29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/372

—

der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016) 674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016) 338 og SWD(2016) 339),

—

der henviser til Revisionsrettens særlige årsberetninger (1) om årsregnskabet for hvert af de decentraliserede agenturer for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2), særlig artikel 208,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3), særlig artikel 110,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2016: »Agenturernes anvendelse af tilskud: ikke altid hensigtsmæssig eller bevisligt effektiv«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0149/2017),

A.

der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og artikel 3 i bilag IV til Parlamentets forretningsorden;

B.

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger den særlige betydning af at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.

understreger, at agenturer har betydelig indflydelse på politikudformning, beslutningstagning og programgennemførelse på områder, der har afgørende betydning for EU's borgere, f.eks. sundhed, miljø, menneskerettigheder og sociale rettigheder, migration, flygtninge, innovation, finanstilsyn og sikkerhed; minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag; insisterer på den afgørende rolle, som agenturerne har for at styrke Unionens synlighed i medlemsstaterne; minder også om betydningen af agenturernes autonomi, særlig for så vidt angår reguleringsagenturer og agenturer, som har til opgave at indsamle uafhængige oplysninger; minder om, at hovedformålet med at oprette agenturer var, at de skulle foretage uafhængige tekniske eller videnskabelige vurderinger;

2.

noterer sig i henhold til Revisionsrettens sammenfatning af resultaterne af dens årlige revisioner for 2015 af EU-agenturer og andre organer (»Revisionsrettens sammenfatning«), at agenturernes budget for 2015 beløb sig til omkring 2,8 mia. EUR, hvilket svarer til en stigning på 7,7 % i forhold til 2014 og omkring 2 % af Unionens almindelige budget; påpeger, at hovedparten af agenturernes budget finansieres gennem tilskud fra Kommissionen, mens resten er i form af indtægter fra gebyrer eller andre kilder, der beløber sig til næsten en tredjedel;

3.

bemærker, at agenturerne beskæftiger 9 965 fastansatte, midlertidigt ansatte, kontraktansatte eller udstationerede medarbejdere, hvilket svarer til en synlig stigning på 6,25 % sammenlignet med det foregående år, og dermed skaber et behov for nøje at følge udviklingen i denne forbindelse; forstår imidlertid, at antallet af ansatte steg mest i de agenturer, der beskæftiger sig med migrationsspørgsmål og forebyggelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme, som begge blev fornyet og styrket som Unionens prioriteter i 2015;

4.

noterer sig i henhold til Revisionsrettens sammenfatning, at det afgav en erklæring uden forbehold om årsregnskabet for alle agenturer med undtagelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex); bemærker desuden, at de transaktioner, der ligger til grund for agenturernes regnskaber var lovlige og formelt rigtige for alle agenturer undtagen for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, hvor Revisionsretten har udstedt en revisionserklæring med forbehold;

5.

anerkender, at agenturerne i 2015 fortsat gennemførte deres arbejdsprogrammer som planlagt; bemærker imidlertid, at de igangværende drøftelser om revisionen af finansforordningen og den kommende flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 er en værdifuld mulighed for at se fremad og til at udnytte disse muligheder til at gennemføre positive ændringer med hensyn til forvaltningen af agenturernes budgetter, resultater og deres flerårige arbejdsprogrammer;

6.

minder om, at drøftelserne om udkastene til agenturernes årlige arbejdsprogrammer og flerårige strategier i de kompetente udvalg bør bidrage til at sikre, at programmerne og strategierne er afbalancerede, afspejler de faktiske politiske prioriteringer og bidrager til at opnå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien;

7.

bemærker med tilfredshed, at nogle agenturer allerede samarbejder i overensstemmelse med deres tematiske gruppering, som f.eks. agenturer på området retlige og indre anliggender (4) og de europæiske tilsynsmyndigheder (5); tilskynder andre agenturer, der ikke allerede har indledt et samarbejde, til at intensivere samarbejdet med andre agenturer inden for den samme tematiske gruppering, når det er muligt, ikke kun om at etablere fælles tjenester og synergier, men også inden for deres fælles politikområder; opfordrer Revisionsretten til at overveje at fremlægge horisontale analyser af agenturernes fælles politikområder; opfordrer Kommissionen og Rådet, når der træffes afgørelse om flytning af agenturer baseret i Det Forenede Kongerige, til også at tage hensyn til mulighederne for at samarbejde bedre med andre agenturer inden for det samme tematiske gruppering og indføre fælles tjenester;

8.

mener, at alle de involverede EU-institutioner, dvs. Kommissionen, Parlamentet og Revisionsretten inden for rammerne af drøftelserne om den nye tilgang til Unionens budget baseret på resultater samt på grundlag af de fremskridt, der gøres for at forbedre såvel det tematiske samarbejde som det arbejde, der gennemføres af agenturer i rapporten »Hvordan bidrager EU-agenturer og andre organer til Europa 2020-strategien og Juncker-Kommissionens dagsorden?« også bør tage hensyn til denne tematiske tilgang i den årlige dechargeprocedure, jf. forslaget i bilaget til denne beslutning;

9.

bemærker med bekymring, at EU's reguleringsagenturer med ansvar for risikovurdering af regulerede produkter, bl.a. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Lægemiddelagentur, ikke har de nødvendige økonomiske og retlige midler til at udføre deres opgave på behørig vis;

10.

minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012 vedtog den fælles tilgang til decentrale agenturer (»den fælles tilgang«), en politisk aftale om den fremtidige forvaltning og reform af agenturerne; minder endvidere om, at den fælles tilgang blev gennemført ved hjælp af Kommissionens køreplan fra december 2012 (»køreplanen«);

11.

noterer sig den anden statusrapport om implementeringen af den fælles tilgang (COM(2015) 179) og påskønner de fremskridt, der er gjort på mange områder hen imod rationalisering af deres funktionsmåde; glæder sig over Kommissionens og agenturernes bestræbelser og fremskridt med hensyn til gennemførelsen af køreplanen;

12.

bemærker, at de fleste af de tiltag i køreplanen, som agenturerne har gennemført, har bidraget til at forbedre deres ansvarlighed og gennemsigtighed, hvilket yderligere viser den betydelige indsats, som agenturerne har gjort for at implementere den fælles tilgang til trods for presset med hensyn til ressourcer, og viser, at agenturer er ansvarlige og gennemsigtige; bemærker endvidere, som det er blevet konstateret af EU-agenturernes netværk (»netværket«), at gennemførelsen af de foranstaltninger, der var planlagt i den fælles tilgang, faktisk er afsluttet;

13.

er imidlertid bekymret over, at gennemførelsen af foranstaltningerne desuden havde en generelt negativ indvirkning på agenturernes effektivitet, og at gennemførelsen inden for visse områder har medført betydelige stigninger i omkostningerne, både hvad angår menneskelige og finansielle ressourcer; bemærker endvidere, at disse øgede omkostninger opstod under gennemførelsen af foranstaltningerne, men at de desuden vil fortsætte på permanent basis i fremtiden;

14.

anerkender den administrative byrde, som gennemførelsen af køreplanen har medført for agenturerne samt »outsourcing« af flere opgaver i forbindelse med indsamling og konsolidering af agenturernes data og input til netværket, navnlig i forbindelse med budget- og dechargeproceduren; opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at anerkende disse bestræbelser og tilvejebringe yderligere ressourcer i agenturernes stillingsfortegnelser, navnlig til funktionerne i netværkets permanente sekretariat;

15.

konstaterer, at i forbindelse med gennemførelsen af nye mekanismer til forbedring af indberetningsprocedurerne bør tidligere rapporteringsmekanismer bringes til ophør for at undgå dobbeltarbejde og dobbelte indberetningssystemer for at opnå øget effektivitet;

16.

mener, at agenturerne i tæt samarbejde med Kommissionen, Parlamentet og Revisionsretten bør fortsætte med at udvikle omfattende indikatorer, der måler de samlede resultater og effektiviteten af deres aktiviteter; bemærker, at den overordnede målsætning bør være at skabe et afbalanceret antal indikatorer for at styrke agenturernes gennemsigtighed og ansvarlighed og støtte budgetmyndighedens beslutninger om budgettet og fordelingen af ansatte;

17.

minder om, at princippet om budgettets etårighed sammen med principperne om henholdsvis enhed og balance udgør de tre grundlæggende regnskabsprincipper, som er absolut nødvendige for at kunne sikre en effektiv gennemførelse af Unionens budget; bemærker, at i henhold til Revisionsrettens sammenfatning er fremførsel af et højt niveau af forpligtede bevillinger fortsat det hyppigst forekommende problem i forbindelse med budgetmæssig og økonomisk forvaltning, som vedrørte 32 agenturer sammenlignet med 28 i 2014; erfarer endvidere fra Revisionsretten, at den fortsatte med at undersøge disse aspekter ud fra dens internt fastsatte tærskel for de forskellige afsnit i agenturernes budget;

18.

bemærker imidlertid, at fremførsler ofte kan være delvist eller helt begrundede på grund af den flerårige karakter af agenturernes operationelle programmer, ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen og heller ikke altid er i strid med budgetprincippet om etårighed; bemærker, at de fremførsler, der er en følge af disse operationelle programmer, i mange tilfælde er planlagt i samarbejde med agenturerne og meddelt Revisionsretten, hvilket gør det lettere udtrykkeligt at skelne mellem planlagte og ikke-planlagte fremførsler;

19.

påpeger, at Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i princippet accepterede en gennemsigtig sondring mellem »planlagte« og »ikke-planlagte« fremførsler, hvilket er blevet fulgt af Eurofound i mange år; opfordrer netværket, agenturerne og Revisionsretten til at undersøge, om den sondring mellem planlagte og ikke-planlagte fremførsler og en gennemsigtig kommunikation af disse kan indføres, indtil spørgsmålet indgår i finansforordningen;

20.

fremhæver, at omfanget af bortfald af fremførsler er vejledende for, i hvor høj grad agenturerne har været i stand til korrekt at forudse deres finansielle behov og er en bedre indikator for god budgetplanlægning end omfanget af fremførsler;

21.

understreger derfor behovet for at opstille klare definitioner af »planlagte og meddelte« fremførsler for at strømline Revisionsrettens rapportering om dette og for at gøre det muligt for dechargemyndigheden at skelne mellem de fremførsler, der afslører dårlig budgetplanlægning, og fremførslerne som et budgetredskab til støtte for flerårige programmer og planlægning af offentlige udbud;

22.

kræver i denne forbindelse, at definitionen af »planlagte og meddelte« fremførsler sammen med andre nødvendige retningslinjer medtages i den næste revision af finansforordningen og rammefinansforordningen; opfordrer Kommissionen, Revisionsretten og netværket til at drøfte og foreslå mulige løsninger på dette problem, navnlig for at strømline den finansielle forvaltning inden for den flerårige programmering og offentlige udbud;

23.

bemærker, at detaljeringsgraden i de reviderede beretninger om budgetgennemførelsen i visse agenturer ikke er den samme som i de fleste andre agenturer, hvilket viser, at der er et presserende behov for klare retningslinjer for agenturernes budgetrapportering; konstaterer, at agenturerne med forskellig rapportering har udliciteret rollen som regnskabsfører til Kommissionens regnskabsfører, og at den forskellige detaljeringsgrad skyldtes den praksis, der anvendes i Kommissionens rapportering; støtter Kommissionens hensigt om at udstikke retningslinjer for agenturernes budgetrapportering i forbindelse med regnskaberne for 2016; opfordrer netværket og Kommissionen til at rapportere til dechargemyndigheden om den fremtidige udvikling i dette spørgsmål;

24.

bemærker, at agenturer generelt tildeler og udbetaler tilskud i overensstemmelse med reglerne; opfordrer agenturerne til at forbedre deres forvaltning af tilskud og fokusere på at måle effektiviteten af de tildelte tilskud;

25.

opfordrer indtrængende alle agenturer til hver især at udarbejde en kontinuitetsplan for de forbundne risici ved budgettering og aktiviteternes volatilitet, der kunne opstå som følge af uforudsete og alvorlige begivenheder eller omstændigheder;

26.

hilser Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dens særberetning nr. 12/2016 om agenturernes anvendelse af tilskud velkommen;

27.

fremhæver fordelene ved deling af tjenester, der gør det muligt at foretage en ensartet anvendelse af administrative gennemførelsesbestemmelser og procedurer, der vedrører menneskelige ressourcer og finansiering, samt de potentielle effektivitetsgevinster ved deling af tjenester mellem agenturerne, navnlig i betragtning af de budget- og personalenedskæringer, som agenturerne er stillet over for;

28.

bemærker med bekymring, at nogle agenturer fortsat har dobbelte operationelle og administrative hjemsteder; mener, at det er afgørende, at alle dobbelte hjemsteder, som ikke har nogen operativ merværdi, hurtigst muligt, bør afskaffes;

29.

anerkender netværkets konstatering af, at agenturerne med henblik på at garantere effektivitetsgevinster i form af finansielle og menneskelige ressourcer arbejdede for at undgå overlapning og gøre informationen pålidelig, præcis og let tilgængelig; noterer sig med tilfredshed, at denne indsats førte til en fælles onlineoversigt over tjenester, hvori alle agenturer inden for netværket forventes at deltage, enten ved at tilbyde og foreslå nye tjenester eller anmode om tjenester via den centrale platform, og hvori 21 agenturer fra januar 2017 samlet tilbyder i alt 184 tjenester, der kan deles, herunder udveksling af dokumentation og deltagelse i ekspertgrupper;

30.

konstaterer endvidere, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur undertegnede et »proof of concept« -pilotprojekt, der kunne anvendes til at undersøge gennemførligheden af, at EUIPO leverer tjenester inden for IT-katastrofeberedskab til en meget lav pris til andre agenturer i netværket; er enig i, at en sådan ordning ikke kun skaber fordele i form af bedre IKT-tjenester og lavere driftsomkostninger, men også et styrket netværk og længere levetid for IKT; opfordrer netværket til at rapportere til dechargemyndigheden om udviklingen med hensyn til dette pilotprojekt;

31.

bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet på vegne af 20 agenturer iværksatte et fælles udbud med henblik på at udvælge en leverandør af »formidling af cloudtjenester«; bemærker med tilfredshed, at den kontrakt, som blev tildelt i september 2016, ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet kunne give en samlet besparelse på 2,5 mio. EUR for agenturerne;

32.

konstaterer, at netværket i øjeblikket er ved at udvikle et nyt værktøj til fælles udbud, der er medtaget i de fælles tjenester i »EU-agenturers Extranet«; bemærker med tilfredshed, at dette instrument skal fungere og støtte flere agenturer og dermed fungere som en yderligere løftestang for en fælles ekstern tjenesteyder med efterfølgende ressourcebesparelser og volumeneffekt;

33.

fremhæver betydningen af samarbejdet og udvekslingen af idéer og praksisser agenturerne imellem inden for rammerne af EU-agenturernes netværk for resultatudvikling, som bidrager til en mere afbalanceret forvaltning og større sammenhæng mellem agenturerne; understreger, at netværket skal bidrage til større effektivitet og ikke skabe yderligere omkostninger og mere bureaukrati;

34.

glæder sig over den stigende systematisering i samarbejdet mellem Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, som skaber yderligere synergier i deres respektive mandater gennem deres fælles årlige arbejdsprogram, navnlig gennem udviklingen af en fælles Riga-overvågningsramme og deres samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation om afslutning af arbejdet med seks metodologiske vejledninger om foregribelse af efterspurgte færdigheder og matchende værktøjer og metoder;

35.

minder om, at der i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale (6) skal gennemføres en gradvis nedskæring af stillingerne på 5 % i alle institutioner, organer og agenturer i perioden mellem 2013 og 2017; glæder sig over, at de fleste agenturer allerede har opfyldt eller har overgået nedskæringen på 5 % i forhold til deres respektive stillingsfortegnelser for 2012;

36.

bemærker med bekymring, at Kommissionen anvendte en yderligere sats på 5 % for agenturernes personale med henblik på at skabe en omfordelingspulje, hvorfra den ville fordele stillinger til agenturer, der havde fået pålagt nye opgaver eller dem, der var i opstartsfasen; er navnlig bekymret over, at opfyldelsen af agenturets mandater og årlige arbejdsprogrammer med den yderligere personalereduktion bliver stadig vanskeligere, navnlig for de agenturer, som Kommissionen havde betegnet som »fuldt operationelle« agenturer; opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at sikre, at potentielle yderligere foranstaltninger til omkostningsbesparelser ikke hindrer agenturernes muligheder for effektivt at opfylde deres mandat; bemærker, at der er mange tilfælde, hvor agenturernes kapacitet til at opfylde deres ansvar er blevet bragt i fare, såsom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets evne til at garantere fødevaresikkerheden, eller Eurofounds kapacitet til at påtage sig nye opgaver, der vedrører migranter og flygtninge;

37.

understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem personalets nationalitet og medlemsstaternes størrelse, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen siden 2004; glæder sig over, at EU's agenturer har opnået en mere afbalanceret sammensætning af tjenestemænd fra medlemsstaterne, som tiltrådte EU før og efter 2004, men understreger, at disse medlemsstater stadig er underrepræsenterede på det højere niveau af administrationen og i ledende stillinger, for hvilke fremskridt fortsat afventes;

38.

er overbevist om, at de af agenturernes ansatte, der finansieres med gebyrer, der betales af sektoren og derfor ikke finansieres over Unionens budget, ikke i princippet bør omfattes af den yderligere personalereduktion på 5 %, der kræves i den interinstitutionelle aftale; opfordrer indtrængende Kommissionen og budgetmyndigheden til at behandle agenturer, som hovedsagelig finansieres over Unionens budget, som et særligt tilfælde og udarbejde en specifik ramme for agenturer, som hovedsagelig finansieres af sektoren, der bør stå i et rimeligt forhold til de tjenester, som det pågældende agentur leverer;

39.

bemærker, at gennemførelsen af projekter og programmer, der finansieres af EU's agenturer, spiller en direkte rolle i jobskabelsen i hele EU; bemærker endvidere, at der skabes nye arbejdspladser via EU's forskellige finansieringsprogrammer på mange meget forskellige måder, herunder ved brug af incitamenter, f.eks. betaling af præmier, som resulterer i en væsentlig forskel i kvaliteten af de arbejdspladser, der skabes af Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig og omfattende evaluering af indvirkningen af fonde, programmer og projekter, som finansieres over Unionens budget, på den direkte jobskabelse; anmoder Kommissionen om at offentliggøre en sådan vurdering så hurtigt som muligt og til at forelægge den for Parlamentet;

40.

anerkender indsatsen for at have lige niveauer af begge køn blandt personalet og medlemmer af agenturernes ledelse; opfordrer indtrængende de agenturer, hvor der stadig kan registres en utilfredsstillende kønsbalance blandt personalet, til yderligere at rette op på denne ubalance og til at kommunikere resultaterne til dechargemyndigheden så hurtigt som muligt;

41.

bemærker, at i henhold til netværket har alle agenturer allerede vedtaget generelle regler om whistleblowing som en del af de etiske retningslinjer om whistleblowing og i overensstemmelse med bestemmelserne i personalevedtægten; bemærker dog med bekymring, at kun 65 % af agenturerne har vedtaget nye interne regler om whistleblowing; konstaterer på baggrund af oplysninger fra netværket, at i de tilfælde, hvor de pågældende regler endnu ikke er indført, er processen igangsat, og at disse regler forventes at blive vedtaget; bemærker, at agenturerne ofte venter på vejledning eller input fra Kommissionen, inden de kan færdiggøre deres regler; konstaterer endvidere, at reglerne bør færdiggøres og gennemføres i første halvdel af 2017; opfordrer de agenturer, der endnu ikke har vedtaget interne regler for whistleblowing, til at gøre det hurtigst muligt og derved styrke deres interne politikker for whistleblowing for at fremme en kultur af åbenhed og ansvarlighed på arbejdspladsen, regelmæssigt informere og uddanne arbejdstagere om deres rettigheder og forpligtelser, sikre beskyttelse af whistleblowere mod repressalier, følge rettidigt op på whistlebloweres indberetninger af uregelmæssigheder ved både at holde whistlebloweren og alle potentielt berørte personer underrettet om procedurens forløb og indføre en kanal for anonym intern rapportering; opfordrer agenturerne til at rapportere årligt til dechargemyndigheden om antallet af tilfælde af whistleblowing og deres opfølgning; opfordrer agenturerne og i samme grad Kommissionen til at yde den fornødne vejledning og godkendelse, hvis det er nødvendigt;

42.

bemærker, at ud af de 16 agenturer, der anvender ekspertgrupper, videnskabelige paneler og udvalg, tog 13 i deres personalepolitikker hensyn til betænkelighederne rejst i Ombudsmandens initiativundersøgelse OI/6/2014/NF om sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper; tilskynder de resterende agenturer til at tage hensyn til Ombudsmandens betænkeligheder så hurtigt som muligt;

43.

bemærker, at CV'er for og interesseerklæringer fra bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og interne eksperter blev offentliggjort af 84 % af agenturerne, sammenlignet med 74 % i det foregående år; bemærker endvidere, at 60 % af agenturerne mindst én gang om året kontrollerer rigtigheden af interesseerklæringerne fra eksperter, bestyrelse og ansatte; opfordrer alle agenturer til at vedtage strenge retningslinjer for en sammenhængende politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og til at gennemføre denne i overensstemmelse med køreplanen for opfølgningen på den fælles tilgang; opfordrer de resterende agenturer, der endnu ikke har indført en sådan politik, til at kontrollere erklæringerne regelmæssigt for at sikre et nødvendigt offentligt tilsyn og en offentlig kontrol af ledelsen;

44.

glæder sig over de bestræbelser, som agenturerne har gjort for at sikre maksimal gennemsigtighed med offentliggørelse af interesseerklæringer og CV'er på deres websteder; bemærker imidlertid, at nogle af disse dokumenter i mange tilfælde ikke foreligger; minder dog om, at agenturerne mangler de nødvendige bestemmelser i deres oprettelsesforordninger for at gøre det obligatorisk at forelægge et sådant dokument; forventer derfor, at der i forbindelse med enhver revision af de pågældende agenturers oprettelsesforordninger vil blive foreskrevet en obligatorisk interesseerklæring og CV fra hvert bestyrelsesmedlem; opfordrer ligeledes Kommissionen til at drage fordel af den igangværende revision af finansforordningen til at løse dette problem, så vidt det er muligt;

45.

opfordrer agenturerne i denne henseende til at træffe yderligere foranstaltninger i retning af en mere gennemsigtig forvaltning; understreger, at konstant og effektiv intern overvågning har afgørende betydning for at spore og afsløre eventuelle interessekonflikter;

46.

bemærker, at agenturerne har vist et engagement i at forebygge, afsløre og forhindre svig eller andre uregelmæssigheder og træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at de forekommer; noterer sig med tilfredshed, at der er oprettet en arbejdsgruppe om bekæmpelse af svig i Inter-Agency Legal Network med det formål at fremme harmoniserede og standardiserede metoder til strategier til bekæmpelse af svig blandt agenturerne; noterer sig fra oplysninger fra netværket, at de fleste af agenturerne berettede om en stigende bevidsthed om bekæmpelse af svig; erfarer endvidere, at talere fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og/eller Revisionsretten regelmæssigt er blevet indbudt til den førnævnte arbejdsgruppe i Inter-Agency Legal Network for at fremme og udveksle bedste praksis med henblik på at fremlægge deres institutioners synspunkt samt yde støtte og øge agenturernes opmærksomhed omkring sager om svig;

47.

understreger, at alle agenturer bør have kontrol og vejledning med hensyn til retsomkostninger i forbindelse med retssager, hvor et agentur var eller er part i; tilskynder agenturerne til at udveksle bedste praksis på dette område;

48.

opfordrer agenturerne til at opstille fælles retningslinjer for anvendelse af offentlig adgang til dokumenter, navnlig hvad angår intellektuel ejendomsret;

49.

opfordrer agenturerne til yderligere at styrke deres synlighed og fortsætte med at udvikle forskellige kommunikationskanaler, som kan bruges til at præsentere deres arbejde og aktiviteter for offentligheden;

50.

bemærker, at bestyrelses- og direktionsmedlemmer i adskillige agenturer har offentliggjort en erklæring om fravær af interessekonflikt i stedet for en interesseerklæring; understreger, at det ikke er op til bestyrelsen eller direktionen selv at erklære sig fri for interessekonflikter; understreger, at dette i sig selv udgør en interessekonflikt; opfordrer til, at der gennemføres uafhængig kontrol af interesseerklæringerne;

51.

bemærker, at agenturerne aktivt fremmer deres arbejde gennem forskellige kanaler, navnlig gennem regelmæssig ajourføring af deres websteder, så de fremlægger oplysninger og fremmer det udførte arbejde; bemærker desuden, at sociale medier i stigende grad er ved at blive et standardkommunikationsværktøj for agenturerne; bemærker, at åbent hus-arrangementer, målrettede kampagner og videoer, der forklarer agenturernes centrale arbejde, er nogle af de aktiviteter, der anvendes i uddannelsen af borgere og for at give dem mulighed for at lære mere om agenturernes og EU-institutionernes arbejde; anerkender, at de generelle eller specialiserede forbindelser til medier måles regelmæssigt ved hjælp af forskellige indikatorer, og at hvert agentur har sin kommunikationsplan med specifikke aktiviteter, der er tilpasset deres behov;

52.

gentager sin holdning fra dechargeprocedurerne for 2013 og 2014 om, at alle aspekter af outsourcede eksterne revisioner i henhold til aftalen mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen og punkt 54 i den fælles tilgang »stadig forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer«; gentager desuden, at den nye revisionsmetode, der omfatter revisorer fra den private sektor, har ført til en væsentlig stigning i den administrative byrde for agenturerne, og at den tid, der er brugt på udbud og administration af revisionskontrakter, medførte yderligere udgifter, hvilket yderligere belaster agenturernes stadigt færre ressourcer; udtrykker bekymring over de mulige interessekonflikter i de tilfælde, hvor sådanne private revisorer eller deres respektive virksomheder også udfører revision eller konsulentarbejde for virksomheder i den private sektor med klare forretningsmæssige interesser i EU's agenturer; understreger, at det er bydende nødvendigt at løse dette problem inden for rammerne af den igangværende revision af finansforordningen og den efterfølgende revision af rammefinansforordningen; opfordrer alle parter, der er involveret i disse revisioner, til at skabe klarhed om dette spørgsmål snarest muligt med henblik på væsentligt at reducere den uforholdsmæssigt store administrative byrde og til at vende tilbage til den foretrukne metode med en offentlig revisionsordning;

53.

bemærker i henhold til Revisionsrettens sammenfatning, at folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige om at forlade EU, som fandt sted den 23. juni 2016 og efter balancedagen, er anført i et punkt »Andre forhold« i årsberetningerne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Det Europæiske Lægemiddelagentur, som begge er beliggende i London sammen med andre af EU's bygninger i Det Forenede Kongerige som f.eks. EU's informationskontorer; noterer sig, at dette punkt præciserer, at regnskabet og de dertil knyttede bemærkninger for de to agenturer blev udarbejdet ved hjælp af oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for undertegnelsen af deres regnskaber, da resultatet af borgernes afstemning i Det Forenede Kongerige endnu ikke var kendt, og den formelle meddelelse om anvendelsen af artikel 50 traktaten om Den Europæiske Union ikke var blevet fremlagt; henviser til bemærkningerne vedrørende de specifikke konsekvenser for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Det Europæiske Lægemiddelagentur om dette spørgsmål i sin beslutning af 27. april 2017 (7) om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2015 og i sin beslutning af 27. April 2017 (8) beslutning om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2015;

54.

noterer sig den samtidige offentliggørelse af forslag til revision af de respektive forordninger om oprettelse af Unionens tre trepartsagenturer i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentrale agenturer; understreger vigtigheden af at bevare og forbedre den nuværende fuldstændige trepartsforvaltning af disse agenturer ved at sikre aktiv deltagelse af nationale myndigheder, europæiske arbejdsgiverorganisationer og europæiske arbejdstagerorganisationer i deres forvaltning og funktion; minder om, at der er gennemført personalenedskæringer, og gentager sin bekymring over, at yderligere nedskæringer vil kunne begrænse agenturernes evne til at varetage deres opgaver;

55.

noterer sig den igangværende evaluering og kvalitetskontrol af de fire EU-agenturer under ansvarsområdet for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL), som skulle begynde i december 2016 og afsluttes i december 2017 (9); er af den opfattelse, at disse evalueringer bør bidrage til, at Parlamentet kan træffe informerede beslutninger om agenturernes effektivitet og indvirkning; understreger desuden nødvendigheden af at udnytte synergier i overlappende aktiviteter mellem de fire agenturer og mellem agenturerne og selve Kommissionen samt af at undgå dobbeltarbejde;

56.

glæder sig over de stabile resultater fra og fleksibiliteten hos alle agenturer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed; glæder sig over, hvor fleksibelt de har kunnet tilpasse sig skiftende politiske prioriteter og reagere på uforudsete hændelser; beklager imidlertid manglen på effektive indikatorer, som afspejler indvirkningen af deres arbejde på områderne intern sikkerhed, migration og grænseforvaltning samt på udviklingen på området grundlæggende rettigheder; glæder sig over den indsats, som adskillige agenturer har gjort for at forbedre deres budgetforvaltning ved at optimere udnyttelsen af deres budgetter og gennem anvendelse af en bedre budgetplanlægningsproces;

57.

glæder sig over tilsagnet fra alle agenturer på området retlige og indre anliggender om at finjustere budgetprocedurerne yderligere; understreger imidlertid, at deres prioritet bør være at forbedre den operationelle effektivitet på stedet og at håndtere de strukturelle problemer, som Revisionsretten og Den Interne Revisionstjeneste har identificeret;

58.

erkender, at der er oprettet et stort antal agenturer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, men minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på borgernes liv; understreger, at alle agenturer er blevet oprettet som reaktion på særlige behov; er overbevist om, at alle agenturer inden for dette politikområde spiller en særlig og nødvendig rolle, som skaber europæisk merværdi;

59.

kræver, at alle agenturer på området retlige og indre anliggender identificerer de eksisterende finansielle flaskehalse, personaleflaskehalse og andre flaskehalse, som hindrer deres operationelle resultater, og i rette tid opfordrer til tilpasninger;

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).