22.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/49

(1)

I sin dom af 31. marts 1971 i sag 22/70 (1), AETR, fastslog Domstolen, at Unionen har ekstern enekompetence vedrørende arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport. Denne kompetence er siden blevet udøvet i talrige EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (2) og Europa-Parlamentets Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (3). Da genstanden for den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR) (4), falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 561/2006, henhører kompetencen til at forhandle og indgå AETR under Unionen.

(2)

De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) har nedsat en ekspertgruppe inden for rammerne af AETR (»ekspertgruppen«). Denne ekspertgruppe har bemyndigelse til at udarbejde og forelægge forslag om ændring af AETR, herunder overenskomstens artikel 22a.

(3)

Det næste møde i ekspertgruppen finder sted den 24. oktober 2016, og mødet i UNECE's arbejdsgruppen vedrørende vejtransport (»arbejdsgruppen«) finder sted den 25. oktober 2016. Ved den lejlighed planlægger ekspertgruppen og arbejdsgruppen at undersøge de forslag, der er fremsat af de AETR's kontraherende parter (»de kontraherende parter«), og som, hvis de accepteres af ekspertgruppen, kan indebære en ændring af AETR, efter at der er gennemført en procedure med henblik på en sådan ændring. Dette vil have retsvirkning som omhandlet i artikel 218, stk. 9, i TEUF.

(4)

For at opnå en paneuropæisk harmonisering hvad angår kontrolapparater inden for vejtransport (takografer) er det nødvendigt, at der iværksættes en fælles beslutningsproces. Ved en sådan beslutningsproces bør der tages hensyn til Unionens interesser og interesserne hos tredjelande, der er kontraherende parter.

(5)

I artikel 22a i AETR er det fastsat, at de ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (5), der vedrører digitale takografer, automatisk overtages af alle kontraherende parter uden nogen formel høring eller afstemning. Den kendsgerning, at kontraherende parter uden for EU ikke har deltaget i udviklingsprocessen og vedtagelsen af tekniske specifikationer for de digitale takografer, har været en årsag til utilfredshed blandt de nævnte kontraherende parter. I Kommissionens meddelelse »Digitale fartskrivere: Køreplan for kommende aktiviteter« erkendes det, at den nuværende ordning er til skade for en korrekt, harmoniseret gennemførelse af digitale takografer af kontraherende parter uden for EU. Derfor er det i Unionens interesse at ændre beslutningsprocessen vedrørende digitale takografer, og at foreslå ekspertgruppen at fjerne artikel 22a i AETR og anvende den procedure, der er fastsat i artikel 22, stk. 1-3, i AETR til at ændre de tekniske specifikationer for digitale takografer.

(6)

I betragtning af, at ændringer af specifikationerne for digitale takografer ikke bør påvirke AETR's principper og måde at fungere på, da specifikationerne kun er genstand for regelmæssige ajourføringer under hensyntagen til den teknologiske udvikling, bør det antal af kontraherende parter, der er nødvendigt for at blokere for sådanne ændringer, øges fra en tredjedel til mindst halvdelen.

(7)

Der er adskillige argumenter, der taler for Unionens tiltrædelse af AETR. For det første har Unionen enekompetence med hensyn til kørende personale i international vejtransport, som fastslået i sag 22/70. Desuden vil Unionens tiltrædelse kunne sikre, at Unionens interesser repræsenteres effektivt i AETR. Endelig berettiger de særlige forhold i AETR og i den foreslåede beslutningsproces, at Unionen bør være kontraherende part.

(8)

Artikel 14 i AETR tillader ikke, at AETR kan tiltrædes af andre organer end medlemsstaterne i UNECE og medlemsstater, der er optaget i UNECE med rådgivende status. Derfor bør der for at gøre det muligt for Unionen at tiltræde AETR foreslås en ændring af artikel 14 med henblik på at gøre det muligt for regionale integrationsorganisationer at tiltræde AETR. Unionens tiltrædelse af AETR bør ikke danne præcedens for Unionens eventuelle fremtidige tiltrædelse af andre internationale organisationer.

(9)

Når først AETR gør det muligt for regionale integrationsorganisationer at tiltræde, kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse om Unionens tiltrædelse af AETR. Hvis Unionen bliver en kontraherende part i AETR, vil de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i de forskellige AETR-organer, skulle fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF. Kommissionen vil derfor fremsætte et forslag til Rådet om fastlæggelse af den EU-holdning, der skal forelægges og forsvares og, hvis det er relevant, det tekstudkast, der skal stemmes om inden for rammerne af AETR.

(10)

I artikel 10 i AETR fastsættes, at takografer, hvis konstruktion, installering, brug og afprøvning er udført i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85, anses for at opfylde kravene i AETR. Det nævnte princip finder anvendelse på enhver ændring af specifikationerne for takografer, uanset om de vedtages på grundlag af forordning (EØF) nr. 3821/85 eller en anden retsakt. Princippet finder derfor anvendelse på forordning (EU) nr. 165/2014, der ophævede og erstattede forordning (EØF) nr. 3821/85, og på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 (6) om fastsættelse af de tekniske specifikationer for de nye intelligente takografer. Derfor bør artikel 10 i AETR ændres, så den indeholder henvisninger til forordning (EU) nr. 165/2014 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/799, som begge bør finde anvendelse fra den 15. juni 2019.

(11)

Desuden bør der indsættes et nyt tillæg i bilaget til AETR, som indeholder bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 samt andre efterfølgende tilpasninger til den tekniske udvikling.

(12)

Godkendelsesattesten for digitale takografer i tillæg 2 i bilaget til AETR bør ændres, så den kan også anvendes til godkendelse af intelligente takografer og komponenter hertil.

(13)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ekspertgruppen og Arbejdsgruppen —