5.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/1

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) udvidet til at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Derudover blev det besluttet at oprette en fritagelsesordning på grundlag af grundforordningens artikel 13, stk. 2. De nærmere bestemmelser for ordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (4).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (5), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, øgede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005 (6) den gældende antidumpingtold til 48,5 %.

(4)

I oktober 2011 besluttede Rådet efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 (7), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes (»de gældende foranstaltninger«).

(5)

I marts 2012 offentliggjorde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 og 4, en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8) om indledning af en interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen til Unionen af cykler med oprindelse i Kina.

(6)

I maj 2013 ændrede Rådet ved forordning (EU) nr. 502/2013 (9) gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(7)

I april 2012 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 10, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 (10), en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) om indledning af en interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen til Unionen af cykler med oprindelse i Kina.

(8)

I november 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om, at konklusionerne i antiomgåelsesundersøgelsen kan anvendes i forbindelse med antisubsidieundersøgelsen i betragtning 7.

(9)

I maj 2013 afsluttede Kommissionen ved afgørelse 2013/227/EU antisubsidieundersøgelsen i betragtning 7 uden indførelse af foranstaltninger ved forordning (EU) nr./2013 (13) … [

(10)

Kommissionen modtog den 14. august 2012 en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om at gøre importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til genstand for registrering, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien.

(11)

Anmodningen blev indgivet af European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) på vegne af tre EU-producenter af cykler, nemlig In Cycles-Montagem e Comercio de Bicicletas, Lda, SC. EUROSPORT DHS S.A. og MAXCOM Ltd.

(12)

Efter høring af det rådgivende udvalg besluttede Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og at gøre importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til genstand for registrering, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien.

(13)

Undersøgelsen blev indledt den 25. september 2012 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 875/2012 (14) (»indledningsforordningen«).

(14)

De umiddelbare beviser, som Kommissionen råder over, viser en væsentlig ændring i handelsmønstret for eksporten fra Kina, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen, efter at Rådet øgede antidumpingtolden på importen af den pågældende vare ved forordning (EF) nr. 1095/2005, jf. betragtning 3. Ændringen i handelsmønstret indtraf tilsyneladende uden anden tilstrækkeligt gyldig grund end stigningen i toldsatsen.

(15)

Årsagen til denne ændring syntes at være, at cykler med oprindelse i Kina omlades via Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen, og samleprocesser i Indonesien, Sri Lanka og Tunesien.

(16)

Desuden tydede beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare undergraves med hensyn til både mængde og pris. Betydelige importmængder af den undersøgte vare syntes at have erstattet importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Der var desuden tilstrækkelige beviser for, at importen af den undersøgte vare fandt sted til priser, der ligger under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat ved den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger.

(17)

Endelig forelå der tilstrækkelige beviser for, at den undersøgte vare sælges til dumpingpriser set i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat for den pågældende vare.

(18)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, producenter/eksportører i disse lande og de importører i Unionen, som den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen.

(19)

Der blev sendt fritagelsesformularer til de producenter/eksportører i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, som Kommissionen kendte, eller gennem Indonesiens, Malaysias, Sri Lankas og Tunesiens EU-missioner. Der blev sendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina, som Kommissionen kendte, eller gennem Kinas EU-mission. Der blev ligeledes sendt spørgeskemaer til kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(20)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(21)

Fire producenter/eksportører i Indonesien, en i Malaysia, seks i Sri Lanka og to i Tunesien udfyldte og indsendte fritagelsesformularer. De kinesiske producenter/eksportører udviste ikke samarbejdsvilje. Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(22)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(23)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2004 til 31. august 2012 (»UP«). Der blev indhentet data for UP med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret som følge af den øgede antidumpingtold i 2005. For rapporteringsperioden 1. september 2011 til 31. august 2012 (»RP«) blev der indhentet mere detaljerede oplysninger med henblik på at undersøge den mulige undergravning af de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger og forekomsten af dumping.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretaget ved successivt at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem Kina, de fire pågældende lande og Unionen; om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden; om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af den undersøgte vare; og om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

(25)

Den pågældende vare er cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der i øjeblikket henhører under KN-kode 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (»den pågældende vare«).

(26)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er beskrevet i den foregående betragtning, men afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om den er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare (»den undersøgte vare«).

(27)

Det fremgik af undersøgelsen, at cykler som defineret ovenfor, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og cykler, der blev afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

De fire indonesiske virksomheder, der indsendte fritagelsesanmodninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, tegnede sig for 91 % af den samlede import fra Indonesien til Unionen i UP. Den samlede importmængde fra Indonesien blev fastlagt på grundlag af data fra Comext (15).

(29)

Det var ikke muligt at verificere oplysninger fra en virksomhed, da denne påstod, at den ikke førte de arbejdssedler, som skulle bruges til at udfylde fritagelsesformularen. Virksomheden var således ikke i stand til at forklare og godtgøre, hvordan man var kommet frem til de anførte tal. Desuden viste de oplysninger, som virksomheden havde indsendt, sig at være upålidelige, da de angivne tal, som blev efterprøvet og genberegnet på grundlag af de regnskaber, der var tilgængelige i virksomheden, blev fundet unøjagtige (f.eks. køb, produktionsmængde). Undersøgelsen viste desuden, at virksomhedens salgsansvarlige samtidig også var ansat hos en kinesisk cykelproducent, som var den indonesiske virksomheds vigtigste råvareleverandør (cykeldele).

(30)

Virksomheden blev derfor underrettet om, at det var hensigten at se bort fra de oplysninger, den havde indgivet, og blev indrømmet en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(31)

Virksomheden anførte, at den havde udvist stor samarbejdsvilje ved at fremlægge alle de dokumenter, der blev anmodet om, bortset fra arbejdssedlerne, som der angiveligt ikke var blevet anmodet om før. Der blev imidlertid anmodet om arbejdssedlerne i det brev, som virksomheden modtog, inden kontrolbesøget. Virksomheden påstod desuden, at beregningen af produktions- og købsværdier var blevet påvirket af fejlagtige forklaringer fra en medarbejder, og at efterprøvningen af eksporttransaktionerne var korrekt. Det skal i den forbindelse påpeges, at det til trods for flere forklaringer fra medarbejderne i sidste ende ikke var muligt at få tallene fra kontrolbesøget til at stemme overens med tallene i fritagelsesformularen. Hvad angår værdien af eksportsalget, stemte tallene ganske rigtigt overens. Desuden var de medarbejdere, der deltog i kontrolbesøget, hverken i stand til at forklare, hvordan man var kommet frem til tallene i fritagelsesformularen, eller hvordan tallene var blevet udarbejdet. Virksomheden bekræftede derudover, at den salgsansvarlige også var ansat hos en kinesisk cykelproducent.

(32)

Der blev derfor set bort fra virksomhedens oplysninger i denne henseende.

(33)

Konklusionerne vedrørende denne virksomhed blev således baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De tre andre virksomheden blev betragtet som samarbejdsvillige.

(34)

Den eneste malaysiske virksomhed, der indsendte en fritagelsesanmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, tegnede sig for 20-30 % af den samlede import fra Malaysia til Unionen i RP. Den samlede import af cykler fra Malaysia til Unionen blev fastlagt på grundlag af oplysninger fra Comext. Virksomheden blev betragtet som samarbejdsvillig.

(35)

De seks srilankanske virksomheder, der indsendte fritagelsesanmodninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, tegnede sig for 69 % af den samlede import fra Sri Lanka til Unionen i RP. Den samlede importmængde fra Sri Lanka blev fastlagt på grundlag af data fra Comext.

(36)

En af virksomhederne trak sin fritagelsesanmodning tilbage i løbet af undersøgelsen, da den havde stoppet produktionen af cykler i Sri Lanka. Der blev derfor set bort fra oplysningerne om denne virksomhed.

(37)

Samarbejdsviljen i den anden virksomhed blev fundet utilstrækkelig. De indsendte oplysninger kunne ikke verificeres, da værdien og mængden af dele med oprindelse i Kina, som virksomheden indkøbte, ikke kunne fastsættes pålideligt. Værdien og mængden af de dele, der anvendtes i produktionsprocesserne, kunne ikke verificeres, da de blev indkøbt af en tredjepart og blot blev sendt til virksomheden med henblik på samling.

(38)

Virksomheden blev derfor underrettet om, at det var hensigten at se bort fra de oplysninger, den havde indgivet, og blev indrømmet en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4. Virksomheden fremlagde ingen bemærkninger.

(39)

Samarbejdsviljen i en anden virksomhed blev også betragtet som utilstrækkelig. De fremlagte oplysninger kunne ikke verificeres under kontrolbesøget, da virksomheden tilbageholdt vigtige oplysninger. Nærmere betegnet var virksomheden ikke i stand til at udarbejde de oplysninger, der blev anmodet om inden kontrolbesøget, f.eks. arbejdssedler eller lister over de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, hvilket derfor forsinkede verifikationsprocessen. På den anden side var købsværdien af dele, som virksomheden opgav som lokale, ikke pålidelig, især da undersøgelsen viste, at der mellem virksomheden og dens lokale leverandør af cykeldele var en forbindelse, der gik ud over det normale forhold mellem køber og sælger og som virksomheden ikke kunne forklare.

(40)

Virksomheden blev underrettet om, at det var hensigten at se bort fra de oplysninger, den havde indgivet, og blev indrømmet en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4. Som svar på disse oplysninger anfægtede virksomheden undersøgelsesresultaterne og fremlagde nye beviser og forklaringer. Ingen af de nye beviser kunne være blevet accepteret. For det første kunne de ikke længere være blevet verificeret, idet de blev fremlagt efter kontrolbesøget. I de fleste tilfælde blev det konstateret, at der ikke var sammenhæng mellem de nye beviser og de forklaringer og beviser, der blev indsamlet under kontrolbesøget. Hvad angår de nye forklaringer, blev disse fundet utilstrækkelige, da de ikke vedrørte de vigtigste udestående spørgsmål, nemlig manglende forklaringer vedrørende forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(41)

Der blev derfor set bort fra den pågældende virksomheds oplysninger.

(42)

Konklusionerne vedrørende denne virksomhed blev således baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(43)

De to tunesiske virksomheder, der indsendte fritagelsesanmodninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, tegnede sig for den samlede import fra Tunesien til Unionen i RP, jf. oplysningerne i Comext. De blev betragtet som samarbejdsvillige.

(44)

Der var som nævnt i betragtning 21 ingen samarbejdsvilje blandt de kinesiske producenter/eksportører. Konklusionerne vedrørende importen af den pågældende vare til Unionen og eksporten af cykler fra Kina til Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien blev derfor fastlagt på grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1. Hvad angår importen til Unionen, anvendtes importoplysningerne i Comext. De nationale kinesiske statistikker blev anvendt til fastlæggelse af eksportmængderne fra Kina til Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien.

(45)

Importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen er faldet med 38,2 % siden 2005, altså siden forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne i juli 2005, og fortsatte med at falde i de efterfølgende år. Importen fra Kina faldt i alt med over 80 % i UP.

(46)

Samtidig steg importen af den undersøgte vare fra Indonesien til Unionen fra 2005 og fremover og mere end fordobledes i 2006 i forhold til 2004. Importen fortsatte med at stige, med undtagelse af 2009, og lå dog alligevel på et niveau langt over niveauet i 2004. Efter 2009 steg importen igen støt indtil RP. I RP steg importen fra Indonesien med 157 % i forhold til 2004.

(47)

Hvad angår importen af den undersøgte vare fra Malaysia til Unionen, var der kun tale om ubetydelige mængder, før antidumpingforanstaltningerne blev forhøjet i juli 2005. I 2005 steg importen markant (mere end 200 gange), men faldt i 2009 med 46 % efterfulgt af endnu en stigning på 38 % i 2010. Selv om importen fra Malaysia faldt igen i 2011 og i RP, var importniveauet fra Malaysia i RP stadig langt højere end i 2004, før antidumpingforanstaltningerne blev forhøjet, nemlig 185 158 cykler i forhold til 10 749 enheder i 2004, eller en stigning på 1 623 %.

(48)

Importen af den undersøgte vare fra Sri Lanka til Unionen steg markant efter forhøjelsen af antidumpingtolden i 2005 og fortsatte med at stige i de efterfølgende år med næsten 500 % og var på sit højeste i 2010. I 2011 og i RP faldt importen af den undersøgte vare fra Sri Lanka, men var dog stadig højere end importniveauet fra 2004 inden forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne, dvs. at den samlede import fra Sri Lanka steg med 282 % mellem 2004 og RP.

(49)

Endelig steg importen af den pågældende vare fra Tunesien til Unionen med næsten 30 % i 2005, dvs. efter forhøjelsen af antidumpingtolden, og med mere end 20 % i 2006. Importen mere end fordobledes mellem 2006 og 2007 og var på sit højeste i 2007. Importen faldt mellem 2008 og 2010 og steg igen i 2011, hvorefter den faldt en anelse i RP. Importen fra Tunesien steg i UP med 200,3 %.

(50)

Tabel 1 viser importmængden af cykler fra Kina, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen fra 1. januar 2004 til 31. august 2012, dvs. i UP.

Tabel 1

(51)

Eksporten af cykler fra Kina til Indonesien steg først i 2008 (med 56,2 %). Mellem 2008 og RP fortsatte importen med at stige, med undtagelse af 2009. I UP steg eksporten fra Kina til Indonesien i alt med 83,8 %.

(52)

Eksporten af cykler fra Kina til Malaysia steg i 2005, efter forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne, med næsten 30 % og fortsatte med at stige, indtil den nåede sit højeste i 2011, dvs. en stigning på 110,8 % i forhold til 2004. I RP faldt eksporten fra Kina til Malaysia en anelse, men lå dog markant over niveauet fra 2004. Samlet set steg den kinesiske eksport til Malaysia med 99,6 % i UP.

(53)

Eksporten af cykler fra Kina til Sri Lanka steg også efter forhøjelsen af antidumpingtolden i juli 2005. Den faldt en anelse i 2007, men mere end fordobledes i 2010 og 2011 i forhold til 2004. Samlet set steg den kinesiske eksport til Sri Lanka med 132,5 % i UP.

(54)

Endelig var eksporten fra Kina til Tunesien ubetydelig inden forhøjelsen af antidumpingtolden. Fra 2005 steg eksporten til Tunesien betydeligt og var på sit højeste i 2008 (fra 2 543 enheder i 2004 til 389 445 enheder i 2008). Selv om eksporten fra Kina til Tunesien faldt og var på et lavere niveau efter 2008, var den stadig meget højere end i 2004. Overordnet set steg den kinesiske eksport til Tunesien fra 2 534 cykler i 2004 til 170 772 cykler i RP.

(55)

Tabel 2 viser eksporten af cykler fra Kina til Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien fra 1. januar 2004 til 31. august 2012, dvs. i UP.

Tabel 2

(56)

Virksomhederne i Indonesien og Tunesien øgede deres produktion mellem 2009 og RP med hhv. 54 % og 24 %. Virksomhederne i Sri Lanka havde derimod et let fald i produktionen i samme periode.

(57)

Hvad angår Malaysia, begyndte den eneste samarbejdsvillige malaysiske virksomhed at producere og eksportere cykler i 2010. Da ingen andre virksomheder samarbejdede, kunne der ikke indhentes oplysninger om det eventuelle niveau af egentlig produktion af den undersøgte vare i det pågældende land.

Tabel 3

Produktion af cykler i de samarbejdsvillige virksomheder i Indonesien, Sri Lanka og Tunesien

(58)

Det samlede fald i eksporten fra Kina til Unionen og den tilsvarende stigning i eksporten fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen og stigningen i eksporten fra Kina til Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien efter forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne i juli 2005 udgør en ændring i handelsmønstret mellem de pågældende lande og Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(59)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Ovennævnte praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter blandt andet forsendelse af varer, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele gennem en samleproces i Unionen eller et tredjeland. Det afgøres i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 2, om der forekommer samleprocesser.

(60)

Eksporten fra de fire indonesiske virksomheder, der oprindeligt var samarbejdsvillige, udgjorde 91 % af den samlede indonesiske eksport til Unionen i RP.

(61)

For tre af de fire virksomheder, der oprindeligt var samarbejdsvillige, blev der som led i undersøgelsen ikke konstateret omladning.

(62)

Hvad angår den fjerde virksomhed, var anvendelsen af grundforordningens artikel 18 berettiget, jf. betragtning 29-33. Undersøgelsen viste, at virksomheden ikke selv havde tilstrækkeligt udstyr til berettige mængden af eksport til Unionen i RP, og i mangel af andre beviser kan det konkluderes, at virksomheden var involveret i omgåelsespraksis ved omladning.

(63)

For den resterende eksport til Unionen pågik der ikke samarbejde, jf. betragtning 29-33.

(64)

Ud fra ændringen i handelsmønstret, som konkluderet i betragtning 58, mellem Indonesien og Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, konklusionerne vedrørende en indonesisk virksomhed, som nævnt i betragtning 61, og den kendsgerning, at ikke alle indonesiske producenter/eksportører gav sig til kende og samarbejdede, bekræftes det, at der foregår omladning af varer med oprindelse i Kina via Indonesien.

(65)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver samarbejdsvillig virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Indonesien omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2. For tre af de fire virksomheder, der oprindeligt samarbejdede, udgjorde råvarerne fra Kina (cykeldele) ikke 60 % eller mere af den samlede værdi af dele i den færdige vare. Det var således ikke nødvendigt at undersøge, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne. Der blev følgelig ikke konstateret samleprocesser for disse tre virksomheder.

(66)

Grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt for den fjerde virksomhed, jf. betragtning 29-33. Da virksomheden ikke kunne fremlægge pålidelige data, kunne det ikke fastslås, om den var involveret i samleprocesser.

(67)

Det kunne således ikke bekræftes, at der forekommer samleprocesser i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(68)

Eksporten fra den eneste samarbejdsvillige malaysiske virksomhed udgjorde 20-30 % af den samlede malaysiske eksport til Unionen i RP. Virksomheden begyndte først at producere og eksportere den pågældende vare til Unionen ved udgangen af 2011. Der blev ikke konstateret omladningspraksis, hvad angår denne virksomhed. For den resterende eksport til Unionen pågik der ikke samarbejde, jf. betragtning 34.

(69)

Ud fra ændringen i handelsmønstret, jf. konklusionen i betragtning 58, mellem Malaysia og Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, og den kendsgerning, at ikke alle malaysiske producenter/eksportører gav sig til kende og samarbejdede, kan det konkluderes, at de resterende eksportmængder, som ikke kommer fra denne virksomhed, kan tilskrives omladningspraksis.

(70)

Det blev således bekræftet, at der fandt omladning sted af varer med oprindelse i Kina via Malaysia.

(71)

I Malaysias tilfælde blev undersøgelsen udvidet til at omfatte anden omgåelsespraksis, der blev kortlagt i forbindelse med undersøgelsen, nemlig samleprocesser, jf. betragtning 12 i indledningsforordningen.

(72)

Kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, blev analyseret for den eneste samarbejdsvillige virksomhed med henblik på at fastslå, om de gældende foranstaltninger omgås ved samleprocesser i Malaysia. Undersøgelsen førte til følgende konklusioner.

(73)

Virksomheden startede sin aktivitet i 2010 og dermed efter forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne over for Kina. Det konkluderedes, at virksomheden var eksportorienteret og rettet mod EU-markedet, da der kun solgtes ubetydelige mængder på hjemmemarkedet eller andre tredjelandsmarkeder. Det fandtes, at de dele, der anvendes i produktionen, hovedsagelig blev indkøbt fra Kina. Det blev derfor konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt.

(74)

Undersøgelsen viste desuden, at denne virksomhed købte helt adskilte cykelsæt fra Kina, med undtagelse af tre typer af dele. I dette tilfælde udgjorde råvarer (cykeldele) med oprindelse i Kina mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den færdige vare. Det blev desuden konstateret, at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen ikke udgjorde mere end 25 % af virksomhedens produktionsomkostninger. Kriterierne i artikel 13, stk. 2, litra b), var således opfyldt.

(75)

En sammenligning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, af den normale værdi, som tidligere var blevet fastslået (jf. betragtning 98) og virksomhedens eksportpris ved eksport til Unionen i RP udtrykt i procent af cif-prisen Unionens grænse, ufortoldet, viste således, at den pågældende virksomhed i væsentlig grad dumpede importen af den undersøgte vare. Sammenligningen blev foretaget pr. type af den undersøgte vare, der eksporteredes til Unionen i RP. Det blev desuden konstateret, at denne virksomheds eksportpriser lå langt under den skadestærskel, der blev fastlagt for EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Beregningerne blev foretaget pr. varekategori på grundlag af de foreliggende oplysninger. Det konstateredes således, at den gældende tolds afhjælpende virkninger blev undermineret i form af priser. Det blev på dette grundlag konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt.

(76)

På dette grundlag blev det konkluderet, at virksomheden var involveret i en samleproces. Det kunne således bekræftes, at der forekommer samleprocesser i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(77)

Eksporten fra de srilankanske virksomheder, der oprindeligt var samarbejdsvillige, udgjorde 69 % af den samlede srilankanske eksport til Unionen i RP. For tre af de seks oprindeligt samarbejdsvillige virksomheder blev der som led i undersøgelsen ikke konstateret omladning. For den resterende eksport til Unionen pågik der ikke samarbejde, jf. betragtning 35-42.

(78)

Ud fra ændringen i handelsmønstret, jf. konklusionen i betragtning 58, mellem Sri Lanka og Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, og den kendsgerning, at ikke alle srilankanske producenter/eksportører gav sig til kende og samarbejdede, kan det konkluderes, at eksporten fra disse producenter/eksportører kan tilskrives omladningspraksis.

(79)

Det blev således bekræftet, at der fandt omladning sted af varer med oprindelse i Kina via Sri Lanka.

(80)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver samarbejdsvillig virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Sri Lanka omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(81)

For tre af de seks virksomheder, der oprindeligt samarbejdede, udgjorde råvarerne fra Kina (cykeldele) ikke 60 % eller mere af den samlede værdi af dele i den færdige vare. Det var således ikke nødvendigt at undersøge, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne. Der blev følgelig ikke konstateret samleprocesser for disse tre virksomheder.

(82)

Grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt for to andre virksomheder, jf. betragtning 37-42, mens en anden virksomhed ophørte med at samarbejde under kontrolbesøget, jf. betragtning 36. Det kunne således ikke bekræftes, at der forekommer samleprocesser i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(83)

Eksporten fra de samarbejdsvillige tunesiske virksomheder tegnede sig for den samlede tunesiske import til Unionen i RP.

(84)

Efterprøvningen af de to samarbejdsvillige virksomheder viste ingen tegn på omladning af varer fra Kina via Tunesien.

(85)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver samarbejdsvillig virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Tunesien omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2. For en samarbejdsvillig virksomhed udgjorde råvarer (cykeldele) med oprindelse i Kina mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den færdige vare. Undersøgelsen viste dog, at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen udgjorde mere end 25 % af virksomhedens produktionsomkostninger. På dette grundlag blev det konkluderet, at virksomheden ikke var involveret i en samleproces.

(86)

Kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, blev analyseret for den anden tunesiske virksomhed. Undersøgelsen førte til følgende konklusioner.

(87)

Virksomheden startede sin aktivitet i 2006 og dermed efter forhøjelsen af antidumpingforanstaltningerne over for Kina. Det konkluderedes, at virksomheden var eksportorienteret og rettet mod EU-markedet, da der kun solgtes ubetydeligt mængder på hjemmemarkedet eller andre tredjelandsmarkeder. Det fandtes, at de dele, der anvendes i produktionen, hovedsagelig blev indkøbt fra Kina. Det blev derfor konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt.

(88)

Det blev konstateret, at den pågældende virksomhed havde en kinesisk cykelproducent som sin majoritetsaktionær.

(89)

Desuden købte virksomheden alle dele fra Kina, og råvarer (cykeldele) med oprindelse i Kina udgjorde således mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den færdige vare. Undersøgelsen viste desuden, at virksomhedens eneste leverandør af tjenesteydelser og kinesiske dele var forretningsmæssigt forbundet med den pågældende virksomheds kinesiske majoritetsaktionær. Desuden udgjorde værditilvæksten til de importerede dele i løbet af samleprocessen ikke mere end 25 % af virksomhedens produktionsomkostninger. Det blev på dette grundlag konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt.

(90)

Verifikationen viste derudover en lang række fejl i fortegnelsen over eksport til Unionen i RP, og der blev derfor udarbejdet en ny fortegnelse på grundlag af en stikprøve af salgsfakturaer, der udgør ca. 25 % af den samlede eksport til EU-markedet. Da der ikke forelå detaljerede oplysninger om den pågældende virksomheds eksporttransaktioner til Unionen og jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen foretaget på grundlag af den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået (jf. betragtning 98) og denne virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen. Dumpingmargenen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, blev fundet væsentlig. Det blev desuden konstateret, at denne virksomheds eksportpriser gennemsnitligt lå langt under den skadestærskel, der blev fastlagt for EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Beregningen blev foretaget på grundlag af et vejet gennemsnit. Det konstateredes således, at den gældende tolds afhjælpende virkninger blev undermineret i form af priser. Det blev derfor konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra c), var opfyldt. På dette grundlag blev det konkluderet, at virksomheden var involveret i en samleproces.

(91)

Det kunne således bekræftes, at der forekommer samleprocesser i Tunesien i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(92)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladningen og samleprocesserne end undgåelse af de gældende foranstaltninger vedrørende den pågældende vare. Der fremkom ikke nogen elementer ud over tolden, som kunne betragtes som en kompensation for de omkostninger, navnlig vedrørende omladning og samleprocesser især hvad angår transport og lastning af cykler med oprindelse i Kina via Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien.

(93)

For at afgøre, om de importerede varer i henseende til mængder og priser havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina, blev Comext-data anvendt som de bedste foreliggende oplysninger om mængder og priser for eksporten fra de producenter/eksportører, der oprindeligt var samarbejdsvillige, hvor grundforordningens artikel 18 blev anvendt, og fra de ikke samarbejdsvillige virksomheder. For de samarbejdsvillige virksomheder, som bevisligt var involveret i omgåelsespraksis, anvendtes de mængder og priser på eksporten, som de havde indsendt. De dermed fastlagte eksportpriser blev sammenlignet med den skadestærskel, som senest var blevet fastlagt for EU-producenterne, dvs. i den interimsundersøgelse, som afsluttedes i 2005, og som er omtalt i betragtning 3.

(94)

Sammenligningen af den skadestærskel, som blev fastlagt i interimsundersøgelsen i 2005, og den vejede gennemsnitlige eksportpris i RP i den nuværende undersøgelse viste et væsentligt underbud for hvert af de fire pågældende lande.

(95)

Stigningen i importen fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen blev fundet betydelig i form af mængder, jf. afsnit 2.4.1 (betragtning 45 til 50).

(96)

Det blev således konkluderet, at de gældende foranstaltninger undermineres for så vidt angår mængde og priser.

(97)

Endelig blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den normale værdi, som tidligere blev fastslået for den pågældende vare.

(98)

I den interimsundersøgelse, der afsluttedes i 2005, jf. betragtning 3, blev den normale værdi fastsat på grundlag af priser i Mexico, der i forbindelse med den undersøgelse fandtes at være et passende markedsøkonomisk referenceland for Kina (»den normale værdi, som tidligere var blevet fastslået«).

(99)

Det konstateredes, at en væsentlig del af den indonesiske eksport reelt var produceret i Indonesien og eksporteret af tre indonesiske virksomheder, som ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. betragtning 61 og 65. For at fastslå eksportprisen på den eksport fra Indonesien, der er omfattet af omgåelsespraksis, blev kun eksporten fra ikke samarbejdsvillige producenter/eksportører taget i betragtning. I den forbindelse anvendte man de bedste foreliggende data, og eksportprisen blev fastslået på grundlag af den gennemsnitlige eksportpris på cykler fra Indonesien til Unionen i RP, som angivet i Comext.

(100)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således foretaget justeringer for forskelle i de transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger, som EU-erhvervsgrenen indsendte i sin anmodning om den nuværende undersøgelse.

(101)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Indonesien i RP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(102)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(103)

Samarbejdsviljen blandt producenterne af den undersøgte vare i Malaysia var begrænset, og eksportprisen fra Malaysia måtte derfor fastlægges på grundlag de foreliggende oplysninger, dvs. den gennemsnitlige eksportpris på cykler i RP i henhold til Comext.

(104)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Følgelig blev der justeret for forskelle i transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger. Da samarbejdsviljen var begrænset, blev de relevante justeringer baseret på de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde anført i sin anmodning om den nuværende undersøgelse.

(105)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Malaysia i RP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(106)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(107)

Da samarbejdsviljen i Sri Lanka var begrænset, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende oplysninger, dvs. den gennemsnitlige eksportpris på cykler i RP i henhold til Comext, som blev krydstjekket med de foreliggende eksportoplysninger fra de virksomheder, der ikke var involveret i omgåelsespraksis.

(108)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Da der ikke forelå andre oplysninger, blev der således foretaget justeringer for forskelle i transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger på grundlag af de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen indsendte i sin anmodning om den nuværende undersøgelse.

(109)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Sri Lanka i RP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(110)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(111)

Eksportprisen blev fastlagt på grundlag af den gennemsnitlige eksportpris på cykler i RP i henhold til Comext, som blev krydstjekket med eksportoplysninger fra den virksomhed, som ikke var involveret i omgåelsespraksis.

(112)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således foretaget justeringer for forskelle i de transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger på grundlag af de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen indsendte i sin anmodning om den nuværende undersøgelse.

(113)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Tunesien i RP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(114)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(115)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina blev omgået ved omladning via Indonesien, Malaysia og Sri Lanka og via samleprocesser i Malaysia og Tunesien, jf. grundforordningens artikel 13.

(116)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina derfor udvides til at gælde importen af samme vare afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien eller ej.

(117)

De foranstaltninger, der skal udvides, bør være dem, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011, dvs. en endelig antidumpingtold på 48,5 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(118)

Der bør opkræves told på den registrerede import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(119)

De fire virksomheder i Indonesien, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(120)

Som det fremgår af betragtning 29-33, var anvendelse af artikel 18 berettiget for en virksomhed. Ud fra konklusionerne om ændringen i handelsmønstret og omladning i betragtning 58 kan denne virksomhed således ikke indrømmes fritagelse.

(121)

Det blev konstateret, at de tre andre samarbejdsvillige virksomheder i Indonesien, som anmodede om en fritagelse fra de mulige udvidede foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke var involveret i omgåelsespraksis som omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 65. Disse producenter kunne desuden godtgøre, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med producenter/eksportører involveret i omgåelsespraksis eller nogen af de kinesiske producenter/eksportører af cykler. Disse tre virksomheder kunne derfor indrømmes en fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(122)

En virksomhed i Malaysia, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(123)

Det blev, jf., betragtning 72-76, konstateret, at virksomheden var involveret i omgåelsespraksis. Ud fra konklusionerne om ændringen i handelsmønstret og omladning i betragtning 58 kan denne virksomhed således ikke indrømmes fritagelse.

(124)

De seks virksomheder i Sri Lanka, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(125)

Som det fremgår af betragtning 36, trak en af virksomhederne sin fritagelsesanmodning tilbage i løbet af undersøgelsen, og ud fra konklusionerne om ændringen i handelsmønstret og omladning i betragtning 58 kan denne virksomhed ikke indrømmes en fritagelse.

(126)

For to andre virksomheder var anvendelsen af grundforordningens artikel 18 berettiget, jf. betragtning 36-42, og ud fra konklusionerne om ændringen i handelsmønstret og omladning i betragtning 58 kan disse virksomheder ikke indrømmes fritagelse.

(127)

Det blev konstateret, at de tre andre samarbejdsvillige virksomheder i Sri Lanka, som anmodede om en fritagelse fra de mulige udvidede foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke var involveret i omgåelsespraksis som omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 80 og 81. Disse producenter kunne desuden godtgøre, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de virksomheder, der var involveret i omgåelsespraksis eller nogen af de kinesiske producenter/eksportører af cykler. Disse virksomheder kunne derfor indrømmes fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(128)

De to virksomheder i Tunesien, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(129)

Det blev konstateret, at en virksomhed ikke var involveret i omgåelsespraksis som omfattet af denne undersøgelse. Denne producent kunne desuden godtgøre, at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de virksomheder, der var involveret i omgåelsespraksis eller nogen af de kinesiske producenter/eksportører af cykler. Virksomheden kunne derfor indrømmes fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(130)

Det blev, jf., betragtning 89, konstateret, at den anden virksomhed var involveret i omgåelsespraksis. Ud fra konklusionerne om ændringen i handelsmønstret og omladning i betragtning 58 kan der således ikke indrømmes fritagelse.

(131)

Det vurderes, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af disse fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den udvidede antidumpingtold.

(132)

Uden at dette berører anvendelsen af grundforordningens artikel 11, stk. 3, vil det blive krævet, at andre producenter/eksportører i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, som ikke gav sig til kende i forbindelse med denne procedure, som ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i RP, og som overvejer at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, udfylder et spørgeskema for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om en fritagelse vil være berettiget. En sådan fritagelse kan indrømmes efter en vurdering af markedssituationen for den undersøgte vare, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, indkøb og salg samt sandsynligheden for videreførelse af en praksis, for hvilken der ikke er tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse, samt bevis for dumping. Kommissionen vil normalt også aflægge kontrolbesøg på stedet. Anmodninger bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og salg.

(133)

Hvis en fritagelse er berettiget, ændres de gældende udvidede foranstaltninger i overensstemmelse hermed. Kommissionen vil efterfølgende overvåge den pågældende fritagelse for at sikre overholdelse af de betingelser, på hvilke den er givet.

(134)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger.

(135)

En indonesisk virksomhed gentog sine påstande i betragtning 31 uden dog at fremlægge nye beviser herfor. I den forbindelse kunne de data, som virksomheden indsendte, ikke verificeres, da virksomheden ikke førte de arbejdssedler, der kunne dokumentere tallene i fritagelsesanmodningen, jf. betragtning 29. De angivne tal blev desuden efterprøvet og genberegnet på grundlag af de regnskaber, der forefandtes i virksomhedens lokaler, altså købs- og produktionsmængder, og tallene blev fundet unøjagtige. Derfor afvises disse påstande.

(136)

En malaysisk virksomhed påstod, at den kendsgerning, at andelen af kinesiske dele i produktionsomkostningerne til cykler lå lidt over tærsklen på 60 % ikke burde få Kommissionen til at afvise virksomhedens fritagelsesanmodning. Virksomheden indsendte desuden visse fakturaer for køb af dele, som angiveligt fejlagtigt blev rapporteret som værende fra Kina, hvor de faktiske var fra Indonesien.

(137)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at tærsklen i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ligger helt fast, og det er således ikke relevant, hvor meget andelen af kinesiske dele i produktionsomkostningerne til cykler overstiger tærsklen på 60 %, men derimod at de kinesiske dele bør udgøre mindre end 60 % af produktionsomkostningerne til cykler. Desuden kunne fakturaerne ikke spores tilbage til virksomhedens liste over indkøb, og derudover var værdien af de indsendte fakturaer ikke omfattende nok til at kunne ændre Kommissionens oprindelige vurdering. Derfor afvises disse påstande.

(138)

Den pågældende virksomhed påstod desuden, at der ikke er tilstrækkeligt retsgrundlag for at afvise virksomhedens fritagelsesanmodning, da konklusionerne blev truffet på grundlag af beregninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang tog højde for den pågældende virksomheds individuelle situation. Som svar på denne påstand modtog virksomheden yderligere uddybninger af analysen i betragtning 72-75.

(139)

Virksomheden påstod endvidere, at stigningen i den pågældende virksomheds import af den undersøgte vare faldt sammen med en lempelse i den generelle præferenceordning for Malaysia, og stigningen i virksomhedens eksport til Unionen i 2010 ikke økonomisk kunne derfor begrundes med stigningen i antidumpingforanstaltningerne over for Kina. Som svar på denne påstand blev det konstateret, at selv om lempelsen i reglerne for den generelle præferenceordning kunne havde ansporet virksomheden til at eksportere til Unionen, modsiger dette ikke konklusionen om, at virksomheden begyndte sine aktiviteter efter forhøjelsen af antidumpingtolden over for Kina og at den hovedsagelig købte dele fra Kina, jf. betragtning 73. Partens påstand blev derfor afvist.

(140)

Samme virksomhed påstod også, at de anførte data vedrørende købsværdier og forbruget af cykeldele ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet, da der ikke blev skelnet mellem købte dele og forbrug af dele. Det skal hertil bemærkes, at værdierne af købte dele og forbrug af dele blev fundet identiske på grundlag af de tal, som blev angivet af virksomheden. Desuden svarede de rapporterede værdier af købte dele i 2011 til værdien af forbruget af dele, som blev angivet i virksomhedens årsrapport for 2011. Tallene for købte dele og forbrug af dele for RP og 2010 blev accepteret uden bemærkninger. Påstanden blev derfor afvist.

(141)

Den pågældende virksomhed indsendte desuden yderligere opgørelser over udgifterne pr. varetype som bevis for, at virksomheden angiveligt overholdt kravene om, at dele købt fra Kina ikke må udgøre over 60 % af den samlede værdi af dele i den samlede vare. Disse oplysninger var i strid med opgørelserne over udgifter pr. varetype, som blev indsamlet og efterprøvet for udvalgte varetyper under kontrolbesøget, og hvor virksomheden ikke var i stand til at godtgøre, at tærsklen på 60 % blev overholdt. Virksomhedens nye oplysninger blev ikke understøttet af ny dokumentation, og modsagde de efterprøvede oplysninger. Der blev derfor set bort fra disse oplysninger.

(142)

Virksomheden påstod endvidere, at den handlede i god tro og var overbevist om at overholde Kommissionens forordning (EF) nr. 1063/2010 (16) om de gældende oprindelsesregler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at målet med antiomgåelsesundersøgelsen ikke er at efterprøve overholdelsen af de gældende oprindelsesregler. Overholdelsen af oprindelsesreglerne blev ikke efterprøvet som led i den nuværende antiomgåelsesundersøgelse, og den påståede overholdelse af oprindelsesreglerne kan derfor ikke bekræftes i denne sag. Den påståede overholdelse af oprindelsesreglerne som led i denne procedure udelukker således på ingen måde muligheden for omgåelse, jf. grundforordningens artikel 133, stk. 2 (17). På denne baggrund afvistes påstanden derfor.

(143)

Endelig påstod virksomheden, at beregningen af dumpingmargenen burde være foretaget på grundlag af virksomhedens specifikke data. Denne påstand blev accepteret, hvilket fremgår af betragtning 75, og virksomheden blev underrettet herom.

(144)

En virksomhed fra Sri Lanka anfægtede relevansen af de dokumenter, der blev anmodet om som led i kontrolbesøget, og påstod, at virksomhedens fritagelsesanmodning ikke burde være blevet afvist. Det skal hertil bemærkes, at dokumenter med anførelse af oprindelsen af de dele, der anvendes til samling af cykler, der eksporteres til Unionen, er af væsentlig betydning for at vurdere, om betingelserne i artikel 13, stk. 2, litra b), er overholdt. De data, som virksomheden indsendte, kunne ikke efterprøves, jf. betragtning 37. Desuden erkendte virksomheden under kontrolbesøget, at dele købt fra Kina faktisk ikke fremgik af regnskaberne, og derfor kunne det ikke afgøres, om kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), blev overholdt. Påstanden afvistes derfor.

(145)

En anden srilankansk virksomhed påstod, at den ikke ville have trukket sin fritagelsesanmodning tilbage, hvis den havde vist, at eksport til Unionen fra Sri Lanka kunne pålægges den antidumpingtold, der blev udvidet til Sri Lanka fra indledningen af undersøgelsen. Det skal dog understreges, at virksomheden på det tidspunkt, hvor den trak sin fritagelsesanmodning tilbage, burde være bekendt med den mulige anvendelse af antidumpingtolden, som blev udvidet fra datoen for registrering af importen fra Sri Lanka til Unionen, dvs. indledningen af antiomgåelsesundersøgelsen. Virksomheden er tre gange blevet informeret om denne konsekvens, nemlig i betragtning 20 i indledningsforordningen, under en høring i begyndelsen af undersøgelsen og under kontrolbesøget. Denne påstand kan derfor ikke godkendes.

(146)

En anden srilankansk virksomhed indsendte nye oplysninger, som den burde havde indsendt før kontrolbesøget, og disse oplysninger kan i betragtning af undersøgelsens fremskredne stadie ikke længere efterprøves. Virksomheden påstod desuden, at den havde indsendt alle de oplysninger, der var blevet anmodet om.

(147)

Virksomheden indsendte, jf. betragtning 39 og 40, ikke alle de oplysninger, der blev anmodet om, med henblik på en efterprøvning under kontrolbesøget. Navnlig var den købsværdi af dele fra Sri Lanka, som virksomheden angav, ikke pålidelig. Det kunne således ikke afgøres, om kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, var overholdt.

(148)

Virksomheden påstod endvidere, at der var forekommet uregelmæssighed i forbindelse med kontrolbesøget, hvad angår besøgets varighed og sprogproblemer Det skal hertil bemærkes, at virksomheden var blevet startet for nylig, og der var derfor kun afsat en dag til kontrolbesøget. Kontrolbesøget blev gennemført i løbet af en hel arbejdsdag. Ved besøgets afslutning ønskede virksomheden ikke at fremlægge yderligere oplysninger, som ikke kunne efterprøves under kontrolbesøget.

(149)

Før kontrolbesøget blev virksomheden desuden underrettet om, at besøget ville foregå på engelsk, og parten havde ingen indvendinger hertil. Desuden var Kommissionen ledsaget af en tolk under kontrolbesøget for at imødegå eventuelle sproglige kommunikationsproblemer. Det skal desuden understreges, at de fleste af de dokumenter, som virksomheden fremlagde under kontrolbesøget, faktisk var på engelsk, herunder også regnskabsdokumenter.

(150)

På baggrund af ovenstående afvises virksomhedens påstande —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 08/20

1049 Bruxelles

Belgien

Fax (32 2) 295 65 05