29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/28

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III — Kommissionen,

—

der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til artikel 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1) (»finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2) (»gennemførelsesbestemmelserne«),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.

der henviser til, at Europa står over for en tillidskrise vedrørende sine institutioner, og at denne situation, hvori hver enkelt EU-institution skal acceptere sin del af ansvaret, og som kræver, at Parlamentet er særligt omhyggeligt i sin kontrol af Kommissionens regnskab;

B.

der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør forbedre deres kommunikationspolitik for på behørig vis at informere borgerne om resultaterne af Unionens budget og deres merværdi;

C.

der henviser til, at Parlamentet skal udvise et stærkt engagement i EU-borgernes bekymringer om, hvor Unionens budget anvendes, og hvordan Unionen beskytter sine interesser;

D.

der henviser til, at EU-institutionerne bør arbejde hen imod et robust og modstandsdygtigt EU-budgetsystem, der ikke alene er fleksibelt, men også smidigt i både stabile og turbulente tider;

E.

der henviser til, at samhørighedspolitikken tilfører en klar merværdi ved at forbedre borgernes livskvalitet i Europa, idet den er en central politik for solidaritet og en vigtig kilde til offentlige investeringer;

F.

der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at opbygge en klar forståelse og blive enige om, hvilke europæiske politiske prioriteter og offentlige goder der bør finansieres først for at håndtere vore borgeres bekymringer og lukke hullerne i vore politikker;

G.

der henviser til, at Unionens udgifter, selv om de er begrænset til 1 % af Unionens BNI, er et vigtigt instrument til at nå politiske mål på EU-plan ved hjælp af den europæiske merværdi og i gennemsnit udgør 1,9 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

H.

der henviser til, at selv om de procentsatser, der indgår i Unionens budget som a) en del af medlemsstaternes overordnede samlede udgifter og b) den del af budgettet, der ikke er bogført/anvendt forkert/gået til spilde, er små, er de faktisk involverede beløb betydelige og berettiger således en indgående kontrol;

I.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, mens medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

J.

der henviser til, at når Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer det, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

1.

bemærker, at den nuværende flerårige finansielle ramme, som har en varighed på syv år, ikke synkroniseres med Parlamentets og Kommissionens femårige mandatperiode, og at dette også skaber uoverensstemmelser mellem budgettet for regnskabsåret og dechargeprocessen herfor; påpeger endvidere, at den tiårige strategiske planlægningscyklus og Europa 2020-strategien heller ikke er afstemt med den syvårige cyklus for forvaltningen af Unionens budget; er af den opfattelse, at dette er en af årsagerne til en væsentlig mangel i Unionens politiske ledelse, eftersom Parlamentet og Kommissionen er bundet af tidligere aftaler om politiske mål og finanser, der kunne give det indtryk, at valget til Europa-Parlamentet er irrelevant i denne forbindelse;

2.

bemærker, at Unionens budget i 2015 skulle støtte opfyldelsen af målene for to forskellige langsigtede politiske programmer, nemlig

men samtidig også håndtere en række krisesituationer: flygtninge, manglende sikkerhed i Europa og i dets nabolande, finansiel ustabilitet i Grækenland og de økonomiske konsekvenser af det russiske eksportforbud samt de langvarige virkninger af den finansielle krise og dens strukturelle konsekvenser af arbejdsløshed, fattigdom og ulighed;

3.

bemærker, at Unionens politikker kan have forskellige kort-, mellemlang- og langsigtede mål, hvis gennemførelse ikke nødvendigvis kan bestemmes af en enkelt flerårig finansiel ramme; mener, at der bør tages højde for en ny balance mellem fastsættelse af politiske dagsordener, politikgennemførelse og de finansielle rammer;

4.

beklager, at de midlertidige budgetordninger ikke tilvejebringer det ideelle system til at omsætte sociale og politiske ambitioner til nyttige operationelle mål for udgiftsprogrammer og -ordninger;

5.

påpeger, at der i 2020 vil være mulighed for at bringe den langsigtede strategi og politikudformning i overensstemmelse med budgetcyklussen, og henstiller, at der bør drages nytte af denne mulighed;

6.

er bekymret over, at andelen af klimarelaterede udgifter fra Unionens budget kun var 17,3 % i 2015 og kun 17,6 % i gennemsnit for perioden 2014-2016 ifølge Revisionsretten (3), mens målet var at opnå mindst 20 % i løbet af regnskabsperioden; understreger derfor, at der ifølge Revisionsretten er en alvorlig risiko for, at målet på 20 % ikke kan nås uden en større indsats for at bekæmpe klimaændringer;

7.

påpeger desuden, at 20 % af de klimarelaterede udgifter blev vedtaget inden Parisaftalen; er overbevist om, at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre Unionens budget endnu mere klimavenligt; fremhæver endvidere, at revisionen af den flerårige finansielle ramme skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet på 20 % af udgifterne til klimarelaterede foranstaltninger nås, og for at muliggøre en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som EU påtog sig under COP 21;

8.

glæder sig over den resultatbaserede budgetlægning, som Kommissionen har iværksat; mener, at EU-budgettet bør være mere effektivt og mere virkningsfuldt end nogensinde tidligere som følge af de knappe finansielle ressourcer; beklager imidlertid, at Kommissionen hovedsageligt fokuserer på output i stedet for på resultater;

9.

tilslutter sig det forslag, som Revisionsretten fremsatte i sit baggrundsnotat af 28. oktober 2016 om midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (punkt 39 og 40), om at det er tid for Kommissionen til at undersøge andre muligheder, f.eks.:

10.

opfordrer Kommissionen til at sætte de forslag, som Revisionsretten fremsatte i punkt 39 og 40 i sit ovennævnte baggrundsnotat af 28. oktober 2016, og anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter på dagsordenen for det næste ekspertmøde om et resultatorienteret budget for at forberede den næste konference om initiativet til et resultatorienteret EU-budget, hvor de politikområder, inden for hvilke Unionens budget bør anvendes, drøftes, inden der træffes en beslutning om den finansielle ramme;

11.

tilslutter sig alle Revisionsrettens anbefalinger i dens særberetning nr. 31/2016 og især, at Kommissionen bør undersøge alle muligheder, herunder midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme og revisionen af visse retsgrundlag, for at sikre en reel omlægning i retning af en øget klimaindsats; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en opfølgningsrapport om de klimarelaterede udgifter i EU-budgettet inden udgangen af 2018;

12.

opfordrer Kommissionen til at gøre større brug af mulighederne for så vidt angår resultatreserven inden for den gældende retlige ramme med henblik på at skabe et ægte finansielt incitament til effektivt at forbedre den finansielle forvaltning i praksis; anmoder endvidere om, at resultatreserven som et instrument styrkes ved at øge den præstationsafhængige komponent inden for den næste lovgivningsmæssige ramme;

13.

opfordrer Kommissionen til at fokusere sine prioriteter på en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien ved hjælp af det europæiske semesters instrumenter;

14.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til politiske prioriteter for den finansielle periode, der indledes i 2021, og til at forelægge teksten for Europa-Parlamentet på et tidligt tidspunkt;

15.

beklager, at Kommissionen ikke foretog en fuldstændig gennemgang af Europa 2020-strategien for at sikre gennemførelsen heraf inden for rammerne af den strategiske dagsorden for Unionen i en tid med forandringer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2014, hvilket tilstræbes inden for denne dagsorden;

16.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parisaftalen og til øjeblikkeligt at forhøje det klimarelaterede udgiftsmål i EU-budgettet fra 20 % til 30 %;

17.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde kommende EU-budgetter med henblik på at gøre dem mere effektive og virkningsfulde og til at bringe disse i bedre overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien, Unionens klimamål og Unionens internationale forpligtelser;

18.

påpeger, at mange finansielle mekanismer, der støtter Unionens politikker, ikke er direkte finansieret over Unionens budget eller opført på Unionens balance, hvilket bl.a. omfatter den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme, Den Europæiske Investeringsfond og — i tilknytning hertil — Den Europæiske Investeringsbank;

19.

bemærker, at andre mekanismer er delvis opført på Unionens balance, f.eks. blandingsfaciliteterne og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

20.

påpeger, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter hovedsagelig består af lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter under indirekte forvaltning for perioden 2014-2020, og påpeger yderligere, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning; mener ikke, at der er tilstrækkeligt mange tilgængelige oplysninger til at vurdere, hvad disse instrumenter har tilvejebragt, især med hensyn til deres sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;

21.

beklager, at den stigende anvendelse af sådanne finansielle instrumenter samt de finansielle instrumenter under delt forvaltning (de finansieringstekniske instrumenter) udgør en større risiko for ikke alene EU-budgettet, som fortsat er et troværdigt instrument og tilstrækkeligt for både nuværende og fremtidige mål, men også for ansvarligheden og samordningen af Unionens politikker og operationer; understreger, at en udvidelse af anvendelsen af finansielle instrumenter bør gå forud for en omfattende evaluering af deres resultater, bedrifter og effektivitet; påpeger, at Revisionsrettens særberetninger (4) angiver, at de finansielle instrumenter ikke virker som forventet og/eller er overdimensionerede og/eller er resultatløse med hensyn til at tiltrække privat kapital;

22.

advarer Kommissionen om, at de finansielle instrumenter eller finansieringsaftaler ikke nødvendigvis er bundet af Unionens politiske målsætninger og mål og kan finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser;

23.

påpeger, at oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har påvirket udskydelsen af iværksættelsen af Connecting Europe-faciliteten, og at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer også vil påvirke anvendelsen af visse andre finansielle instrumenter;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at gøre Unionens støtteordninger for gennemførelsen af EU-budgettet — som på nuværende tidspunkt omfatter forskellige værktøjer og kombinationer mellem disse som f.eks. programmer, struktur- og investeringsfondene, trustfonde, strategiske investeringsfonde, garantifonde, faciliteter, finansielle instrumenter, makrofinansielle bistandsinstrumenter osv., klarere, enklere, mere sammenhængende og bedre rustet til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed, ansvarlighed, resultater og offentlig forståelse af, hvordan Unionens politikker finansieres, og hvilke fordele de medfører; beklager, at forslaget til en ny finansforordning fra september 2016 ikke adresserer disse problemer på en hensigtsmæssig måde;

25.

opfordrer Kommissionen til at reevaluere den forudgående vurdering af Connecting Europe-facilitetens låneinstrument i lyset af oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og til også at forelægge Parlamentet en undersøgelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers indvirkning på andre EU-programmer og finansielle instrumenter;

26.

anmoder Revisionsretten om at evaluere bidraget fra de finansielle instrumenter og finansieringsordninger (som anført i punkt 24) til Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at træffe alle relevante foranstaltninger til at sikre, at de finansielle instrumenter og finansieringsordninger er forenelige med Unionens strategi og målsætninger samt de forpligtelser, som Unionen har påtaget sig;

27.

glæder sig over, at kommissær Oettinger på lang sigt agter at bringe de forskellige skyggebudgetter tilbage i Unionens budget; mener, at dette i meget høj grad vil øge den demokratiske ansvarlighed; er af den faste overbevisning, at dette problem bør løses så hurtigt som muligt, dog senest inden udgangen af den næste finansielle programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål inden november 2017;

28.

beklager, at efterslæbet i anvendelsen af strukturfondene for 2007-2013 er betydeligt; noterer sig, at ved udgangen af 2015 var udbetalingen af 10 % af det samlede beløb på 446,2 mia. EUR til samtlige godkendte operationelle programmer stadig udestående;

29.

understreger, at denne situation rent faktisk kan udgøre en betydelig udfordring og underminere effektiviteten af europæiske struktur- og investeringsfonde, eftersom det EU-bidrag, der ikke er gjort krav på, sammen med den krævede medfinansiering, i visse medlemsstater overstiger 15 % af de samlede offentlige udgifter, når de sidste to finansielle rammer, 2007-2013 og 2014-2020, tages i betragtning;

30.

bemærker med bekymring, at ved udgangen af 2015 tegnede fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Italien, Spanien, Polen og Rumænien) og primære støttemodtagere sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelsesbevillinger til strukturfondene, som ikke har ført til betalinger for programmeringsperioden 2007-2013, og at årsagerne til denne forsinkelse er forskellige: manglende kapacitet og administrativ bistand, manglende nationale midler til medfinansiering af Unionens operationer, forsinkelser i forbindelse med indgivelsen af regionale programmer for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 osv.;

31.

påpeger, at et nyt element i denne flerårige finansielle ramme er, at uudnyttede beløb under betalingsloftet og forpligtelsesloftet automatisk øger fleksibiliteten for de efterfølgende år;

32.

understreger, at omfanget af forpligtelser var større i 2015 end i noget tidligere år og lå lige under det samlede loft (97,7 % af det disponible beløb);

33.

påpeger, at tre fjerdedele af aktionsudgifterne i 2015 gik til ordninger, der fungerede under reglerne for den foregående flerårige finansielle ramme, dvs. støtte til landbrugere i 2014, samhørighedsprojekter og forskningsprojekter under det syvende rammeprogram, der blev indledt i 2007;

34.

finder det uacceptabelt, at mindre end 20 % af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for de europæiske struktur- og investeringsfonde, bortset fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, ved udgangen af 2015 var blevet udpeget af medlemsstaterne; mener, at disse udpegelser er en forudsætning for, at medlemsstaternes myndigheder kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen; mener, at de betydelige nye elementer, der er indført for perioden 2014-2020, medfører administrative vanskeligheder til trods for bestræbelserne på at opnå forenkling;

35.

påpeger, at vanskeligheder med færdiggørelsen af procedurerne for overensstemmelsesvurdering af det nye forvaltnings- og kontrolsystem, som generelt finder sted i begyndelsen af programmeringsperioden, er en alvorlig årsag til forsinkelser i udnyttelsen;

36.

bemærker, at den globale økonomiske recession, som har direkte følger i form af budgetstramningsforanstaltninger, som anvendes på offentlige budgetter, og vanskeligheder med at skaffe intern finansiering også er en vigtig faktor, der forsinker udnyttelsen;

37.

beklager dybt, at der som konsekvens heraf er risiko for, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen for programmeringsperioden 2014-2020 vil blive større, end de var under perioden 2007-2013; frygter, at den kommende flerårige finansielle ramme kan begynde med et hidtil uset højt niveau af uindfriede forpligtelser (»RAL«), som kan være til fare for forvaltningen af EU-budgettet i de første år; forventer, at Kommissionen har lært af dette, således at lignende forsinkelser kan undgås i fremtiden;

38.

bemærker, at Kommissionen i marts 2015 vedtog en betalingsplan, hvori der fremlægges kortsigtede foranstaltninger til at reducere niveauet af ubetalte regninger, men påpeger, at selv om disse foranstaltninger har til formål at forbedre kortsigtet likviditetsstyring, kræver det et langsigtet perspektiv at tackle det store omfang af udestående forpligtelser og en omhyggelig evaluering af de underliggende årsager (administrative og operationelle vanskeligheder, makroøkonomiske begrænsninger osv.) med henblik på at udarbejde en effektiv strategi, således at de ikke forekommer i fremtiden;

39.

understreger, at aktiveringen af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union kunne skabe problemer med hensyn til den måde, EU-budgettet forvaltes på, navnlig hvad angår betalingerne; påpeger, at det er nødvendigt at dække dette afgørende element i alle midlertidige eller endelige aftaler med en udtrædende medlemsstat;

40.

anmoder om, at Kommissionen træffer foranstaltninger til nøje at overholde regler og tidsplaner vedrørende udestående forpligtelser, herunder:

41.

anmoder endnu en gang om, at Kommissionen årligt udarbejder et ajourført langsigtet likviditetsoverslag, som spænder over en syv- til tiårig tidshorisont, og som omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed;

42.

anmoder om, at Kommissionen hurtigst muligt, i betragtning af den dårlige situation, som flere medlemsstater nu befinder sig i, i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger og de særlige socioøkonomiske forhold i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at benytte alle tilgængelige instrumenter gennem teknisk bistand og det nye strukturreformstøtteprogram til at støtte disse medlemsstater for at undgå, at midlerne underudnyttes, og for at øge udnyttelsesgraden, navnlig i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde;

43.

gentager behovet for forenkling og klarhed i reglerne og procedurerne på både EU-plan og nationalt plan for at lette adgangen til EU-midler for støttemodtagerne og for at sikre en forsvarlig forvaltning af disse midler i de administrative tjenester; mener, at en forenkling vil bidrage til hurtig tildeling af midler, højere udnyttelsesgrader, øget effektivitet og gennemsigtighed, færre fejl i gennemførelsen og kortere betalingsperioder; mener, at det er nødvendigt at finde en balance mellem forenklingen og stabiliteten af regler, procedurer og kontroller; bemærker, at det under alle omstændigheder er en nødvendig forudsætning for en vellykket gennemførelse at give ansøgere og støttemodtagere tilstrækkelig information og retningslinjer;

44.

opfordrer Kommissionen til at afstå fra nye nedskæringer af den tekniske bistand, som den har til rådighed, og til at udarbejde en handlingsplan for en effektiv og rettidig udnyttelse med særlig vægt på de medlemsstater og regioner, der halter bagefter og har lave udnyttelsesgrader;

45.

beklager, at kun 75 % (5) af bidragene til de finansieringstekniske instrumenter for programmeringsperioden 2007-2013 var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere ved udgangen af 2015 ved delt forvaltning (57 % udbetalt ved udgangen af 2014 og 37 % udbetalt ved udgangen af 2012), og at kontantbeholdningen i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning fortsat er høj (1,3 mia. EUR i 2015, 1,3 mia. EUR i 2014, 1,4 mia. EUR i 2013);

46.

bemærker med bekymring, at uudnyttede beløb i finansielle instrumenter fortsat er forholdsvis høje, hvoraf 80 % af dem var koncentreret i fem medlemsstater ved udgangen af 2014 (hvoraf Italien tegnede sig for 45 % af det samlede beløb); mener, at Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af disse instrumenter inden udgangen af 2018 for at afgøre, om de bør overføres til den næste finansielle programmeringsperiode;

47.

anmoder Kommissionen om at inddrive de uudnyttede kontantbeløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning og de resterende uudnyttede midler i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning vedrørende tidligere flerårige finansielle rammer, hvis støtteberettigelsesperiode er udløbet;

48.

glæder sig over, at Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2015, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2015, og bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2015, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

49.

beklager dybt, at betalingerne for 22. år i træk er væsentligt fejlbehæftede som følge af, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvis effektive;

50.

beklager til trods for en forbedring, at betalingerne er behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 3,8 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2014 blev anslået til 4,4 %, i regnskabsåret 2013 til 4,7 %, i regnskabsåret 2012 til 4,8 % og i regnskabsåret 2011 til 3,9 %;

51.

understreger, at selv om situationen er blevet forbedret i de seneste år, er den mest sandsynlige fejlprocent stadig betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 %; understreger, at hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før der blev foretaget betaling; kan ikke acceptere, at tilgængelige oplysninger ikke anvendes til at reducere antallet af fejl; er af den faste overbevisning, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i denne henseende; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

52.

beklager, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, og at Revisionsretten derfor ikke længere medtager krydsoverensstemmelse i sin efterprøvning af transaktioner, hvilket gør sammenligningen med det tidligere regnskabsår mere vanskelig; bemærker, at i 2014 bidrog disse fejl med 0,6 procentpoint til den samlede anslåede fejlforekomst for området »Naturressourcer« under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme, mens deres årlige bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst var på mellem 0,1 og 0,2 procentpoint i perioden 2011-2014;

53.

bemærker med bekymring, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlprocent have været 4,3 % i stedet for 3,8 %;

54.

bemærker, at forvaltningsmetoden har en begrænset indvirkning på fejlforekomsten, eftersom Revisionsretten finder næsten samme anslåede fejlforekomst under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 %) og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %);

55.

påpeger, at Revisionsretten fandt de højest anslåede fejlforekomster i udgifterne under »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« (4,4 %), mens »Administrative udgifter« havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %); understreger, at fejl i almindelighed ikke udgør svig; henstiller, at Revisionsretten bør tage initiativ til en særberetning, der undersøger og sammenligner disse områder med henblik på at udarbejde et præcist dokument om »bedste praksis«;

56.

bemærker, at de forskellige risikomønstre for refusionsordninger og rettighedsbaserede ordninger har haft stor indflydelse på forekomsten af fejl på de forskellige udgiftsområder; bemærker, at på de områder, hvor Unionen godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, er fejlforekomsten på 5,2 %, mens fejlfrekvensen er 1,9 % på de områder, hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt; henstiller, at Revisionsretten bør undersøge og sammenligne disse områder med henblik på at færdiggøre en særberetning om »bedste praksis«;

57.

bemærker, at i forhold til situationen i 2014 er det risikobehæftede beløb i betalinger, som fastlagt af Kommissionen i 2015 i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016) 446), faldet med ca. 10 %, hvilket især skyldes nedsættelsen af det risikobehæftede beløb, der er indberettet på landbrugsområdet;

58.

understreger, at Kommissionen erkender, at udgifterne er væsentligt fejlbehæftede, idet den i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015, viser det risikobehæftede beløb som et interval fra 3,3 til 4,5 mia. EUR, hvilket svarer til mellem 2,3 % og 3,1 % af betalingerne; bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til mellem 2,1 og 2,7 mia. EUR;

59.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens metode til vurdering af dets risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte generaldirektoraters anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode (jf. navnlig punkt 1.38 i Revisionsrettens årsberetning for 2015); henstiller, at denne praksis bør reguleres og standardiseres så hurtigt som muligt;

60.

konstaterer, at Kommissionen trods forbedringer ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt;

61.

påpeger især det forhold, at Kommissionens generaldirektorater i mere end tre kvartaler i 2015 baserede deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) og Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat er en udfordring, selv om medlemsstaternes rapportering af data er blevet bedre; finder det uacceptabelt, at medlemsstaterne ikke samarbejder på loyal vis med Kommissionen vedrørende kontrolrapporterne og pålideligheden af disse;

62.

understreger, at kontrolbyrden for slutbrugerne ville falde, hvis tilgangen med én enkelt revision blev fulgt, i hvilket tilfælde en europæisk revision ikke ville blive foretaget særskilt, men bygge på nationale revisioner; bemærker at et sådant fortsat ansvarsforhold imidlertid kun er muligt, hvis de nationale revisioner er tilstrækkelige, og hvis Kommissionen og medlemsstaterne enes om principperne og fortolkningerne; opfordrer Kommissionen til at være proaktiv omkring dette spørgsmål ved at offentliggøre retningslinjer;

63.

mener, at meddelelse af decharge bør afhænge af de nødvendige forbedringer i den finansielle forvaltning på medlemsstatsniveau; påpeger i denne forbindelse instrumentet nationale erklæringer, som kunne bidrage til at opnå større ansvarlighed og ejerskab på nationalt plan;

64.

påpeger, at det som følge af den særlige flerårige programmering og ophobningen af komplekse regionale, nationale og EU-regler, der finder anvendelse på budgetproceduren, og eftersom fejl kan korrigeres mere end ti år, efter at de er indtruffet, er kunstigt at basere den anslåede effekt af fremtidige korrektioner på grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år;

65.

understreger i denne forbindelse, at hvis Kommissionen var sikker på effektiviteten af sin korrigerende effekt, burde generaldirektørerne ikke fremsætte finansielle forbehold i deres årlige aktivitetsrapporter;

66.

påpeger, at Kommissionen rapporterer (6) om gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3,9 mia. EUR; bemærker, at Revisionsretten har kategoriseret dem i tre kategorier: 1,2 mia. EUR i form af korrektioner og inddrivelser ved kilden, som blev gennemført inden Kommissionen godkendte udgifter (for landbrug, samhørighed og direkte/indirekte forvaltning), 1,1 mia. EUR i medlemsstaters tilbagetrækninger, som er blevet gennemført, efter at udgifterne er blevet godkendt, ved at erstatte ikke-støtteberettigede beløb med nye samhørighedsprojekter, 1,6 mia. EUR i nettokorrektioner (for landbrug og direkte/indirekte forvaltning);

67.

understreger, at hvor der er en høj risiko for regelstridighed, er det bedste praksis at drøfte risikoen og kvantificere graden af den og dens sandsynlige virkning; beklager, at Kommissionens rapportering om dette emne lægger betydelig vægt på »korrigerende effekt« snarere end på kvantificering og analyse af karakteren af de fejl, den finder, og iværksættelse af relevante forebyggende foranstaltninger til at undgå sådanne fejl; påpeger navnlig, at Kommissionens meddelelser om beskyttelse af Unionens budget ikke indeholder noget skøn over omfanget af uregelmæssigheder i oprindelige eller i godkendte anmodninger om godtgørelse;

68.

er enig i det synspunkt, som Revisionsretten gav udtryk for i sin særberetning nr. 27/2016 om, at den sondring, der blev indført i Kinnock-Prodi-reformen mellem kommissærernes politiske ansvar og generaldirektørernes operationelle ansvar, betyder, at det ikke altid er blevet præciseret, om »politisk ansvar« omfatter et ansvar for generaldirektoraternes budgetgennemførelse eller er adskilt fra det (jf. punkt 5 i resuméet i Revisionsrettens særberetning nr. 27/2016);

69.

påpeger, at kommissærkollegiet ikke påtager sig ansvaret for årsregnskabet ved at udarbejde et forord eller en redegørelse fra formanden eller kommissæren med ansvar for budget, og at Kommissionen ikke udarbejder en årlig erklæring om styring eller om intern kontrol, i overensstemmelse med bedste praksis og den almindelige praksis i medlemsstaterne;

70.

opfordrer igen til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

71.

opfordrer endnu en gang Kommissionen til på årsbasis at udstede en samlet, velordnet »revisionserklæring« på grundlag af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og til at udarbejde sit eget statistiske skøn over fejlforekomsten; anmoder Kommissionen om særskilt at evaluere omfanget af EU-midler, som den påtænker at genvinde som inddrivelser eller finansielle korrektioner vedrørende regnskabsåret 2015;

72.

anmoder Kommissionen om at foretage en omhyggelig analyse af såkaldte »retrospektive projekter«, dvs. praksissen med at indføje det regionale operationelle program for projekter, som allerede er iværksat af myndighederne ved hjælp af andre midler, og som kan omfatte eller erstatte foranstaltninger eller projekter, der udgør operationelle problemer eller er i strid med reglerne, og sørge for, at denne analyse omfatter forudgående vurderinger erstatningsprojekter, der kontrollerer, at erstatningsprojekter opfylder de opstillede mål;

73.

opfordrer Kommissionen til at tilføje en årlig erklæring om styring og intern kontrol af finansieringsoversigten, der navnlig omfatter

samt et skøn i sin meddelelse om beskyttelse af Unionens budget over omfanget af uregelmæssigheder i de oprindelige eller godkendte anmodninger om godtgørelse;

74.

opfordrer medlemsstaterne til at sende pålidelige data til Kommissionen, navnlig vedrørende kontrolrapporterne;

75.

støtter de forbehold, som generaldirektørerne for GD REGIO, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME), Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og GD AGRI fremsatte i deres årlige aktivitetsrapport; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

76.

undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD), ligesom i de tidligere år, fortsat udsteder et horisontalt forbehold, der omfatter alle betalinger og udgiftsanmeldelser under det syvende rammeprogram; opfordrer Kommissionen til omsider at udvikle en mere meningsfuld, risikobaseret tilgang og anvende specifikke forbehold, når det er nødvendigt;

77.

bemærker, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015, kombinerer to tidligere rapporter: evalueringsrapporten, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den sammenfattende rapport, der kræves i henhold til artikel 66, stk. 9, i finansforordningen;

78.

glæder sig over, at for hver budgetpost indeholder rapporten oplysninger om gennemførelsen vedrørende programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, bevis for resultaterne af programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og ligeledes en beskrivelse af forbindelserne til Europa 2020-strategien;

79.

beklager, at den såkaldte evalueringsrapport på den ene side blander beskrivelser af aktiviteter sammen med resultater og på den anden side forsøger at evaluere virkningen af politikker og afgiver løfter for fremtiden;

80.

påpeger, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at medtage fælles indikatorer i deres programmer, med undtagelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og at resultatbaserede vurderinger ikke indgår i den indledende kontrolfase i medlemsstaterne;

81.

beklager, at Kommissionen i stedet for at forenkle sine interne forvaltningsredskaber har tilføjet en ny flerårig strategisk plan for alle Kommissionens tjenestegrene på grundlag af fælles generelle målsætninger, som omfatter Juncker-Kommissionens ti politiske prioriteter, og som støtter Europa 2020-målene og de traktatbestemte forpligtelser;

82.

gentager sin opfordring til tematisk koncentration, således som det har givet udtryk for i sin betænkning om decharge for regnskabsåret 2014; opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang den tematiske koncentration kan bidrage til forenkling og reduktion af den administrative byrde og kontrolbyrden;

83.

opfordrer Kommissionen til at vedtage sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i god tid, således at Revisionsretten kan tage den i betragtning i sin årsberetning; insisterer på, at de oplysninger, der gives i denne rapport, bør være så objektive som muligt og indeholde en omfattende vurdering af de resultater, som Kommissionen har opnået i det foregående år, da den gennemførte sin politik; anmoder Kommissionen om at overveje behovet for en langsigtet politisk programmeringsperiode ligesom den tiårige Europa 2020-strategi;

84.

henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at processen for etablering af resultatindikatorer er gennemsigtig og demokratisk, inddrager alle Unionens institutioner, partnere og berørte interessenter for at sikre, at indikatorerne er hensigtsmæssige til at måle gennemførelsen af EU-budgettet samt at imødekomme EU-borgernes forventninger;

85.

opfordrer Kommissionen til i sin næste situationsrapport bedre at evaluere output og resultater af alle politikker; opfordrer Kommissionen til klart og overskueligt at vise de europæiske politikkers bidrag til Unionens målsætninger og at vurdere deres respektive bidrag til Europa 2020-målene;

86.

minder om, at Horisont 2020 er et ambitiøst, vidtrækkende program, hvis overordnede mål er baseret på tre prioriterede områder: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer;

87.

bemærker, at Juncker-Kommissionen har vedtaget ti politiske prioriteter for 2014-2019, som ikke er nøjagtigt de samme som Europa 2020-prioriteterne; påpeger, at dette fører til en situation, hvor Horisont 2020's retlige ramme og budgetbevillinger afspejler Europa 2020-strategien, mens Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 siden 2014 har refokuseret sin strategiske planlægning og forvaltning på de ti politiske prioriteter;

88.

beklager, at Kommissionen hidtil ikke har kortlagt forholdet mellem de to sæt prioriteter, og opfordrer Kommissionen til at præcisere disse forbindelser;

89.

understreger, at en vigtig succesfaktor for Horisont 2020 er effektiv synergi og komplementaritet mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsprogrammer; bemærker, at Kommissionen har planer om at undersøge effekten af synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont 2020;

90.

noterer sig de to eksempler på komplementaritet mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer i Revisionsrettens årsberetning for 2015, og at det overordnede revisionsorgan i Bulgarien og Portugal har konstateret, at der ganske vist er visse områder, hvor nationale og europæiske forskningsprogrammer er komplementære i deres lande, men at der også var visse svagheder på nationalt plan med hensyn til indikatorer for Horisont 2020 inden for de nationale handlingsplaner og strategier og visse spørgsmål vedrørende koordination og interaktion mellem alle deltagerne i Horisont 2020 på nationalt plan (7); noterer sig desuden, at Bulgarien var den første medlemsstat, der frivilligt benyttede den politiske støttefacilitet under Horisont 2020, og opfordrer Kommissionen til fortsat at yde støtte til medlemsstater, der har behov for at modernisere deres forsknings- og innovationssektorerne;

91.

minder om, at retsgrundlaget for Horisont 2020 indfører flere vigtige elementer med henblik på resultatstyring, f.eks. mål og nøgleresultatindikatorer; understreger, at samlet set udgør de mål og indikatorer, der er vedtaget, en reel forbedring i forhold til tidligere rammeprogrammer;

92.

påpeger, at der stadig er en række svagheder i de resultatindikatorer, der anvendes i Horisont 2020, såsom:

93.

beklager, at Revisionsretten har konstateret, at Kommissionen ikke anvender sine arbejdsprogrammer under Horisont 2020 og tilhørende indkaldelser af forslag til at øge det nødvendige målrettede fokus på resultater (9);

94.

konstaterer med tilfredshed, at der i de forslag og tilskudsaftaler, som Revisionsretten undersøgte, var blevet lagt tilstrækkelig vægt på resultater i målene, når Kommissionen krævede det, og at det samme gælder for evalueringen af disse forslag;

95.

beklager, at anvendelsen af det bredere begreb »forventet virkning« frem for »forventet resultat« i de individuelle arbejdsprogrammer, der fungerer som drivkræfter inden for Horisont 2020, og forbundne indkaldelser af forslag øger risikoen for, at de oplysninger, der gives til denne del, er for brede, og resultatvurderingen af Horisont 2020 vil være vanskelig at aggregere (10);

96.

er bekymret over, at Kommissionen ikke altid anvender centrale begreber (f.eks. »output«, »resultater«, »udfald« og »virkninger«) konsekvent;

97.

beklager, at Revisionsretten konstaterede, at den nuværende struktur ikke giver Kommissionen mulighed for særskilt at overvåge og aflægge rapport om udgifterne og de opnåede resultater under Horisont 2020's forskellige komponenter vedrørende forskning og udvikling (FoU) samt innovation; hertil kommer, at Horisont 2020's finansielle bidrag til Europa 2020 er en veletableret del af budgetproceduren i form af de offentliggjorte programredegørelser, men at det er beklageligt, at Kommissionen indtil nu ikke på en meningsfuld måde har redegjort for gennemførelsen af Horisont 2020 og dette programs bidrag til Europa 2020; opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af Horisont 2020 og dets bidrag til Europa 2020 på en meningsfuld måde, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

98.

foreslår, at de nationale kontaktpunkters rolle bør udvides med henblik på at sikre teknisk bistand af høj kvalitet på lokalt plan; mener, at den årlige vurdering af resultater, uddannelse og fremme af velfungerende nationale kontaktpunkter vil øge succesraten for Horisont 2020-programmet;

99.

opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige resultatrapporter at fremlægge Horisont 2020's bidrag til Europa 2020 på en klar og udtømmende måde;

100.

beklager, at Revisionsretten i sine bemærkninger har konstateret, at mange af de målsætninger, der er anvendt i forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra GD AGRI, GD CLIMA, GD ENVI og GD MARE, var taget direkte fra politiske eller lovgivningsmæssige dokumenter og manglede den detaljeringsgrad, der er nødvendig for forvaltnings- og overvågningsformål;

101.

anmoder Kommissionen om at:

102.

glæder sig over, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis indikerer, at indtægterne ikke er væsentlig fejlbehæftede, og navnlig, at de undersøgte systemer er effektive med hensyn til BNI- og momsbaserede egne indtægter, at de undersøgte systemer samlet set er effektive med hensyn til traditionelle egne indtægter, de centrale interne kontroller i de medlemsstater, som Revisionsretten besøgte, og som imidlertid var delvis effektive, og at Revisionsretten ikke fandt nogen fejl i de undersøgte transaktioner;

103.

minder om, at et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI-dataene fra en medlemsstat åbne med henblik på eventuel korrektion, og noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede nogen alvorlige problemer i de ophævede forbehold, der blev revideret i 2015;

104.

er bekymret over, at selv om der er gjort fremskridt med at forbedre pålideligheden af de græske BNI-datas troværdighed, er forbeholdene ikke blevet ophævet; bemærker, at det er det eneste udestående generelle forbehold ved udgangen af 2015 for 2008 og 2009;

105.

bemærker for så vidt angår toldafgifter, at Revisionsretten konstaterede, at den metode, der anvendes til den kontrol, som gennemføres for at verificere, hvorvidt tarif- og importbestemmelserne overholdes af importører (som omfatter »efterfølgende« revisioner), kvaliteten og de resultater, de frembragte, varierede i de forskellige medlemsstater; bemærker, at Revisionsretten især fremhævede, at fristen på tre år i forbindelse med meddelelser om gæld afbrydes i Frankrig, hvilket er en praksis, der er forskellig fra andre medlemsstaters og fører til forskellig behandling af økonomiske aktører inden for Unionen (11);

106.

bemærker med hensyn til de traditionelle egne indtægter, at Kommissionen ved udgangen af 2015 også havde en liste på 325 udestående punkter vedrørende manglende overholdelse af Unionens toldregler, som den havde konstateret ved inspektioner i medlemsstaterne;

107.

påpeger, at Revisionsretten med hensyn til erklæringerne om told og sukkerafgifter konstaterede svagheder i forvaltningen af fordringer (kaldet B-regnskabet) i medlemsstaterne, og at Kommissionen konstaterede lignende mangler i 17 af de 22 medlemsstater, den besøgte;

108.

understregede, at Revisionsretten påpegede risici i forbindelse med inddrivelse af toldgæld fra selskaber, der er registreret uden for Unionen eller fra borgere i tredjelande, og konstaterede en række tilfælde fra forskellige medlemsstater, der ikke var i stand til at inddrive gæld fra borgere eller virksomheder, som f.eks. er baseret på De Britiske Jomfruøer og i Hviderusland, Rusland, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine;

109.

understreger, at effekten af de store revisioner af BNI-saldiene kunne være mindre, hvis der havde været en fælles EU-revisionspolitik, som harmoniserede tidsplanen for større revisioner;

110.

beklager, at strukturelle og juridiske elementer, der førte til den politiske hændelse, som fandt sted ved udgangen af oktober 2014 med hensyn til bidragene fra nogle medlemsstater, stadig er i kraft;

111.

opfordrer Kommissionen til:

112.

påpeger, at Kommissionen besluttede at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med 88 anmodninger, som Parlamentet havde fremsat i sin beslutning, der ledsagede afgørelsen om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014;

113.

bemærker, at for så vidt angår 227 anmodninger fra Parlamentet var de ønskede foranstaltninger ifølge Kommissionen allerede truffet eller iværksat, og at Kommissionen af årsager vedrørende de eksisterende retlige og budgetmæssige rammer eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser ikke kan acceptere 35 anmodninger fra Parlamentet;

114.

beklager, at Kommissionens svar undertiden fortsat er uklare og tvetydige;

115.

glæder sig over, at Kommissionen fulgte op på fem af de seks vigtigste forpligtelser;

116.

insisterer ikke desto mindre på, at Kommissionen skal pålægge sine generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i deres respektive årlige aktivitetsrapporter (den sjette forpligtelse);

117.

anmoder Kommissionen om at genoverveje sin holdning, navnlig for så vidt angår pålideligheden af de data, der indberettes af medlemsstaterne, gennemsigtigheden med hensyn til de endelige modtagere af EU-midler, gennemskueligheden af den etiske komités aktiviteter, bekæmpelsen af korruption og reformen af Europaskolernes administrative strukturer;

118.

fordømmer kraftigt, at Kommissionen ikke længere mener, at det er nødvendigt at offentliggøre EU-rapporten om bekæmpelse af korruption; er af den opfattelse, at uanset hvad Kommissionens hensigter er hvad angår bekæmpelse af korruption, sender denne afskaffelse i sidste øjeblik det forkerte signal, ikke kun for medlemsstaterne, men også for borgerne; gentager sin holdning om, at korruption stadig er en udfordring for Unionen og medlemsstaterne, og at uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption undergraver den økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af demokratiske institutioner i Unionen; opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og offentliggøre 2016-rapporten om bekæmpelse af korruption, til at handle hurtigt og håndfast for at udrydde korruption i medlemsstaterne og EU-institutionerne, og til at bestille en uafhængig vurdering af standarder for bekæmpelse af korruption i EU-institutionerne;

119.

gentager på kraftigste sin opfordring til Kommissionen om at udvikle et system af strenge indikatorer og let anvendelige ensartede kriterier baseret på de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet, for at måle korruptionsniveauet i medlemsstaterne og evaluere medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks for at kategorisere medlemsstaterne; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kan udgøre et solidt grundlag, på hvilket Kommissionen kan fastlægge sin landespecifikke kontrolmekanisme, når den kontrollerer anvendelsen af EU-midler;

120.

noterer sig, at til trods for den gentagne fejlfrekvens og forsinkelser i gennemførelsen og afslutningen blev det syvende rammeprogram i den efterfølgende evaluering, der blev foretaget af en ekspertgruppe (13) på højt plan, anset for at have været en succes, og at gruppen på højt plan navnlig understregede, at det syvende rammeprogram:

121.

beklager, at den offentlige høring af interesserede parter i forbindelse med evalueringen af det syvende rammeprogram, som blev afholdt mellem februar og maj 2015, viste, at der er følgende svagheder:

122.

beklager dybt, at målet om at investere 3 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP) i forskning inden 2020 sandsynligvis ikke vil blive opfyldt; mener derfor, at de tilbagevendende nedskæringer i EU-budgettet vedrørende forskningsprogrammer bør standses; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage udfordringen op; opfordrer endvidere Kommissionen til at drage de nødvendige konklusioner på mellemlang sigt for revisionen af den flerårige finansielle ramme og for den næste flerårige finansielle ramme;

123.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i »Innovation i EU«: I midten af 2014 var alle forpligtelserne enten blevet opfyldt eller var på rette spor;

124.

glæder sig også over, at andelen af Horisont 2020-midlerne, som tildeles små og mellemstore virksomheder, steg fra 19,4 % i 2014 til 23,4 % i 2015, og henstiller, at denne tendens bør fremmes proaktivt;

125.

finder det uacceptabelt, at GD RTD ikke overholdt sit ønske om, at Kommissionens generaldirektorater skulle offentliggøre alle deres landespecifikke henstillinger i deres årlige aktivitetsrapporter; bemærker med bekymring, at kun et begrænset antal områder er repræsenteret i de 20 vigtigste projekter under Horisont 2020;

126.

påpeger, at kapitel fem i Revisionsrettens årsberetning for 2015 omfatter betalinger på følgende områder: forskning (10,4 mia. EUR), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (1,8 mia. EUR), rumforskning (1,4 mia. EUR), transport (1,3 mia. EUR) og andre foranstaltninger og programmer (1,1 mia. EUR), energi (0,5 mia. EUR) og virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (0,3 mia. EUR); påpeger, at forskning derfor udgør 62 % af udgifterne;

127.

noterer sig, at ansvaret for at gennemføre rammeprogrammerne for forskning er fordelt på forskellige generaldirektorater i Kommissionen, forvaltningsorganer, fællesforetagender og såkaldte artikel 185-organer (partnerskaber med medlemsstaterne), hvilket alt sammen forudsætter tæt samarbejde;

128.

præciserer, at Revisionsrettens revision næsten udelukkende vedrørte betalingerne under det syvende forskningsrammeprogram;

129.

er bekymret over, at det i den årlige aktivitetsrapport fra GD RTD blev meddelt, at 1 915 projekter under det syvende rammeprogram til en værdi af 1,63 mia. EUR stadig ikke var afsluttet ved udgangen af 2015, hvilket kan forsinke gennemførelsen af Horisont 2020;

130.

fremhæver, at Revisionsretten mener, at overvågnings- og kontrolsystemerne for forskning og andre interne politikker er »delvis effektive«;

131.

er bekymret over, at i 2015 var 72 (48 %) ud af de 150 transaktioner, som Revisionsretten reviderede, behæftet med fejl; bemærker, at det på grundlag af de 38 fejl, Revisionsretten havde kvantificeret, blev anslået, at fejlforekomsten var 4,4 %; bemærker endvidere i forbindelse med 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 0,6 % lavere;

132.

beklager, at Revisionsretten for så vidt angår ti af de 38 transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, rapporterede fejl på over 20 % af de undersøgte poster; påpeger, at disse ti tilfælde (ni med relation til syvende rammeprogram for forskning og ét med relation til 2007-2013-programmet for konkurrenceevne og innovation) tegner sig for 77 % af den samlede anslåede fejlprocent for området »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« i 2015;

133.

beklager, at de fleste af de kvantificerbare fejl, som Revisionsretten konstaterede (33 ud af 38) vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne har anmeldt, og at næsten samtlige af de af Revisionsretten konstaterede fejl i omkostningsanmeldelser skyldtes, at støttemodtagerne misfortolkede de komplekse regler for støtteberettigelse eller ukorrekt beregnede de støtteberettigede omkostninger, hvilket fører til den klare konklusion, at disse regler skal forenkles;

134.

glæder sig over, at overholdelse af udbudsreglerne ifølge Revisionsretten er blevet forbedret betydeligt;

135.

undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for GD RTD igen, som i tidligere år, fremsatte et horisontalt forbehold for så vidt angår alle omkostningsanmeldelser under det syvende rammeprogram (1,47 mia. EUR); er af den opfattelse, at horisontale forbehold generelt ikke kan betragtes som et instrument til forsvarlig økonomisk forvaltning; anerkender dog, at visse dele af udgifterne fra det syvende rammeprogram ikke var omfattet af en reserve, hvor der var belæg for, at risiciene (og dermed restfejlprocenterne) var betydeligt lavere end for de samlede udgifter; bemærker, at inden for forskning og teknologiudvikling gælder dette for udgifter af givne fællesforetagender; bemærker, at uden for GD RTD gælder dette også for udgifter afholdt af Forvaltningsorganet for Forskning inden for rammerne af Marie Curie-programmet og alle udgifter fra Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd;

136.

er overrasket over, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi i 2015 ikke deltog i det fælles støttecenter for forskning og innovation;

137.

er bekymret over, at det syvende rammeprogram ifølge kommissæren ikke vil være fuldt gennemført og evalueret inden 2020, hvilket kunne medføre forsinkelser i fremtidige opfølgningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre evalueringsrapporten så hurtigt som muligt, og senest inden den fremlægger forskningsprogrammet for tiden efter Horisont 2020;

138.

bemærker, at inden for rammerne af Horisont 2020 blev der kun gennemført forskudsbetalinger indtil udgangen af 2015; advarer Kommissionen om, at en sen start af Horisont 2020-projektet vil kunne forsinke gennemførelsen af programmet; advarer mod finansielle efterslæb ved programmets afslutning;

139.

er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at de flerårige programmer, der fastlægger politiske mål som EU 2020 eller Horisont 2020, kører parallelt og ikke har en reel indbyrdes forbindelse (14);

140.

beklager endvidere, at den første tilsynsrapport om Horisont 2020 kun gav få oplysninger om synergieffekterne mellem programmerne og strukturfondene (15); opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om disse synergieffekter, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

141.

er dybt bekymret over Revisionsrettens beretning (16) om, at Horisont 2020 er ikke tilstrækkeligt præstationsdrevet;

142.

gentager sin anmodning, der allerede blev foretaget i beslutningen fra 2014 om decharge til Kommissionen (17), om, at Kommissionen bør pålægge alle generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i sine respektive årlige aktivitetsrapporter;

143.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre en ekstra indsats med henblik på at opfylde målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning; mener, at dette vil fremme kvaliteten og innovationen; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden af at foreslå en »videnskabsaftale« på lokalt, regionalt og nationalt plan, som bygger videre på den dynamik, der allerede er skabt i borgmesteraftalen; opfordrer også medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at gøre en indsats via Unionens budget;

144.

opfordrer Kommissionen til at revidere den centrale præstationsindikator »EU's innovationsresultater«, idet indikatorens sammensatte karakter ikke er egnet til at fastlægge mål ifølge Kommissionen (18);

145.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på især 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, hvor Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne, og til i detaljer at underrette det kompetente udvalg om de korrigerende foranstaltninger, der træffes, inden udgangen af oktober 2017;

146.

opfordrer Kommissionen til i detaljer at informere Parlamentets kompetente udvalg om de ti transaktioner, der udgjorde 77 % af fejlene, og de trufne afhjælpende foranstaltninger;

147.

opfordrer Kommissionen til at modernisere sine forvaltnings- og kontrolsystemer, således at horisontale forbehold gøres overflødige; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, den træffer, inden november 2017;

148.

opfordrer Kommissionen til sammen med Revisionsretten yderligere at præcisere forbindelserne mellem Europa 2020-strategien (2010-2020), den flerårige finansielle ramme (2014-2020) og Kommissionens prioriteter (2015-2019) — f.eks. den strategiske planlægning og rapporteringsprocessen (2016-2020); mener at dette vil kunne styrke overvågnings- og rapporteringsordningerne og sætte Kommissionen i stand til at redegøre effektivt for EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af Europa 2020-målene;

149.

noterer sig den eksklusive tildeling af driftstilskud under budgetpost 04 03 01 05 »Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer« til kun to specifikke fagforeningsinstitutter Det Europæiske Fagforeningsinstitut og Det Europæiske Center for Arbejdstagerspørgsmål; minder Kommissionen om, at driftstilskud og rammepartnerskaber i det væsentlige skal behandles som tilskud og dermed være underlagt offentlige udbudsprocedurer og offentliggørelse; giver udtryk for sin generelle bekymring over begrundelsen af en sådan tildelingspraksis på grund af de facto-monopoler eller organers tekniske kompetence og høje specialiseringsgrad eller administrative beføjelser (artikel 190, stk. 1, litra c) og f), i gennemførelsesbestemmelserne); mener, at varig eksklusiv tildeling af driftstilskud til organer på dette grundlag rent faktisk kan føre til sådanne de facto-monopoler, høje kvalifikationer, specialiseringer og beføjelser, hvilket yderligere berettiger eksklusiv tildeling af driftstilskud på grundlag af artikel 190 i gennemførelsesbestemmelserne;

150.

minder i denne forbindelse Kommissionen om, at undtagelser fra reglerne om gennemsigtighed og offentliggørelse som fastsat i artiklerne 125 ff. i finansforordningen skal fortolkes og anvendes restriktivt; opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at bestræbe sig på klart at fastsætte såvel tidsrammen som anvendelsesområdet for undtagelser fra principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse med det klare formål at begrænse brugen heraf;

151.

anmoder Kommissionen om at anvende og restriktivt fortolke undtagelser fra reglerne om gennemsigtighed og offentliggørelse som fastsat i artiklerne 125 ff. i finansforordningen; anmoder Kommissionen om klart at fastsætte både tidsrammen og anvendelsesområdet for undtagelser fra principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse med det klare formål at begrænse brugen heraf;

152.

noterer sig, at 1 EUR, som investeres inden for samhørighedspolitikken, ifølge den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden for 2007-2013 (19) vil generere 2,74 EUR i øget BNP frem til 2023; glæder sig over, at struktur- og samhørighedsfondene primært blev investeret i innovation i små og mellemstore virksomheder (32,3 mia. EUR), generel virksomhedsstøtte (21,4 mia. EUR), forskning og teknologisk udviklingsinfrastruktur (17,5 mia. EUR), transport (82,2 mia. EUR), energi(11,8 mia. EUR), miljø (41,9 mia. EUR), kultur og turisme (12,2 mia. EUR) og byudvikling og sociale infrastrukturer (28,8 mia. EUR);

153.

glæder sig over, at EFRU og Samhørighedsfonden i et vist omfang var i stand til at opveje virkningerne af finanskrisen i 2007-2008, hvilket viser, at uden strukturfondenes intervention ville den økonomiske og sociale ulighed mellem de europæiske regioner være vokset endnu mere;

154.

glæder sig over resultaterne af samhørighedspolitikken, som fremgår af den efterfølgende evaluering af programmeringsperioden 2007-2013 i forbindelse med Europa 2020-målene:

155.

bemærker imidlertid, at kun få programmer havde fokus på resultater eller målte virkninger; bemærker, at man derfor ved lidt eller ingenting om investeringernes bæreevne;

156.

bemærker imidlertid, at kun få programmer i 2015 havde fokus på resultater eller målte virkninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fastsætte og på interinstitutionelt plan nå til enighed om det nødvendige sæt af indikatorer for at gennemføre det resultatbaserede budget; bemærker imidlertid, at der på dette stadie vides lidt eller ingenting om investeringernes bæredygtighed og europæiske merværdi;

157.

beklager, at der ikke er informeret om de foranstaltninger, som Kommissionen anmodede medlemsstaterne om at træffe i forbindelse med det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at orientere Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester;

158.

er meget bekymret over, at Revisionsretten allerede i sin årsberetning for 2014 havde påpeget forsinkelser i starten af programmeringsperioden 2014-2020, og over, at der ved udgangen af 2015 stadig kun var udpeget under 20 % af de nationale myndigheder, der skal være ansvarlige for europæiske struktur- og investeringsfonde;

159.

glæder sig over, at Revisionsretten har tilpasset kapitlerne i sin årsberetning til udgiftsområdet under den flerårige finansielle ramme; er imidlertid af den opfattelse, at midlerne under dette udgiftsområde er af så stor finansiel betydning — EFRU 28,3 mia. EUR, Samhørighedsfonden 12,1 mia. EUR, ESF 10,3 mia. EUR — at der i Revisionsrettens revisionsstrategi fortsat bør foretages en tydelig sondring mellem EFRU og Samhørighedsfonden på den ene side og Den Europæiske Socialfond på den anden side;

160.

er bekymret over, at medlemsstaterne, især hen imod slutningen af programmeringsperioden, lagde vægt på at udnytte midler, der var tilgængelige inden for rammerne af de nationale bevillinger og ikke på opfyldelsen af politiske mål; opfordrer Kommissionen til at hjælpe de hårdest ramte medlemsstater gennem teknisk bistand, navnlig ved udgangen af finansieringsperioden;

161.

finder det vigtigt, at de 16 medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktivet om offentlige udbud (20), de 19 medlemsstater, der ikke har gennemført direktivet om tildeling af koncessionskontrakter (21), og de 17 medlemsstater, der ikke har gennemført direktivet om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (22), gør dette hurtigst muligt, da disse direktiver tager sigte på yderligere forenkling; opfordrer Kommissionen til at kontrollere fremskridtene på disse områder;

162.

fremhæver vigtigheden af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; fremhæver, at ved udgangen af november 2015 havde næsten 320 000 unge været omfattet af tiltag, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og at 18 ud af 22 medlemsstater havde iværksat tiltag inden for rammerne heraf: Der var indgået forpligtelser for 28 % af finansieringen under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, 20 % var blevet lagt ud til støttemodtagere, og 5 % var blevet udbetalt til støttemodtagere; noterer sig, at tre medlemsstater endnu ikke havde givet tilsagn om midler ved udgangen af november 2015 (Spanien, Irland og Det Forenede Kongerige);

163.

noterer sig de foreløbige resultater af gennemførelsen af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014-2015, og at 2,7 millioner mennesker deltog i ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder 1,6 millioner arbejdsløse og 700 000 ikkeerhvervsaktive;

164.

beklager samtidig, at den første undersøgelse (23) synes at pege på en manglende effektivitet af de leverede tjenesteydelser og på mangler i indsamlingen af data i visse medlemsstater;

165.

bemærker, at mere end 80 % af betalingerne i 2015 var mellemliggende betalinger til operationelle programmer for programmeringsperioden 2007-2013, som pr. 31. december 2015 ikke længere var støtteberettigede; bemærker, at forskudsbetalingerne vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 beløb sig til ca. 7,8 mia. EUR;

166.

udtrykker bekymring over det forhold, at der i Italien har været uacceptable forsinkelser i betalinger til praktikanter under ungdomsgarantien; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen og udarbejde en specifik handlingsplan for de medlemsstater, hvor dette problem forekommer;

167.

konstaterer, at Revisionsretten undersøgte 223 transaktioner (120 vedrørte EFRU, 52 vedrørte Samhørighedsfonden, og 44 vedrørte ESF);

168.

er bekymret over det forhold, at Revisionsretten fastsatte den anslåede fejlforekomst til 5,2 % (2014: 5,7 %); er dybt foruroliget over, at Revisionsretten ligesom i tidligere år konkluderede, at de nationale myndigheder — for så vidt angår 18 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere — havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere, om medlemsstaterne anvender alle oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejl; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet udnyttet, havde den anslåede fejlforekomst for dette kapitel været 2,4 procentpoint lavere (24);

169.

noterer sig, at Revisionsretten påpegede, at den største risiko med hensyn til formel rigtighed på området EFRU's/Samhørighedsfondens udgifter er, at modtagerne på den ene side anmelder omkostninger, som ikke er støtteberettigede i henhold til de nationale støtteberettigelsesregler og/eller bestemmelser for støtteberettigelse til Unionens strukturfonde, som er færre, eller på den anden side manglende overholdelse af Unionens og/eller de nationale regler for offentlige indkøb i forbindelse med tildeling af kontrakter; noterer sig, at Kommissionen vurderede risikoen for fejl på dette politikområde til at ligge mellem 3 % og 5,6 %;

170.

noterer sig, at Revisionsretten påpegede, at den største risiko med hensyn til ESF-udgifterne skyldes, at investeringerne i menneskelig kapital er immaterielle, og at et meget stort antal — ofte mindre — partnere er involveret i gennemførelsen af projekterne; noterer sig, at Kommissionen vurderede risikoen for fejl på dette politikområde til at ligge mellem 3 % og 3,6 %;

171.

bemærker med beklagelse, at en af de primære kilder til udgiftsrelaterede fejl under udgiftsområdet »Økonomisk, social og territorial samhørighed« fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

172.

understreger, at forenkling, herunder den forenklede omkostningsmodel, reducerer risikoen for fejl; henleder dog opmærksomheden på den omstændighed, at forvaltningsmyndighederne er bekymrede over en ekstra arbejdsbyrde, retlig usikkerhed og risikoen for, at enhver uregelmæssighed kunne betragtes som en systemisk fejl;

173.

glæder sig over, at medlemsstaternes årlige kontrolrapporter i årenes løb er blevet mere pålidelige: kun i 14 tilfælde for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden blev den fejlprocent, som medlemsstaterne havde indberettet, opjusteret med mere end 2 %;

174.

beklager, at GD REGIO var nødsaget til at fremsætte 67 forbehold (en reduktion fra 77) som følge af upålidelige forvaltnings- og kontrolsystemer i 13 medlemsstater og ét forbehold vedrørende det grænseoverskridende program for instrumentet til førtiltrædelsesbistand mellem Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien; ud af de 67 programmer, for hvilke der er taget forbehold, kan 22 tildeles Spanien, ti til Ungarn og syv til Grækenland; påpeger, at disse forbeholds anslåede finansielle effekt i mellemtiden faldt fra 234 mio. EUR i 2014 til 231 mio. EUR i 2015 for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden;

175.

beklager også, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har fremsat 23 forbehold (en reduktion fra 36) som følge af upålidelige forvaltnings- og kontrolsystemer i 11 medlemsstater; noterer sig, at den anslåede finansielle virkning af disse forbehold faldt fra 169,4 mio. EUR i 2014 til 50,3 mio. EUR i 2015 for så vidt angår ESF;

176.

støtter Kommissionens plan om, at forbedringer af konsekvensanalyser af samhørighedspolitikkens programmer bør gøres til en prioritet (25); opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan resultaterne vil blive indarbejdet i lovgivningen for den kommende programmeringsperiode;

177.

noterer sig, at forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne i alt indberettede, at der ved udgangen af 2015 var 1 052 finansieringstekniske instrumenter i brug (herunder 77 holdingfonde og 975 specifikke fonde): 89 % udgør finansieringstekniske instrumenter til virksomheder, 7 % til byudviklingsprojekter og 4 % til midler til energieffektivitet/vedvarende energi;

178.

er klar over, at disse finansieringstekniske instrumenter blev etableret i 25 medlemsstater (alle medlemsstaterne undtagen Irland, Luxembourg og Kroatien) og modtog finansiel støtte fra 188 operationelle programmer, herunder et operationelt program om grænseoverskridende samarbejde;

179.

konstaterer, at den samlede værdi af bidrag fra operationelle programmer udbetalt til de finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16,9 mia. EUR, herunder 11,7 mia. EUR fra strukturfondene (EFRU og ESF); noterer sig endvidere, at betalinger til endelige modtagere ved udgangen af 2015 nåede op på 12,7 mia. EUR, hvoraf 8,6 mia. EUR var strukturfonde, hvorved der blev opnået en udnyttelsesgrad på næsten 75 % af beløbene fra de operationelle programmer udbetalt til finansieringstekniske instrumenter;

180.

påpeger, at Polen, Ungarn og Frankrig er hovedmodtagerne af de finansieringstekniske instrumenter;

181.

deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør sikre, at alle udgifterne i relation til finansielle instrumenter vedrørende EFRU og ESF i programmeringsperioden 2007-2013 medtages i de afsluttende anmeldelser så tidligt, at revisionsmyndighederne kan udføre deres kontrol; mener desuden, at Kommissionen bør tilskynde alle de medlemsstater, der gennemførte finansielle instrumenter, til at foretage specifikke revisioner vedrørende gennemførelsen af disse instrumenter med henblik på afslutningen;

182.

er dybt bekymret over, at den finansielle kompleksitet, som er skabt af mere end 1 000 finansieringstekniske instrumenter, udgør en stor del af »galakser af budgetter«, der gør demokratisk ansvarlighed umulig;

183.

er dybt bekymret over de generelt højere omkostninger og gebyrer i forbindelse med Den Europæiske Investeringsbank/Den Europæiske Investeringsfond-forvaltede fonde, der implementerer finansielle instrumenter under delt forvaltning, som er blevet konstateret i Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning nr. 19/2016 om »Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013, og tilskynder Revisionsretten til at foretage tilsvarende kontrol for den pågældende periode;

184.

opfordrer Kommissionen til hvert år inden udgangen af juni fra og med 2018 at forelægge en rapport om gennemførelsen siden begyndelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme og den aktuelle status, herunder de opnåede resultater, af alle finansielle instrumenter, som forvaltes og gennemføres af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, der opererer med midler fra EU-Budgettet med henblik på at bruge det i forbindelse med dechargeproceduren;

185.

bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indledte administrative undersøgelser, f.eks. i Tyskland i forbindelse med Volkswagen Group på grundlag af emissionsskandalen, i Frankrig vedrørende Front National og partiets formand og undersøgelser af projekter i Den Tjekkiske Republik kendt som »Storks Nest« på grundlag af påståede uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til straks at underrette Parlamentets kompetente udvalg, når undersøgelserne er afsluttet;

186.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten og GD REGIO konstaterede alvorlige uregelmæssigheder i Ungarn i forbindelse med opførelsen af metrolinje fire i Budapest; bemærker, at på grundlag af en administrativ undersøgelse, som OLAF indledte i 2012, og som først for nylig blev afsluttet på grund af sagens komplekse karakter, kan Kommissionen blive tvunget til at inddrive 228 mio. EUR, og Den Europæiske Investeringsbank kan blive tvunget til at inddrive 55 mio. EUR; bemærker endvidere, at den dårlige forvaltning blev opdaget på projektniveau; bemærker, at i OLAF's sagsrapport anbefales det også, at der foretages retslig opfølgning i Ungarn og Det Forenede Kongerige; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentets kompetente udvalg løbende underrettet om de fremskridt, der er gjort, og om de foranstaltninger, der træffes;

187.

beklager den rumænske regerings vedtagelse af et dekret, som kunne have hæmmet en effektiv bekæmpelse af korruption, og som desuden kunne have givet mulighed for at benåde politikere, der kan have været involveret i ulovlige handlinger; mener, at sådanne nye lovgivningsmæssige foranstaltninger kunne have en meget negativ indflydelse på Kommissionens bestræbelser på at beskytte Unionens finansielle interesser, idet Rumænien er en vigtig modtager af strukturfondsmidler; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at rette op på situationen;

188.

gentager sin anmodning, der allerede blev fremsat i beslutningen om decharge for 2014 til Kommissionen (26), om, at Kommissionen bør pålægge alle generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i sine respektive årlige aktivitetsrapporter;

189.

anmoder Revisionsretten om, at der i dens revisionsstrategi fortsat foretages en tydelig sondring mellem EFRU og Samhørighedsfonden på den ene side og Den Europæiske Socialfond på den anden side i betragtning af deres økonomiske betydning;

190.

opfordrer Kommissionen til:

191.

støtter fuldt ud kommissær Günther Oettinger, da han udtalte, at finansielle instrumenter og »skyggebudgetter« skal bringes tilbage på lang sigt inden for rammerne af Unionens budget, eftersom dette ville betyde, at Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål inden november 2017;

192.

minder om, at ordninger for direkte støtte, som blev indført ved 2013-reformen af den fælles landbrugspolitik, først trådte i kraft for ansøgningsåret 2015, og at nærværende betænkning vedrører de udgifter for regnskabsåret 2015, der svarer til de direkte støtteansøgninger indgivet i 2014, som er det sidste år for de gamle ordninger under den fælles landbrugspolitik;

193.

påpeger, at den anslåede fejlforekomst for Revisionsretten er begrænset til 2,9 % for den flerårige finansielle rammes udgiftsområde 2 »Naturressourcer« i regnskabsåret 2015; bemærker, at dette niveau svarer til niveauet for 2014, når der tages hensyn til ændringen af Revisionsrettens fremgangsmåde vedrørende krydsoverensstemmelsesfejl, der ikke længere er omfattet af fejlfrekvensen;

194.

opfordrer derfor Kommissionen til med henblik på at forbedre ansvarligheden og rapporteringen på øverste ledelsesniveau at overveje en mere fleksibel og effektiv anvendelse af reglen om intern mobilitet for ledere i tilfælde, hvor lang tid i tjenesten er kombineret med konstant høje fejlforekomster, som konstateres af Revisionsretten, og vedvarende forbehold om resultaterne af forvaltningen i de pågældende tjenester;

195.

påpeger, at for »Markedsstøtte og direkte støtte« er Revisionsrettens anslåede fejlforekomst på 2,2 %, hvilket er en smule over væsentlighedstærsklen på 2 % (i forhold til 2014), mens den anslåede fejlforekomst for »Udvikling af landdistrikter og andre EU-politikker« fortsat ligger højt på 5,3 %, men lavere end de anslåede 6 % sidste år;

196.

understreger, at fejlene på området direkte støtte næsten alle skyldtes for høje angivelser af antallet af støtteberettigede hektar, på trods af at pålideligheden af oplysningerne i markidentifikationssystemet konstant er blevet forbedret over de seneste år, og påpeger, at inden for udvikling af landdistrikterne var halvdelen af fejlene forårsaget af ikke-støtteberettigede modtagere eller projekter, 28 % af indkøbsmæssige spørgsmål og 8 % af overtrædelser af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug;

197.

beklager dybt, at for begge områder direkte støtte og udvikling af landdistrikterne kunne de nationale myndigheder have mindsket fejlforekomsten til et niveau tæt på eller under væsentlighedsgrænsen (28), idet de enten havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage fejlen eller selv var ansvarlige for de pågældende fejl; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

198.

glæder sig over, at Kommissionen i væsentlig grad reducerede antallet af åbne overensstemmelsesprocedurer fra 192 i 2014 til 34 i 2015, og over, at Kommissionen efter ændringer i lovgivningen med sigte på at strømline proceduren nu overvåger revisionscyklussen tættere for at overholde de interne og eksterne frister;

199.

beklager, at Revisionsretten konstaterede mangler i visse af de centrale kontrolfunktioner af medlemsstaternes udbetalende organer, og at disse vedrørte:

200.

bemærker, at i 2015 var godkendelsesorganerne for første gang pålagt at efterprøve lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne; beklager, at Kommissionen kun i begrænset omfang kan anvende disse organers arbejde på grund af væsentlige svagheder i metodologien og gennemførelsen såsom:

201.

beklager dybt, at der stadig er et problem med pålideligheden af de data, der indsendes af medlemsstaterne:

202.

understreger, at for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget er de fejlprocenter, som GD AGRI og Revisionsretten konstaterede, forskellige (29), mens Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne justerede fejlprocent på 4,99 %, som GD AGRI har oplyst, stort set er på linje med Revisionsretten anslåede fejlforekomst;

203.

bemærker, at Revisionsretten i 2014 undersøgte performancerelaterede spørgsmål for udvalgte transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter, og er bekymret over, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at omkostningerne var rimelige i 44 % af projekterne, og at der var mangelfuld målretning af foranstaltninger og udvælgelse af projekter, herunder utilstrækkelige forbindelser i forhold til Europa 2020-målene; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre denne bekymrende situation;

204.

er bekymret over pålideligheden af de data, der anvendes af Kommissionen til at måle nøgleresultatindikator 1 som defineret af GD AGRI vedrørende faktorindkomsten i landbruget; mener, at den nuværende tendens inden for deltidslandbrug som følge af lave råvarepriser ikke er bogført korrekt, og bemærker navnlig, at:

205.

frygter, at Kommissionen ikke er klædt godt på til årligt at fremlægge fuldstændige oplysninger for nøgleresultatindikator 1 og dermed heller ikke til på præcis og omfattende vis at overvåge udviklingen i landbrugernes indkomst;

206.

mener, at nøgleresultatindikator 4 om beskæftigelsesfrekvensen inden for udvikling af landdistrikterne ikke er relevant, eftersom beskæftigelsesfrekvensen inden for udviklingen af landdistrikterne ikke kun påvirkes af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik, og eftersom målet om at bevare og skabe arbejdspladser i landdistrikterne deles med mange andre instrumenter, navnlig andre europæiske struktur- og investeringsfonde;

207.

understreger de store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den gennemsnitlige indkomst for landbrugere (32) og minder om, at Parlamentet sidste år konstaterede, at det var uholdbart, at 44,7 % af alle Unionens bedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR om året, at i gennemsnit 80 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager ca. 20 % af betalingerne, og at 79 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager 5 000 EUR eller mindre om året (33);

208.

noterer sig, at generaldirektøren for GD AGRI på en side i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport for 2015 rapporterede om tendenser i fordelingen af direkte betalinger og på ny understregede, at det er op til medlemsstaterne at udnytte de muligheder, der tilbydes i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 om omfordeling af støtte under den fælles landbrugspolitik;

209.

mener, at direkte betalinger ikke fuldt ud spiller deres rolle som en sikkerhedsnetmekanisme til stabilisering af landbrugsindkomster, navnlig for mindre bedrifter, eftersom den nuværende ulige fordeling af betalinger fører til, at 20 % af alle bedrifter i Unionen modtager 80 % af alle direkte betalinger, hvilket ikke afspejler produktionens omfang og er en arv fra medlemsstater, der fortsat baserer betalingerne på historiske kriterier, men anerkender, at størrelsen af bedrifterne, store som små, afhænger af de enkelte medlemsstater; er af den opfattelse, at større bedrifter ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af stordriftsfordele, der sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige; mener, at et loft for direkte betalinger, som oprindeligt blev foreslået af Kommissionen og godkendt af Parlamentet, kan give tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gøre den fælles landbrugspolitik mere retfærdig;

210.

påpeger, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ifølge de resultater, som Revisionsretten fremlagde i sin særberetning nr. 18/2016 om Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer, ikke er fuldt ud pålidelig og har været sårbar over for svig, fordi Kommissionen anerkendte frivillige ordninger, som ikke havde en passende kontrolprocedure til at sikre, at oprindelsen af biobrændstoffer fremstillet af affald virkelig var affald;

211.

insisterer på, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 25/2016 skulle undersøge, om markidentifikationssystemet gav medlemsstaterne mulighed for på pålidelig vis at kontrollere, om de arealer, som landbrugerne anmeldte, var støtteberettigede, og om systemet var ved at blive tilpasset til at kunne opfylde kravene under den fælles landbrugspolitik i 2014-2020, særlig dem, der vedrører forgrønnelsesforpligtelserne;

212.

er bekymret over Revisionsrettens konklusioner om, at seks større ændringer, der kan påvirke markidentifikationssystemet, blev indført i maj 2015, og at kompleksiteten af regler og procedurer, der er nødvendige for at håndtere disse ændringer, yderligere har øget den administrative byrde for medlemsstaterne;

213.

anmoder Kommissionen om at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der blev indledt den 8. januar 2016, for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for en interessekonflikt i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Den Tjekkiske Republik; noterer sig, at manglende afhjælpning af en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at den kompetente myndighed trækker sin godkendelse af betalingsorganet tilbage, eller at Kommissionen indfører finansielle korrektioner; opfordrer Kommissionen til omgående at underrette Parlamentet, hvis GD AGRI ved afslutningen af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure fremsender oplysninger vedrørende eventuelle tilfælde af svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, til OLAF;

214.

mener, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik og reduktionen af den administrative byrde for støttemodtagere og betalingsorganer bør være en prioritet for Kommissionen i de kommende år; mener også, at Kommissionen bør bestræbe sig på at bevare den positive tendens i sin effektive forvaltning af den fælles landbrugspolitik og fejlprocenterne for den fælles landbrugspolitik ved at koncentrere sin opmærksomhed om at opretholde den korrigerende effekt og om de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne, men at den også bør overveje at afstå fra at påbegynde eller fortsætte efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer af mindre omfang;

215.

opfordrer Kommissionen til:

216.

påpeger, at udgifterne til »Et globalt Europa« ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater er væsentligt fejlbehæftede med en anslået fejlforekomst på 2,8 % (2,7 % i 2014);

217.

beklager, at når der ses bort fra transaktionerne vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte, er fejlprocenten for bestemte transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, blevet vurderet til 3,8 % (3,7 % i 2014);

218.

bemærker, at hvis alle de oplysninger, som tilbageholdes af Kommissionen — og de revisorer, som var udpeget af Kommissionen — var blevet anvendt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlfrekvens for kapitlet Et globalt Europa have været 1,6 procentpoint lavere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

219.

påpeger, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed;

220.

påpeger, at den væsentligste fejltype, der tegner sig for 33 % af den anslåede fejlforekomst, ikke vedrører afholdte udgifter, dvs. udgifter afholdt på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte og i nogle tilfælde afsluttede dem;

221.

påpeger, at den mest almindelige fejl, som tegnede sig for 32 % af den anslåede fejlforekomst, vedrører ikke-støtteberettigede udgifter, dvs.

222.

minder om, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) i sin revisionserklæring mener, at både for de finansielle instrumenter, der forvaltes af GD NEAR — Det Europæiske Naboskabsinstrument og instrumentet til førtiltrædelsesbistand — ligger den finansielle eksponering fra det risikobehæftede beløb under væsentlighedstærsklen på 2 %, og at den fastsatte gennemsnitlige fejlprocent for hele generaldirektoratet er 1,12 %;

223.

beklager, at denne erklæring ikke er i overensstemmelse med Revisionsrettens revisioner, og bemærker, at GD NEAR i sin rapport erkender, at den fulgte fremgangsmåde skal forbedres yderligere;

224.

bemærker, at især GD NEAR beregnede en restfejlfrekvens for 90 % af udgifterne og kom frem til tre satser: en restfejlfrekvens for instrumentet til førtiltrædelsesbistand under direkte forvaltning, en restfejlfrekvens for instrumentet til førtiltrædelsesbistand under indirekte forvaltning og en restfejlfrekvens for Det Europæiske Naboskabsinstrument, der dækker alle forvaltningsmetoder; bemærker, at for de resterende 10 % af udgifterne anvendte GD NEAR andre kilder til sikkerhed;

225.

understreger, at Revisionsretten fandt, at beregningen af restfejlfrekvensen for forvaltningsmetoden »indirekte forvaltning ved modtagerlandene«, som kombinerer resultater fra revisionsmyndighedernes ikke-statistiske stikprøver med den historiske restfejlfrekvens, der er beregnet af GD NEAR, ikke er tilstrækkelig repræsentativ og ikke tilvejebringer tilstrækkeligt nøjagtige oplysninger om beløbet for betalinger, der er forbundet med risiko; påpeger, at der ifølge Revisionsretten er risiko for, at beregningen undervurderer fejlforekomsten og potentielt kan have indvirkning på den sikkerhed, der ydes af generaldirektøren;

226.

glæder sig over, at generaldirektøren for GD DEVCO har sat en stopper for den tidligere praksis med generelle forbehold vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af transaktioner i forbindelse med alle GD DEVCO's aktiviteter, og at Parlamentets henstillinger medførte en risikodifferentieret revisionserklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2015;

227.

bemærker, at der blev taget et særligt forbehold med hensyn til fredsfaciliteten for Afrika på grund af de kontrolsvagheder, der blev påpeget af Kommissionens interne revisionstjeneste; mener, at et sådant forbehold burde have været taget tidligere, da de konstaterede mangler har været til stede siden oprettelsen af faciliteten i 2004; anfører, at praksissen med et generelt forbehold vedrørende hele GD DEVCO tydeligvis har medvirket til manglende gennemsigtighed hvad angår den økonomiske forvaltning i GD DEVCO;

228.

bemærker, at GD DEVCO vurderede to udgiftsområder som højrisikoområder:

men deler Revisionsrettens synspunkter om, at et forbehold kunne have været berettiget for så vidt angår indirekte forvaltning sammen med modtagerlande, især fordi tilskud, der gennemføres indirekte af støttemodtagende lande, bør kræve et tilsvarende niveau af risikoanalyse, som tilskud, der gennemføres direkte;

229.

påpeger, at den korrigerende effekt af GD DEVCO ifølge Revisionsrettens konstateringer (jf. punkt 48-50 i Revisionsrettens årsberetning for 2015 om EUF) er blevet overvurderet ved ikke at medregne inddrivelser af anvendt forfinansiering og optjente renter og annulleringer af indtægtsordrer fra beregningen af den gennemsnitlige årlige mængde af inddrivelsesordrer, der er udstedt for fejl og uregelmæssigheder mellem 2009 og 2015;

230.

understreger, at Revisionsretten konstaterede svagheder i Kommissionens kontrolsystemer, idet:

231.

beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR, således som det er fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, »stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter«;

232.

bemærker, at eftersom analysen af nøgleresultatindikatorer i første omgang var blevet foretaget i GD NEAR, er det ikke muligt at træffe nogen konklusioner med hensyn til »tendenser«, og at fem nøgleresultatindikatorer i 2015 ikke var beregnet for GD NEAR;

233.

påpeger, at:

234.

understreger, at i) stabilitetsinstrumentet, ii) instrumentet MIDEAST og iii) Den Europæiske Udviklingsfond stadig er de programmer, der har bekymrende høje niveauer for gennemførelsesvanskeligheder, og at uacceptable 3 ud af 4 EUR, der bruges med midler fra Den Europæiske Udviklingsfond, er i fare for ikke at nå deres mål eller at blive forsinket;

235.

bemærker, at oplysninger om 3 782 projekter er blevet indberettet af delegationslederne for 27,41 mia. EUR i forpligtelser, og at:

236.

glæder sig over, at Kommissionen for første gang har spurgt EU-delegationscheferne om a priori-risikoen for projekter, der kan udgøre et første skridt til en centraliseret risikostyringsproces; henstiller på grundlag af de foreliggende oplysninger om det vanskelige område, på hvilket delegationen kan operere, at Kommissionen intensiverer sin dialog med delegationerne om, hvordan denne risiko kan håndteres i projektets gennemførelsesfase;

237.

bemærker, at de fire delegationer, som klarer sig dårligst, og som GD DEVCO er ansvarlig for, er Yemen, Den Centralafrikanske Republik, Gabon og Mauretanien, mens rækkefølgen af de fire delegationer, som klarer sig dårligst, og som GD NEAR er ansvarlig for, er Syrien, Egypten, Albanien og Kosovo;

238.

forventer, at GD DEVCO vil gøre fremskridt i virkeliggørelsen af følgende prioriteter i 2016 og aflægge rapport om dem i sin årlige aktivitetsrapport for 2016:

239.

forventer, at GD NEAR vil gennemføre følgende prioriteter i 2016 og aflægge rapport om dem i sin årlige aktivitetsrapport for 2016:

240.

minder om, at et vigtigt aspekt af Unionens eksterne forbindelser er, at kampen mod fattigdom som indirekte virkning bør stræbe efter at skabe de nødvendige betingelser for at forhindre ukontrolleret tilstrømning af irregulære migranter i Europa;

241.

støtter de vigtigste resultater, som Revisionsretten rapporterede om i sin særberetning nr. 9/2016 om »Udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014«, og fremhæver især, at den eksisterende fragmentering af instrumenter hindrer parlamentarisk kontrol med, i) hvordan midlerne anvendes, og ii) fastlæggelsen af ansvar, og derfor gør det vanskeligt at vurdere de finansielle beløb, der reelt blev anvendt til at støtte eksterne foranstaltninger på migrationsområdet;

242.

minder om — i betragtning af de alarmerende oplysninger fra Politico af 2. december 2016 vedrørende frygten for interessekonflikter med hensyn til Kristalina Georgievas forbindelser med Verdensbanken — at Parlamentet i sin seneste beslutning om decharge vedrørende Kommissionens budget for 2014 opfordrede Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder ved at definere, hvad der udgør en interessekonflikt; understreger, at uden en detaljeret definition af, hvad der betragtes som en interessekonflikt, vil Parlamentet ikke være i stand til på velordnet vis at vurdere eksistensen af faktiske eller potentielle interessekonflikter på en retfærdig og konsekvent måde;

243.

mener, at den nye finansieringsordning, som Kommissionen har indgået med Verdensbanken (36), og som erstatter et fast forvaltningsgebyr med en mere kompliceret formel og især fastsætter, at projekter, der gennemføres direkte af Verdensbanken, kan være genstand for en afgift på 17 % på omkostninger til personale og konsulenter, formentlig vil være til skade for Unionens budget og kan give anledning til betalinger, der overstiger et loft på 7 % for administrationsudgifter, som er forbudt i henhold til artikel 124, stk. 4, i finansforordningen;

244.

understreger, at det forvaltningsgebyr, der betales til Verdensbanken, ikke vil blive anvendt til udviklings- og samarbejdsprojekter; undrer sig over, hvorfor Verdensbanken bør aflønnes af Kommissionen for bankaktiviteter, som er kernen i dens opgave som bank;

245.

lykønsker Kommissionen med resultatet af drøftelserne i sag T-381/15 den 2. februar 2017; ønske at vide, hvilke aftaler med Den Internationale Styringsgruppe der stadig er undervejs på indeværende tidspunkt;

246.

opfordrer:

247.

glæder sig over, at Revisionsretten i betragtning af spørgsmålets politisk følsomme natur for første gang behandlede migrations- og sikkerhedspolitik i anden del af kapitel 8 i sin årsberetning; bemærker, at 0,8 mia. EUR på dette område er en lille, men voksende del af Unionens budget;

248.

beklager dybt, at Revisionsretten ikke formulerede en fejlprocent for dette politikområde, mens generaldirektøren for GD HOME i sin årlige aktivitetsrapport for 2015 anslår en resterende flerårig fejlprocent på 2,88 % for ikke-forskningsprogrammer, der forvaltes direkte af tilskud fra GD HOME;

249.

deler Revisionsrettens bekymringer vedrørende den kendsgerning, at de revisioner af solidaritet og håndtering af migrationsstrømmene, som Kommissionen har foretaget, ikke omfattede test af kontroller af de fleste vigtige processer, og at der derfor er en risiko for, at nogle af de årlige programmer med ineffektive kontrolsystemer er blevet taget i betragtning af Kommissionen for at yde rimelig sikkerhed, og at disse derfor ikke vil være i fokus for Kommissionens efterfølgende revisioner;

250.

minder om, at GD HOME konstaterede mangler i Tjekkiets, Tysklands, Frankrigs og Polens forvaltning af og kontrolsystemer for Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Fond for integration af tredjelandsstatsborgere og Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013;

251.

er af den opfattelse, at nøgleresultatindikator 1 i GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2015 ikke er relevant, eftersom tilbagesendelse af antallet af irregulære migranter til tredjelande ikke er væsentligt påvirket af GD HOME's forvaltning;

252.

beklager, at Kommissionen mener, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fremlægge de anslåede omkostninger, der betales for arbejdssøgende migranter land for land, eftersom forvaltningen af migrationsstrømme omfatter en lang række aktiviteter (37);

253.

anmoder Revisionsretten om at forelægge budgetkontrolmyndigheden en mest sandsynlig fejlprocent vedrørende migration og sikkerhedspolitik i sin årlige rapport for 2016 og om at vurdere den korrigerende effekt af Kommissionens tjenestegrene på dette politikområde;

254.

udtrykker bekymring over den kontrol, der er foretaget af midler til flygtninge, som ofte tildeles medlemsstaterne i nødsituationer og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser; anser det for afgørende, at Kommissionen indfører strengere kontrol, herunder med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere respekteres;

255.

anbefaler, at GD HOME

256.

bemærker, at en tjenestemand kan udnævnes til en stilling som seniorekspert eller en stilling som seniorassistent, hvilket åbner mulighed for at blive forfremmet til lønklasse AD 14 eller AST 11, og at der ikke er nogen mulighed for at flytte ham/hende tilbage til en administratorstilling, når en tjenestemand udnævnes til en stilling som seniorekspert; beklager den manglende overensstemmelse mellem denne foranstaltning og dem, der sigter mod at mindske de administrative udgifter og styrke sammenhængen mellem lønklasse og stilling; opfordrer Kommissionen til at bringe denne praksis til ophør;

257.

bemærker med bekymring, at det gennemsnitlige antal år i lønklassen før forfremmelse er faldet for lønklasse AD 11 og højere; for lønklasse AD 12 blev en tjenestemand f.eks. kun forfremmet hvert 10,3 år i gennemsnit, mens han/hun i 2015 blev forfremmet hvert 3,8 år, hvilket viser, at forfremmelser i det øverste løntrin er blevet fremskyndet; opfordrer Kommissionen til at sænke tempoet i forfremmelser i lønklasser højere end AD 11 eller AST 9;

258.

understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem personalets nationalitet og medlemsstaternes størrelse, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen siden 2004, og glæder sig over, at Kommissionen har opnået en mere afbalanceret sammensætning af tjenestemænd fra de medlemsstater, der tiltrådte Unionen før og efter 2004, men understreger, at sidstnævnte medlemsstater stadig er underrepræsenteret på det højere administrationsniveau og i ledende stillinger, for hvilke der stadig afventes fremskridt;

259.

bemærker med bekymring de uforholdsmæssigt høje priser for lægelige tjenesteydelser i Luxembourg og vanskelighederne med hensyn til at sikre, at medlemmer af EU-institutionernes fælles sygeforsikringsordning blive behandlet på lige fod med Luxembourgs borgere; opfordrer institutionerne, og især Kommissionen, til at kræve og sikre, at artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (38), i henhold til hvilket medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at sundhedstjenesteyderne på deres område anvender de samme gebyrer for patienter fra andre medlemsstater som for patienter fra medlemsstaten, håndhæves i alle medlemsstaterne og især i Storhertugdømmet Luxembourg; opfordrer også til, at der pålægges passende sanktioner i tilfælde af, at dette direktiv ikke overholdes;

260.

bemærker, at kommissærkollegiet ophævede OLAF's generaldirektørs immunitet efter anmodning fra de belgiske myndigheder i forbindelse med de undersøgelser, der er knyttet til »Dalli-sagen«; er af den opfattelse, at generaldirektøren står over for en trestrenget interessekonflikt:

mener, at disse interessekonflikter kan skade både OLAF's og Kommissionens omdømme; opfordrer derfor Kommissionen til at sætte OLAF's generaldirektør på orlov indtil de belgiske myndigheder har afsluttet deres undersøgelse, og til at udnævne en midlertidig stedfortræder;

261.

er chokeret over nyhedsindslaget om, at de britiske toldmyndigheders »kontinuerlige forsømmelighed« ifølge OLAF's beregninger har frarøvet Unionen 1 987 mia. EUR i tabt told på kinesiske varer, og at et meget avanceret netværk af organiserede kriminelle også har frarøvet store EU-lande som Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien 3,2 mia. EUR i merværdiskatteindtægter; anmoder om at få adgang til de fuldstændige sagsakter og om at blive holdt regelmæssigt underrettet;

262.

er af den faste overbevisning, at der er et voksende behov for en stærk etikregulering for at opfylde artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 245 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; insisterer på, at velfungerende adfærdskodekser kræver løbende opmærksomhed; understreger, at en adfærdskodeks kun er en effektiv forebyggende foranstaltning, hvis den anvendes korrekt, og hvis overholdelsen kontrolleres systematisk og ikke kun i tilfælde af hændelser;

263.

noterer sig Kommissionens forslag om at revidere adfærdskodeksen for kommissærer; beklager imidlertid, at revisionen til at forlænge afkølingsperioden kun er begrænset til tre år for den tidligere formand for Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, bl.a. ved at gennemføre Parlamentets henstilling om, at det etiske ad hoc-udvalg reformeres for at udvide dets beføjelser og medtage uafhængige eksperter ved at fastlægge, hvad der udgør en »interessekonflikt«, indføre kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og udvide afkølingsperioden til tre år for alle kommissærer;

264.

påpeger, at et vigtigt skridt med hensyn til interessekonflikter er at øge gennemsigtigheden hos Kommissionens formand, Kommissionens etiske ad hoc-udvalg og generalsekretariatet, når potentielle konfliktsituationer gennemgås; bemærker, at kun hvis udtalelser fra etiske udvalg offentliggøres proaktivt, kan borgerne holde Kommissionen ansvarlig;

265.

opfordrer kommissærkollegiet til at træffe en afgørelse, nu hvor anbefalingen fra det etiske ad hoc-udvalg i spørgsmålet om den tidligere formand for Kommissionen er afsluttet, således at sagen kan henvises til Domstolen, og den kan afgive udtalelse i spørgsmålet;

266.

glæder sig over Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper (39) og deres funktion, men beklager, at Kommissionen ikke organiserede en fuld høring, til trods for at mange ikkestatslige organisationer havde udtrykt interesse heri; gentager vigtigheden af, at der genindføres forskellige former for inddragelse af repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på afgørende områder som f.eks. EU-institutionernes gennemsigtighed og funktion;

267.

minder om, at manglende gennemsigtighed har en negativ indvirkning på den tillid, som EU-borgere har til EU-institutionerne; mener, at en effektiv reform af Kommissionens system for ekspertgrupper, baseret på klare principper om gennemsigtighed og en afbalanceret sammensætning, vil forbedre tilgængeligheden og pålideligheden af data, hvilket til gengæld vil bidrage til, at borgernes tillid til Unionen øges;

268.

mener, at Kommissionen bør gøre fremskridt i retning af en mere afbalanceret sammensætning af ekspertgrupperne; beklager imidlertid, at der endnu ikke skelnes udtrykkeligt mellem personer, der repræsenterer økonomiske interesser, og personer, der ikke gør det, således at der opnås størst mulig gennemsigtighed og balance;

269.

minder om, at både Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand har henstillet til Kommissionen, at den offentliggør ekspertgruppernes dagsordener, baggrundsdokumenter, protokoller og drøftelser;

270.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle særlige rådgiveres navne, funktion, lønklasse og kontrakt (arbejdstid, kontraktens varighed, arbejdssted); mener, at der er en risiko for interessekonflikter med de særlige rådgivere; er af den faste overbevisning, at interessekonflikter bør undgås, da dette ville undergrave institutionernes troværdighed; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre interesseerklæringer for særlige rådgivere;

271.

bemærker, at individuelle skoler er ansvarlige for årsregnskabet (som udgør den »generelle ramme«); bemærker, at de disponible bevillinger i budgettet for 2015 beløb sig til 288,8 mio. EUR, hvoraf Kommissionen bidrog med 168,4 mio. EUR (58 %);

272.

er chokeret over, at Revisionsretten efter alle disse år med påståede reformer fortsat er meget kritisk over for Europaskolernes finansielle forvaltning:

273.

beklager, at »Revisionsretten ikke [var] i stand til at bekræfte, at den økonomiske forvaltning var forsvarlig«;

274.

beklager ligeledes, at Kommissionen, i overensstemmelse med Revisionsrettens konklusioner og på grund af et tilfælde af mistanke om svig, som fandt sted mellem 2003 og 2012, igen fremsatte et omdømmemæssigt forbehold for betalinger;

275.

bemærker, at størrelsen af Europaskolernes budget er betydeligt større end det, som alle på nær to af de 32 agenturer modtager; mener, at den finansielle ansvarlighed i Europaskolesystemet bør bringes op på et niveau, der svarer til de europæiske agenturer, herunder ved hjælp af en særskilt dechargeprocedure for 168,4 mio. EUR, der stilles til dets rådighed;

276.

minder om, at Parlamentet allerede i Kommissionens dechargeprocedure for 2010 satte spørgsmålstegn ved »beslutningstagningen og finansieringsstrukturerne i vedtægten for Europaskolerne« og havde krævet, at Kommissionen »sammen med medlemsstaterne undersøger muligheden for en ændring af vedtægten og […] inden den 31. december 2012 rapporterer om de opnåede fremskridt« (40); bemærker, at Parlamentet endnu ingen statusrapport har modtaget;

277.

noterer sig, at den vedvarende finansielle og organisatoriske krise i Europaskolesystemet bliver mere og mere akut på grund af planerne om at åbne en femte skole i Bruxelles og de mulige følger af at trække en medlemsstat ud af aftalen om Europaskolerne på et tidspunkt i fremtiden; stiller spørgsmålstegn ved, om Europaskolesystemet, som det på nuværende tidspunkt er organiseret og finansieret, har ressourcerne til at håndtere den planlagte udvidelse til fem skoler i Bruxelles; bemærker, at der er risiko for at skabe endnu større problemer i fremtiden ved at overbelaste visse sprogsektioner, der under nuværende ressourcemodeller kun har kapacitet til at dække fire Europaskoler i Bruxelles (for så vidt angår de tysksprogede sektioner) eller tre (for så vidt angår de engelsksprogede sektioner);

278.

finder det uacceptabelt, at repræsentanter for medlemsstaterne fortsat meddeler decharge til Europaskolerne, selv om Kommissionen betaler 58 % af det årlige budget, og Revisionsretten fraråder dette;

279.

støtter fuldt ud Revisionsrettens 11 anbefalinger, der blev fremsat i dens rapport af 11. november 2015 om Europaskolernes årsregnskab for 2014, herunder bogføring, personale, indkøbsprocedurer, kontrolstandarder og betalingsspørgsmål;

280.

glæder sig over den ajourførte handlingsplan, der blev udarbejdet af Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed med henblik på at imødekomme Kommissionens forbehold og Revisionsrettens bemærkninger;

281.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den administrative struktur i Europaskolerne bedst kan reformeres inden november 2017;

282.

opfordrer Kommissionen til at spille sin fulde rolle i alle aspekter af processen for reform, der omfatter ledelsesmæssige, finansielle, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål; anmoder Kommissionen om at forelægge en årlig rapport om sin vurdering af fremskridtene på disse områder for Parlamentet for at sikre, at dets relevante udvalg kan undersøge forvaltningen af skolesystemet og evaluere dets brug af de midler, som systemet får stillet til rådighed via Unionens budget; anmoder om, at den relevante kommissær giver sagen sin fulde opmærksomhed, og opfordrer ham personligt især til at deltage i de halvårlige møder i styrelsesrådet; gentager sin holdning om, at en »gennemgribende revision« af Europaskolesystemet er et presserende behov; opfordrer til, at det første udkast til en fornyet undersøgelse skal fremlægges senest den 30. juni 2017;

283.

ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort, men bemærker, at seks ud af ti civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) endnu ikke er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med finansforordningens artikel 60; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at akkreditere alle civile FSFP-missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling og dermed give dem ret til at få overdraget indirekte forvaltede budgetgennemførelsesopgaver;

284.

glæder sig over oprettelsen af en støtteplatform for missioner, der tager sigte på at mindske den administrative byrde og øge effektiviteten af FSFP's civile missioner; beklager dens begrænsede størrelse og omfang og gentager sin opfordring til, at der gøres yderligere fremskridt i retning af et fælles servicecenter, som ville føre til yderligere budget- og effektivitetsforøgelser ved at centralisere alle missionens støttetjenester, der ikke behøver at være sikret på lokalt plan;

285.

gentager sin opfattelse af, at Unionens finansielle regler skal være bedre tilpasset de særlige forhold i forbindelse med Unionens optræden udadtil, herunder krisestyring, og understreger, at den igangværende revision af finansforordningen skal føre til større fleksibilitet;

286.

er bekymret over manglen på direkte kontrol med hensyn til de støttemodtagende tredjelandes anvendelse af makrofinansiel bistand; opfordrer Kommissionen til at knytte bistand af denne art mere snævert sammen med målbare parametre;

287.

glæder sig ligeledes over de anbefalinger, som Revisionsretten har udarbejdet i særberetning nr. 13/2016 om Unionens bistand til styrkelse af den offentlige administration i Moldova og i særberetning nr. 32/2016 om Unionens bistand til Ukraine; mener, at Unionen fuldt ud bør udnytte løftestangseffekten af konditionaliteten og sikre behørig overvågning af gennemførelsen af de reformer, der er blevet gennemført for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske processer, både i Moldova og Ukraine;

288.

glæder sig i denne forbindelse over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2016 om Unionens eksterne udgifter til migration i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande; fremhæver, at Revisionsretten konkluderer, at Unionens udgiftsanvendelse i forbindelse med ekstern migration ikke har bevist sin effektivitet, at det er umuligt at måle resultaterne, at Kommissionens tilgang for at sikre, at migration har en positiv indvirkning på udviklingen, er uklar, at støtte til tilbagesendelse og tilbagetagelse har en begrænset effekt, og at respekt for indvandreres menneskerettigheder, der bør ligge til grund for alle tiltag, er teoretisk og kun sjældent omsættes i praksis;

289.

glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2016 om humanitær bistand i De Store Søers Område; understreger, at Revisionsretten konkluderer, at den humanitære bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af konflikter i De Store Søers Område i Afrika, generelt blev effektivt forvaltet af Kommissionen; understreger den stærke kontrast til migrationsudgifterne og ser dette som et yderligere bevis på, at veltilrettelagte udviklingspolitikker giver langt bedre resultater end kortsigtet migrationsaktivisme;

290.

er meget bekymret over en tydelig tendens i Kommissionens for nyligt fremsatte forslag om at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (41), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand og støtteberettigede lande til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde; minder om, at lovligheden af Unionens udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klart definerede lovbestemmelser, hvis Kommissionen ønsker at bevare sin troværdighed på retsstatsområdet; minder i den forbindelse Kommissionen om den seneste dom afsagt af Domstolen (42) om samarbejdet med Marokko og spørgsmålet om Vestsahara, hvori Domstolen fastslog, at Unionen gang på gang har overtrådt folkeretten;

291.

støtter anvendelsen af budgetstøtte i almindelighed, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at definere og vurdere udviklingsresultater mere klart gennem budgetstøtte i hvert enkelt tilfælde og navnlig for at styrke kontrolmekanismerne vedrørende staters adfærd inden for korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati, frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet;

292.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre »mere for mere«-princippet ved at bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med »positiv konditionalitet« med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde;

293.

beklager, at der ikke blev afholdt en forudgående høring af Parlamentet i forbindelse med oprettelsen af Unionens nødtrustfond for Afrika; opfordrer til en mere effektiv indsats for at forbedre gennemsigtigheden af beslutninger om nødtrustfondsprojekter og understreger, at der stadig mangler et passende format for regelmæssig høring af Parlamentet; beklager, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger i denne henseende;

294.

noterer sig Revisionsrettens anbefaling af, at Kommissionen gør brug af de erfaringer, der blev gjort i programmeringsperioden 2007 til 2013, og rapporterer om en fokuseret analyse af de nationale regler for støtteberettigelse (både for programmeringsperioden 2014 til 2020) og på dette grundlag vejleder medlemsstaterne om, hvordan de kan forenkle eller undgå unødigt komplekse eller besværlige regler;

295.

opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at medtage Unionens finansieringsprogrammer i dens årlige undersøgelse af byrden som aftalt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (43); fremhæver, at indførelsen af årlige mål for mindskelsen af byrder, der omfatter EU--finansieringsprogrammer, vil øge overholdelsen af reglerne og dermed bidrage til en nedbringelse af fejlprocenten;

296.

glæder sig over det øgede fokus på resultater i programmeringsperioden 2014 til 2020; mener dog, at en yderligere udvikling af resultatindikatorer og overvågningssystemer ville bidrage til forsvarlig økonomisk ansvarlighed og øge effektiviteten af fremtidige operationelle programmer;

297.

er tilfreds med det arbejde, der udføres af de fem decentrale agenturer, der henhører under dens ansvarsområde, og som udfører tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, der hjælper EU-institutionerne med at uddybe og gennemføre politikker inden for miljø, klima, folkesundhed og fødevaresikkerhed, samt med den måde, hvorpå disse agenturers budgetter gennemføres;

298.

er tilfreds med den samlede gennemførelse af driftsbudgettet for LIFE+, som var på 99,95 % i 2015 for forpligtelsesbevillinger og 98,93 % for betalingsbevillinger; understreger, at programmet Life+ har bidraget til at øge bevidstheden hos borgerne og deres deltagelse i lovgivningsprocessen og til gennemførelsen af Unionens miljøpolitik samt til at forbedre forvaltningen inden for denne sektor; bemærker, at der i 2015 blev indgået forpligtelser til projektstøtte for 225,9 mio. EUR, 40 mio. EUR blev anvendt til finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, og 59,2 mio. EUR blev anvendt til foranstaltninger til støtte for Kommissionens rolle i forbindelse med iværksættelsen af og tilsynet med udviklingen på politik- og lovgivningsområdet; bemærker, at 10,2 mio. EUR blev anvendt til administrativ støtte til LIFE og til støtte til Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder;

299.

bemærker, at GD CLIMA har øget sin gennemførelsesgrad til 99,9 % af 108 747 880 EUR i forpligtelsesbevillinger og 91,77 % af 47 479 530 EUR i betalingsbevillinger, og at betalingsgennemførelsen kommer op på 96,88 %, hvis disse administrative udgifter ikke medregnes;

300.

tilskynder budgetmyndigheden til i fremtiden at fokusere på pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som har en reel merværdi for Unionen; anerkender, at der er blevet gennemført ti pilotprojekter og fem forberedende foranstaltninger, der i alt udgør 1 400 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 5 599 888 EUR i betalingsbevillinger;

301.

anerkender, at en evaluering af det andet sundhedsprogram (2008-2013) blev afsluttet i 2015; glæder sig over, at det tredje sundhedsprogram blev styrket i 2015 med henblik på at støtte og fremme udveksling af oplysninger og god praksis i medlemsstater, der står over for udfordringer i forbindelse med en omfattende modtagelse af migranter, asylansøgere og flygtninge, navnlig i forhold til Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds udarbejdelse af en personlig helbredsjournal til vurdering af migranters sundhed, som skal anvendes i »hotspots« og i modtagelsesområder, samt supplerende budgetmidler til projekter, der vedrører migranters sundhed;

302.

bemærker, at der i 2015 gennem tilskudsaftaler blev tildelt 12,8 mia. EUR til 263 transportprojekter, som blev undertegnet i 2015 inden for rammerne af 2014-proceduren for indkaldelsen af forslag til Connecting Europe-faciliteten; bemærker endvidere, at finansieringen af Connecting Europe-faciliteten har genereret 28,3 mia. EUR i samlede investeringer, som kombinerer et bidrag fra Unionen med regionale budgetter og medlemsstatsbudgetter samt med lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

303.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår området for »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse«, som transport hører under, kun reviderede syv transaktioner under Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE); bemærker, at der kun blev konstateret fejl i én af de reviderede transaktioner, og at disse fejl vedrører manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb;

304.

påpeger, at Den Europæiske Investeringsbanks evalueringsrapport indeholder bemærkninger om geografiske ubalancer og sektoriel koncentration inden for infrastruktur- og innovationsvinduet, og at finansiering under infrastruktur- og innovationsvinduet er koncentreret (63 %) i tre medlemsstater; opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at vurdere virkningen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for Unionen som helhed; beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke i tilstrækkelig grad anvendes til finansiering af innovative transportprojekter inden for alle transportformer, f.eks. til fremme af bæredygtige transportmidler, yderligere fremme af digitaliseringsprocessen samt af barrierefri adgang til transporttjenester;

305.

beklager, at Kommissionen (GD MOVE) endnu ikke har udarbejdet et formelt, samlet strategisk dokument for tilsynet med den vigtigste udvikling i forbindelse med TEN-T-hovednetkorridoren; opfordrer Kommissionen til at vedtage et sådant strategidokument vedrørende tilsynsaktiviteter og gennemsigtighed; minder om, at gennemsigtighed og høring af alle parter bidrager til en vellykket gennemførelse af transportprojekter;

306.

påpeger, at transportprojekter i 2014-2020 vil blive finansieret fra forskellige kilder, herunder Connecting Europe-faciliteten, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle synergier, som vil gøre det muligt ved hjælp af disse forskellige finansieringskilder at fordele midlerne mere effektivt, samt at blande disse ressourcer; opfordrer Kommissionen til — bl.a. på dets websteder — årligt at fremlægge og offentliggøre lettilgængelige lister over transportprojekter, herunder den procentdel, som den pågældende transportform udgør af den samlede transport, og turismeprojekter, som medfinansieres gennem de nævnte fonde;

307.

opfordrer Kommissionen til gennem gruppen på højt plan (44) at være særlig opmærksom på de nationale regler om støtteberettigelse i forbindelse med sin revision af de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer og til at hjælpe medlemsstaterne med at forenkle disse med henblik på at gøre det muligt at foretage ændringer; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at anvende princippet om én enkelt revision; opfordrer Kommissionen til gennem forenklede og effektive retningslinjer at præcisere begrebet refusionsberettiget moms med henblik på at undgå, at begrebet »ikke-refusionsberettiget« moms fortolkes forskelligt og for at undgå, at Unionens midler ikke udnyttes optimalt; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at sikre, at støttemodtagerne får ensartede oplysninger om finansieringsvilkårene, navnlig hvad angår udgifternes støtteberettigelse og de relevante lofter for godtgørelse;

308.

beklager, at forvaltningsmyndighederne fremlagde et lavere omkostningsniveau for godtgørelsesanmodninger i 2015 end i 2014, hvilket førte til et fald i niveauet af ubetalte udgiftsgodtgørelseskrav fra 23,2 mia. EUR i 2014 til 10,8 mia. EUR i 2015, hvoraf 2,8 mia. EUR var forblevet ubetalt siden slutningen af 2014; påpeger, at forsinkelser i budgetgennemførelsen for perioden 2014-2020 ikke bør være større end for den foregående periode og føre til en ophobning af ubetalte fordringer i slutningen af finansieringsperioden; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overvåge situationen nøje og til at tilpasse sin betalingsplan i overensstemmelse hermed;

309.

beklager, at ikke alle medlemsstater havde gennemført direktiverne om offentlige indkøb pr. 30. juni 2016, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at bistå medlemsstaterne med at øge deres kapacitet til at omsætte disse direktiver i national ret og til at gennemføre alle deres handlingsplaner om forhåndsbetingelser, som er en afgørende forudsætning for forebyggelsen af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder; understreger vigtigheden af at gennemføre handlingsplanen om offentlige indkøb for europæiske struktur- og investeringsfonde i 2014-2020 med henblik på at forenkle, fremskynde og harmonisere elektroniske offentlige indkøbsprocedurer;

310.

bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingsrate for finansielle instrumenter, der blev oprettet under EFRU og ESF, var på 57 % ved udgangen af 2014, hvilket kun udgør en stigning på 10 % i forhold til 2013; beklager Revisionsrettens bemærkning om forlængelsen af støtteberettigelsesperioden for finansielle instrumenter for så vidt angår udbetalingerne til endelige støttemodtagere ved hjælp af en Kommissionsafgørelse snarere end gennem en ændring af forordningen; udtrykker bekymring over, at Revisionsretten eventuelt vil betragte udbetalinger afholdt efter den 31. december 2015 som uregelmæssige; noterer sig med bekymring, at en væsentlig del af den oprindelige tildeling til finansielle instrumenter under EFRU og ESF i programmeringsperioden 2007-2013 blev brugt på forvaltningsomkostninger og -gebyrer;

311.

glæder sig over Revisionsrettens tilgang med at fokusere på resultater og mener, at det er god praksis, at forvaltningsmyndighederne anfører relevante resultatindikatorer, der måler projekternes bidrag til opfyldelsen af de mål, der er opstillet for de operationelle programmer i overensstemmelse med additionalitetskravet; understreger nødvendigheden af at intensivere kommunikationen; opfordrer Kommissionen til at finde mere effektive kommunikationskanaler med henblik på at øge synligheden af investeringer fra europæiske struktur- og investeringsfonde; opfordrer Kommissionen til at udvikle et begrænset antal relevante indikatorer, som kan bidrage til at måle resultaterne;

312.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de territoriale instrumenter ved at sikre, at finansieringen af de integrerede byudviklingsstrategier godkendes i rette tid til at sikre, at byerne får mulighed for at investere i omfattende strategier, udnytte synergier mellem politikker og sikre en mere effektiv langsigtet indvirkning på vækst og beskæftigelse;

313.

opfordrer Revisionsretten til fortsat — og også ud over det næste regnskabsår — at udarbejde særskilte vurderinger for Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og udgiftsområde 2, idet særskilte vurderinger gør det muligt at iværksætte målrettede foranstaltninger til at forbedre de meget forskellige fejlprocenter;

314.

opfordrer indtrængende både Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at vedblive med at behandle og reducere kompleksiteten i forbindelse med direkte betalinger, hvor det er muligt, navnlig hvis der er mange forskellige niveauer involveret i forvaltningen af Den Europæiske Garantifond for Landbruget;

315.

glæder sig over en ny generation af supplerende finansieringsinstrumenter, men mener, at der bør opstilles klarere mål for dem, og at der bør sikres tilstrækkelig kontrol ved slutningen af gennemførelsesperioden med henblik på at dokumentere deres virkning og sikre, at de ikke fører til en stigning i fejlprocenterne;

316.

opfordrer til, at ansvaret for nationale betalingsorganer i medlemsstater, der ikke har levet op til forventningerne i de sidste tre år, overdrages til EU-tjenestemænd, som allerede er i aktiv tjeneste, i stedet for statsborgere i den pågældende medlemsstat;

317.

gør opmærksom på, at landbrugspolitikkens forvaltningssystem er flerårigt, og understreger, at uregelmæssighederne i forbindelse med gennemførelsen af forordningen (45) først kan evalueres endeligt ved slutningen af programmeringsperioden;

318.

bemærker, at forenkling af den fælles landbrugspolitik ikke må bringe bæredygtig fødevareproduktion i fare, og opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at sikre et skift hen imod en lavemissionsøkonomi i landbrugs- og skovbrugssektoren;

319.

glæder sig over, at opfølgningen på GD MARE's forbehold i dettes årsberetning for 2014 med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemet for programmerne for Den Europæiske Fiskerifonds (2007-2013) har gjort det muligt at reducere antallet af operationelle programmer og de berørte medlemsstater til fem;

320.

er overbevist om, at det interne kontrolsystem, som GD MARE har iværksat, giver tilstrækkelig garanti for en passende risikostyring i forbindelse med transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

321.

glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt nogen kvantificerbare fejl i forbindelse med de 12 reviderede transaktioner, der specifikt vedrører fiskeri;

322.

udtrykker alligevel sin dybe beklagelse over, at det store flertal af medlemsstaterne har fremsendt deres operationelle programmer vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond meget sent, hvilket skaber betydelige forsinkelser for mobiliseringen af fonden;

323.

konstaterer som følge heraf, at der ikke var opgivet nogen udgifter til Kommissionen inden den 30. juni 2015, og at der derfor ikke var nogen udgifter at kontrollere på dette tidpunkt; minder om, at medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre bevillinger under delt forvaltning;

324.

gentager, at indarbejdelsen af alle mobilitetsprogrammer for unge i unionen i Erasmus+ primært har til formål at øge disses effektivitet, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at holde fast ved de aftalte mål og programbudgetposter for at undgå, at programmet mister sit fokus;

325.

glæder sig over reaktionen fra såvel Erasmus+ som fra Et Kreativt Europa i forhold til de nye udfordringer i forbindelse med integration af migranter/flygtninge og bekæmpelse af radikalisering i 2015;

326.

bemærker, at lån under garantiordningen for studielån (lån til kandidatstuderende under Erasmus+) for første gang blev tilgængelige i 2015, og at ordningen lanceres af to banker i Spanien og Frankrig; insisterer på, at det vil være af afgørende betydning at sikre en bred geografisk dækning, hvis ordningen skal blive en levedygtig lånefacilitet, og opfordrer Kommissionen til at overvåge lånevilkårene omhyggeligt;

327.

minder om, at 2015 var det første år, hvor programmet Et Kreativt Europa blev forvaltet i to generaldirektorater i Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi; insisterer på, at der er behov for en koordineret tilgang, således at interne organisatoriske udfordringer ikke hæmmer programmets funktion eller offentlighedens opfattelse af det;

328.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge dechargemyndigheden en resultatliste over de identificerede tilfælde af interessekonflikter;

329.

beklager, at de centrale præstationsindikatorer i GD for Migration og Indre Anliggenders årlige aktivitetsrapport ikke dækker antallet af personer, der blev hjulpet, genbosat, flyttet og tilbagesendt i 2015; beklager de manglende indikatorer til evaluering af indvirkningen af de foranstaltninger, som blev vedtaget for at forbedre samordningen og samarbejdet mellem de nationale retshåndhævende myndigheder;

330.

opfordrer til, at der udvikles mere klare og langsigtede politiske prioriteter, som mere konkret omsættes i operationelle prioriteter; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at indgå i et tættere samarbejde med andre organer, navnlig agenturerne;

331.

beklager, at Kommissionens forvaltningsstrukturer for informationssikkerhed ikke er tilpasset anerkendt bedste praksis (ifølge Den Interne Revisionstjenestes revisionsrapport);

332.

påpeger, at ligestilling mellem kønnene bør være et tværgående mål for alle politikområder; bemærker imidlertid, at nogle af programmerne ikke har specifikke målrettede aktioner med specifikke budgetbevillinger til at nå dette mål, og en bedre indsamling af data bør ikke alene medføre en kvantificering af bevillinger til foranstaltninger, der bidrager til ligestilling, men også en forbedring af evalueringen af virkningen af disse EU-midler;

333.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at overveje kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse, herunder EFSI, ESF, EFRU og Horisont 2020, med henblik på at bekæmpe den forskelsbehandling som forekommer i medlemsstaterne; understreger, at et fælles sæt målbare indikatorer for resultater og virkninger, som vil muliggøre en bedre evaluering af budgetgennemførelsen ud fra et kønsperspektiv, bør inkorporeres i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af budgettet i overensstemmelse med initiativet om »et resultatorienteret EU-budget«;

334.

opfordrer Kommissionen til at anvende kønsbudgetteringsanalyse af både nye og eksisterende budgetposter og, når det er muligt, gennemføre de politiske ændringer, der er nødvendige for at sikre, at der ikke opstår indirekte uligheder mellem kønnene.