grundlæggende frihedsrettigheder og dermed direkte påvirke det indre markeds funktion eller medføre væsentlige konkurrenceforvridninger, har Kommissionen i henhold til traktatens artikel 114 beføjelse til at fremsætte et forslag til retsakt om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

    (6)

    Af disse grunde er det åbenbart, at ingen dele af initiativet falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne.

    (7)

    Denne konklusion berører ikke vurderingen af, om de konkrete faktuelle og materielle betingelser, der er nødvendige for, at Kommissionen kan handle, opfyldes i dette tilfælde, herunder overholdelsen af proportionalitetsprincippet.

    (8)

    Initiativtagergruppen har i tilstrækkelig grad dokumenteret, at den opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2019/788, og har udpeget kontaktpersoner i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, første afsnit.

    (9)

    Initiativet er ikke åbenbart utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union eller med de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    (10)

    Initiativet »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker« bør derfor registreres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Det europæiske borgerinitiativ »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker« registreres.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til initiativtagergruppen til det europæiske borgerinitiativ »ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker«, som repræsenteres ved Anouk STALLAERTS og Marina KONSTANTINIDI, der fungerer som kontaktpersoner.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2021.

    På Kommissionens vegne

    Věra JOUROVÁ

    Næstformand


    (1)  EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55.


    Top