14.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/27

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III — Kommissionen,

—

der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2014,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.

der henviser til, at Unionens udgifter bidrager væsentligt til opnåelsen af politikmål og i gennemsnit udgør 1,9 % af EU-medlemsstaternes offentlige udgifter, om end i visse særlige tilfælde langt over 10 %;

B.

der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, på den ene side kontrollerer, om midlerne er blevet anvendt lovligt og formelt rigtigt, og på den anden side, om de politiske mål er blevet opfyldt, om der er skabt tilfredsstillende resultater, og om princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og en »resultatorienteret kultur« er blevet respekteret;

C.

der henviser til, at dechargeproceduren for 2014 dækker et år, hvor to programmeringsperioder falder sammen, og at de registrerede udgifter i mange tilfælde vedrører programmeringsperioden 2007-2013;

D.

der henviser til, at de vigtigste prioriteringer i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2014 er:

E.

der henviser til, at de nye aspekter af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, som er relevante for decharge til Kommissionen for 2014, er:

F.

der henviser til, at Kommissionen i sidste ende har ansvaret for gennemførelsen af Unionens budget, mens medlemsstaterne er forpligtet til at samarbejde loyalt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning; der henviser til, at medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med delt forvaltning af midler, har et særligt ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet;

G.

der henviser til, at det for så vidt angår delt forvaltning er absolut nødvendigt, at de data, medlemsstaterne indsender, er retvisende og nøjagtige; der henviser til, at det er afgørende, at medlemsstaterne forstår deres eget ansvar for forvaltningen af Unionens midler under delt forvaltning;

1.

minder om, at Kommissionen i medfør af artikel 319, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde »træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådet vedtager«;

2.

beklager, at Kommissionens svar fortsat er uklare i en række henseender;

3.

noterer sig Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (2) for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

4.

opfordrer atter Kommissionen til at forelægge en meddelelse for Parlamentet i god tid inden midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (FFR) med forslag til, hvordan de nye og potentielle udfordringer, der kræver EU-budgetstøtte, kunne imødegås, og en forklaring på, hvordan den i fremtiden vil forene langsigtede politiske målsætninger (såsom Europa 2020-strategien) med den fremtidige FFR efter 2020;

5.

minder Kommissionen om, at Revisionsretten i flere år har anmodet om, at der udarbejdes en langsigtet likviditetsplan; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sådan plan inden udgangen af 2016;

6.

opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer i lyset af de krav, der blev fremsat i afgørelsen fra 2014 om decharge til Kommissionen, i god tid inden Kommissionens dechargeprocedure for 2015;

7.

opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at vedtage den nye ramme for Kommissionens ekspertgrupper, indtil der er afholdt et møde med næstformand Timmermans, Den Europæiske Ombudsmand, centrale medlemmer af Parlamentet og civilsamfundet for at drøfte de sidste spørgsmål om både indholdet af de nye horisontale regler og deres gennemførelse;

8.

opfordrer Kommissionen til at pålægge sine generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i deres respektive årlige aktivitetsrapporter;

9.

påpeger, at det er nødvendigt at overholde de eksisterende principper for decharge og de nye aspekter af og principper i den seneste FFR; noterer sig derfor, at der er behov for en innovativ tilgang til at evaluere det første år af FFR og til at tilpasse tilgangen til decharge bedre til de ændrede behov og krav i EU-budgettet;

10.

mener, at den vigtigste nyskabelse i dechargeprocedurens indhold bør bestå i at finde en bedre balance mellem på den ene side de formelle og proceduremæssige aspekter af EU-budgettets anvendelse og på den anden side de præstationsbaserede og resultatorienterede tilgange, samtidig med at der tages hensyn til udnyttelsen af absorptionskapaciteten;

11.

understreger, at dechargeproceduren tidligere hovedsagelig kontrollerede de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; mener i forbindelse med Kommissionens initiativ »Et resultatorienteret EU-budget«, at der foruden ovennævnte verifikationer i fremtiden også bør lægges større vægt på at undersøge, om de resultater, der er opnået gennem projekter og programmer, stemmer overens med de tilsigtede mål;

12.

bemærker, at det i dechargeproceduren tilstræbes at skabe en fælles tilgang til de særlige elementer i Unionens budgetpolitik, især de elementer, der for nyligt er blevet indført, nemlig resultataspekterne og aspekterne vedrørende den forebyggende og korrigerende effekt af overvågnings- og kontrolsystemer;

13.

mener, at et resultatorienteret budget kræver stærke og solide indikatorer, som er vedtaget i fællesskab; bemærker imidlertid, at det stadig er nødvendigt at indgå aftale om disse indikatorer med medlovgiverne, Kommissionen og ved hjælp af omfattende høring af medlemsstaternes myndigheder og andre interessenter; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af den interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning, der kun lige har påbegyndt sit arbejde; opfordrer alle involverede parter til at fremskynde deres arbejde, samtidig med at de sikrer, at der fastlægges indikatorer af høj kvalitet;

14.

understreger, at hovedformålet med EU-budgettet er, at det skal gavne EU-borgerne og samtidig beskytte Unionens finansielle interesser og overholde de i traktaterne fastsatte forpligtelser og målsætninger; fremhæver, at fordelene indebærer støtte, der er rettet mod udvikling og aktuelle prioriteringer, som er forenelige med den økonomisk-politiske kontekst og de økonomiske resultater, idet der også skal tages hensyn til den fleksibilitet, der er nødvendig for at håndtere eventuelle nye situationer og nødsituationer; fremhæver endvidere, at Unionens finansielle interesser kræver en korrekt anvendelse af udgifter i overensstemmelse med reglerne og uden fejl eller svig; mener, at dechargetilgangen bør bidrage til at opnå en balance mellem disse elementer;

15.

understreger endvidere Kommissionens forpligtelse til at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten i medfør af artikel 17, stk. 1, i TEU og anmoder Revisionsretten om at udarbejde en særberetning om, hvorvidt Kommissionen i forbindelse med at støtte og kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten har udnyttet sine beføjelser på en god måde;

16.

bemærker, at det vigtigste princip i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2014 er sunde kapitalstrømme og bagvedliggende konkrete programmer og projekter på baggrund af en vurdering af den optimale udnyttelse af EU-midler i alle henseender;

17.

glæder sig over, at strukturen og indholdet i Revisionsrettens årsberetning for 2014 følger udgiftsområderne i FFR og lægger større vægt på præstationer og resultater; påskønner, at beretningens kapitler om delt forvaltning — som et pilotprojekt — omfatter de foreløbige resultatvurderinger af programmer;

18.

er klar over, at overgangen til en øget forvaltningsrevision ikke kan ske på én gang, da forvaltningsrevisioner først kan vinde indpas, når basisretsakterne og budgettet er udarbejdet med det formål at bringe politiske mål på linje med kvalitative indikatorer eller at skabe målbare resultater;

19.

mener i denne forbindelse, at FFR er et vigtigt skridt fremad ved at indføre forhåndsbetingelser, resultatreserver og flere muligheder for forenkling og synergier mellem fonde;

20.

påpeger, at eftersom de perioder, der er omfattet af Unionens tiårsstrategi og dens syvårige budgetperiode, ikke er tilpasset hinanden, er Kommissionens mulighed for at overvåge bidraget fra EU-budgettet til Europa 2020-strategien begrænset i den første halvdel af strategiperioden, selv om alle de data, der er nødvendige for at foretage årlige kontroller, er tilgængelige;

21.

påpeger ikke desto mindre, at målsætningerne og det resultatorienterede budget skal tage sigte på at opfylde de målsætninger, der er fastsat i traktaterne, i Europa 2020-strategien, i sektorpolitikker og i samhørighedspolitikken, og at de skal være tilstrækkeligt fleksible, således at de kan tilpasses de nødsituationer, som eventuelt måtte opstå, såsom den økonomiske krise og/eller flygtningekrisen;

22.

bemærker, at der for så vidt angår visse programmer, fonde og instrumenter i 2014 ikke blev anvendt nogen midler inden for FFR 2014-2020 på grund af den sene vedtagelse af de relevante regler og den deraf følgende sene vedtagelse af sekundær lovgivning og programmeringsdokumenter;

23.

minder om, at FFR 2014-2020 er den første ramme, hvor der er blevet stillet færre budgetmidler til rådighed i forhold til de foregående rammer, og at presset på betalingslofterne er langt større end i foregående FFR'er;

24.

minder om, at Parlamentet siden 2013 i sine beslutninger (3), der ledsager dechargeafgørelserne, har anmodet Kommissionen om at fokusere sin anvendelse af artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — vedrørende dens evalueringsrapport — på gennemførelsen af Unionens tiårsstrategi for vækst og beskæftigelse og dens konkrete præstationer og resultater; glæder sig over, at Revisionsretten i kapitel 3 i sin årsberetning for 2014 har valgt at sætte fokus på Europa 2020-strategien, og anmoder Revisionsretten om at fortsætte og videreudvikle denne præstations- og resultatorienterede tilgang;

25.

understreger, at strukturen i Europa 2020-strategien er yderst kompleks (omfatter fem overordnede mål, syv flagskibsinitiativer og 11 tematiske mål for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene)); bemærker, at disse forskellige redskaber ikke er udformet til at omsætte strategiens politiske mål til praktiske operationelle mål ved hjælp af synergier;

26.

beklager, at Kommissionen til trods for visse fremskridt, som Revisionsretten nævner i sin årsberetning for 2014 (4), hidtil kun i begrænset omfang har rapporteret om bidraget fra EU-budgettet til at nå målene i Europa 2020-strategien (i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF) i en evalueringsrapport; påpeger, at der i FFR 2007-2013 ikke stilles krav om omfattende rapportering om EU-budgettets bidrag til målene i Europa 2020-strategien, hvilket var hensigten inden dens vedtagelse;

27.

glæder sig over, at nogle af elementerne i et effektivt overvågnings- og rapporteringssystem er indført, navnlig for så vidt angår de statistiske redskaber, som Eurostat har oprettet; beklager dog, at Kommissionens gennemgang af Europa 2020-strategien er blevet udskudt til begyndelsen af 2016, og at resultaterne af den offentlige høring om Europa 2020-strategien ikke indeholder nogen væsentlig feedback på den rolle, som EU-finansieringen spiller;

28.

beklager, at Europa 2020-strategiens mål på højt plan ikke systematisk er blevet omsat til operationelle mål i partnerskabsaftaler og programmer; bemærker, at den nuværende lovgivning ikke stiller krav om, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) skal struktureres omkring tematiske mål;

29.

påpeger, således som Kommissionen har erkendt i sine svar på Revisionsrettens bemærkninger (5), at Unionens mål fastsættes i traktaterne og skal forfølges og respekteres (f.eks. den fælles landbrugspolitik), og at EU-budgettet inden for denne ramme fordeles på de forskellige aktiviteter og så vidt muligt tilpasses Unionens hovedprioriteringer, der kan ændre sig med tiden (dvs. Lissabonstrategien, Europa 2020-strategien);

30.

beklager, at de potentielle fordele ved synergier mellem de fem ESI-fonde ved at anbringe dem under én paraply af regulerings- og forvaltningsmæssige rammer og én partnerskabsaftale pr. medlemsstat endnu ikke er blevet realiseret, og at der fortsat anvendes forskellige regler på fonds- og dermed på programniveau; understreger, at kun nøje overvejede partnerskabsaftaler og programmer bør vedtages for at sikre en effektiv gennemførelse af ESI-fondene;

31.

forventer, at Kommissionen aflægger rapport om EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien; er enig i, at det er en udfordrende opgave at rapportere konsekvent om de tematiske mål for alle fem ESI-fonde og dermed om disse fondes bidrag til Europa 2020-strategien; bemærker, at Kommissionen i 2017 skal fremlægge den første strategiske rapport om bidraget til Europa 2020-strategien;

32.

understreger imidlertid, at tre fjerdedele af strukturfondsprojekterne helt eller delvist opfyldte deres politikmål, og at kun 2 % af sagerne ikke opfyldte nogen af de i de operationelle programmer eller i tilskudsaftalen fastsatte mål;

33.

bemærker, at Revisionsretten primært har fokuseret på at analysere overensstemmelsen mellem medlemsstaternes partnerskabsaftaler og målene i Europa 2020-strategien som en forudsætning for at opnå bedre resultater; opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at fremlægge oplysninger om, hvorledes Europa 2020-strategiens mål er blevet omsat til forventede resultater under andre programmer og fonde, som forvaltes direkte af Kommissionen;

34.

påpeger, at indførelsen af fælles resultatindikatorer for hver fond ville være et vigtigt skridt, men beklager samtidig, at:

35.

bemærker, at der ifølge Revisionsretten er iboende svagheder i resultatrammen i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fonde (6), eftersom ringe resultater ikke medfører, at medlemsstaterne fortaber retten til resultatreserven, og eftersom de finansielle sanktioner, som Kommissionen har til rådighed, er begrænsede; mener imidlertid, at der — før der anmodes om sanktioner — bør indføres et bedre system for resultatmåling, og at der forud for anvendelsen af eventuelle sanktioner først bør finde en proces sted, hvor medlemsstaterne bistås med at forbedre deres resultater;

36.

opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at gøre brug af mulighederne under den eksisterende lovgivning med hensyn til resultatreserven med henblik på at skabe et ægte finansielt incitament til at forbedre den finansielle forvaltning i praksis; opfordrer desuden til øget anvendelse af resultatreserven som et instrument til at øge det element, der er betinget af resultater, når lovgivningen revideres næste gang (7);

37.

noterer sig, at vejledningen fra Kommissionens centrale tjenestegrene er blevet forbedret i generaldirektoraternes (GD'ernes) årlige rapportering om resultater, men gentager, at GD'ernes målsætninger ikke er egnede til forvaltningsformål, og at der fortsat er problemer med indikatorerne til overvågning af resultater; noterer sig ligeledes, at alle indikatorer, der er fastsat i de foregående år til at måle fremskridtene med Europa 2020-strategiens reformer på både EU-plan og nationalt plan, er blevet fjernet i Kommissionens generalsekretærs årlige aktivitetsrapport for 2014 og i stedet indgår i de operationelle GD'ers forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter;

38.

anmoder Kommissionen om at overveje at fremsætte forslag med henblik på:

39.

anmoder Kommissionen om at foreslå lovgiveren, at:

40.

anmoder Kommissionen om i de næste evalueringsrapporter, jf. artikel 318 i TEUF, at medtage en analyse af effektiviteten af og af de resultater i form af vækst og arbejdspladser, der er opnået ved hjælp af den investeringsplan på 315 mia. EUR, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bebudede den 26. november 2014 på Parlamentets plenarmøde;

41.

beklager, at den samlede fejlprocent fortsat lå på næsten samme niveau, og at betalingerne var væsentligt fejlbehæftede;

42.

beklager den vedvarende manglende pålidelighed af kontroller på første niveau, som udføres af medlemsstaterne under delt forvaltning, og de vedvarende svagheder med hensyn til at få udelukket ikke-støtteberettigede arealer fra markidentifikationssystemet (LPIS); påpeger, at både områderne med delt forvaltning og alle de øvrige aktionsudgifter (som hovedsageligt forvaltes direkte af Kommissionen) ifølge Revisionsrettens årsberetning for 2014 har en anslået fejlprocent på 4,6 %; bemærker imidlertid, at der er blevet gennemført betydelige afhjælpende foranstaltninger;

43.

bemærker med bekymring, at gennemførelsen af følgende anbefalinger og krav i decharge til Kommissionen for 2013 endnu ikke er afsluttet:

44.

bemærker med bekymring, at kun 20 ud af 65 af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, 26 er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og 19 er ved at blive gennemført i visse henseender; opfordrer Kommissionen til at vedtage Parlamentets henstillinger og krav og til fortsat at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

45.

understreger, at det ifølge Parlamentets opfattelse er utilfredsstillende, når kontradiktoriske procedurer ender med, at »Kommissionen og Revisionsretten når frem til forskellige konklusioner«; opfordrer derfor begge institutioner til at undgå et sådant resultat;

46.

anmoder Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan, der indeholder frister og målsætninger, som tager sigte på at styrke forebyggelsen af disse tilbagevendende fejl;

47.

glæder sig over, at Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2014, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2014; bemærker ligeledes med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

48.

bemærker, at de samlede resultater generelt stemmer overens med Revisionsrettens tidligere bemærkninger;

49.

beklager, at betalingerne i 21 år i træk har været væsentligt fejlbehæftede som følge af overvågnings- og kontrolsystemernes delvise effektivitet;

50.

beklager, at betalingerne er behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 4,4 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2013 blev anslået til 4,7 %, i regnskabsåret 2012 til 4,8 % og i regnskabsåret 2011 til 3,9 %; (9) påpeger, at blandt specifikke punkter blev de højeste niveauer for fejl fundet i udgifter til gavn for økonomisk, social og territorial samhørighed (5,7 %) og konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (5,6 %); påpeger, at administrative udgifter til gengæld er forbundet med det laveste skøn over konstaterede fejl (0,5 %);

51.

spørger sig selv, om fejlprocenten for bestemte transaktioner er baseret på et sammenligneligt grundlag og derfor bør tjene som et sammenligneligt benchmark; bemærker, at fejlprocenten for godtgørelsesordninger (5,5 %) er baseret på støtteberettigede omkostninger i sammenligning med rettighedsprogrammer (2,7 %), hvor den kun er baseret på nødvendigheden af at opfylde en række betingelser;

52.

bemærker, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlprocent have været 5,5 % i stedet for 4,4 %; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen, myndighederne i medlemsstaterne eller uafhængige revisorer til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, påvise og korrigere eventuelle fejl;

53.

understreger, at den anslåede fejlprocent for udgifterne under delt forvaltning med medlemsstaterne for de operationelle udgifters vedkommende beløber sig til 4,6 % (2013: 4,9 %), hvilket stadig er et meget højt niveau; er bekymret over, at den anslåede fejlforekomst for de andre former for aktionsudgifter, hvor Kommissionen har en ledende rolle, er eksploderet til 4,6 % (2013: 3,7 %)

54.

noterer sig, at Kommissionen erkender, at udgifterne er væsentlig fejlbehæftede, da den i sin sammenfattende rapport for 2014 fremlægger det risikobehæftede beløb som et interval fra 3,7 til 5 mia. EUR, hvilket svarer til mellem 2,6 % og 3,5 % af betalingerne; bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til et samlet beløb på ca. 2,7 mia. EUR;

55.

deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen til trods for forbedringer i sin analyse af de korrigerende foranstaltningers effekt ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt eller har begrænset relevans (10);

56.

mener, at Kommissionens GD'er for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2014 baserer sine skøn over de risikobehæftede beløb på data fra de nationale myndigheder; noterer sig, at Kommissionen i sin sammenfattende rapport anfører, at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter stadig er en udfordring;

57.

noterer sig, at den anslåede korrigerende effekt for 12 af Kommissionens GD'er er større end de anslåede risikobeløb, hvilket afspejler korrektionssystemernes flerårige karakter;

58.

opfordrer Kommissionen til at revidere metoden til beregning af den korrigerende effekt i god tid inden dechargeproceduren for 2015;

59.

bemærker, at Kommissionen — lige så snart den har dokumentation for nedsat absorptionskapacitet i medlemsstaterne — i stedet bør vurdere alle fleksibilitetsbestemmelserne i FFR-forordningen og i første omgang foreslå foranstaltninger til at afhjælpe den utilstrækkelige absorptionskapacitet, inden den træffer andre foranstaltninger;

60.

påpeger, at mere end to tredjedele af de finansielle korrektioner, der blev registreret på samhørighedsområdet i 2014, er tilfælde, hvor myndighederne i medlemsstaterne tilbagekaldte anmeldte udgifter og erstattede dem med nye udgifter; glæder sig over, at sådanne procedurer er begrænset i programmeringsperioden 2014-2020;

61.

anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne for hvert enkelt politikområde og for EU-budgettet som helhed at vurdere forekomsten af resterende fejl efter alle korrigerende foranstaltninger under hensyntagen til programmernes flerårige karakter;

62.

opfordrer Kommissionen til forud for midtvejsgennemgangen af programmeringsperioden 2014-2020 strengt at anvende artikel 32, stk. 5, i den nye finansforordning, hvis omfanget af fejl vedvarende er højt, og følgelig indkredse svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostningerne og fordelene ved mulige korrigerende foranstaltninger og træffe eller foreslå passende foranstaltninger i form af forenkling, forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmer eller leveringssystemer, når der foreligger relevante data;

63.

understreger Revisionsrettens bemærkning om, at hvis Kommissionen, myndighederne i medlemsstaterne eller uafhængige revisioner havde gjort brug af alle foreliggende oplysninger, burde de have været i stand til at forhindre, opdage eller korrigere en betydelig del af fejlene, inden de blev begået; udtrykker bekymring over, at Kommissionen har indrømmet, at det tager mindst ti år at korrigere fejlene; påpeger, at man ved at anvende alle tilgængelige oplysninger muligvis ville have kunnet nedbringe omfanget af fejl med 3,3 procentpoint for både udgifter til regionalpolitik og bypolitik (6,1 %) og vedrørende udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri (6,2 %); understreger, at man ved at anvende alle tilgængelige oplysninger muligvis ville have kunnet nedbringe omfanget af fejl med 2,8 procentpoint for konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som forvaltes direkte af Kommissionen;

64.

bemærker, at der i 2014 blev sat fornyet fokus på resultatorienteret budgettering og analyse ledsaget af en ændring i de metodologiske tilgange; understreger i denne sammenhæng behovet for at gennemføre en klar og gennemsigtig undersøgelse af bidragene fra EU-budgettet for 2014 til de opnåede resultater i forbindelse med Europa 2020-strategien og de sektorpolitiske mål;

65.

bemærker også, at praksissen med de årlige aktivitetsrapporter har til formål at gøre det muligt at indkredse resultaterne af interventioner, men at den fortsat ser på output snarere end resultater;

66.

støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD REGIO har fremsat i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport vedrørende EFRU/Samhørighedsfondens forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 fordelt på 12 medlemsstater (77 programmer) og europæiske territoriale samarbejdsprogrammer; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

67.

støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD AGRI har fremsat i sin årlige aktivitetsrapport vedrørende følgende udgiftsposter;

—   ABB02— udgifter til markedsforanstaltninger: 77,7 mio. EUR er risikobehæftet og med otte elementer, for hvilke der er taget forbehold; fire støtteordninger i syv medlemsstater: Østrig, Frankrig (to støtteforanstaltninger), Nederlandene, Polen, Spanien, Rumænien og Det Forenede Kongerige

—   ABB03— direkte betalinger: 831,6 mio. EUR er risikobehæftet; 15 betalingsorganer, der dækker seks medlemsstater: Spanien (ti udbetalende organer), Frankrig, Det Forenede Kongerige ( the Rural Payments Agency i England), Grækenland, Ungarn og Portugal

—   ABB04— udgifter til udvikling af landdistrikter: 532,5 mio. EUR er risikobehæftet; 28 betalingsorganer, der dækker 16 medlemsstater: Bulgarien, Tyskland (tre udbetalende organer), Danmark, Spanien (seks udbetalende organer), Frankrig (to udbetalende organer), Det Forenede Kongerige (to udbetalende organer), Ungarn, Grækenland, Italien (fire udbetalende organer), Litauen, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Sverige

—   ABB05— IPARD-udgifter vedrørende Tyrkiet: 5,07 mio. EUR er risikobehæftet;

er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

68.

støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD EMPL har fremsat i sin årlige aktivitetsrapport; bemærker, at den årlige aktivitetsrapport indeholder et forbehold vedrørende betalinger for programmeringsperioden 2007-2013 for et risikobehæftet beløb på 169,4 mio. EUR i 2014 omfattende udgifter til forvaltnings- og kontrolsystemer til 36 specifikke operationelle programmer under europæiske socialfonde (ESF) i Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Det Forenede Kongerige for programmeringsperioden 2007-2013; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

69.

anmoder generaldirektøren for GD DEVCO om at opnå en mere risikodifferentieret sikkerhed i sin årlige aktivitetsrapport og om efterfølgende at afsætte flere af sine kontrolressourcer til områder, der er omfattet af specifikke forbehold;

70.

opfordrer Rådet til at anlægge en mere årvågen holdning til dechargeproceduren og glæder sig over den kritiske holdning, som Sverige og Det Forenede Kongerige har indtaget, idet de har anmodet Kommissionen og Revisionsretten om:

glæder sig også over Sveriges og Det Forenede Kongeriges opfordring til medlemsstaternes myndigheder til at gøre bedre brug af de tilgængelige oplysninger for at forhindre, påvise og korrigere fejlene, før udgifterne anmeldes til Kommissionen;

71.

konkluderer, at i dechargeproceduren:

72.

påpeger, at forsvarlig økonomisk forvaltning drejer sig om de konkrete resultater af Unionens budgetmæssige interventioner, naturligvis under forudsætning af at de overholder regler vedrørende lovlighed og formel rigtighed og bidrager til EU-budgettets merværdi set ud fra et EU-perspektiv; understreger, at en minimering af fejlprocenterne og tilfældene af svig er en nødvendig forudsætning for at følge principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

73.

understreger, at fejlprocenten ikke nødvendigvis er ensbetydende med svig, ineffektivitet eller spild, men er et skøn over kapitalstrømme, der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med regler og forordninger; understreger imidlertid, at den store stigning i alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer er en kilde til alvorlig bekymring, idet den omstændighed, at medlemsstaterne allerede oplever vanskeligheder med de gældende regler, som de har flere års erfaring med, ikke lover godt, når de skal tilpasse den nationale lovgivning og de nationale procedurer til de nye direktiver om offentlige indkøb og koncessioner; anerkender, at EU-borgerne ikke rigtig forstår fejlfrekvensbegrebet, og anmoder Revisionsretten om i denne forbindelse at indlede en drøftelse med Kommissionen med henblik på at identificere eventuelle metodemæssige svagheder og nå til enighed om fælles standarder for indberetning af fejlfrekvensen;

74.

henstiller, at reglerne og forordningerne bør kontrolleres ved hjælp af en konsekvensvurdering (11) af lovgivningen for at afprøve deres forenelighed og overensstemmelse med EU-behov og -mål, som det er tilfældet i forbindelse med godtgørelsesordningerne, mens det mest typiske eksempel på fejl omfatter betalinger for ikke-støtteberettigede udgifter (41 %) og fejl i forbindelse med offentlige indkøb (27 %); noterer sig, at disse fejl kan variere fra svig eller forsætlig vildledning for at høste fordele;

75.

henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at gennemførelsen af Unionens budget for 2014 blev foretaget i henhold til forskellige lovgivningsmæssige rammer som følge af den omstændighed, at der i dette år gjaldt to rammer for perioden 2007-2013 og 2014-2020;

76.

påpeger, at det derfor er korrekt og vigtigt at skelne mellem forskellige typer af fejlprocenter for de forskellige typer af EU-budgetudgifter, da disse fordeles ud fra forskellige kriterier, hvorfor det er meget vanskeligt at sammenligne dem;

77.

noterer sig, at Revisionsretten i sin indsats for at støtte en styrket resultatorienteret kultur i årsberetningen for 2014 lægger stærk vægt på EU-budgettets resultatproblemer, idet den som et pilotprojekt afprøvede den reelle komplementaritet mellem EU-finansiering og Europa 2020-strategien; bemærker, at Revisionsretten understregede og konstaterede en lav og svag sammenkobling mellem partnerskabsaftalerne/de operationelle programmer og Europa 2020-strategien; henleder dog opmærksomheden på, at en sådan komplementaritet bør overvejes inden for de overordnede rammer af de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed;

78.

udtrykker bekymring over absorptionsraten for midler i medlemsstaterne, som varierer mellem 50 % og 92 %; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en grundig undersøgelse af, hvorfor nogle regioner stadig har lave absorptionsrater, og til at vurdere særlige metoder til at rette op på de strukturelle problemer, der ligger til grund for disse ubalancer;

79.

påskønner den innovative karakter af Revisionsrettens årsberetning for 2014, der omfattede en resultat- og præstationsbaseret tilgang til vurdering af anvendelsen af og retningslinjerne for Unionens budgetmæssige interventioner over for Europa 2020-strategiens prioriteringer; mener, at der bør anlægges en resultat- og præstationsbaseret tilgang i de kommende år ved udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

80.

understreger, at Revisionsrettens bemærkninger og resultater fremhæver nødvendigheden af at iværksætte foranstaltninger til at forbedre budgetresultaterne og standarderne om delt forvaltning;

81.

bemærker, at der ved budgetresultater forstås et passende fokus på EU-budgetudgifter til reelle EU-prioriteter for den pågældende periode;

82.

påpeger, at den resultatorienterede kultur er baseret på tre centrale søjler: strategi, forenkling og budgetproceduren;

83.

anbefaler en fortsættelse af processen for forenkling af begge procedurer og det budgetmæssige indhold, hvilket fører til en reduktion af de uforholdsmæssigt store administrative byrder og til begrænsninger af overregulering i bestemte medlemsstater; understreger, at processen for forenkling ikke bør føre til deregulering og ikke bør medføre, at man glemmer kontrolmekanismer og -procedurer, dvs. forudgående revisioner; understreger, at forenkling ikke bør medføre alt for hyppige ændringer af de lovgivningsmæssige rammer, som fører til yderligere byrder for administration og modtagere og således svækker den positive udvikling, der tilsigtes med forenklingen; glæder sig over eksistensen af gruppen på højt plan, der er oprettet af Kommissionen, og forventer resultater;

84.

henstiller til en forbedring af budgetproceduren med hensyn til resultatorienteret information og forvaltning, herunder omkostningseffektiviteten af kontroller, revisionserklæring og decharge, projektdatabaser og kommunikation;

85.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem de aktører, som er involveret i budgetplanlægning, gennemførelse og decharge samt med den brede offentlighed ved at tilpasse forventningerne og udveksle erfaringer om gennemførelse af og rapportering om opnåelsen af resultater;

86.

opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende værktøjer som f.eks. sociale medier, undersøgelser og fokusgrupper for at måle den offentlige bevidsthed og vurdere mulighederne for at forbedre sin fremtidige kommunikationsstrategi for så vidt angår resultaterne af projekter i forhold til borgerne;

87.

glæder sig over den nye interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning, som har til formål at nå frem til en fælles forståelse af resultatbaserede og resultatorienterede budgetprincipper;

88.

anbefaler tilsvarende forbedringer på områder såsom tilpasningen af kontrolintensitet, der er forbundet med risici, kortlægningen af beretninger om forvaltningsrevision eller pålideligheden af kontrolresultater indberettet af medlemsstaterne;

89.

bemærker, at Kommissionen har skabt enorm analytisk kapacitet, som mestendels fokuserer på sektorer, der er relevante for de enkelte GD'er, uden at have analyseret horisontale, tværfaglige spørgsmål og de konkrete resultater af dens politikker, der (med)finansieres over EU-budgettet;

90.

henstiller, at der sættes fokus på den præstationsbaserede tilgang og på problemet med markedsdefekter/-svigt, da denne tilgang hjælper med at fokusere EU-finansieringstiltag på områder, hvor kriterier om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet bedst kan opfyldes; påpeger, at udformningen bør skræddersys til et sæt af forskellige typer af markedsdefekter/-svigt, hvor den ene er forbundet med informationsasymmetri og den anden vedrører kommercielle vurderinger af afkast, som for det meste ikke indbefatter alle positive eksternaliteter og bredere samfundsmæssige gevinster, eftersom begge med rette støttes med EU-midler;

91.

foreslår, at Kommissionen vedtager et kriterium baseret på, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet havde fundet sted eller ikke havde modtaget EU-støtte, i forbindelse med evalueringen af EU-merværdi;

92.

opfordrer indtrængende til, at der skabes klarhed over, hvor mange penge der er blevet betalt med EU-midler til medievirksomheder i hver medlemsstat, hvilke virksomheder der har modtaget betalinger, og om hensigten var at øge kendskabet til disse fonde, eller om der forelå andre grunde;

93.

minder om, at der påhviler medlemsstaterne et stort ansvar for korrekt fordeling af EU-budgettet, idet 76 % af udgifterne anvendes under delt forvaltning; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af EU-budgettet, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

94.

understreger, at nøglen til korrekt fordeling er en korrekt fastlæggelse af Unionens behov kombineret med medlemsstaternes udviklingsprioriteter;

95.

understreger, at jo bedre medlemsstaterne bestræber sig på at opfylde de nationale og kvantificerede mål i Europa 2020-strategien, des flere EU-budgetudgifter kan målrettes, og des flere af disse mål vil afspejle de reelle økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige EU-behov, jo bedre vil Unionen sikre en ramme for forsvarlig økonomisk forvaltning; henstiller i denne forbindelse, at der oprettes en permanent platform bestående af Kommissionen, de nationale regeringers repræsentationer, herunder Unionens faste repræsentationer, og de regionale myndigheder;

96.

deler Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen, de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer skal gøre brug af alle tilgængelige relevante oplysninger for at forhindre eller opdage og korrigere fejl, før der udbetales godtgørelse; påpeger, at der — når der foreligger data — ikke burde være nogen grund til, at Kommissionen, de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer ikke kan træffe de fornødne foranstaltninger til at forhindre, opdage og korrigere fejl;

97.

opfordrer Revisionsretten til sammen med de nationale revisionsmyndigheder at udvikle et system, der vil gøre det muligt for Revisionsretten at vurdere den opfølgning, som medlemsstaterne har foretaget som reaktion på de af Revisionsretten fremsatte anbefalinger;

98.

opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne, således at partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer mere fuldstændigt gennemfører Europa 2020-strategien og ligeledes indfører begrebet om fælles resultatindikatorer, således som det er foreslået i Revisionsrettens årsberetning for 2014;

99.

finder det hensigtsmæssigt, at Parlamentet og Rådet i fællesskab finder en måde, hvorpå problemstillingen vedrørende medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning kan behandles;

100.

støtter medtagelsen af landespecifikke henstillinger i partnerskabsaftalerne;

101.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sine forhandlinger med medlemsstaterne vedrørende nødvendigheden af at offentliggøre de nationale erklæringer og årlige sammendrag;

102.

er bekymret over, at de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2014 (sammenlignet med modtagne EU-betalinger), i visse medlemsstaters satser var tre gange højere end den gennemsnitlige procentsats på 2,3 % (Slovakiet 8,7 %, Den Tjekkiske Republik 8,1 % og Grækenland 4,7 %);

103.

bemærker, at 209 mio. EUR i finansielle korrektioner vedrørende programmeringsperioden 2007-2013 er blevet bekræftet under ESF og 156 mio. EUR gennemført, hvoraf 95 mio. EUR blev bekræftet i 2014; bemærker, at de medlemsstater med de største korrektioner er Spanien (56 mio. EUR), Rumænien (43 mio. EUR), Polen (32 mio. EUR) og Frankrig (20 mio. EUR);

104.

anfører, at de kumulative beløb for korrektioner for samhørighedspolitikken i 2007-2013 udgør 0,9 % af budgetbevillingerne; deler Kommissionens opfattelse af, at de finansielle korrektioner for perioden 2007-2013 forventes at fortsætte med at stige i de kommende år, efterhånden som programmerne afsluttes;

105.

bemærker, at Kommissionen for så vidt angår programmer under EFRU/Samhørighedsfonden har pålagt et kumulativt beløb på omkring 2 mia. EUR i finansielle korrektioner siden begyndelsen af programmeringsperioden 2007-2013, som omfatter 782 mio. EUR i finansielle korrektioner anvendt af medlemsstaterne inden eller samtidig med anmeldelsen af udgiften til Kommissionen; bemærker med bekymring, at de primært berørte medlemsstater er Den Tjekkiske Republik (719 mio. EUR), Ungarn (298 mio. EUR), Grækenland (257 mio. EUR), Spanien (237 mio. EUR), Slovakiet (152 mio. EUR), Rumænien (146 mio. EUR) og Italien (105 mio. EUR);

106.

noterer sig med hensyn til ESF, at de medlemsstater med det højeste niveau af kumulative finansielle korrektioner er Rumænien (355 mio. EUR), Spanien (213 mio. EUR) og Polen (152 mio. EUR);

107.

mener, at finansielle korrektioner og inddrivelser udgør effektive midler til at beskytte Unionens budget; beklager imidlertid, at fejl først kan rettes flere år efter, at de er sket, på grund af de retlige rammer for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, de pågældende procedurers kompleksitet og de mange kontrolniveauer, der findes på mange områder;

108.

understreger, at korruption og svig undergraver tilliden til offentlige institutioner og demokratiet og underminerer den korrekte funktion af Unionens indre marked; bemærker, at en integreret tilgang, hvor Unionens institutioner (og medlemsstaterne) arbejder sammen, er nødvendig; beklager, at flere EU-institutioner (Kommissionen og agenturerne, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Revisionsretten) rapporterer om svig på forskellige måder;

109.

henstiller, at Kommissionen samler alle rapporteringsordninger i et enkelt sammenhængende system for at beskytte Unionens finansielle interesser og dermed gøre bekæmpelsen af svig og korruption mere effektiv; minder om betydningen af en sammenhængende lovgivning i Unionen for effektivt at kunne bekæmpe organiserede kriminelle grupper, der opererer på tværnationalt plan;

110.

påpeger, at gennemsigtighed er det mest effektive redskab til at bekæmpe misbrug og svig; opfordrer Kommissionen til at forbedre lovgivningen på dette område ved at gøre det obligatorisk at offentliggøre data vedrørende alle modtagere af EU-støtte, herunder oplysninger om underentrepriser;

111.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilslutte sig Europarådets strafferetskonvention om korruption (ETS No. 173) og til at fremskynde forhandlingerne om Unionens deltagelse i Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) med henblik på at bidrage til en øget samordning af politikkerne til bekæmpelse af korruption i Europa;

112.

opfordrer Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for inddrivelsen af midler, der uretmæssigt er betalt til Unionens budget, og til at fastlægge ensartede principper for indberetning i alle medlemsstaterne med henblik på at sikre sammenlignelig, pålidelig og tilstrækkelig indsamling af data;

113.

glæder sig over Kommissionens erklæring i sin årsrapport for 2014 om beskyttelse af finansielle interesser (BIF), hvori der mindes om, at både BIF-direktivet og forordningen om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed »vil supplere og styrke retsreglerne og vil styrke bekæmpelsen af svig betydeligt«; gentager sin holdning om, at der er et presserende behov for at vedtage BIF-direktivet, hvor moms indgår i dets anvendelsesområde og med en klar definition af overtrædelser vedrørende beskyttelse af finansielle interesser, minimumsbestemmelser om maksimumsrammer for fængselsstraffe, og minimumsbestemmelser om forældelsesfrister så hurtigt som muligt; minder om Taricco-sagen, hvor Domstolen for Den Europæiske Union henleder opmærksomheden på, at momssvig netop er inkluderet i definitionen af svig i konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at præcisere forholdet mellem Eurojust, den europæiske anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til at undersøge muligheden for en stærkere integreret strategi for disse agenturer med henblik på at gøre efterforskninger mere effektive;

114.

glæder sig over, at Kommissionens har besluttet at øge gennemsigtigheden ved at forbedre sit system for ekspertgrupper, navnlig hvad angår proceduren for udvælgelse af eksperter, ved at udvikle en ny politik for interessekonflikter for eksperter, der udnævnes i deres egen egenskab, hvilket medfører, at Parlamentet får direkte kontrol over disse udnævnelser; bemærker kravet om, at eksperter skal registreres i åbenhedsregistret, når dette er relevant; opfordrer dog indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra både Den Europæiske Ombudsmand vedrørende sammensætningen af ekspertgrupper og til undersøgelsen om »Kommissionens ekspertgrupper og status for registret over ekspertgrupper«, når den udarbejder ændringsforslag til de gældende horisontale regler for ekspertgrupper, med henblik på at anvende en mere systematisk og gennemsigtig tilgang; opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med Parlamentet, før disse regler bliver formelt vedtaget, især i forbindelse med den kommende betænkning om dette spørgsmål fra Budgetkontroludvalget og Retsudvalget; opfordrer de europæiske agenturer til at overveje reformer i samme retning;

115.

fremhæver, at medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, som skader Unionens finansielle interesser, hvilket OLAF har forelagt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og OLAF til fortsat at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre deres resultater med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig med EU-midler;

116.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et system af strenge indikatorer og ensartede kriterier; er bekymret over pålideligheden og kvaliteten af de data, som stammer fra medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre omfattende, nøjagtige og pålidelige data under hensyntagen til målsætningen om fuld gennemførelse af den fælles revisionsordning;

117.

gentager sin anmodning om, at Kommissionen hvert andet år skal rapportere til Parlamentet og Rådet om EU-institutionernes gennemførelse af deres interne politikker til bekæmpelse af korruption og ser frem til at læse den næste rapport i begyndelsen af 2016; anmoder Kommissionen om at tilføje et kapitel om resultaterne af EU-institutionernes korruptionsbekæmpelse og mener, at Kommissionens fremtidige rapporter om bekæmpelse af korruption altid bør omfatte alle Unionens institutioner og organer;

118.

udtrykker bekymring over de oplysninger, der er leveret af Eurodad om hvidvaskning af penge, som placerer Luxembourg og Tyskland øverst på listen over lande med risiko for hvidvaskning af penge; anser det for afgørende, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører EU-direktivet om hvidvaskning af penge og indfører et offentligt register over ejerskab af selskaber, herunder truster;

119.

opfordrer til, at der skiftes fra et frivilligt til et obligatorisk EU-register for alle lobbyister, der udfører deres aktiviteter over for Kommissionen;

120.

anser Kommissionens første toårige rapport om bekæmpelse af korruption for at være et lovende forsøg på bedre at forstå korruptionen i alle dens dimensioner med henblik på at udvikle effektive reaktioner til at tackle denne og bane vejen for øget ansvarlighed i den offentlige sfære over for EU-borgerne; bekræfter i denne forbindelse endnu engang vigtigheden af Unionens nultolerance over for svig, korruption og hemmelige aftaler; finder det imidlertid beklageligt, at denne rapport ikke omfattede EU-institutionernes egne politikker for bekæmpelse af korruption;

121.

kræver, at Kommissionen senest i sin anden rapport om bekæmpelse af korruption gennemfører yderligere analyser på både EU-institutionsniveau og på medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

122.

opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at opfylde sine rapporteringsforpligtelser, jf. De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption;

123.

bemærker med bekymring, at de mest almindelige fejltyper, der konstateres, er ikke-støtteberettigede udgifter, som er medtaget i omkostningsanmeldelser (41 %), alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (27 %) og ukorrekte arealanmeldelser fra landbrugere (20 %);

124.

bemærker imidlertid, at procentdelen af alvorlige fejl begået af medlemsstaterne i forbindelse med offentlige indkøb blev betydeligt reduceret fra 45 % i 2013 på det regionalpolitiske område til 25 % af alle kvantificerbare fejl for det samlede politikområde for økonomisk, social og territorial samhørighed i 2014;

125.

finder det alarmerende, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer i forbindelse med mange tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før udgifterne blev godkendt; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, kunne den anslåede fejlprocent have været væsentlig lavere;

126.

bemærker, at for rettighedsprogrammernes vedkommende ligger den anslåede fejlprocent på 2,7 % (3 % i 2013), hvilket er betydeligt lavere end i godtgørelsen af udgifter, hvor den anslåede fejlprocent er 5,5 % (5,6 % i 2013); anmoder Kommissionen om at evaluere skiftet fra en godtgørelsesordning til en rettighedsbaseret ordning, hvor det er relevant, som et middel til forenkling;

127.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage deres forpligtelser til at nå EU 2020-strategiens mål ligeså alvorligt, som de gør i forbindelse med de landespecifikke henstillinger og det europæiske semester; mener, at dette vil afspejle en synlig ændring i resultatforståelsen, som bør efterfølges yderligere af en indførelse af evalueringsprocesser med effekt, f.eks. resultatreserven til ansvarlige støttemodtagere, og sanktioner og begrænsninger for de andre;

128.

noterer sig, at et samlet beløb på ca. 142,5 mia. EUR i 2014 næsten udgør 2 % af de samlede offentlige udgifter i Unionens medlemsstater eller 1 % af Unionens BNP;

129.

anmoder om, at identificering af de reelle virkninger af EU-budgettets anvendelse på Unionens makroøkonomiske indikatorer omfattes af dechargeproceduren;

130.

beklager, at kun 47 % af bidragene til de finansieringstekniske instrumenter var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere ved udgangen af 2013 ved delt forvaltning (37 % udbetalt ved udgangen af 2012), og at kontantbeholdningen i finansieringstekniske instrumenter under indirekte forvaltning fortsat er høj (1,3 mia. EUR i 2014, 1,4 mia. EUR i 2013);

131.

noterer sig Revisionsrettens anbefaling til Kommissionen om at fremsætte et lovforslag til ændring af den gældende forordning vedrørende forlængelse af den støtteberettigede periode for finansieringstekniske instrumenter i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (12) og Kommissionens svar herpå;

132.

anmoder — efter Revisionsrettens anbefaling — Kommissionen om i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning at tage hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger i visse medlemsstater med henblik på at undgå, at midlerne underudnyttes, og for at øge absorberingsprocenten, navnlig i forbindelse med ESI-fondene; anerkender samtidig de foranstaltninger, der hidtil er truffet, såsom nedsættelsen af taskforcen for bedre gennemførelse, der allerede har skabt forbedringer;

133.

anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at begrænse udestående forpligtelser, herunder en rettidig afslutning af programmerne for 2007-2013 og en reduktion af omfanget af kontante midler hos tilsynsførende;

134.

gentager, at Kommissionen årligt bør opstille et langsigtet likviditetsoverslag, der omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og en potentiel tilbagetrækning af forpligtelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed (13);

135.

er af den opfattelse, at midtvejsrevisionen af FFR, som skal fremlægges af Kommissionen senest ved udgangen af 2016, er den første og bedste mulighed for strukturelt at tackle det høje niveau af uindfriede forpligtelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til revision af FFR-forordningen med henblik på bl.a. at rette op på de uindfriede forpligtelser;

136.

understreger, at indgåede forpligtelser i 2014 beløb sig til 109,3 mia. EUR, dvs. 76,6 % af de disponible forpligtelsesbevillinger, og at der som følge heraf er et meget stort beløb i bevillinger til forpligtelser til rådighed i 2015 (med en fremførsel på 12,1 mia. EUR forhøjes loftet med 16,5 mia. EUR);

137.

beklager, at på trods af at omfanget af betalinger fortsat var højere end loftet i FFR, blev margenen til uforudsete udgifter til uindfriede betalingsanmodninger forøget med 1,4 mia. EUR til 25,8 mia. EUR; understreger betydningen af, at den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik aftale om i kølvandet på det fælles tilsagn om senest ved udgangen af 2016 at nedbringe efterslæbet af uindfriede betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 til ca. 2 mia. EUR, overholdes fuldt ud; mener, at denne situation de facto er en tilsidesættelse af artikel 310 i TEUF, som fastslår, at indtægter og udgifter på budgettet skal balancere;

138.

understreger, at nedgangen i udestående forpligtelser forventes at være midlertidig på grund af den ønskede forhøjelse af loftet i FFR 2015 og efterfølgende år;

139.

påpeger især, at betalingerne til medlemsstaterne for de flerårige ESI-fonde for 2007-2013 (14) ved udgangen af 2014 var nået op på 309,5 mia. EUR, dvs. 77 % af de 403 mia. EUR for alle de operationelle programmer, hvor fem medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Spanien, Italien, Polen og Rumænien, udgør mere end halvdelen af de uudnyttede forpligtelser i de flerårige ESI-fonde;

140.

beklager, at der er et betydeligt efterslæb med hensyn til absorberingen af flerårige midler, og at det kan skabe et reelt problem for nogle medlemsstater (15); støtter og anerkender i denne forbindelse nytteværdien af at anvende fleksibilitetsmuligheder som følge af forsinkelserne med at iværksætte alle programmerne;

141.

bemærker, at indtægtsstrømmene er baseret på et flerkanalsprincip:

142.

glæder sig over, at to ud af de tre anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og at én er ved at blive gennemført i visse henseender;

BNI

143.

understreger, at indtil der er foretaget ændringer af Unionens ordning for egne indtægter, er et BNI-parameter en nøglefaktor for indtægtsspørgsmålet i EU-budgettet, og understreger, at en korrekt og objektiv måling heraf derfor er et centralt spørgsmål, at det er det eneste alvorlige vedrørende det indtægtsmæssige emne under det nuværende EU-budgets struktur, og at det er meget vigtigt at have pålidelige og fleksible databaser til beregning af medlemsstaternes bidrag;

144.

opfordrer derfor Kommissionen til at erklære, at BNI-data fra medlemsstaterne er pålidelige, og at deres bidrag derfor er korrekte;

145.

minder om, at opdateringer af BNI-data i 2014 førte til justeringer af medlemsstaternes bidrag af et hidtil uset omfang, nemlig 9,813 mia. EUR;

146.

understreger, at effekten af de store revisioner af BNI-saldiene kunne have været mindre, hvis der havde været en fælles EU-revisionspolitik, som harmoniserede tidsplanen for større revisioner;

147.

beklager, at momssvig, og særlig det såkaldte karruselsvig eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere, forvrider konkurrencen og berøver de nationale budgetter væsentlige midler og skader EU-budgettet; påpeger, at momsdifferencen og de anslåede tab i forbindelse med momsopkrævningen beløb sig til 168 mia. EUR i 2013; er bekymret over, at Kommissionen ikke råder over pålidelige oplysninger om momssvig og karruselsvig; bemærker, at det nuværende momssystem fortsat er opsplittet og skaber betydelige administrative byrder, navnlig for SMV'er og onlinevirksomheder; er bekymret over, at det nye system for ansvarliggørelse vedrørende moms som en egen indtægt ikke helt kunne opfylde sit mål om forenkling, og understreger medlemsstaternes ansvar for at afhjælpe svaghederne i Eurofisc og bedre koordinere deres politikker om omvendt betalingspligt for at lette udvekslingen af oplysninger og hjælpe med at bekæmpe uregelmæssigheder og svig; anmoder Kommissionen om at foreslå lovændringer, der muliggør effektive krydskontroller mellem told- og skatteoplysninger, og om at fokusere sin overvågning af medlemsstaterne på at forbedre rettidigheden af deres svar på anmodninger om oplysninger og pålideligheden af momsinformationsudvekslingssystemet;

148.

anmoder Kommissionen om at foretage en analyse af den fremtidige EU-finansiering, som indeholder en evaluering af hensigtsmæssigheden af egne momsindtægter;

149.

beklager, at de forslag, som Kommissionen fremsatte i 2013 med henblik på at indføre en fælles EU-revisionspolitik, stadig er udestående, uden at Kommissionen har truffet yderligere foranstaltninger, selv om 19 medlemsstater har angivet, at de i hvert fald delvist ville tilslutte sig Unionens revisionspolitik senest i september 2014;

150.

glæder sig over nedsættelsen af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; glæder sig over den første evalueringsrapport, som den fremlagde ved udgangen af 2014, og er enig i, at ordningen gradvist er blevet domineret af nationale bidrag med en resterende del af uafhængige, ægte europæiske egne ressourcer; mener, at den nuværende ordning for egne indtægter bør bevæge sig fremad fra den aktuelle nationale debat om nettobidragydere og modtagere, som foregår langt væk fra EU-borgerne, hen imod en ordning, der er genkendelig i Unionens og dens politikkers almene interesse;

151.

påpeger, at ændringer som følge af arbejdet med forbeholdene kunne have været afbødet, hvis Kommissionens kontrolcyklus havde været kortere, og henviser til, at Parlamentet i dets beslutning af 29. april 2015 vedrørende decharge for regnskabsåret 2013 opfordrede Kommissionen til at:

152.

bemærker med dyb bekymring, at Kommissionen meddelte, at den næste kontrolcyklus først afsluttes i 2019, og at forbeholdene dækker mindst ni år, ligesom den foregående gjorde;

153.

påpeger, at kvaliteten af de kontroller, som medlemsstaternes toldmyndigheder har foretaget, ifølge Revisionsretten ikke er blevet forbedret; beklager, at den opdaterede udgave af vejledningen i toldrevision, som Kommissionen udsendte i 2014, ikke omfatter nogle af de mangler, som Revisionsretten har påpeget, navnlig med hensyn til spørgsmålene om, hvordan man behandler indførsler, der er angivet i andre medlemsstater;

154.

anmoder Kommissionen om at:

155.

bemærker, at indtægtssiden ikke er behæftet med væsentlige fejl, hvilket i sig selv er en form for bedste praksis, samt den nuværende praksis med medlemsstaternes bidrag baseret på BNI-princippet, som hidtil har været fornuftig; påpeger dog, at det kræver en løbende vurdering af de økonomiske resultater i medlemsstaterne for at bevare denne model; påpeger, at et alternativ til at øge egne momsindtægter fortsat vil være et aktuelt emne i fremtiden;

156.

glæder sig over, at strukturen i Revisionsrettens årsberetning for første gang følger udgiftsområderne i FFR, som trådte i kraft den 1. januar 2014; bemærker, at kapitlet i 2013 blev kaldt »Forskning og andre interne politikker«; bemærker dog, at denne strukturændring begrænser sammenligneligheden af Revisionsrettens resultater med resultaterne fra tidligere år;

157.

bemærker endvidere, at forskning og innovation tegner sig for 61 % (8,1 mia. EUR) af udgifterne gennem det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (1,5 mia. EUR), rumprogrammer (1,4 mia. EUR), transport (0,8 mia. EUR) og andre foranstaltninger og programmer (1,5 mia. EUR) tegner sig for de resterende 39 %;

158.

minder om, at udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme er blevet drastisk reduceret under FFR-forhandlingerne (– 24 % i forhold til Kommissionens oprindelige forslag); er klar over, at udgiftsområde 1a omfatter udgifter til at forbedre forskning og innovation, styrke uddannelsessystemer og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og energieffektivitet, modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

159.

understreger, at 90 % af udgifterne inden for dette område udgør tilskud til private og offentlige støttemodtagere;

160.

glæder sig over, at tre ud af ni af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, og at seks er ved at blive gennemført i de fleste henseender;

161.

er klar over, at det kumulerede samlede antal af tilskudsaftaler for hele RP7 er 26 078 (hvoraf i alt 9 627 blev afsluttet); er klar over, at Kommissionen samtidig lancerede Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2014-2015, hvilket var en stor succes med 46 097 modtagne forslag pr. 25. februar 2015: bemærker, at ud af 79 afsluttede indkaldelser var 25 903 forslag støtteberettigede, 3 765 blev udvalgt til støtte, og der blev indgået 1 410 tilskudsaftaler;

162.

glæder sig over, at Kommissionen har været i stand til at nå de fleste mål for de centrale resultatindikatorer (KPI'er); tvivler imidlertid på, at målet om senest i 2020 at investere 3 % af Unionens BNP i forskning og udvikling kan opfyldes; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage udfordringen op; bemærker, at situationen synes særlig vanskelig for Kroatien, Finland, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige; opfordrer Kommissionen til at drage den nødvendige konklusion med henblik på den kommende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme, der skal fremlægges senest ved udgangen af 2016;

163.

glæder sig over indvirkningen af europæisk forskning (netværk) på bekæmpelsen af ebola, forbedringen af kræftbehandlinger, oprettelsen af et fælles europæisk område for klinisk forskning, bekæmpelsen af oversvømmelser, den øgede fødevaresikkerhed og forbedringen af krydstogtskibes sikkerhed, for blot at nævne nogle få;

164.

glæder sig over, at den efterfølgende evaluering af RP7 blev gjort tilgængelig i november 2015; forventer, at dens konklusioner og henstillinger stadig kan komme i betragtning i forbindelse med arbejdsprogrammerne under Horisont 2020;

165.

noterer sig med interesse de første tilgængelige oplysninger om »State of the Innovative Union 2015 Report« (16), der indeholder en opdateret status for gennemførelsen af de 34 indgåede forpligtelser under Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ »Innovation i EU«;

166.

minder om, at den »samfundsmæssige udfordring 6«, navnlig samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, var en prioritet for Parlamentet, som det introducerede i forbindelse med udviklingen af Horisont 2020; minder om, at denne komponent er vigtig på områder, hvor Unionen står over for særlige udfordringer såsom bekæmpelse af arbejdsløshed, radikalisering, terrorisme, støtte til migranter, økonomisk og monetær styring og kampen mod ulighed; er derfor bekymret over, at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber under programmets gennemførelsesfase blev nedprioriteret, hvorved de mistede deres særlige førerposition, og deres forpligtelsesbevillinger blev reduceret med 40 % på et tidspunkt, hvor den samlede ramme for Horisont 2020 under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 steg;

167.

påpeger, at:

168.

opfordrer støttemodtagerne til at gøre maksimal brug af revisionsattester, idet revisionsattester reducerer fejlprocenter med 50 % sammenlignet med ikke-godkendte omkostningsanmeldelser; mener imidlertid, at den fejlforekomst, der er blevet konstateret ved eksterne revisioner, bør forbedres betydeligt i betragtning af den højt specialiserede støtte fra Kommissionen; glæder sig i denne forbindelse over alle de retningslinjer, seminarer, skabeloner og den liste over de mest almindelige fejl, som Kommissionen har stillet til rådighed for støttemodtagere og revisionsorganer, men opfordrer Kommissionen til at træffe mere virkningsfulde foranstaltninger til at sikre, at eksterne revisionsattester afspejler fejlforekomsten mere nøjagtigt;

169.

støtter Kommissionens bestræbelser på at udvikle yderligere risikostyring på forskningsområdet; glæder sig i denne forbindelse over, at udvælgelse af deltagere, der skal revideres, i forbindelse med efterfølgende revision allerede i vid udstrækning er risikobaseret: Kommissionen forventer, at 83 % af de revisioner, der er foretaget i perioden 2012-2016, vil blive udvalgt på grundlag af risikokriterier;

170.

glæder sig over oprettelsen af et fælles støttecenter, som yder bistand til alle forskningstjenester inden for juridisk bistand, revision, virksomhedsprocesser, it og oplysninger og data;

171.

anerkender, at der vil indgå betydelig støtte til forskning og innovation i ESFI-partnerskabsaftalerne og medlemsstaternes og regionernes operationelle programmer, hvilket dermed skaber flere synergier; bemærker, at støtten beløber sig til mere end 42 mia. EUR til kerneforskning og -innovation og 118 mia. EUR til forskning og innovation i bredere forstand;

172.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten analyserede 166 transaktioner, hvoraf 79 var behæftet med fejl; bemærker, at på grundlag af 53 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 5,6 %;

173.

finder det alarmerende, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer i 27 tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, inden den godkendte udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 2,8 procentpoint lavere; bemærker, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

174.

finder det utilstedeligt, at fejlforekomsten for RP7 ikke er blevet bedre i forhold til RP6, og at den ifølge udtalelser fra generaldirektøren for GD RTD vil blive forværret yderligere; er af den opfattelse, at fejlforekomsten for RP7 bør være blevet forbedret i betragtning af de store indhøstede erfaringer inden for projektledelse; beklager, at den dramatiske stigning i fejlforekomsten på området konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse i 2014 kun tjener til at fremhæve den forsvarlige forvaltning af programmet i de seneste år;

175.

beklager, at udgiftsområdet konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse oplevede den største stigning i fejlforekomster i Unionen mellem 2013 og 2014;

176.

beklager, at kilderne til fejlene fortsat er de samme:

177.

er stadig overbevist om, at Kommissionen fortsat skal stræbe efter at finde en acceptabel balance mellem programmernes tiltrækningskraft på deltagere og den legitime nødvendighed af ansvarlighed og finansiel kontrol; minder i denne forbindelse om erklæringen fra generaldirektøren i 2012, om at en fremgangsmåde, der i alle tilfælde stræber efter en restfejlfrekvens på 2 %, ikke er praktisk gennemførlig (17);

178.

noterer sig, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation — ligesom i de tidligere år — har fremsat et horisontalt forbehold for så vidt angår restfejlprocenten i omkostningsanmeldelser i RP7, der gennemføres direkte af GD RTD, og i betalingerne til fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler, hvor den anslåede restrisiko er 3 %, og den anslåede virkning er 111,39 mio. EUR;

179.

anerkender, at visse dele af RP7-udgifterne ikke var omfattet af en reserve, hvis der var dokumentation for, at risiciene (og dermed restfejlprocenterne) var betydeligt lavere end for de samlede udgifter; påpeger, at inden for GD RTD gælder dette for udgifter til fællesforetagendet Fusion for Energy, Clean Sky og fællesforetagendet for brændselsceller og brint; påpeger, at uden for GD RTD gælder dette også for udgifter afholdt af Forvaltningsorganet for Forskning inden for rammerne af Marie Curie-programmet og alle udgifter fra Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd;

180.

konkluderer, at selv om det horisontale forbehold kan være juridisk nødvendigt, kaster et sådant forbehold et negativt lys over Kommissionens finansielle forvaltning, navnlig eftersom Generaldirektoratet for Forskning og Innovation kan give fuld sikkerhed for 97 % af disse udgifter;

181.

noterer sig, at Kommissionen i 2014 og 2015 har udstedt indtægtsordrer på forskningsområdet til en værdi af 42 mio. EUR; noterer sig, at 31 mio. EUR allerede er inddrevet, mens resten endnu ikke er inddrevet på grund af konkurs eller udestående tvangsinddrivelse;

182.

beklager de seneste oplysninger fra pressen, der rejser tvivl om GD RTD's evne til effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at præcisere de omstændigheder, som er blevet veldokumenteret i medierne, og som fremhæver et klart tilfælde af dårlig forvaltning og utvetydig skade på Unionens finansielle interesser og omdømme; opfordrer Ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af sagen;

183.

beklager, at man med forenklingen har afskaffet forudgående revisioner (eksempelvis er der nu ingen forudgående attestering for udgifter over 375 000 EUR), hvilket medfører kumulative fejl, der fører til en udbredt, stadig voksende fejlforekomst, der sandsynligvis ikke vil blive reduceret for Horisont 2020 som følge af det forøgede antal af organer med ansvar for forvaltning af udgifter i forbindelse med RP7;

184.

beklager, at der er et problem med den sekundære dataanalyse, som er nødvendig for præstationsbaserede evalueringer; mener, at dette bør betragtes som en udfordring på kort sigt; minder om, at det er nødvendigt at forbedre informationsforvaltningen;

185.

bemærker, at de reelle virkninger og resultater af F&U&I i forhold til kommercialisering og merværdibidrag er særdeles betydelige;

186.

glæder sig over de positive resultater, der er blevet anslået af den ekspertgruppe på højt plan, som gennemførte den efterfølgende evaluering af RP7, nemlig at programmet direkte skabte over 1,3 millioner jobår (gennem projekter finansieret over en periode på ti år) og indirekte 4 millioner jobår over en periode på 25 år, at hver enkelt euro, der blev brugt i RP7, genererede ca. 11 EUR af direkte og indirekte økonomiske virkninger gennem innovation, nye teknologier og produkter, og at dets finansielle bidrag til SMV'er oversteg målet på 15 % og nåede op på 17 % (5 mia. EUR);

187.

påpeger, at Revisionsretten — for at styrke den præstationsbaserede tilgang — foretog en banebrydende analyse af indikatorer i Europa 2020-strategien, hvor F&U-udgifter spiller en vigtig rolle;

188.

anmoder Kommissionen om at tilsende Parlamentet den handlingsplan, der blev forelagt for ITER-Rådet i november;

189.

insisterer på senest i juni 2016 at modtage en opdatering fra Kommissionen om en langsigtet projekttidsplan og de forbundne omkostninger for ITER som forberedelse til budgetmæssige beslutninger for det følgende år; minder om, at der for 2016 er afsat betalingsbevillinger på næsten 475 mio. EUR til ITER;

190.

bemærker, at især for Horisont 2020's vedkommende udgør meget avancerede innovative finansielle instrumenter et af de centrale områder for praktisk gennemførelse; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen i 2014 af en ny vifte af produkter under »InnovFin — EU-finansiering til innovatorer« som et fælles initiativ iværksat af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB og EIF) i samarbejde med Kommissionen;

191.

anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger i fremtidige dechargeprocedurer om gennemførelsen af InnovFin, som dækker den EU-budgetandel, der indgår i dette finansielle instrument;

192.

påpeger, at visse sektorer og politikområder såsom jernbaneinfrastruktur eller teoretisk eller grundlæggende forskning er mindre egnede til finansiering via finansielle instrumenter og dermed risikerer at blive udelukket fra anvendelsesområdet for Unionens aktiviteter;

193.

bemærker, at revisionsaktiviteterne på dette område blev intensiveret, og at den fælles revisionstjenestes koordinering blev forbedret, samtidig med at bedste praksis stilles til rådighed som en delt forvaltningstjeneste for alle GD'er, forvaltningsorganer og fællesforetagender, der er involveret i udgifter til forskning og innovation;

194.

mener, at en potentiel god praksis er en særlig form for outsourcing, der har været anvendt i forvaltningen af store programmer på dette område gennem særlige agenturer; mener, at eftersom en sådan praksis kun har eksisteret i en kort periode, er det ikke muligt at påvise konkrete resultater, men at den som metode og model synes at være meget innovativ;

195.

konkluderer, at Kommissionen bør:

196.

opfordrer GD RTD til at forbedre informationsforvaltningen, navnlig i overensstemmelse med en resultatbaseret kultur, for at inddrage alle interessenter, især nye, og for at forbedre informationsforvaltningen med støttemodtagere i medlemsstaterne; henstiller til større inddragelse af uafhængige revisorer, der ikke kun fokuserer på fejl, men også på resultatcyklussen, herunder en passende evaluering af risici; henstiller desuden, at de reguleringsmæssige regler bør underkastes en konsekvensanalyse;

197.

opfordrer GD RTD til i sine respektive årlige aktivitetsrapporter at offentliggøre sine bidrag til de landespecifikke henstillinger på en omfattende og detaljeret måde, da disse henstillinger bør vise, hvordan generaldirektoratet letter medlemsstaternes fremskridt hen imod målene i Europa 2020-strategien;

198.

bemærker, at Kommissionen har indledt en høring af interessenter om yderligere forenklinger, som bør indføres i Horisont 2020; anmoder om oplysninger om, hvordan de yderligere forenklinger vil blive gennemført;

199.

understreger, at forenkling og deltagelse i Horisont 2020 også bør være det vejledende princip i den kommenterede tilskudsaftale; understreger, at i modsætning til RP7 skal internt fakturerede omkostninger opdeles og indberettes i henhold til forskellige omkostningskategorier, herunder personaleomkostninger, inden for rammerne af Horisont 2020; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere kommentarerne og tillade, at internt fakturerede omkostninger kan være støtteberettigede som andre direkte omkostninger, uden at de opdeles i omkostningskategorier, og uden at der foretages tidsregistrering for tjenesteydelser;

200.

glæder sig over, at strukturen i Revisionsrettens årsberetning for første gang følger udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme, som trådte i kraft den 1. januar 2014; bemærker, at Revisionsrettens årsberetning i 2013 indeholdt to særlige kapitler: et om »regionalpolitik, transport og energi« og et andet om »beskæftigelse og sociale anliggender«; mener dog, at denne politikændring begrænser sammenligneligheden af Revisionsrettens resultater med resultaterne fra tidligere år;

201.

bemærker, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed omfordeler en betydelig del af EU-budgettet, som i 2014 beløb sig til 54,4 mia. EUR; bemærker, at 80 % af dette beløb var afsat til regional- og bypolitik, hovedsagelig gennem EFRU og Samhørighedsfonden, og at ESF primært udgjorde 20 % med henblik på beskæftigelse og sociale anliggender;

202.

påpeger, at EFRU og Samhørighedsfonden i den pågældende periode primært støttede områder såsom infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter for små og mellemstore virksomheder (EFRU) og investeringer i infrastruktur på miljø- og transportområdet (Samhørighedsfonden);

203.

påpeger, at ESF støtter investeringer i menneskelig kapital og aktioner, som har til formål at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at tilpasse sig ændringer i arbejdsmønstrene, øge adgangen til beskæftigelse, støtte den sociale integration af dårligt stillede personer og styrke de offentlige administrationers og tjenesters kapacitet og effektivitet; mener, at resultaterne af ESF's investeringer — på trods af forekomsten af resultatindikatorer — derfor er meget vanskelige at kvantificere;

204.

glæder sig over, at otte ud af de 16 anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, syv er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og én er ved at blive gennemført i visse henseender;

205.

noterer sig, at på området regional- og bypolitik omfatter de fire vigtigste centrale resultatindikatorer: antallet af skabte arbejdspladser, antallet af virksomheder, der samarbejder med støttede forskningsinstitutioner, antallet af virksomheder, der modtager støtte, og yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi; der henviser til, at de globale resultater, som er beskrevet i medlemsstaternes gennemførelsesrapporter, udviklede sig positivt med 29 % i gennemsnit i forhold til det foregående år, men at ikke alle mål ifølge Kommissionen vil blive nået som følge af den økonomiske krise; opfordrer Kommissionen til at drage den nødvendige konklusion med henblik på den kommende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme, der skal fremlægges senest ved udgangen af 2016;

206.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på yderligere at forbedre samhørighedspolitikkens bidrag til Unionens økonomiske styring ved at screene alle partnerskabsaftaler og operationelle programmer for 2014-2020 for at sikre, at de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget inden udgangen af juni 2014, fremgik på passende vis af medlemsstaternes strategier for udvikling og konkurrenceevne;

207.

bemærker, at ved udgangen af 2015 var i gennemsnit 89 % af midlerne for programmeringsperioden 2007-2013 anvendt (under hensyntagen til absorptionsraten), og at Italien (79 %), Rumænien (70 %) og Kroatien (59 %) haltede bagefter;

208.

påpeger, at to af de vigtigste resultatindikatorer på området beskæftigelse og sociale anliggender er ledighedsprocenten og antallet af skabte og/eller bevarede arbejdspladser; glæder sig over, at de foreløbige resultater af den efterfølgende evaluering af programmeringsperioden 2007-2013 viser, at 8,8 millioner ESF-deltagere kom i (eller forblev i) beskæftigelse som følge af ESF-interventioner i denne periode ved udgangen af 2013; glæder sig også over, at mere end 300 000 personer, der støttes af ESF, blev selvstændige, og at der blev ydet støtte til mere end 50 000 nystartede virksomheder;

209.

lægger særlig vægt på ungdomsgarantien; bemærker derfor med tilfredshed, at 110 300 unge arbejdsløse i 2014 deltog i aktioner finansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; noterer sig, at 1,3 mia. EUR allerede er tildelt projekter på stedet; påskønner i den forbindelse de retningslinjer, der er udstukket i Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015, og Kommissionens konstruktive reaktion på resultaterne; understreger imidlertid, at der i nogle medlemsstater fortsat er problemer med at gennemføre ungdomsgarantien og med at sikre en tilstrækkelig projektplanlægning for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

210.

noterer sig konklusionerne i Kommissionens rapport om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), hvori det anføres, at for de to år tilsammen (2014-2015) havde 7 636 arbejdstagere (44,9 % af støttemodtagerne) fundet et nyt job ved udgangen af EGF-implementeringsperioden;

211.

deler Kommissionens opfattelse af, at arbejdsløshedstallene (navnlig langtidsledigheden) og den procentdel af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er indikationer af misforhold på arbejdsmarkedet; konstaterer, at de fem lande med den højeste langtidsledighed (som andel af den erhvervsaktive befolkning) i Unionen er Grækenland (19,5 %), Spanien (12,9 %), Kroatien (10,1 %), Slovakiet (9,3 %) og Portugal (8,4 %) sammenlignet med EU-gennemsnittet på 5,1 %, og at landene med den største andel af NEET'er er Cypern (33,7 %), Bulgarien (30,9 %), Ungarn (30,3 %), Grækenland (30,0 %) og Rumænien (26,9 %) sammenlignet med et EU-gennemsnit på 16,37 %;

212.

glæder sig over resultaterne af gennemførelsen af programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden for 2007-2013, der illustreres ved nogle nøgleindikatorer, der indberettes årligt af medlemsstaterne, og resultaterne af den foreløbige vurdering af de senest tilgængelige data, som viser, at der blev skabt ca. 950 000 arbejdspladser i 36 000 virksomheder, som samarbejdede med forskningsinstitutioner, at mere end 270 000 virksomheder modtog støtte, og at den yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi var mere end 4 000 megawatt;

213.

glæder sig over, at Revisionsretten for første gang også forsøgte at evaluere resultaterne af programmer i et pilotprojekt, og at revisionen konkluderer, at 89 af de 186 projekter (48 %) opfyldte (eller oversteg) alle de mål, der var blevet fastsat til måling af projektets resultater; noterer sig, at Revisionsretten for 56 projekters vedkommende (30 %) konstaterede, at en eller flere af de indikatorer, der var fastsat for projektet, ikke opnåede den tilsigtede målværdi, og at fristen for opfyldelse af målene i 17 tilfælde (9 %) var nået for nogle, men ikke alle, da revisionen fandt sted; tilskynder Revisionsretten til fortsat at forbedre dette arbejde, især for programmer under den nye finansielle periode 2014-2020;

214.

understreger, at udgifterne under udgiftsområde 1b i den flerårige finansielle ramme hører under delt forvaltning; understreger, at medlemsstaterne på dette område bærer det primære ansvar for gennemførelsen af de operationelle programmer og for at forhindre, opdage og korrigere regelstridige udgifter;

215.

understreger kraftigt, at især på samhørighedsområdet er omfanget af delt forvaltning betydeligt og specifikt af to årsager: Programmerne gennemføres for det første i medlemsstaterne og deres regioner i henhold til fælles EU-regler, men med respekt for deres specifikke behov, og for det andet er der også fælles finansiering, når projekterne i mange tilfælde medfinansieres af medlemsstaterne og støttemodtagerne;

216.

finder det uacceptabelt, at de nationale myndigheder — for så vidt angår 21 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere — havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 1,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 13 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder; bemærker, at disse fejl bidrog til den anslåede fejlprocent med 1,7 procentpoint; bemærker, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

217.

understreger, at under ESF er de mest almindelige typer af konstaterede problemer vedrørende støtteberettigelse følgende: udgifter anmeldt uden for den støtteberettigede periode (Den Tjekkiske Republik, Tyskland), overanmeldte lønomkostninger (Tyskland, Finland, Polen, Portugal), udgifter, der ikke er knyttet til projektet (Nederlandene, Polen, Portugal), manglende overholdelse af de nationale regler for støtteberettigelse (Polen) og indtægter, der ikke er trukket fra (Østrig); understreger, at de mest almindelige eksempler på manglende overholdelse af regler for offentlige indkøb er følgende: uberettiget direkte tildeling (Tyskland, Italien), uberettiget direkte tildeling af kontrakt på supplerende arbejder/tjenesteydelser, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikt og diskriminerende udvælgelseskriterier (Finland);

218.

bemærker, at Revisionsretten undersøgte 161 transaktioner inden for regional- og bypolitik (101 vedrørte EFRU, 55 vedrørte Samhørighedsfonden og 5 vedrørte finansielle instrumenter) og 170 ESF-transaktioner, og at 135 ud af 331 transaktioner var behæftet med fejl; bemærker, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten til 5,7 % (EFRU's og Samhørighedsfondens fejlforekomst anslås til 6,1 %, og ESF's fejlforekomst anslås til 3,7 %);

219.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et effektivt redskab til at bidrage til forbedringen af pålideligheden af kontrol og revision af aktiviteter, der udøves af de nationale myndigheder; minder om betydningen af at øge gennemsigtigheden af data om offentlige indkøb med henblik på at forbedre tilgængeligheden og kontrollen ved at offentliggøre detaljer om kontrahenter og deres underleverandører;

220.

noterer sig, at 90 % af programmerne vedrørende forvaltningskontrol under EFRU/Samhørighedsfonden ifølge alle tilgængelige revisionsresultater ved udgangen af november 2015 fungerede godt eller kunne underkastes små forbedringer; minder om, at den grundlæggende årsag til medlemsstaternes fejl er komplekse forvaltningsstrukturer og tabet af ekspertise som følge af stor personaleudskiftning og utilstrækkelig personalefordeling på grund af budgetmæssige begrænsninger;

221.

opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne stærkere incitamenter til at fremme brugen af innovative finansielle instrumenter i deres regionalpolitik, men samtidig tage hensyn til indhøstede erfaringer fra perioden 2007-2013 med henblik på at undgå at blokere midler i finansielle instrumenter;

222.

henleder opmærksomheden på anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 10/2015 »Bestræbelserne på at afhjælpe problemerne med offentlige indkøb i relation til Unionens samhørighedsudgifter bør intensiveres«, og glæder sig over Kommissionens positive reaktion på Revisionsrettens konklusioner;

223.

glæder sig over, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde et dokument med titlen »Offentlige udbud — Vejledning til praktikere i at undgå de mest almindelige fejl i offentlige udbud i forbindelse med projekter finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde«; kritiserer ikke desto mindre, at den væsentligste kilde til udgiftsrelaterede fejl under afsnittet »Økonomisk, social og territorial samhørighed« fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb, som tegner sig for næsten halvdelen af den anslåede fejlforekomst; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

224.

glæder sig over, at Kommissionen i november 2014 nedsatte en taskforce for bedre gennemførelse i Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien (Syditalien), Rumænien, Slovakiet og Slovenien for at undgå frigørelse af midler;

225.

minder, om, at der med den retlige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 2014-2020 også blev indført forhåndsbetingelser for virkningsfuld og effektiv anvendelse af EU-midler, som bl.a. omfatter medlemsstaternes systemer for offentlige indkøb; minder i den forbindelse om, at der er blevet vedtaget handlingsplaner for 12 lande (Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Ungarn, Kroatien, Italien, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet), som vil blive vurderet i 2016; minder om, at opfyldelse af forhåndsbetingelserne er en forudsætning for finansiering; anmoder om den fornødne fulde gennemsigtighed med hensyn til finansieringen af infrastrukturprojekter, herunder offentliggørelse af forudgående og efterfølgende vurderinger af projekternes økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed;

226.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende projektet om at etablere højhastighedstogforbindelsen mellem Lyon og Torino og finansieringsordningerne for projektet;

227.

glæder sig over, at GD REGIO har gennemført 265 revisionsbesøg siden 2009; bemærker, at GD REGIO har konkluderet, at det arbejde, der blev udført af 42 revisionsmyndigheder med ansvar for revision af omkring 91 % af EFRU's/Samhørighedsfondens tildeling for perioden 2007-2013, generelt kan anvendes som pålideligt grundlag; bemærker, at for så vidt angår GD EMPL blev 87 ud af 92 revisionsmyndigheder (94,6 %) kontrolleret ved udgangen af 2014; bemærker, at de omfatter 113 ud af 118 operationelle programmer, der repræsenterer 99,1 % af den finansielle programmering i programmeringsperioden 2007-2013.

228.

bemærker, at afbrydelser og præsuspensionsprocedurer vedrørte 121 programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og næsten 7,9 mia. EUR i betalingsanmodninger fra medlemsstaterne; bemærker ligeledes, at for ESF's vedkommende har Kommissionen fremsendt 11 advarselsskrivelser og 18 præsuspensionsskrivelser, at den gennemførte 31 afbrydelser af betalinger og suspenderede 11 operationelle programmer, og at i alt 1,3 mia. EUR i betalingsanmodninger blev afbrudt;

229.

noterer sig, at der i 2014 — som følge af GD REGIO's og GD EMPL's strenge kontrol og afbrydelsespolitik og et stigende antal handlingsplaner — blev bekræftet finansielle korrektioner på 840 mio. EUR, og at der blev gennemført 854 mio. EUR for EFRU/Samhørighedsfonden for alle programmeringsperioder (besluttet i 2014 og i de foregående år), og at der for ESF for perioden 2007-2013 blev accepteret/truffet beslutning om finansielle korrektioner på 209 mio. EUR, og 155,9 mio. EUR blev gennemført (besluttet i 2014 og i de foregående år);

230.

bemærker med tilfredshed, at attesteringsmyndighederne i 2014 takket være Kommissionens rolle som tilsynsorgan iværksatte finansielle korrektioner for 782 mio. EUR, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden, hvilket har beskyttet EU-budgettet mod betalinger for ukorrekte udgifter;

231.

er bekymret over, at Europa 2020-strategien ifølge Revisionsretten ikke omsættes systematisk gennem tematiske mål til operationelle mål i partnerskabsaftalerne og programmerne; bemærker imidlertid, at den er omsat til operationelle mål på ESIF-programniveau gennem specifikke mål, der er tilpasset efter de 11 tematiske mål; mener, at der kun kan foretages en meningsfuld evaluering af resultaterne, når de tematiske mål og operationelle programmer ensrettes, og resultatindikatorer og benchmarks gør det muligt at måle fremskridt;

232.

bemærker, at partnerskabsaftaler og generel regulering på den ene side fastlægger fælles regler, der bør fremme en integreret tilgang, men at hver af fondene på den anden side forvaltes af et særligt regelsæt og særlige procedurer;

233.

bemærker med interesse, at Revisionsretten i den nærmeste fremtid vil fremlægge en særlig revision af partnerskabsaftalerne og den resultatorienterede ramme inden for samhørighedspolitikken;

234.

beklager, at antallet af operationelle programmer med forbehold steg fra 73 til 77 i 2014 for så vidt angår operationelle programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og lå uændret på 36 for så vidt angår operationelle programmer under ESF; bemærker, at disse forbeholds anslåede finansielle effekt faldt fra 423 mio. EUR i 2013 til 224 mio. EUR i 2014 for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden og steg fra 123,2 mio. EUR i 2013 til 169,4 mio. EUR i 2014 for så vidt angår ESF;

235.

er enig i udkastet til den fælles revisionsstrategi for perioden 2014-2020, hvor tematiske revisioner vil blive prioriteret på to områder: pålideligheden af systemer til indberetning af resultatdata (et nyt element knyttet til politikkens resultatorientering) og finansielle instrumenter;

236.

beklager, at medlemsstaterne endnu ikke fuldt ud har tilsluttet sig de forenklede omkostningsordninger under ESF; glæder sig over rapporten »Simplified Cost Options in the European Social Fund«, hvori GD EMPL forventer, at i programmeringsperioden 2014-2020 vil i gennemsnit 35 % af udgifterne blive anmeldt under de forenklede omkostningsordninger — nogle medlemsstater (Italien, Nederlandene, Spanien og Sverige) vil ligge betydeligt over, mens andre medlemsstater (Bulgarien, Ungarn, Letland og Slovakiet) vil ligge betydeligt under; støtter GD EMPL's indsats for at fremme medlemsstaternes anvendelse af forenklede omkostningsordninger og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte potentialet i de forenklede omkostningsordninger;

237.

glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har nedsat en gruppe på højt plan om forenkling til gavn for ESI-fondenes støttemodtagere; ønsker at modtage kopier af de rapporter, som gruppen vil offentliggøre fra og med februar 2016;

238.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilskynde medlemsstaterne til at overtage IT-værktøjet ARACHNE til dataudvinding med henblik på at forhindre svigagtige aktiviteter; minder medlemsstaterne om, at dette IT-værktøj er gratis;

239.

glæder sig over, at Kommissionen i 2014 lancerede den første række af fire undersøgelser til at vurdere integreringen af elementer i den reformerede samhørighedspolitik i programmeringen for perioden 2014-2020; minder om, at emnerne for de fire undersøgelser er: forhåndsbetingelser, partnerskabsprincippet, resultatrammen og »nye bestemmelser« (der omfatter en række nye programmeringselementer såsom vurdering af den administrative byrde for støttemodtagere og de planlagte foranstaltninger til reduktionen heraf, horisontale principper, territoriale strategier osv.); ønsker at modtage kopier af undersøgelserne, når de er afsluttet;

240.

er foruroliget over, at Revisionsretten undersøgte 161 transaktioner inden for området regional- og bypolitik og 170 transaktioner inden for politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender, hvoraf 135 var fejlbehæftede (75 for så vidt angår regional-og bypolitikken og 60 for så vidt angår beskæftigelse og sociale anliggender); bemærker, at den anslåede fejlprocent på baggrund af 25 kvantificerede fejl er 6,1 % for så vidt angår regional- og bypolitikken, og at den på baggrund af 28 kvantificerede fejl er 3,7 % for så vidt angår beskæftigelse og sociale anliggender, hvilket fører til, at den mest sandsynlige fejlprocent for samhørighedspolitikken som helhed er 5,7 %;

241.

finder det frustrerende, at de nationale myndigheder — for så vidt angår 21 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere — havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 1,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 13 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder; bemærker, at disse fejl bidrog til den anslåede fejlprocent med 1,7 procentpoint; mener, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

242.

finder det kritisabelt, at fejlprocenten i lighed med tidligere regnskabsår også omfatter nogle endelige betalingsanmodninger, der havde været genstand for ekstern revision og kontrol; fremhæver den utilstrækkelige karakter af de forudgående kontroller af ESF; understreger, at fejl vedrørende manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb og manglende dokumentation for udgifter tegner sig for næsten en tredjedel af den anslåede fejlprocent;

243.

understreger, at hvis kontrollerne i medlemsstaterne havde været fuldstændig pålidelige, kunne den anslåede fejlprocent have været reduceret med 3,3 procentpoint for regional- og bypolitikkens vedkommende og med 3,2 procentpoint på politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender;

244.

opfordrer indtrængende Kommissionen til inden den 1. juli at angive, hvilke planer den har for at rette op på denne situation med henblik på at forbedre den finansielle forvaltning på medlemsstatsniveau betydeligt; er af den faste overbevisning, at meddelelse af decharge bør afhænge af de nødvendige fremskridt på dette område;

245.

beklager, at fejlkilderne fortsat er de samme:

246.

beklager, at der år efter år gentagne gange konstateres samme type fejl og ofte i de samme medlemsstater; anerkender, at Kommissionens suspension og afbrydelse af betalinger sikrer, at der gennemføres korrigerende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler; anmoder Kommissionen om at intensivere kontrollerne af nationale og regionale forvaltnings- og kontrolsystemer på basis af denne konstatering og begrænse dem i stater, hvor forvaltnings- og kontrolsystemerne har vist sig pålidelige;

247.

er bekymret over overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb i forbindelse med udbudsproceduren for IT-overvågningssystemer i finansieringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020, som også gav anledning til mistanke om svig; bemærker, at disse fejl blev opdaget af de tjekkiske revisionsmyndigheder; støtter fuldt ud Kommissionens holdning om, at der ikke bør foretages betalinger, indtil de respektive korrigerende foranstaltninger er truffet, og politiundersøgelsen er afsluttet;

248.

bemærker med bekymring problemerne med indkøb af overvågningssystemer for strukturfondsudgifter i 2007-2013 og igen i 2014-2020 og anmoder om en afklaring af, hvorfor disse problemer opstår i hver støtteperiode, samt af den aktuelle situation for undersøgelser af svig og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte midler;

249.

påpeger, at ifølge de tal, der er fremlagt i den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, er risikoen for fejl som et vægtet gennemsnit af beregningen for hvert af de operationelle programmer, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, under 1 % i ni medlemsstater (i 2013 — i seks medlemsstater), og at kun i to medlemsstater er denne procentsats 4 % eller derover (i 2013 — i fem medlemsstater);

250.

påpeger, at ifølge de tal, der er fremlagt i den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, er risikoen for fejl som et vægtet gennemsnit af beregningen for hvert af de operationelle programmer, der støttes af ESF, under 1 % i ni medlemsstater, ligesom den var i 2013, og at denne procentsats er 4 % eller derover i seks medlemsstater (7,9 % som det højeste), mens denne procentsats i 2013 lå over 4 % i fem medlemsstater (8,8 % og 9,3 % som det højeste);

251.

fremhæver, at Revisionsretten ikke har fundet nogen kvantificerbare fejl i forbindelse med brugen af forenklede omkostningsmodeller i de sidste tre år; fremhæver, at dette viser, at der er mindre sandsynlighed for fejl i projekter, hvor der anvendes forenklede omkostninger, end i projekter, hvor der anvendes faktiske omkostninger;

252.

er af den opfattelse, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen fremlagde en fokuseret analyse af de nationale regler for støtteberettigelse (både for perioderne 2007-2013 og 2014-2020) og på dette grundlag udarbejdede en vejledning til medlemsstaterne om forenkling og eliminering af unødigt komplekse og komplicerede regler (overregulering);

253.

bemærker, at respekt for statsstøttereglerne synes at være et vigtigt emne for at minimere fejl på samhørighedsområdet;

254.

understreger betydningen af et vist fokus på problemet med underrapportering af fejl og overrapportering af finansielle korrektioner fra de nationale myndigheder i medlemsstaterne;

255.

udtrykker bekymring over den kontrol, der er foretaget af midler til flygtninge, som ofte er afsat til medlemsstaterne i nødsituationer og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser; anser det for afgørende, at Kommissionen indfører strengere kontrol, ikke mindst med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere overholdes;

256.

bemærker med tilfredshed, at nøjagtigheden af indberettede data om medlemsstaternes årlige kontrolrapporter vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og ESF er forbedret; beklager imidlertid, at Kommissionens korrektion i visse tilfælde oversteg 1,5 % og blev anset for at være upålidelig;

257.

glæder sig over, at Revisionsretten med hensyn til dokumentation for konkrete politiske resultater og opnåede præstationer for første gang har anlagt en præstationsbaseret tilgang til EU-budgettets komplementaritet med Europa 2020-strategien; mener, at de resultater, der er opnået med gennemførelsen af denne strategi fra strukturfondene, er meget vigtige for den overordnede økonomiske indikator »BNP pr. indbygger« på EU-plan samt for andre indikatorer;

258.

mener, at det er vigtigt at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang projekter under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden er blevet afsluttet (ved udgangen af 2014), og deres mål er blevet nået;

259.

beklager, at præstationsbaserede finansieringsordninger fortsat er undtagelsen snarere end reglen; bemærker, at en manglende opnåelse af aftalte projektmål i tilskudsaftalerne i de fleste tilfælde ikke havde nogen indvirkning på omfanget af modtagne EU-midler;

260.

minder om, at gennemførelsen af 51 prioriterede projekter i Grækenland skal fremskyndes; minder desuden om, at 14 projekter — om bl.a. matrikelregister og det nationale register — er blevet identificeret som »flaskehalsprojekter« og er i risiko for frigørelse; forventer, at Kommissionen holder Parlamentet orienteret om situationen i sin opfølgende beretning om decharge 2014;

261.

minder om, at det tjekkiske revisionskontors beretning OPTP/2014/SM/01 om indkøbsproceduren for overvågningssystemet for 2014-2020, som blev indgivet til Kommissionen i april 2015, henviser til uberettigede udgifter på over 9 mio. EUR; glæder sig over, at Kommissionen har sendt en advarselsskrivelse vedrørende eventuel afbrydelse af betalinger og opfordret de tjekkiske myndigheder til at anvende passende finansielle korrektioner; ønsker at vide, hvordan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har vurderet situationen;

262.

noterer sig, at forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne i alt indberettede, at der ved udgangen af 2014 var 1 025 finansieringstekniske instrumenter i brug (herunder 73 holdingfonde og 952 specifikke fonde): 90 % udgør finansieringstekniske instrumenter til virksomheder, 6 % til byudviklingsprojekter og 4 % til midler til energieffektivitet/vedvarende energi; noterer sig, at de finansieringstekniske instrumenter blev etableret i 25 medlemsstater og modtog finansiel støtte fra 183 operationelle programmer; noterer sig, at den samlede værdi af bidrag fra operationelle programmer udbetalt til de finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16 mia. EUR, herunder 10,9 mia. EUR fra ERUF og ESF; noterer sig, at betalinger til endelige modtagere ved udgangen af 2014 nåede op på 9,19 mia. EUR, hvoraf 5,8 mia. EUR var strukturfonde, hvorved der blev opnået en udnyttelsesgrad på næsten 57 % af beløbene fra de operationelle programmer;

263.

bemærker, at finansieringstekniske instrumenter — ifølge den nylige og meget omfattende undersøgelse, der korrekt evaluerer praksissen med finansieringstekniske instrumenter i samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 — har mange fordele, men fortsat nogle svagheder, som bør afhjælpes; bemærker, at analysen dog viser, at anvendelsen af dem blandt medlemsstaterne varierer markant; opfordrer Kommissionen til at analysere hovedårsagerne til så dramatiske forskelle medlemsstaterne imellem og til at finde et effektivt incitament til, at medlemsstaterne kan være mere aktive med hensyn til anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter på de områder, hvor de har vist sig at være vellykkede;

264.

noterer sig, at der er en tydelig forskel mellem omfanget af finansielle ressourcer til de finansieringstekniske instrumenter og det beløb, der omfordeles til de endelige modtagere; er af den opfattelse, at dette kunne betyde, at visse betydelige beløb kun var »parkeret« til finansieringstekniske instrumenter for at undgå risikoen for frigørelse; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at fjerne dette negative element ved anvendelse af finansieringstekniske instrumenter og betragter den nye bestemmelse for 2014-2020 vedrørende betaling til finansieringstekniske instrumenter i trancher som et positivt skridt i denne retning;

265.

bemærker, at den markante stigning i anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter nødvendigvis vil føre til en helt ny tilgang til offentlige administrative myndigheders og revisions- og kontrolorganers anvendelse af offentlige midler, hvilket i et vist omfang kræver en »ny kultur« på området for innovative finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvor velforberedt dette område er;

266.

noterer sig, at finansieringstekniske instrumenter kan bidrage væsentligt til produktivitet, effektivitet og sparsommelighed i anvendelsen af ESI-fondene, hvis de gennemføres fornuftigt, da de naturligt nok er fokuseret på at skabe resultater eller opnå præstationer; opfordrer Kommissionen til ligeledes at lade denne form for fordel fremgå af EU-politikken for budgetudgifter;

267.

noterer sig oplysningen om, at der inden 2014 blev indført i alt 53 finansielle instrumenter, som hovedsagelig var begrænset til at støtte SMV'er, i syv medlemsstater, der finansieres af ESF, og at man har opnået i alt 16 716 SMV'er (heraf 11 286 mikrovirksomheder) med et samlet budget fra ESI-fondene på 472 mio. EUR;

268.

minder om, at gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013 var langsom som følge af:

269.

glæder sig over, at den lovgivningsmæssige ramme i programmeringsperioden 2014-2020 foreskriver, at anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter er baseret på en obligatorisk »forudgående vurdering« med henblik på at indkredse investeringsbehov og bidrage til at undgå for stor frigørelse af EU-midler;

270.

glæder sig sammen med Den Europæiske Investeringsbank også over oprettelsen af en fælles platform for teknisk rådgivning vedrørende finansielle instrumenter (Fi-Compass) til støtte for gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter i perioden 2014-2020;

271.

glæder sig over tendensen til forenkling, mindskelse af overregulering og forbedring af delt forvaltning sideløbende med de nye elementer i samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020, hvilket synes at være en metodologisk bedste praksis og kommer til udtryk i mange konkrete foranstaltninger såsom i søgningen efter komplementaritet med investeringsplanen for Europa gennem en praktisk sameksistens mellem ESI-fondene og EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer), udvidelsen af anvendelsesområdet for finansieringstekniske instrumenter til det dobbelte, frembringelsen af målrettede initiativer, f.eks. for SMV'er, oprettelsen af taskforcer for bedre gennemførelse, indførelsen af et tematisk fokus på intelligent vækst og gennemførelse af forsknings- og innovationsstrategier, der respekterer de intelligente specialiseringsstrategier, eller samhørighedspolitiske bidrag til relevante EU-politikker inden for digital økonomi, energi, sociale anliggender o.a.

272.

glæder sig over, at Kommissionens tiltag til at nedsætte en gruppe på højt plan vedrørende forenkling for støttemodtagere, der skal bidrage til at identificere hindringer og barrierer for forenkling og at finde en måde at håndtere dem på; opfordrer Kommissionen til at se på vellykkede forenklingsprocedurer, der er anerkendt af Domstolen, f.eks. i Horisont 2020 og forenklingen af indirekte omkostninger med en fast sats, med henblik på at udbrede denne tilgang til andre politikområder;

273.

opfordrer Kommissionen til at vurdere eller revidere muligheden for at udvide systemet af betalingsrettigheder, som fører til færre fejl end systemet til godtgørelse af omkostninger — som er årsagen til de fleste fejl — i forhold til andre programmer;

274.

opfordrer Kommissionen til at overvåge, hvordan medlemsstaterne forbedrer reglerne om revision og kontrol med henblik på at skabe et fælles grundlag for at dele bedste praksis, navnlig om offentlige indkøb og bekæmpelse af svig og korruption;

275.

konkluderer, at Kommissionen bør:

276.

støtter Kommissionens forbehold inden for økonomisk, social og territorial samhørighed og anmoder om at blive underrettet om udviklingen af de pågældende programmer i Kommissionens beretning, som følger op på Parlamentets afgørelse om decharge;

277.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat nøje at afhjælpe svaghederne i »kontroller på første niveau« i medlemsstaterne, da nogle af de væsentligste fejl opstår på dette niveau;

278.

opfordrer Kommissionen til at rapportere om medlemsstaternes anvendelse af forenklede omkostningsmodeller i den rapport, som følger op på Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for 2014;

279.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør udvide sin vurdering af, om de finansielle korrektioner, som attesteringsmyndighederne rapporterer, er pålidelige, og hvordan dette indvirker på dens beregning af »restfejlfrekvensen«, således at alle medlemsstater bliver omfattet; opfordrer Kommissionen til at rapportere om resultaterne i forbindelse med opfølgningen på Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen;

280.

deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør styrke kontrolsystemet for revisionsmyndighederne yderligere og aflægge rapport om resultaterne i forbindelse med opfølgningen af Parlamentets afgørelse om decharge;

281.

opfordrer GD REGIO og GD EMPL til i deres respektive årlige aktivitetsrapporter at offentliggøre deres bidrag til udarbejdelsen af Kommissionens landespecifikke henstillinger og til, hvordan de støtter medlemsstaterne i gennemførelsen af dem, da disse henstillinger bør vise, hvordan GD'erne letter medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

282.

bemærker, at udgiftsområdet vedrørende naturressourcer hovedsagelig omfatter forskellige typer af aktiviteter under den fælles landbrugspolitik, som tager sigte på at øge produktiviteten i landbrugssektoren, støtte levestandarder for landbrugsbefolkningen, stabilisere markederne og sikre forsyninger til rimelige priser; er klar over, at to fonde varetager denne funktion: EGFL (Den Europæiske Garantifond for Landbruget) omfordeler direkte EU-støtte/-betalinger og fastlægger markedsforanstaltninger, og ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) medfinansierer programmer for udvikling af landdistrikterne på projektbasis;

283.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen EU-midler stilles til rådighed til direkte eller indirekte at støtte tyrefægtning; mener, at hverken bevillingerne til den fælles landbrugspolitik eller andre bevillinger fra EU-budgettet bør anvendes til at finansiere aktiviteter, der omfatter dyremishandling;

284.

bemærker, at de andre områder omfatter aktiviteter under den fælles fiskeripolitik (EFF, Den Europæiske Fiskerifond) og miljøvenlige aktiviteter (beskyttelse og forbedring, rational udnyttelse af naturressourcerne), primært inden for LIFE (et miljøprogram);

285.

noterer sig med beklagelse, at fem ud af 21 af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, fire er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og 12 er ved at blive gennemført i visse henseender;

286.

bemærker, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik gennemføres via delt forvaltning (samfinansiering med medlemsstaterne — også direkte betalinger fordeles via betalingsorganer, og der påhviler et ansvar for støtteberettigelse og gennemførelse af betalinger til støttemodtagere), at EFF også forvaltes på grundlag af et princip om delt forvaltning, og at forvaltning af LIFE varetages fra centralt hold af Kommissionen;

287.

understreger, at problemet med effektiv allokering også består i begrænset pålidelighed og LPIS-databasen, der ikke altid er opdateret; bemærker med tilfredshed, at svaghederne i LPIS var blevet håndteret i alle de reviderede medlemsstater, men beklager, at der stadig er væsentlige svagheder i nogle medlemsstater; anmoder Kommissionen om at anvende de styrkede instrumenter, den har i henhold til den nye lovgivning om den nye fælles landbrugspolitik (19), når der er betydelige og vedvarende mangler i de nationale systemer;

288.

påpeger, at en af de identificerede fejl også består i en ufuldkommen handlingsplan for udvikling af landdistrikterne på medlemsstatsplan;

289.

henstiller, at Kommissionen yder vejledninger til medlemsstaterne i, hvordan de løser disse problemer og bidrager til, at de træffer tilfredsstillende afgørelser;

290.

glæder sig over, at Revisionsretten gennemførte en opfølgningsrevision for at vurdere, om de mangler, der blev konstateret i medlemsstaterne fra 2007 til 2013 for så vidt angår LPIS, er blevet afhjulpet;

291.

noterer sig med tilfredshed, at der blev taget hånd om svaghederne i LPIS i alle de reviderede medlemsstater; beklager dog, at der stadig er væsentlige svagheder i Grækenland, Spanien og Italien; anmoder Kommissionen om at anvende de styrkede instrumenter, den har i henhold til den nye lovgivning om den nye fælles landbrugspolitik, når der er betydelige og vedvarende mangler i de nationale systemer;

292.

bemærker med bekymring, at der kan forekomme en undervurdering af den fejlforekomst, som et certificeringsorgan har indberettet for regnskabsåret inden for rammerne af en »procedure for styrkelse af sikkerheden« (20); understreger, at Revisionsretten — for så vidt angår de seks medlemsstater, som frivilligt havde valgt at gøre brug af denne procedure — generelt konstaterede, at svaghederne i dets gennemførelse gør de indberettede fejlforekomster upålidelige, og at Kommissionen er nødt til at korrigere de rapporterede fejlprocenter;

293.

beklager dybt, at det græske certificeringsorgan betydeligt undervurderede den fejlforekomst, der blev rapporteret for regnskabsåret 2014 i forbindelse med »proceduren for styrkelse af sikkerheden«, og understreger, at Revisionsretten samlet for de seks medlemsstater, som frivilligt har valgt at gøre brug af denne procedure (Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige) fastslog, at, når der ses bort fra Luxembourg, svaghederne i medlemsstaternes gennemførelse gør de indberettede fejlforekomster upålidelige;

294.

beklager, at Revisionsretten konstaterede svagheder i de kontrolsystemer, der anvendes til transaktioner inden for udvikling af landdistrikterne for de fem betalingsorganer, som den besøgte i 2014 i Irland, Italien (Campanien), Portugal, Rumænien og Sverige og især i kontrollen af støtteberettigelsesbetingelser for miljøforhold, virksomheders maksimale størrelse og offentlige indkøbsprocedurer;

295.

beklager, at for så vidt angår udviklingen i landdistrikterne blev de fleste fejltyper og systemsvagheder ikke adresseret i de handlingsplaner, der blev revideret af Revisionsretten;

296.

glæder sig over, at Kommissionen ifølge Revisionsrettens konklusioner på tilfredsstillende vis forvaltede den finansielle regnskabsafslutning for 2014;

297.

bemærker med bekymring, at procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning stadig var for langvarige i 2014; påpeger, at reduktionen på 15 % i efterslæbet i forhold til slutningen af 2013 ikke var tilstrækkelig, hvilket resulterede i et stort efterslæb på 180 uafsluttede sager ved udgangen af 2014;

298.

understreger, at Revisionsrettens revision af forvaltningen af vidensoverførsels- og rådgivningsforanstaltninger viste, at et væsentligt antal lignende tjenester finansieres af forskellige EU-fonde (f.eks. fra Den Europæiske Socialfond samt gennem ELFUL), og at dette indebærer, at der er risiko for dobbeltfinansiering, og at hver fond skal have de samme kostbare forvaltningsstrukturer;

299.

beklager, at Unionens støtte til landdistrikternes infrastruktur ifølge Revisionsretten kun har opnået begrænset valuta for pengene; beklager, at behovet for EU-midler til udvikling af landdistrikter ikke altid var klart begrundet, at koordineringen med andre fonde var svag, og at udvælgelsesproceduren ikke systematisk styrede finansieringen hen imod de mest omkostningseffektive projekter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle relevante og pålidelige data om effektiviteten og produktiviteten af de finansierede foranstaltninger med henblik på at forvalte udgifterne ud fra resultater;

300.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten analyserede 183 transaktioner hos EGFL vedrørende markedsstøtte og direkte støtte og 176 transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri, hvoraf 177 var behæftet med fejl (93 for så vidt angår landbrug om markedsstøtte og direkte støtte og 84 for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri); bemærker, at den anslåede fejlprocent på baggrund af 88 kvantificerede fejl er 2,9 % for så vidt angår EGFL's markedsstøtte og direkte støtte, og at fejlprocenten på baggrund af 41 kvantificerede fejl er 6,2 % for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri, hvilket fører til, at den mest sandsynlige fejlprocent for »naturressourcer« som helhed er 3,6 %; bemærker med tilfredshed, at situationen er forbedret, idet den mest sandsynlige fejlprocent for »naturressourcer«, uden krydsoverensstemmelse, som helhed ville være 3 %;

301.

finder det uacceptabelt, at de nationale myndigheder — i 26 tilfælde af kvantificerbare fejl i forbindelse med EGFL's markedsstøtte og direkte støtte — havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette underkapitel have været 0,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 34 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder, at disse fejl bidrog med 0,7 procentpoint til den anslåede fejlprocent, at de nationale myndigheder — i 15 tilfælde af kvantificerbare fejl inden for udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri begået af støttemodtagere — havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen, og at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette underkapitel have været 3,3 procentpoint lavere; bemærker ligeledes, at Revisionsretten i 3 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder, og at disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlprocent; mener, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

302.

beklager, at fejlkilderne fortsat er de samme:

303.

er især bekymret over tilfældene af formodet forsætlig omgåelse af kriterierne for støtteberettigelse; bemærker, at disse sager er fremsendt til OLAF, og anmoder OLAF om at rapportere om resultatet af sine undersøgelser i Kommissionens opfølgningsrapport;

304.

understreger, at det er af afgørende betydning at have en pålidelig og opdateret LPIS, hvilket bør reducere antallet af fejl;

305.

påpeger, at eftersom de fejlprocenter, som medlemsstaterne har indberettet for hvert betalingsorgan, ikke altid er pålidelige, justerer GD AGRI primært denne fejlprocent på basis af de revisioner, som Kommissionen og Revisionsretten har gennemført i de sidste tre år;

306.

understreger, at certificeringsorganerne i 2014 gav en positiv vurdering af alle EGFL-IFKS-kontrolstatistikker indberettet af medlemsstaterne, men at Kommissionen var nødt til at opjustere de fejlprocenter, som 17 ud af 69 betalingsorganer fremsendte med en restfejlfrekvens på over 2 %, hvoraf fem var over 5 % (21), navnlig i Spanien (Andalusien, Cantabrien, Extremadura og La Rioja) samt Ungarn; påpeger, at den samlede fejlprocent, der er indberettet for den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger, steg fra 0,55 % til 2,54 % som følge af justeringer foretaget af GD AGRI;

307.

understreger, at certificeringsorganerne i 2014 gav en positiv vurdering af 88 % af ELFUL-kontrolstatistikkerne indberettet af medlemsstaterne, men at Kommissionen var nødt til at opjustere de fejlprocenter, som 43 ud af 72 betalingsorganer fremsendte med en justeret restfejlfrekvens på over 2 % (hvoraf 14 var over 5 %) i Bulgarien, Danmark, Spanien (Andalusien og Valencia), Frankrig (ODARC og ASP), Det Forenede Kongerige (England), Grækenland, Irland, Litauen, Letland, Nederlandene, Portugal og Rumænien; påpeger, at den samlede fejlprocent, der er indberettet for betalinger til udvikling af landdistrikterne, steg fra 1,52 % til 5,09 % som følge af justeringer foretaget af GD AGRI;

308.

understreger, at der er risiko for at undervurdere den fejlprocent, som Kommissionen har justeret på betalingsorgansniveau, idet justeringerne først foretages, når Kommissionens eller Revisionsrettens revision foreligger;

309.

bemærker imidlertid, at Revisionsretten betragter Kommissionens metode som velfungerende, og at den kan give tilstrækkeligt grundlag for forbehold på betalingsorganniveau;

310.

påpeger, at strukturen for politikgennemførelse er meget fragmenteret inden for udvikling af landdistrikterne (22), hvilket begrænser Kommissionens dækning af overensstemmelsesrevisioner for så vidt angår ELFUL-udgifter;

311.

bemærker, at eftersom de gennemsnitlige finansielle korrektioner i de seneste tre år for EGFL svarer til 1,2 % af de pågældende udgifter og for ELFUL til 1 %, har Kommissionen foretaget finansielle korrektioner for lidt under halvdelen af den justerede fejlprocent for EGFL (2,6 % i 2014) og en femtedel for ELFUL's justerede fejlprocent (5,1 % i 2014); bemærker endvidere, at inddrivelser i løbet af de seneste tre år udgjorde 0,3 % af udgifterne for EGFL og 0,9 % for ELFUL;

312.

understreger, at tallene for ELFUL i 2014 — på grundlag af oplysninger fremsendt af Kommissionen vedrørende de finansielle korrektioner og inddrivelser på den ene side (1,9 % af udgifterne) og den aggregerede justerede fejlprocent på den anden side (5,1 %) — viser, at den korrigerende effekt ikke er tilstrækkelig til at bringe de risikobehæftede udgifter under væsentlighedstærsklen ved udgangen af programmeringsperioden (23);

313.

bemærker, at erklæringen fra generaldirektøren for GD AGRI indeholder tre forbehold for så vidt angår 2014-udgifter under delt forvaltning med medlemsstaterne og ét forbehold for så vidt angår indirekte forvaltning vedrørende i alt 1 446,9 mio. EUR (1 451,9 mio. EUR i 2013); bemærker, at det højeste risikobehæftede beløb i 2014 forekommer under ABB03 — Direkte betalinger; glæder sig over det intensive arbejde, som Generaldirektoratet har udført med hensyn til overvågning og korrektion af medlemsstaternes myndigheders data, som krævet jf. finansforordningens artikel 66; påpeger, at svaghederne og korrektionerne i de nationale systemer således har vist sig at udgøre en væsentlig del af de data, der ligger til grund for revisionserklæringen; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre de data, der danner grundlag for revisionserklæringen;

314.

bemærker, at et forholdsvis stærkt, men temmelig formelt fokus på resultatkriterier er blevet indkredset (ifølge Revisionsretten sågar i 93 % af de undersøgte projekter), mens en måling af, i hvilket omfang målene er blevet nået, til gengæld ikke synes at have været så grundig;

315.

bemærker, at faktorindkomsten i landbruget ifølge den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for GD AGRI har været stabil i 2014 (central resultatindikator 1); understreger, at landbrugsindkomsten pr. arbejdstager ifølge Kommissionen (24) er positivt påvirket af nedgangen i landbrugets arbejdsstyrke; anmoder Kommissionen om systematisk at rapportere om dette spørgsmål i sin årlige aktivitetsrapport;

316.

konstaterer med forbavselse, at beskæftigelsesgraden i landdistrikterne (central resultatindikator 4) ifølge den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren var stabil i 2014, selv om der er et permanent fald i antallet af landbrugere i Unionen;

317.

finder det uholdbart, at 44,7 % af alle Unionens bedrifter ifølge den årlige aktivitetsrapport fra GD AGRI (25) er delvis selvforsynende landbrugsbedrifter, dvs. med en indkomst på under 4 000 EUR om året; bemærker også rapporten om fordeling af direkte støtte til landbrugsproducenterne for regnskabsåret 2014, der blev vedtaget af Kommissionen den 15. december 2015:

318.

anmoder GD AGRI om i sin årlige aktivitetsrapport for 2015 at rapportere om en bred vifte af økonomiske og miljømæssige indikatorer, der giver et velafbalanceret billede af situationen for Unionens landbrug og den bredere sammenhæng, for at sætte medlovgiverne i stand til bedre at kunne vurdere virkningerne af den fælles landbrugspolitik og indlede velunderbyggede overvejelser om dens fremtidige retning;

319.

anmoder GD AGRI om i sin årsberetning at rapportere om udviklingen i fordeling af støtte til landbrugsindkomster, og navnlig give nærmere oplysninger om virkningerne af de nye former for støtte, f.eks. omfordelingsbetaling, der blev indført ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013;

320.

glæder sig over, at Revisionsretten inden for rammerne af et resultatrelateret pilotprojekt satte fokus på 71 projekter om udvikling af landdistrikterne, som omfattede investeringer i materielle aktiver;

321.

glæder sig over de resultater, der er opnået ved gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013 ifølge de foreløbige data (udgangen af 2014), og henviser til mikrovirksomheder (73 300) og unge landbrugere (164 000), der har modtaget støtte, samt til støtte til innovation i forbindelse med indførelse af nye produkter eller teknologier på 136 000 bedrifter;

322.

beklager, at Revisionsretten påviste mangelfuld målretning af foranstaltninger og udvælgelse af projekter, og at der manglede dokumentation for, at omkostningerne var rimelige;

323.

beklager, at Revisionsretten konstaterede svagheder i de kontrolsystemer, der anvendes til transaktioner inden for udvikling af landdistrikterne for de fem betalingsorganer, som den besøgte i 2014, i Irland, Italien (Campanien), Portugal, Rumænien og Sverige, og især i kontrollen af støtteberettigelsesbetingelser for miljøforhold, virksomheders maksimale størrelse og offentlige indkøbsprocedurer;

324.

bemærker, at udnyttelsen af finansieringstekniske instrumenter på dette område er helt ubetydelig og temmelig ekstraordinær;

325.

beklager, at Revisionsretten konstaterede alvorlige mangler med hensyn til den revolverende effekt og løftestangseffekten af finansieringens faciliteter i landdistrikterne og konkluderede, at de finansieringstekniske instrumenter ikke havde været velfungerende i perioden 2007-2013 (26); anmoder om, at Kommissionen gennemfører målinger for at give tilstrækkelige incitamenter for støttemodtagerne til at muliggøre en betydelig merværdi;

326.

bemærker, at Kommissionen har iværksat en efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for en interessekonflikt i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Den Tjekkiske Republik og har understreget, at manglende opfyldelse af forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at de tjekkiske kompetente myndigheder bliver nødt til at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage og/eller føre til, at Kommissionen foretager en finansiel korrektion; opfordrer Kommissionen til snarest at tage hånd om situationen og rapportere til Parlamentet om dette spørgsmål senest i juni 2016; opfordrer OLAF til straks at underrette Parlamentet om sin beslutning om, hvorvidt den påtænker at indlede en sag;

327.

bemærker, at efter udløbet af den støtteberettigede periode for finansieringstekniske instrumenter kan midler tilbagebetalt til fondene fra investeringer anvendes af medlemsstaterne og blive til nationale midler under den nuværende retlige ramme; beklager, at midler, der oprindeligt var knyttet til bestemte finansielle instrumenter, således kan overføres til andre sektorer og individuelle virksomheder; opfordrer Kommissionen til at øge medlemsstaternes incitament til at anvende disse midler inden for den samme sektor;

328.

bemærker Revisionsrettens detaljerede analyse af, om EU-støtten var rettet mod klart definerede målsætninger, der afspejler de konstaterede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper, og at den også afprøvede resultatkriteriet i forbindelse med målretning og udvælgelse; mener, at den forbedrede fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF), som GD AGRI har udviklet, indeholder — for så vidt angår den præstationsbaserede tilgang — et sæt specifikke indikatorer, som vil gøre det muligt for Kommissionen at måle og rapportere om fremskridt;

329.

konkluderer, at Kommissionen bør:

330.

anmoder om, at:

331.

bemærker, at dette område dækker udgifter, der er forbundet med udenrigspolitiske aktiviteter, støtte til kandidat- og prækandidatlande og udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande, som ikke er en del af Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter;

332.

bemærker, at udgiftsområde 4 — Et globalt Europa — arbejder med et samlet beløb på 7,4 mia. EUR, hvor udgifterne er baseret på samarbejdsinstrumenter og leveringsmetoder;

333.

bemærker, at der i øjeblikket uden tvivl er tre områder, der er relevante for dagsordenen for udvidelse og nabolande: partnerskab, udvidelse og synergier med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten);

334.

glæder sig over, at fire ud af de otte anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, to er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og to er ved at blive gennemført i visse henseender;

335.

bemærker, at der er en direkte forvaltning i denne sektion, når udgifterne forvaltes af Kommissionen og dens generaldirektorat; bemærker, at udgifterne gennemføres via hovedkvarteret i Bruxelles, af EU-delegationerne i bestemte lande eller i samarbejde med internationale organisationer;

336.

konstaterer med forbavselse, at delegationerne med de højeste risikobehæftede beløb som målt ved hjælp af resultatindikatorerne 5 (rettidig gennemførelse) og 6 (nået målsætning) afviger fra dem, der har opnået de dårligste resultater; mener, at det rejser spørgsmål om kvaliteten og seriøsiteten af visse delegationers rapportering;

337.

bemærker med dyb bekymring, at ifølge rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand vedrørende 2 598 projekter, der ledes af EU-delegationer:

338.

glæder sig over, at Kommissionen har indført et system til overvågning af igangværende projekter, og at EAMR-rapporterne giver et øjebliksbillede ved årets slutning af projekter, der enten er ramt af forsinkelser i gennemførelsen eller risikerer ikke at nå et eller flere af deres oprindeligt fastsatte mål;

339.

tilskynder Kommissionen til fortsat at overvåge disse projekter og træffe passende foranstaltninger for at gøre det muligt for projekterne at nå deres mål inden for den fastsatte tidsramme; anmoder Kommissionen om at forelægge en ajourført rapport om status for disse projekter og opfordrer den til i denne rapport at medtage naboskabspolitikkens bistandsprogrammer;

340.

beklager, at projekter med gennemførelsesproblemer modtager færre besøg af delegationsansatte end projekter uden problemer;

341.

bemærker på grundlag af oplysningerne i EAMR fra 2014, at 77 % af de projekter, der var markeret med rødt med hensyn til de centrale resultatindikatorer (KPI-5), blev kontrolleret, mens 23 % ikke blev kontrolleret, at 74 % af de projekter, der var markeret med gult med hensyn til KPI-5, blev kontrolleret, mens 26 % ikke blev kontrolleret, og at 71% af de projekter, der var markeret med grønt med hensyn til KPI-5, blev kontrolleret, mens 29 % ikke blev kontrolleret;

342.

minder om, at det har anmodet Kommissionen om at forelægge de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre EU-delegationernes resultater inden for finansiel planlægning og ressourcefordeling, finansiel forvaltning og revision, og om at fremlægge de konklusioner, den har uddraget af rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand, for Parlamentet;

343.

bemærker, at handlingsplanerne for 22 delegationer, der opfyldte benchmarks for mindre end 60 % af deres centrale resultatindikatorer i 2014, blev officielt fremsendt til Europa-Parlamentet den 5. november 2015; bemærker endvidere, at GD DEVCO's konklusioner fra EAMR blev fremlagt i den årlige aktivitetsrapport fra GD DEVCO's årlige aktivitetsrapport for 2014;

344.

insisterer på, at Kommissionen under ingen omstændigheder bør anvende den kontradiktoriske procedure, der er indeholdt i artikel 163 i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget, til at forsinke eller forhindre vedtagelsen af en særberetning fra Revisionsretten;

345.

understreger på det kraftigste, at proceduren med at opnå sikkerhed kræver foranstaltninger til at styrke EU-delegationernes ansvarlighed gennem rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande, som udarbejdes og underskrives af EU-delegationscheferne;

346.

mener, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande fra EU-delegationscheferne er et nyttigt instrument til intern forvaltning, der kan sætte Kommissionen i stand til at indkredse tidlige problemer med projekter og afhjælpe dem selv under gennemførelsen; beklager, at disse rapporter ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR som fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, skal »stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter«;

347.

beklager, at EU-delegationernes overordnede resultater i gennemførelsen af eksterne bistandsprogrammer som målt ved den centrale resultatindikator, der blev anvendt i rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande for 2014, er blevet forværret i forhold til 2013; bemærker dog, at disse rapporter indeholder en vurdering af igangværende projekter, og at resultaterne påvirkes af faktorer, som EU-delegationerne ikke har indflydelse på, herunder kvaliteten i regeringsførelsen i modtagerlandene, sikkerhedssituationen, politiske kriser, gennemførelsespartnernes forpligtelse osv.;

348.

anerkender, at vurderingerne fra rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand kun giver et øjebliksbillede af situationen for hvert projekt ved årets udgang, og at den faktiske indvirkning af de identificerede problemer først kan vurderes ved projektets afslutning;

349.

insisterer på, at Kommissionen anvender rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande til at afhjælpe de konstaterede mangler, således at igangværende projekter opfylder de oprindeligt fastsatte mål; forventer, at Kommissionen sikrer, at eksterne bistandsprojekter planlægges inden for en realistisk tidshorisont med henblik på at nedbringe andelen af forsinkede projekter; forventer, at Kommissionen aflægger rapport til Parlamentet om korrigerende foranstaltninger for at rette op på situationen vedrørende alvorlige gennemførelsesproblemer i delegationerne;

350.

bemærker, at kun en meget begrænset andel af de igangværende projekter blev vurderet som værende i alvorlige problemer, der retfærdiggjorde et »rødt flag«; glæder sig over de planlagte korrigerende foranstaltninger, som stadig vil kunne give et positivt resultat ved udgangen af gennemførelsesperioden;

351.

er af den opfattelse, at EU-delegationscheferne ved deres ansættelse og inden deres udsendelse bør mindes om, hvad deres opgave består i for så vidt angår deres forvaltnings- og tilsynsansvar i forvaltningsrevisionen i forbindelse med deres delegationsoperationer (centrale forvaltningsprocesser, kontrolstyring, tilstrækkelig forståelse og vurdering af de centrale resultatindikatorer) ved hjælp af en kvalitativ og udtømmende rapportering i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige aktivitetsrapport, og opfordres indtrængende til ikke blot at koncentrere sig om den politiske del af deres opgaver;

352.

udtrykker bekymring over Unionens forvaltning af den eksterne bistand i tredjelande; påpeger, at hver anden euro udbetales for sent (på tidspunktet for den seneste rapport berørte dette 805 projekter), hver tredje euro når ikke det tilsigtede mål (berørte 610 projekter), og at begge disse svagheder berører hver fjerde udbetalt euro (500 projekter); er bekymret over, at for så vidt angår budgetstøtte er næsten en femtedel (18,5 %) af foranstaltningerne forsinket og når ikke målene, og næsten halvdelen af EUF-projekterne har lignende gennemførelsesproblemer; er bekymret over, at projekter, der har problemer, modtager færre besøg end projekter uden problemer; anmoder Kommissionen om at fremlægge en ajourført rapport om status for disse projekter og opfordrer den til i denne rapport at medtage naboskabspolitikkens bistandsprogrammer;

353.

erkender, at den faktiske indvirkning af de identificerede problemer først kan vurderes ved projektets afslutning; mener, at de finansielle konsekvenser af de vanskeligheder og forsinkelser, der er konstateret under gennemførelsen af projekterne, bør vurderes med forsigtighed, og at de kun kan udgøre en meget begrænset del af projektets udgifter;

354.

mener, at EU-delegationscheferne bør have klare retningslinjer i de generelle retningslinjer for definitionen af forbeholdet og dets komponenter;

355.

mener, at det er vigtigt at klarlægge og konsolidere tendenser pr. delegation på grundlag af forvaltningsinformation og centrale resultatindikatorer for at vurdere programmeringscyklussen til gavn for de generelle eller sektorspecifikke resultater af Unionens udviklingsbistand;

356.

bifalder, at Kommissionen har øget tilsynet med EU-finansierede projekter i lejrene i Tindouf, hvor der i 2015 blev gennemført i alt 24 kontrolbesøg, og hvor Kommissionens humanitære personale tilbragte op til to uger om måneden i lejrene; glæder sig over alle bestræbelser fra Kommissionens side for at sikre den mest effektive anvendelse af Unionens midler i lejrene og anerkender, at der ikke pålægges told på humanitær import i Tindouf;

357.

bemærker, at Revisionsretten analyserede 172 transaktioner, hvoraf 43 var behæftede med fejl; noterer sig, at på grundlag af 28 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 2,7 %;

358.

glæder sig over, at Revisionsretten fastsatte en specifik fejlfrekvens for de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (med udelukkelse af transaktioner vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte), og beklager, at fejlprocenten for disse specifikke transaktioner er blevet kvantificeret til 3,7 %; finder det frustrerende, at Kommissionen i syv tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før den godkendte udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 0,2 procentpoint lavere;

359.

bemærker, at de største fejl omfatter ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af finansielle støttemodtagere (herunder perioden, skatter, manglende overholdelse af regler for oprindelse eller utilstrækkelig dokumentation) og utilstrækkelig afslutning og godkendelse af betalinger fra Kommissionens side;

360.

glæder sig over, at Revisionsretten fastsatte en specifik fejlfrekvens for de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen med udelukkelse af transaktioner vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte; beklager, at fejlprocenten for disse specifikke transaktioner er blevet kvantificeret til 3,7 %;

361.

påpeger, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed; mener imidlertid, at Kommissionen bør indføre konsekvent overvågning af tildelte midler i form af budgetstøtte, herunder systematisk kontrol af overholdelsen af betingelserne for berettigelsen til denne type støtte;

362.

beklager, at Revisionsretten igen i 2014 konstaterede en systemfejl bestående af godkendte udgifter, der byggede på dens egne overslag og ikke på påløbne, betalte og godkendte omkostninger, som allerede var blevet konstateret i regnskabsåret 2013; bemærker dog med tilfredshed, at GD ELARG i maj 2014 korrigerede de ukorrekte afregninger i dets regnskaber for 2013 og 2014 og ligeledes reviderede instrukserne i ELARG's regnskabshåndbog;

363.

minder om, at generaldirektøren for EuropeAid i sin erklæring (27) om sikkerhed fastslog, at de fastsatte kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, samtidig med at han tog et altomfattende forbehold om, at fejlprocenten var over 2 %, hvilket viser, at kontrolprocedurerne ikke er egnede til at forhindre, opdage og korrigere væsentlige fejl;

364.

anser det for afgørende, at suspension af førtiltrædelsesfinansiering bør være muligt ikke kun i tilfælde af et fastslået misbrug af midler, men også i tilfælde af at førtiltrædelseslande på enhver måde krænker de rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

365.

bemærker, at dataforvaltning på dette område som følge af udgifternes karakter og territorierne for deres fordeling tydeligt adskiller sig fra andre områder af EU-budgettet;

366.

bemærker, at som følge af støttens karakter bidrager sågar bedre risikostyring og styrkede kontrolsystemer væsentligt til et resultatorienteret fokus;

367.

bemærker, at finansieringstekniske instrumenter på dette område ikke udgør et centralt emne; bemærker, at hvis der er plads til denne form for støtte, bør den snarere anvendes via EUF's aktioner;

368.

konkluderer, at Kommissionen bør:

369.

anmoder Kommissionen om at opstille og gennemføre procedurer for intern kontrol for at sikre, at forfinansiering afregnes på grundlag af faktiske påløbne udgifter, uden medregning af retlige forpligtelser;

370.

støtter fuldt ud Kommissionens instruks i dens sammenfattende rapport (28), hvori GD DEVCO indtrængende opfordres »til at undersøge mulighederne for i højere grad at tage hensyn til resultaterne af sine kontroller for at opnå en mere risikodifferentieret sikkerhed og til efterfølgende at afsætte flere af sine kontrolressourcer til områder, der er omfattet af specifikke forbehold, idet der tages højde for den relative omkostningseffektivitet ved de forskellige kontroller«;

371.

anmoder Kommissionen om at:

372.

bemærker, at dette meget specifikke område vedrører udgifterne til Unionens institutioner og andre organer, og at Kommissionen i mange tilfælde her spiller en rolle som tjenesteyder for andre;

373.

påpeger, at næsten 60 % af det samlede beløb udgør udgifterne til personale; påpeger, at øvrige poster omfatter bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT o.a.;

374.

anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer gennemfører artikel 16 i personalevedtægten ved årligt at offentliggøre oplysninger om højtstående embedsmænd, der har forladt EU-administrationen, samt en liste over interessekonflikter; anmoder om, at den ovennævnte uafhængighedsstruktur vurderer foreneligheden af stillinger efter ansættelse i Unionen eller den situation, hvor tjenestemænd og tidligere medlemmer af Parlamentet skifter fra den offentlige til den private sektor (»svingdørsproblematikken«) og dermed muligheden for, at der opstår interessekonflikter, og definerer klare »afkølingsperioder«, som mindst dækker den periode, hvor der ydes overgangsgodtgørelse;

375.

påpeger, at der var fem tidligere tjenestemænd ansat som særlige rådgivere i 2014, og at de har modtaget vederlag for 43 uger i det ene tilfælde og 30 uger i to andre tilfælde; anmoder Kommissionen om at give yderligere oplysninger om, hvorfor de oprindelige kontrakter ikke blev forlænget i stedet for at betale de ovennævnte tidligere tjenestemænd dagpenge, om disse oprindelige kontrakter blev taget i betragtning og, hvis dette er tilfældet, hvordan og hvorvidt der samtidig blev udbetalt pensioner;

376.

påpeger, at stigningen i arbejdstiden fra 37,5 til 40 timer om ugen i henhold til den reviderede personalevedtægt svarer til ca. 2 900 stillinger, og at dette stort set udligner de personalenedskæringer på 5 % over flere år, der blev aftalt i forbindelse med reformen af personalevedtægten; opfordrer Kommissionen til at forelægge en gennemsigtig rapport med de årlige angivelser af de planlagte nedskæringer af stillinger og til heri at tage højde for stigningen i arbejdstiden;

377.

understreger, at for hvert medlem af Kommissionen har dechargeproceduren forrang for andre møder, da Parlamentets ansvarlige udvalg mener, at hver kommissær er ansvarlig over for Parlamentet;

378.

understreger betydningen af den rolle, som whistleblowere spiller; opfordrer Kommissionen til at sikre, at hver EU-institution gennemfører regler om beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning om beskyttelse af whistleblowere i Unionen;

379.

kræver, at alle de EU-institutioner og -agenturer, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser med fokus på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer til, at der inden for rammerne af direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder lægges særlig vægt på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning, der sikrer et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i Unionen; opfordrer institutionerne og agenturerne til at ændre personalevedtægten med henblik på at sikre, at den ikke alene formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder af enhver art, men også fastlægger passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til straks at gennemføre personalevedtægtens artikel 22c;

380.

udtrykker bekymring over antallet af selvmord blandt de ansatte; mener, at Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af de ansattes trivsel i et forsøg på at sætte en stopper for selvmordene;

381.

noterer sig med beklagelse, at ingen ud af otte af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, fem er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og tre er ved at blive gennemført i visse henseender;

382.

bemærker, at omfanget af sygeorlov i Kommissionen er stabilt; glæder sig over oprettelsen af en psykosocial støttegruppe, der har bevirket et fald i antallet af fraværsdage fra 2 200 i 2010 til 772 i 2014; er imidlertid bekymret over, at det har været nødvendigt at gribe ind i 868 sager, om end tilfredshedsgraden er på 95 %;

383.

noterer sig, at mere end 250 ansatte, der ikke blev genansat i de nye kabinetter, blev genindsluset i GD'erne, og at omkring 550 ansatte i de nye kabinetter blev hilst velkommen i den nye Junker-Kommission;

384.

mener, at immunitet for EU-ansatte fra straffesager i medlemsstaterne, er et privilegium, som går 64 år tilbage, og som længe har været utidssvarende; opfordrer til, at dette privilegium i henhold til protokollen til traktaten begrænses til EU-personale i lande uden for Unionen;

385.

bemærker, at Revisionsretten analyserede 129 transaktioner, hvoraf 20 var behæftet med fejl; bemærker, at på grundlag af 12 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 0,5 %;

386.

bemærker, at de største fejl omfatter ikke-støtteberettigede eller forkert beregnede godtgørelser til personale og dermed forbundne fordele, udbetalinger til tjenester, der ikke er omfattet af den gældende kontrakt, og andre udgifter uden tilstrækkelig begrundelse;

387.

noterer sig den store opmærksomhed i offentligheden og medierne for integritetsspørgsmål, hvilket tyder på, at velfungerende adfærdskodekser kræver løbende opmærksomhed; understreger, at en adfærdskodeks kun er en effektiv forebyggende foranstaltning, hvis den anvendes korrekt, og overholdelsen kontrolleres systematisk og ikke kun i tilfælde af hændelser; påpeger, at en gennemgang af adfærdskodeksen er nødvendig inden udgangen af 2017;

388.

tilskynder EU-institutionerne og -agenturerne til at øge opmærksomheden omkring politikken om interessekonflikter blandt deres tjenestemænd sideløbende med de igangværende oplysningsaktiviteter og medtagelsen af integritet og gennemsigtighed som et obligatorisk emne, der skal drøftes i forbindelse med ansættelsesprocedurer og præstationssamtaler; mener, at der bør sondres mellem folkevalgte repræsentanter og tjenestemænd i EU-lovgivningen om interessekonflikter; er af den opfattelse, at der også i medlemsstaterne bør være lignende regler for offentligt ansatte og tjenestemænd, der beskæftiger sig med forvaltning og kontrol af EU-støttemidler; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et sådant retsgrundlag;

389.

mener, at Kommissionen proaktivt bør offentliggøre dokumenter vedrørende henstillingerne fra det etiske ad hoc-udvalg om tidligere kommissærers ansættelse efter mandatets ophør, hvor erhvervsmæssige eller personlige oplysninger redigeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (29);

390.

opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder med indførelse af en definition af, hvad der betragtes som en »interessekonflikt«, samt indførelse af kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og en forlængelse af »nedkølingsperioden« til tre år for så vidt angår kommissærer; opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om, at de tydeligt angiver eventuelle interessekonflikter for deres kommissærkandidat og om at redegøre for, hvordan interessekonflikter er defineret i deres nationale lovgivning; mener, at i tilfælde af forskelle i fortolkningen af interessekonflikter mellem de nationale regler og de regler, Kommissionen anvender, skal medlemsstaterne følge den sidstnævnte fortolkning;

391.

anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at være særlig opmærksom på forebyggelsen af interessekonflikter og korrupte praksisser for så vidt angår decentraliserede agenturer, der er særligt sårbare, idet de er relativt ukendte for offentligheden og samtidig er beliggende spredt ud over hele Unionen;

392.

påpeger, at et vigtigt skridt med hensyn til interessekonflikter er at øge gennemsigtigheden af Kommissionens formand, Kommissionens etiske ad hoc-udvalg og generalsekretariatet, når potentielle konfliktsituationer gennemgås; opfordrer Kommissionen til proaktivt at offentliggøre udtalelserne fra det etiske udvalg i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, med henblik på at giver borgerne mulighed for at holde Kommissionen ansvarlig for de beslutninger, den træffer; gentager Parlamentets anbefaling om, at det etiske ad hoc-udvalg reformeres for at udvide dets beføjelser og medtage uafhængige eksperter;

393.

mener, at adfærdskodeksen for kommissærer bør indeholde en klar beskrivelse af det etiske ad hoc-udvalgs opgave og indeholde krav om, at udvalgets medlemmer er uafhængige eksperter;

394.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre interesseerklæringer i et åbent og maskinlæsbart format;

395.

mener, at offentligt ansatte, der rekrutteres til en EU-kommissærs private kabinet, helst ikke bør have forbindelser med deres egne medlemsstater som en del af deres ansvarsområde, medmindre der har været foretaget en passende undersøgelse, som har udelukket enhver mulig konflikt med Kommissionens legitime interesser;

396.

påpeger, at der i visse medlemsstater ikke findes regler for ministre, der udelukker muligheden for at ministre samtidig kan være eneejere eller medejer af virksomheder;

397.

mener, at der ligger en alvorlig interessekonflikt i muligheden for, at virksomheder, der ejes af EU-embedsmænd, kan ansøge om EU-midler eller kan modtage sådanne midler som underleverandører, mens ejerne og embedsmændene selv bærer ansvaret for både den korrekte anvendelse af midlerne og for at kontrollere deres anvendelse;

398.

opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle fremtidige EU-retsakter om betalinger, hvorefter virksomheder, der ejes af embedsmænd i Unionens medlemsstater og i tredjelande, ikke kan anmode om eller modtage nogen former for EU-støtte;

399.

mener, at der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring gennemførelsen af budgettet inden for Unionen, og at alle oplysninger derfor bør offentliggøres, herunder medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning;

400.

understreger princippet om, at Kommissionen på alle niveauer bør afslutte kontakter med uregistrerede lobbyister;

401.

opfordrer Kommissionen til at udvide registreringen af mødedata med lobbyister til at omfatte alle, der er involveret i Unionens politiske beslutningsproces, ved at anmode GD'erne om at fremsende regelmæssige rapporter om de møder, der finder sted inden for deres respektive tjenestegrene, og ved at gøre disse oplysninger let tilgængelige på Kommissionens websted;

402.

mener, at Kommissionen bør være forpligtet til at registrere og videregive alle oplysninger fra lobbyister eller interesserepræsentanter vedrørende forslag til politikker og lovgivning som led i et »lovgivningsmæssigt fodaftryk«; foreslår, at dette lovgivningsmæssige fodaftryk bør indeholde detaljerede oplysninger om lobbyister, hvis holdninger har haft en betydelig indvirkning på Kommissionens forslag;

403.

glæder sig over offentliggørelsen af en liste over højtstående embedsmænd, der har forladt Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at lade alle medlemmer af kabinettet indgå i definitionen af højtstående embedsmænd;

404.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på Ombudsmandens henstillinger om bekæmpelse af interessekonflikter i ekspertgrupper og til at udsætte vedtagelsen af nye horisontale bestemmelser, indtil Parlamentet har haft lejlighed til at udtale sig på grundlag af det igangværende arbejde om en fælles initiativbetænkning fra CONT-JURI;

405.

glæder sig over oplysningerne om midler, som kan anvendes til at afhjælpe krisesituationer, der skyldes en stor tilstrømning af flygtninge (30);

406.

er af den opfattelse, at EU-midlerne i forbindelse med migrationspolitik bør være omfattet af kontrol og revision på grundlag af resultatindikatorer;

407.

henviser til den igangværende migrationskrise og understreger behovet for at håndtere den med en sammenhængende EU-løsning; bemærker de midler, der blev afsat til migration og forvaltning af de ydre grænser i 2014, og anmoder Revisionsretten om hurtigt at udarbejde en særberetning om effektiviteten af disse midler, hvis konklusioner skal afspejles i den igangværende proces med opdatering af Unionens politik for migration og grænsekontrol;

408.

henviser til punkt 234 og 235 i beslutningen om decharge for 2013; anmoder om en opdatering for så vidt angår det igangværende samarbejde med Den Internationale Styringsgruppe (IMG) og om oplysninger fra Kommissionen, navnlig om igangværende og nye kontrakter og betalinger;

409.

ønsker en præcisering af, hvilke ufærdige græske EU-projekter der ikke længere kan finansieres efter den 31. december 2015; anmoder om en redegørelse for, hvad der skal ske med hvert af disse projekter;

410.

mener, at OLAF er en nøgleaktør i forbindelse med bekæmpelsen af korruption, og at det er af afgørende betydning, at denne institution fungerer effektivt og uafhængigt; anbefaler, at OLAF Overvågningsudvalget i overensstemmelse med OLAF-forordningen får adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sit mandat med hensyn til at føre tilsyn med OLAF's aktiviteter på effektiv vis, samt at det gøres uafhængigt i budgetmæssig henseende;

411.

fremhæver, at medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, som skader Unionens finansielle interesser, hvilket OLAF har forelagt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og OLAF til fortsat at fremskynde sin analyse af årsagerne til, hvorfor medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, og til at forelægge Parlamentet sine resultater i denne henseende samt til fortsat at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre deres resultater med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig med EU-midler;

412.

noterer sig OLAF's indsats for at gennemføre de fleste af henstillingerne fra dets overvågningsudvalg (31); ønsker imidlertid at blive underrettet om de grundlæggende uoverensstemmelser om, hvorvidt henstillingerne er blevet gennemført eller ej; forventer at OLAF i fremtiden gør det klart, hvor og i hvilket omfang det afviger fra Overvågningsudvalgets oprindelige henstillinger; bemærker, at 2014 var det første år, hvor Overvågningsudvalget besluttede at følge op på tidligere fremsatte henstillinger; opfordrer OLAF og Overvågningsudvalget til at foretage dette arbejde hvert år;

413.

opfordrer indtrængende OLAF til at gennemføre henstillingerne vedrørende generaldirektørens direkte deltagelse i undersøgelser, idet det af artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 klart fremgår, at undersøgelser udføres af det af generaldirektøren udpegede personale og ikke af generaldirektøren selv, da dette kan medføre undersøgelser med modstridende målsætninger;

414.

forventer, at OLAF gennemfører henstillingen fra Overvågningsudvalget om kontrollere enhver mulig interessekonflikt mellem en national eksperts opgaver og dennes deltagelse i undersøgelsesaktiviteter i en given sag;

415.

er af den overbevisning, at Overvågningsudvalget bør informeres om alle henlagte sager, hvor der er fremsendt oplysninger til de nationale retslige myndigheder i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 med henblik på at beskytte de processuelle garantier for de personer, der er berørt af påstandene; anmoder OLAF om at gennemføre Overvågningsudvalgets henstillinger hurtigst muligt;

416.

konstaterer, at OLAF i 2014 afsluttede 307 undersøgelser og sideordnede aktiviteter, og at OLAF i 147 af disse undersøgelser udarbejdede en henstilling, hvilket giver en opfølgningsrate på 47 %; bemærker, at denne rate i årene før 2011 med jævne mellemrum var på over 50 %; forventer, at OLAF træffer foranstaltninger med henblik på at genoprette effektiviteten permanent ved at forbedre dets udvælgelsesprocedurer; er af den opfattelse, at OLAF bør genoverveje henstilling nr. 31 fra Overvågningsudvalget med henblik på at øge dets effektivitet;

417.

bemærker den fælles indsats, der ydes af OLAF og Overvågningsudvalget for at nå til enighed om nye arbejdsordninger; gentager sin opfordring fra budgettet for 2013 til at finde en hurtig løsning på de udestående spørgsmål mellem OLAF og dets overvågningsudvalg med henblik på at sætte dem i stand til at opfylde deres juridiske forpligtelser effektivt på de vilkår, der er fastsat for deres nuværende begrænsede samarbejde; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre sin pligt og aktivt arbejde for en langsigtet løsning, der kan gennemføres uden forsinkelser;

418.

glæder sig over kollegiets beslutning om at hæve immuniteten for generaldirektøren i OLAF med henblik på at sætte de belgiske retlige myndigheder i stand til at undersøge en eventuel ulovlig optagelse af telefonsamtaler (nedskrevet af OLAF) mellem et vidne (som OLAF ansporede til at foretage opkaldet) og personen på stedet med støtte fra OLAF's efterforskere;

419.

understreger, at Overvågningsudvalget i overensstemmelse med sit mandat bør have selvstændigt personale, der er adskilt fra OLAF's administration, og finansiel uafhængighed; glæder sig over Kommissionens igangværende bestræbelser i denne henseende;

420.

opfordrer indtrængende OLAF til at give Overvågningsudvalget aktindsigt i dokumenter, som udvalget anser for nødvendige for at udføre dets opgaver i overensstemmelse med dets beføjelser inden for det lovgivningsmæssige mandat;

421.

bemærker, at OLAF i 2014 tog vigtige skridt til at forbedre Kommissionens og medlemsstaternes beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved at afslutte de prioriterede aktioner i den flerårige strategi for bekæmpelse af svig, som lægger vægt på både at udvikle strategier til bekæmpelse af svig i Kommissionens tjenestegrene og agenturer og på at støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres egne strategier til bekæmpelse af svig;

422.

påpeger, at OLAF i 2014 anbefalede rekordstore finansielle tilbageføringer til EU-budgettet for i alt 901 mio. EUR, hvilket er mere end det dobbelte af niveauet for 2013; påpeger, at det samlede beløb, som de relevante myndigheder inddrev, også steg i 2014 efter OLAF's henstilling om at inddrive 206,5 mio. EUR (i 2013 var tallet 117 mio. EUR);

423.

opfordrer indtrængende OLAF til at udarbejde interne regler om whistleblowing i overensstemmelse med den nye tjenestemandsvedtægt fra 2014;

424.

minder om, at Kommissionen har modtaget en anmodning fra de belgiske domstole om at ophæve immunitet for sit personale; understreger, at Kommissionen fuldt ud bør samarbejde med de belgiske justitsmyndigheder;

425.

konstaterer, at undersøgelsesaktiviteter og resultater pr. sektor er angivet i OLAF's årsberetning for 2014; opfordrer OLAF til i den næste årsberetning at give nærmere oplysninger om typen af undersøgelser og resultater i alle sektorer;

426.

minder om, at Kommissionen siden maj 2015 har lovet at fremlægge sin vurdering af Philip Morris International-aftalen så hurtigt som muligt; understreger, at Kommissionen flere gange udsatte offentliggørelsen af vurderingen, og at den endelig blev offentliggjort den 24. februar 2016, dagen inden en drøftelse om dette emne i plenarforsamlingen i Parlamentet; er af den faste overbevisning, at denne forsinkelse med offentliggørelsen er en alvorlig tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, både over for Parlamentet og borgerne, og at dette svækker Parlamentets muligheder for at tilkendegive sine synspunkter rettidigt i denne komplicerede og ømtålelige sag;

427.

påpeger, at PMI-aftalen var et innovativt instrument til at bekæmpe ulovlig tobakshandel, da den oprindelig blev indgået i 2004, men fremhæver, at der siden da er sket gennemgribende ændringer af markedet og de lovgivningsmæssige rammer; understreger, at de aftaler, som blev indgået med de »fire store« tobaksvirksomheder (32) ikke behandler vigtige kendetegn ved den ulovlige handel med tobaksvarer i dag, især den store andel af denne handel, der består af handel med smuglercigaretter; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en handlingsplan, der indeholder nye foranstaltninger til bekæmpelse af dette problem;

428.

mener, at alle de elementer, der er omfattet af tobaksaftalerne, vil blive omfattet den nye retlige ramme, der består af tobaksvaredirektivet (33) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO's) rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

429.

minder om, at Parlamentet den 9. marts 2016 (34) gav udtryk for, at aftalen med PMI ikke bør fornys, forlænges eller genforhandles;

430.

opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan og inden PMI-aftalens udløbsdato at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at anlægge sag vedrørende eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser kan håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og tobakskonventionen;

431.

opfordrer PMI til fortsat at anvende de bestemmelser om følge og sporing og de bestemmelser om passende omhu (»kend din kunde«), der er indeholdt i den nuværende aftale, uanset om den forlænges eller ej;

432.

opfordrer Kommissionen til at foreslå ny, supplerende lovgivning om indførelse af et uafhængigt følge- og sporingssystem og anvendelse af bestemmelser om passende omhu (»kend din kunde«) på skåren råtobak, filtre og papir, der anvendes af tobaksindustrien, som et supplerende redskab i bekæmpelsen af smuglervarer og forfalskede varer;

433.

beklager Kommissionens forsinkede vurdering af tobaksaftalerne; opfordrer Kommissionen til at fremlægge denne hurtigst muligt med en redegørelse af resultaterne af de investeringer, der blev foretaget med de midler, som tobaksvirksomhederne udbetalte i medfør af disse aftaler;

434.

er bekymret over, at Den Europæiske Ombudsmand (35) erklærede, at Kommissionen med undtagelse af Generaldirektoratet for Sundhed ikke fuldt ud gennemførte FN's WHO-regler og retningslinjer for gennemsigtighed og »lobbyvirksomhed« i forbindelse med tobaksvarer; mener derfor, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved Kommissionens troværdighed og integritet;

435.

opfordrer indtrængende alle relevante EU-institutioner til at gennemføre artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol i overensstemmelse med henstillingerne i retningslinjerne hertil; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at offentliggøre vurderingen af aftaler med tobaksselskaber og en konsekvensanalyse om gennemførelsen af WHO's rammekonvention om tobakskontrol;

436.

påpeger, at Europaskolerne har modtaget 164,2 mio. EUR fra Unionens budget, hvilket udgør 59 % af skolernes operationelle budget;

437.

er yderst bekymret over konklusionerne i Revisionsrettens beretning om Europaskolernes årsregnskab for regnskabsåret 2014, hvori det hedder: »På grund af de fortsatte svagheder ved regnskabsføringen og kontrollen er Revisionsretten ikke i stand til at bekræfte, at det konsoliderede regnskab for 2014 er uden væsentlig fejlinformation«;

438.

noterer sig, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (GD HR) opretholdt sit »omdømmemæssige forbehold« i Kommissionens sammenfattende rapport om Europaskolerne for 2014, og at Kommissionens repræsentant stemte imod at meddele decharge til Europaskolernes regnskaber for 2012 og 2013; beklager, at medlemsstaternes repræsentanter ikke tager problemerne lige så alvorligt;

439.

minder om, at Parlamentet allerede i Kommissionens dechargeprocedure for 2010 satte spørgsmålstegn ved »beslutningstagning og finansieringsstrukturer i vedtægten for Europaskolerne« og havde krævet, at Kommissionen »sammen med medlemsstaterne undersøger muligheden for en ændring af vedtægten og (...) inden den 31. december 2012 rapporterer om de opnåede fremskridt«; bemærker, at Parlamentet endnu ingen statusrapport har modtaget;

440.

støtter fuldt ud Revisionsrettens 11 anbefalinger, der blev fremsat i dens betænkning af 11. november 2015 om Europaskolernes årsregnskab for 2014, herunder bogføring, personale, indkøbsprocedurer, kontrolstandarder og betalingsspørgsmål;

441.

opfordrer Kommissionen til senest den 1. juli 2016 at aflægge rapport om de fremskridt, som Europaskolerne har gjort med hensyn til gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger og Kommissionens handlingsplan;

442.

opfordrer budgetmyndigheden til at opføre dele af Unionens bidrag til Europaskolernes budget — primært til kontoret for generalsekretæren — i reserven under budgetproceduren for 2017, medmindre der er gjort tilstrækkelige fremskridt i gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger;

443.

bemærker, at Euronews har modtaget 18 mio. EUR fra EU-budgettet i 2014, selv om Kommissionen ikke er aktionær i Euronews, og er bekymret over, at Euronews' nuværende forvaltningsstruktur ikke sikrer fuldstændig uafhængighed og autonomi fra dets internationale aktionærer; opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af vigtig økonomisk bidragyder at sikre, at Euronews overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og alle juridiske aftaler med Kommissionen, herunder det bindende charter om redaktionel uafhængighed;

444.

konkluderer sammenfattende, at:

a)

principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning udgør det centrale krav i Unionens budgetmæssige forvaltning

b)

konsekvens- og risikoanalyser skal betragtes som en integreret del af denne

c)

den nuværende strategi for forenkling er vigtig for en forsvarlig forvaltning og effektiviteten heraf; den skal ledsages af høje standarder for budgetdisciplin

d)

der stadig er plads til forbedringer i praksisser med delt forvaltning med hensyn til øget kompatibilitet mellem Unionens og medlemsstaternes politikker

e)

en øget indsats for at fremme beskyttelsen af finansielle interesser er af afgørende betydning

f)

den samlede fejlprocent er næsten uændret på 4,4 %, men at fejlenes type er meget forskelligartet

g)

ingen alvorlige problemer er blevet påpeget på indtægtssiden; BNI-princippet er afgørende for denne succes; tilstrækkeligheden af indtægter imidlertid er et problem

h)

en højere end gennemsnittet fejlprocent er blevet konstateret i udgifterne til konkurrenceevne inden for vækst og beskæftigelse, selv om en midlertidig overvågning på dette område samtidig har vist tydelige tegn på en resultatbaseret tilgang

i)

samhørighedsstøtten har vist en tydeligt højere fejlprocent for regional- og bypolitik i forhold til fejlprocenten for sociale anliggender; en resultatbaseret tilgang desuden er understøttet af finansieringstekniske instrumenter, navnlig i visse medlemsstater

j)

bedre dataforvaltning og -forarbejdning uden tvivl vil bidrage til en mere avanceret resultattilgang

k)

området naturressourcer har potentiale til at udvikle projektbaseret støtte til forbedring af effektiviteten af EU-kilder; der desuden er store muligheder for forbedringer i den forvaltningsmæssige og institutionelle støtte, navnlig på medlemsstatsplan;

445.

mener, at dechargeproceduren for 2014:

a)

skaber et nyt paradigme for forståelse af EU-budgetmæssige virkninger og fordele på en mere omfattende måde til at dække alle aspekter, herunder fejl, lovlighed, absorption, præstationer og resultater som et system; indeholder en opfordring til Kommissionen og andre relevante aktører om fortsat at udvikle en passende metode og passende rammer til at forfølge en resultatbaseret tilgang yderligere og med større stringens

b)

viser, at den resultatundersøgelse, som anvendes sammen med Europa 2020-strategien, er et positivt skridt i den rigtige retning, selv om dens forenelighed med EU-rammen for den økonomiske politik forudsætter yderligere udvikling, herunder de landespecifikke henstillinger med relevante makroøkonomiske indikatorer og regelmæssigt opdaterede prioriteringer for Unionens økonomiske og sociale politik

c)

påviser, at der er plads til forbedringer i budgetforvaltningen, og hilser bestræbelserne på at forenkle den, herunder dens konsekvensanalyse, velkommen; viser, at en regelmæssig opfølgning er til stor fordel

d)

indeholder en opfordring til de relevante EU-institutioner om at tilpasse deres forvaltnings- og retsplejeregler for med succes at gennemføre nye elementer fra Unionens aktuelle og fremtidige budgetmæssige behov, således at EU-budgettet kan realisere sit potentiale optimalt.