Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0176

Rådets afgørelse (EU) 2018/176 af 29. januar 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

EUT L 32 af 6.2.2018, p. 50–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/176/oj

6.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/50


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/176

af 29. januar 2018

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).


UDKAST TIL

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2018

af …

om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XIII til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 5 (udgået) i bilag XIII til EØS-aftalen:

»5a.

32014 L 0094: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

For så vidt angår EFTA-staterne, læses ordet ”TEUF” i artikel 3, stk. 5, som »EØS-aftalen«.

b)

Artikel 6 gælder ikke for Island.

c)

Dette direktiv gælder ikke for Liechtenstein.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv 2014/94/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg


(1)  EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


Top