Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D1887

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2018/1887 af 30. november 2018 om ændring af beslutning 90/176/Euratom, EØF om bemyndigelse af Frankrig til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering (meddelt under nummer C(2018) 7866)

    C/2018/7866

    EUT L 308 af 4.12.2018, p. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1887/oj

    4.12.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 308/47


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU, Euratom) 2018/1887

    af 30. november 2018

    om ændring af beslutning 90/176/Euratom, EØF om bemyndigelse af Frankrig til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering

    (meddelt under nummer C(2018) 7866)

    (Kun den franske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (1), særlig artikel 6, stk. 3, andet led,

    efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) kan Frankrig på de betingelser, der var gældende i denne medlemsstat den 1. januar 1978, fortsætte med at fritage de i del B i bilag X til dette direktiv anførte transaktioner. I henhold til samme artikel skal der tages hensyn til disse transaktioner ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

    (2)

    Ved Kommissionens beslutning 90/176/Euratom, EØF (3) fik Frankrig ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter bemyndigelse til bl.a. at anvende tilnærmelsesvise vurderinger for bl.a. de i del B, nr. 8), i bilag X til direktiv 2006/112/EF omhandlede transaktioner vedrørende offentlig vandforsyning.

    (3)

    I brev af 26. april 2018 anmodede Frankrig om bemyndigelse fra Kommissionen til at anvende en fast procentsats af det mellemliggende grundlag til beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter i forbindelse med de transaktioner, der er anført i del B, nr. 8), i bilag X til direktiv 2006/112/EF for så vidt angår offentlig vandforsyning. Frankrig har dokumenteret, at den faste procentsats, der er anvendt på det mellemliggende grundlag, har været stabil i perioden 2012-2016. Bemyndigelse til at anvende faste procentsatser vil yderligere lette den administrative byrde ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter for de pågældende transaktioner. Frankrig bør derfor bemyndiges til at beregne grundlaget for de egne momsindtægter ved hjælp af en fast procentsats for så vidt angår offentlig vandforsyning.

    (4)

    Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør anvendelsen af denne bemyndigelse være tidsmæssigt begrænset.

    (5)

    Beslutning 90/176/Euratom, EØF bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I beslutning 90/176/Euratom, EØF indsættes følgende artikel 2c:

    »Artikel 2c

    Uanset artikel 2, stk. 3, i denne beslutning bemyndiges Frankrig med henblik på beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 til at anvende 0,02 % af det mellemliggende grundlag i forbindelse med de transaktioner, der er anført i del B, nr. 8), i bilag X til direktiv 2006/112/EF.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den. 30. november 2018.

    På Kommissionens vegne

    Günther OETTINGER

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

    (2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

    (3)  Kommissionens beslutning 90/176/Euratom, EØF af 23. marts 1990 om bemyndigelse af Frankrig til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering (EFT L 99 af 19.4.1990, s. 22).


    Top