27.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/1

(1)

På baggrund af en undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 682/2007 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand og henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 og ex 2005 80 00. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 3,1 % og 12,9 %.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 954/2008 (3) ændrede Rådet de gældende foranstaltninger med hensyn til en eksporterende producent og følgelig toldsatsen for »alle andre virksomheder«, der efterfølgende lå på mellem 3,1 % og 14,3 %.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»udløbsundersøgelsen«), opretholdt Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 (4) tolden på mellem 3,1 % og 14,3 %.

(4)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen blev indgivet af River Kwai International Food Industry Co. Ltd. (»ansøgeren«), en eksporterende producent fra Thailand.

(5)

Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angik ansøgeren.

(6)

I sin anmodning fremlagde ansøgeren for så vidt angår dumpingaspektet umiddelbare beviser for, at de omstændigheder, der blev lagt til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter.

(7)

Ansøgeren hævdede navnlig, at de ændrede omstændigheder vedrører ændringer i det varesortiment, virksomheden forhandler, hvilket har en direkte indvirkning på produktionsomkostningerne. En sammenligning af virksomhedens hjemmemarkedspriser og virksomhedens eksportpriser til Unionen viste, at dumpingmargenen tilsyneladende var lavere end niveauet for de nuværende foranstaltninger.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren. På dette grundlag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5) den 14. februar 2013 (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2011 til 31. december 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter (Association Européenne des Transformateurs de Maïs Doux »AETMD«) om indledningen af interimsundersøgelsen.

(11)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

De skriftlige bemærkninger fra AETMD blev overvejet og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(13)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på afgørelse af spørgsmålet om dumping. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i Thailand i Bangkok og Kanchanaburi.

(15)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelserne, nemlig sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, henhørende under KN kode ex 2001 90 30, og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2005 80 00, med oprindelse i Thailand.

(16)

Det blev fastslået i den oprindelige undersøgelse og bekræftet i udløbsundersøgelsen, at sukkermajs fremstillet og solgt i Unionen og sukkermajs fremstillet og solgt i Thailand i store træk har de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som sukkermajs fremstillet i Thailand og solgt til eksport til Unionen. De anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, første punktum, undersøgte Kommissionen først, om ansøgerens samlede hjemmemarkedssalg af samme vare i NUP var repræsentativt. Salget på hjemmemarkedet er repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i NUP.

(18)

Det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare fandtes at være repræsentativt.

(19)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(20)

For hver af disse varetyper fastslog Kommissionen, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i NUP udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen af den identiske eller sammenlignelige varetype.

(21)

Kommissionen fastslog, at for alle de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var ansøgerens hjemmemarkedssalg af et repræsentativt omfang.

(22)

Dernæst fastsatte Kommissionen andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i NUP for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes til at beregne den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(23)

Den normale værdi er baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis

(24)

Kommissionens analyse af hjemmemarkedssalget viste, at mere end 90 % af hjemmemarkedssalget var rentabelt, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne pr. enhed. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i NUP.

(25)

Ansøgerens samlede eksportsalg til Unionen foregik direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen eller Thailand. Eksportprisen er derfor fastsat på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(26)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis.

(27)

Hvor det var berettiget, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(28)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings-, laste- og emballeringsomkostninger, provisioner, kreditomkostninger og bankgebyrer, hvor det var relevant og berettiget.

(29)

Ansøgeren krævede en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), for en forskel i mærkeværdi ved salg under eget mærke på hjemmemarkedet og ved salg under eget mærke på EU-markedet. Angiveligt er mærkeværdien af ansøgerens eget mærke højere på det thailandske marked end på EU-markedet. For at underbygge denne påstand henviste ansøgeren til den justering, der blev foretaget i den oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen.

(30)

I denne interimsundersøgelse er ansøgerens situation imidlertid forskellig fra situationen for andre eksporterende producenter, for hvilke der blev indrømmet justering i den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen. Den justering, der blev foretaget i den oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen, vedrører specifikt eksporterende producenter, hvis salg på hjemmemarkedet foregår under eget mærke, mens salget til Unionen foregår under detailhandlerens mærke. I denne interimsundersøgelse foregår ansøgerens salg under eget mærke både på hjemmemarkedet og på EU-markedet. Derudover var justeringen, som blev foretaget i den oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen, en justering af fortjenstmargenen i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6. I denne interimsundersøgelse baseres den normale værdi imidlertid på ansøgerens faktiske hjemmemarkedspriser.

(31)

For så vidt angår den påståede mangel på mærkeværdi ved salg til EU-markedet, er importøren af den pågældende vare, der bærer ansøgerens varemærke, specialiseret i import af mærkebeskyttede fødevareprodukter, især fra Asien. Ansøgeren gav ikke nogen forklaring på eller fremlagde bevis for, hvorfor salg til netop denne importør skulle medføre en lavere værdi end mærkeværdien på ansøgerens hjemmemarked. Kommissionen konkluderede derfor, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at den påståede forskel i mærkeværdi påvirker priserne og prissammenligneligheden.

(32)

Ansøgeren gjorde ligeledes krav på samme justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). Da ansøgeren imidlertid ikke har påvist, at den påståede forskel har indvirkning på priserne og prissammenligneligheden, kunne der heller ikke indrømmes en justering i henhold til denne bestemmelse.

(33)

Kravet om en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), og artikel 2, stk. 10, litra k), må derfor afvises.

(34)

Under henvisning til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), krævede ansøgeren også justering for en eksportafgiftsnedsættelse, der betales af staten. Når den pågældende vare sælges til eksport, bl.a. til EU-markedet, betaler staten et vist beløb til ansøgeren.

(35)

Ansøgeren kunne påvise, at et beløb svarende til under 0,5 % af fakturaværdien udbetales til ansøgeren i forbindelse med eksport til EU-markedet. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), er det dog normalværdien, der skal justeres, såfremt betingelserne i den artikel er opfyldt, og ikke eksportprisen, som ansøgeren påstår. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at der ikke kunne påvises nogen direkte forbindelse mellem de betalinger, ansøgeren havde modtaget for så vidt angår den pågældende vare ved eksport til Unionen, og importafgifterne for de råmaterialer, der fysisk indgår heri.

(36)

Ansøgeren gjorde ligeledes krav på samme justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). Da ansøgeren imidlertid ikke kunne påvise nogen forbindelse mellem eksportafgiftsnedsættelsen og prisfastsættelsen af den pågældende eksporterede vare, kunne kravet ikke accepteres.

(37)

Kravet om en justering for eksportafgiftsnedsættelse i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 2, stk. 10, litra k), må derfor afvises.

(38)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteres til Unionen, blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11, og artikel 2, stk. 12.

(39)

Følgelig udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen 3,6 % af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om de omstændigheder, der blev lagt til grund for den gældende dumpingmargen, havde ændret sig, og om denne ændring var af varig karakter.

(41)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse havde ansøgeren henvist til ændringer i det varesortiment, der forhandles af ansøgeren, hvilket ville have en direkte indvirkning på produktionsomkostningerne. Undersøgelsen har bekræftet, at ansøgeren som følge af en virksomhedsomstrukturering ikke længere fremstiller og sælger visse produkter, som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, og at dette har haft indvirkning på produktionsomkostningerne for den pågældende vare.

(42)

AETMD har udtalt, at den omstrukturering, der er foretaget af ansøgeren, ikke nødvendigvis er af varig karakter, da den let kan ændres igen.

(43)

Ansøgerens ledelse ville rent faktisk kunne ændre omstruktureringen, hvis den ønsker det. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at ansøgerens beslutning om at omstrukturere og strømline markedsføringen af gruppens varer mellem gruppens virksomheder ikke vil være af varig karakter. Desuden fandt omstruktureringen allerede sted i 2009, hvilket tyder på, at den nye virksomhedsstruktur er af varig karakter.

(44)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog AETMD sin påstand om, at ændringen, der lå til grund for indledningen af den fornyede undersøgelse, ikke kunne anses for at være af varig karakter. AETMD satte navnlig spørgsmålstegn ved, hvilken indvirkning den interne omorganisering i gruppen havde for produktionsomkostningerne, og hævdede, at omkostningerne inden for gruppen blot kunne omfordeles for at mindske den normale værdi. Derfor kunne de nye produktionsomkostninger ikke betragtes som værende af varig karakter. AETMD bemærkede endvidere, at datterselskabet, der var ansvarligt for produktion og salg af ferske varer, havde samme adresse som ansøgeren. AETMD hævdede, at dette var et yderligere tegn på, at der ikke var tale om nogen gennemgribende og varig omorganisering.

(45)

Som reaktion på AETMD's påstand i betragtning 44 understregede ansøgeren, at omorganiseringen også medførte et forbedret omkostningsregnskabssystem, hvor flaskehalse kunne påvises og afhjælpes for at optimere produktionen og mindske fremstillingsomkostningerne. Ansøgeren understregede også, at ændringer i 2009-omorganiseringen på nuværende tidspunkt ville være en meget kompliceret proces, eftersom ansøgerens moderselskab, Agripure Holding PLC, er noteret på den thailandske fondsbørs.

(46)

Risikoen for, at ansøgeren skulle ændre omorganiseringen, er allerede blevet behandlet i betragtning 43.

(47)

Med henblik på at kontrollere nøjagtigheden af påstandene i anmodningen om indledning af denne undersøgelse foretog Kommissionen desuden en sammenligning af produktionsomkostningerne for de varetyper, som blev eksporteret til Unionen i den oprindelige undersøgelse (dvs. inden ansøgerens omorganisering i 2009), i forhold til NUP. Sammenligningen viste, at fremstillingsomkostningerne pr. enhed har ændret sig betydeligt. Denne konstaterede ændring i fremstillingsomkostninger pr. enhed går videre end til blot at omfordele omkostningerne og skyldes en reel reduktion i de indirekte produktionsomkostninger såsom faste fremstillingsomkostninger og arbejdskraftomkostninger.

(48)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor ansøgeren og dennes datterselskab deler den samme administrative adresse, er dette almindelig praksis blandt virksomheder. Derudover bemærkede Kommissionen under kontrolbesøget hos ansøgeren, at produktionsanlæggene og færdigvarelagrene i bygningerne var afsat til produktion af sukkermajs. Der var ingen synlige spor efter produktion og oplagring af de ferske varer, der sælges af datterselskabet.

(49)

Under henvisning til AETMD's og ansøgerens påstande og efter at have påvist et reelt fald i fremstillingsomkostningerne pr. enhed mellem tidspunktet for den oprindelige undersøgelse og NUP, må påstanden, som er fremsat af AETMD, afvises.

(50)

AETMD har også forelagt, at ansøgeren planlagde at øge sin produktionskapacitet i 2013 med ca. 40 %. Ifølge AETMD ville dette være i strid med ansøgerens påstand om, at de nye, reviderede produktionsomkostninger (der fulgte af omstruktureringen) ville være af varig karakter.

(51)

Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren er i færd med at øge sin produktionskapacitet. Virkningerne af den forøgede kapacitet var en af de faktorer, der i udløbsundersøgelsen førte til konklusionen om, at der var risiko for fortsat dumping (6).

(52)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog AETMD påstanden om, at investeringerne i ny produktionskapacitet nødvendigvis vil få indvirkning på produktionsomkostningerne, og de gældende produktionsomkostninger, som hjemmemarkedspriserne blev sammenlignet med i denne undersøgelse (jf. betragtning 24), er derfor ikke er af varig karakter. Navnlig foretog AETMD beregninger ud fra de foreliggende kilder, hvorefter det blev konkluderet, at de samlede omkostninger ville stige på grund af den øgede afskrivning med ca. 10 % i forhold til de nuværende omkostninger.

(53)

Ansøgeren modsagde ikke AETMD’s påstand om øgede afskrivningsomkostninger i sig selv, men understregede, at disse øgede afskrivningsomkostninger ville blive udlignet af stigninger i de samlede indtægter (gennem øget salg) og af reduktioner i andre omkostninger som følge af større automatisering.

(54)

Som nævnt i betragtning 51 er ansøgeren i gang med at investere i nye produktionsanlæg. Investeringer i nye anlæg kan medføre øgede udgifter til afskrivning. På den anden side kan nye produktionsanlæg, hvilket ansøgeren også gjorde opmærksom på i sit svar på AETMD’s bemærkninger, ligeledes medføre ændringer (i forhold til eksisterende produktionslinjer) i eksempelvis automatiseringsniveauet. Disse ændringer bør direkte kunne mindske arbejdskraft- og energiomkostningerne og kan kompensere for øgede udgifter til afskrivning.

(55)

Alt i alt kan det konkluderes, at den samlede virkning på produktionsomkostningerne pr. fremstillet enhed ikke kan beregnes, førend de nye anlæg er taget i brug, og eventuelle yderligere omkostninger fremgår af regnskaberne.

(56)

Ikke desto mindre, og under hensyntagen til formålet med investeringen (øget effektivitet og konkurrenceevne og reducerede fremstillingsomkostninger pr. enhed), forventes det i hvert fald på mellemlang og lang sigt, at der ikke sker nogen væsentlig stigning i produktionsomkostningerne pr. enhed. Under sådanne omstændigheder forventes det, at den normale værdi stadig vil være baseret på hjemmemarkedspriserne ligesom i denne undersøgelse. AETMD's påstand må derfor afvises.

(57)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte AETMD også spørgsmålstegn ved den varige karakter af den nye dumpingmargen. AETMD fremførte, at eksportpriserne, der blev benyttet som grundlag for beregningen af dumpingmargenen, ikke var repræsentative. Sammenslutningen fremførte navnlig, at

(58)

Eftersom de mængder, der eksporteredes til Unionen, var ubetydelige, undersøgte Kommissionen, om ansøgerens eksportpriser, der var betalt eller skulle betales ved salg til Unionen, var repræsentative ved at sammenligne dem med ansøgerens eksportpriser, som var betalt eller skulle betales ved salg til andre tredjelande. På dette grundlag konkluderedes det, at priserne ved salg til Unionen svarede til priserne ved salg til kunder på andre eksportmarkeder.

(59)

Forekomsten af forskellige markedssegmenter, eget mærke og detailhandlers mærke, er blevet konstateret i løbet af tidligere undersøgelser (8). Dette udgør en vigtig del af definitionen af forskellige varetyper, som falder ind under varedækningen for den pågældende vare. På dette grundlag er eksporten af varer under eget mærke blevet sammenlignet med hjemmemarkedssalget af varer under eget mærke, og eksportsalget af varer under detailhandlerens mærke er blevet sammenlignet med hjemmemarkedssalget af varer under detailhandlerens mærke.

(60)

AETMD's påstand om, at den fremtidige eksport hovedsageligt vil bestå af salg af varer under detailhandlerens mærke, er spekulativ, udokumenteret og som sådan utilstrækkelig til, at der kan sættes spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af eksportsalget af varer under eget mærke i NUP. AETMD's påstand afvises derfor.

(61)

AETMD hævdede også, at reduktionen af toldsatsen kunne medføre risiko for omgåelse af foranstaltningerne.

(62)

Det skal erindres, at den gældende told allerede er differentieret mellem de thailandske eksporterende producenter. Risikoen for omgåelse (dvs. anvendelse af en Taric-tillægskode med lavere toldsats) har således været til stede siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. En lavere told for en af disse eksporterende producenter øger ikke i sig selv risikoen for omgåelse fra Thailands side som helhed.

(63)

Skulle der fremkomme oplysninger, der tyder på undergravning af tolden gennem omgåelse, kan der i givet fald endvidere indledes en undersøgelse, forudsat at betingelserne i grundforordningens artikel 13 er opfyldt.

(64)

AETMD hævdede ligeledes, at ansøgeren på kunstig vis kan have forhøjet eksportpriserne til Unionen gennem krydskompensation med parallelle salg af andre varer til unormalt lave priser.

(65)

Som anført i betragtning 58 var eksportpriserne til Unionen af den pågældende vare på linje med eksportpriserne til tredjelande. Der er således intet, der tyder på, at eksportpriserne over for Unionen var kunstigt høje i NUP, og argumentet afvises derfor.

(66)

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra River Kwai International Food Industry Co., Ltd.

(67)

Efter anmodning fra ansøgeren ændres endvidere dennes adresse i Thailand.

(68)

De interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013.

(69)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den thailandske regering, at den gennemsnitlige toldsats for samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, også bør revideres for at tage hensyn til resultaterne af denne delvise interimsundersøgelse. Det bør bemærkes, at dette krav ligger uden for denne undersøgelsesområde, som er begrænset til en tilpasning af den gældende antidumpingtold, som finder anvendelse på ansøgeren. Enhver anmodning om ændring af antidumpingtoldsatserne som følge af en påstået ændring af omstændighederne bør fremlægges i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3. Dette krav må derfor afvises —