Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0162

    2011/162/EU: Rådets afgørelse af 14. marts 2011 om fastsættelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen til ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel

    EUT L 70 af 17.3.2011, p. 39–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/162(1)/oj

    17.3.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 70/39


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 14. marts 2011

    om fastsættelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen til ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel

    (2011/162/EU)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192 og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Union har ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (1) godkendt Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»Rotterdamkonventionen«).

    (2)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 689/2008 af 17. juni 2008 om eksport og import af farlige kemikalier (2) gennemfører Rotterdamkonventionen i Unionen.

    (3)

    For at sikre, at importlandene nyder godt af den beskyttelse, Rotterdamkonventionen giver, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at støtte henstillingerne fra Kemikalieundersøgelseskomitéen, hvad angår inkluderingen i Rotterdamkonventionens bilag III af chrysotilasbest, endosulfan, alachlor og aldicarb. Disse fire stoffer er allerede forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen og derfor omfattet af eksportkrav, der går langt videre end det, der kræves i Rotterdamkonventionen.

    (4)

    Det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen forventes at træffe beslutning om den foreslåede ændring til bilag III. Unionen bør tilslutte sig vedtagelsen af disse ændringer —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som Unionen skal indtage på det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen, er, at Kommissionen på Unionens vegne i spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, skal støtte vedtagelsen af ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (3), hvorved chrysotilasbest, endosulfan, alachlor og aldicarb tilføjes deri.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2011.

    På Rådets vegne

    FELLEGI T.

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 28.10.2006, s. 23.

    (2)  EUT L 204 af 31.7.2008, s. 1.

    (3)  EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29.


    Top