17.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/5

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 19. juni 2010 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet af European Ceramic Tile Manufacturers′ Federation (CET) (»klagerne«), på vegne af 69 producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 30 %, af den samlede produktion af keramiske fliser i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og Kinas repræsentanter, kendte importører og brugere om indledningen af proceduren. Kommissionen underrettede også producenter i USA, Nigeria, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien og Thailand, da disse lande påtænktes anvendt som referencelande. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og det store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøver for disse parters vedkommende for at fastsætte dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Europa-Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage stikprøver, blev alle kendte eksporterende producenter i Kina, importører og EU-producenter anmodet om at give sig til kende over for Europa-Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. april 2009 til 1. marts 2010. De kinesiske myndigheder blev også hørt.

(5)

Der blev modtaget 105 gyldige besvarelser af stikprøveundersøgelsen fra eksporterende producenter i Kina, hvilket dækker 47 % af importen i undersøgelsesperioden som defineret i betragtning 24 nedenfor. Samarbejdsniveauet blev derfor betragtet som lavt.

(6)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre grupper, som repræsenterede 10 individuelle producenter, der tegnede sig for 14,4 % af den samlede eksportmængde fra Kina til Unionen og 31,3 % af den samlede mængde fra de samarbejdsvillige eksportører i UP. De berørte parter og de kinesiske myndigheder blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, hørt i forbindelse med udtagelsen af stikprøven. Der blev indsendt en række bemærkninger til den foreslåede stikprøve. Bemærkninger, der blev fundet berettigede, blev, hvor det var muligt, taget i betragtning ved udtagelsen af den endelige stikprøve.

(7)

European Ceramic Tile Manufacturers’ Federation (CET) bekræftede i et brev til Kommissionen, at alle klagende virksomheder havde indvilliget i at blive taget i betragtning til at indgå i stikprøven. Ud over de klagende producenter gav også andre virksomheder sig til kende, hvorved Kommissionen modtog oplysninger fra 73 EU-producenter.

(8)

I stikprøveudtagningen blev der taget hensyn til den store fragmentation i sektoren for keramiske fliser. For at sikre, at resultaterne fra store virksomheder ikke dominerede skadesanalysen og at situationen i mindre virksomheder, som tilsammen tegnede sig for den største del af EU-produktionen, blev korrekt afspejlet, blev det besluttet, at alle segmenter, altså små, mellemstore og store virksomheder, skulle repræsenteres i stikprøven.

(9)

Stikprøven blev opdelt i tre segmenter baseret på den årlige produktion:

—   Segment 1: Store virksomheder — produktion på over 10 mio. m2

—   Segment 2: Mellemstore virksomheder — produktion på mellem 5 og 10 mio. m2

—   Segment 3: Små virksomheder — produktion på under 5 mio. m2.

(10)

I analysen af de mikroøkonomiske indikatorer blev resultaterne fra virksomhederne i stikprøven i et specifikt segment vejet i henhold til den andel, netop dette segment udgjorde af den samlede EU-produktion (ved brug af en særlig vægt for hvert segment i den samlede sektor for keramiske fliser). Ifølge de oplysninger, der blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, tegnede producenterne i segment 1 og 2 sig hver for ca. en fjerdedel af den samlede EU-produktion, mens producenterne i segment 3 tegnede sig for ca. halvdelen af den samlede EU-produktion. Mere end 350 virksomheder hører til i segmentet for små virksomheder. Mere end 40 virksomheder hører til i segmentet for mellemstore virksomheder, og over 20 virksomheder hører til i segmentet for store virksomheder.

(11)

Ti virksomheder blev udtaget til stikprøven. Der er tale om de største virksomheder i hvert af de tre segmenter, og der blev taget hensyn til salg, produktion og geografisk beliggenhed. En stikprøveudvalgt virksomhed hører til segmentet af store virksomheder, fire til segmentet af mellemstore virksomheder og fem til segmentet af små virksomheder. De udtagne virksomheder er beliggende i seks medlemsstater (Italien, Spanien, Polen, Portugal, Tyskland og Frankrig), som tilsammen tegner sig for over 90 % af den samlede EU-produktion. Stikprøven repræsenterede 24 % af de samarbejdsvillige producenters samlede produktion og 7 % af den samlede EU-produktion.

(12)

I løbet af undersøgelsen besluttede en stikprøvevirksomhed fra Polen at indstille samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen kunne ikke indhente samarbejde fra en anden producent i Polen.

(13)

Uanset den polske producents tilbagetrækning af samarbejdet er stikprøven stadig repræsentativ i henhold til kriterierne i betragtning 8 og 10. Det blev således besluttet, at proceduren kunne fortsættes med en stikprøve på ni producenter fra fem medlemsstater.

(14)

Klagerne anmodede om, at deres navne blev hemmeligholdt. Kommissionen accepterede denne anmodning.

(15)

Kommissionen modtog 24 besvarelser fra importører. Tre store importører blev udelukket fra stikprøveundersøgelsen. To af dem var forretningsmæssigt forbundet med kinesiske eksportører og en med en EU-producent (importen er marginal sammenlignet med producentens samlede salg).

(16)

De ikke forretningsmæssigt forbundne importører tegner sig for ca. 6 % af den samlede import fra Kina.

(17)

Syv virksomheder blev udtaget til stikprøven og tegnede sig for 95 % af de ikke forretningsmæssigt forbundne samarbejdsvillige virksomheders import. En af disse virksomheder var samtidig bruger af den pågældende vare. Stikprøven var også repræsentativ for så vidt angår den geografiske spredning. Stikprøven omfatter således medlemsstater, der tegner sig for over 49 % af importen til Unionen, hvilket underbyggede repræsentativiteten.

(18)

For at give de eksporterende kinesiske producenter i stikprøven mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de eksporterende producenter i stikprøven. En gruppe af eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis undersøgelsen skulle vise, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. De andre grupper af eksporterende producenter anmodede udelukkende om individuel behandling.

(19)

Der blev modtaget anmodninger om individuel undersøgelse fra otte virksomheder eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Behandlingen af disse anmodninger ville i den midlertidige fase have været urimeligt byrdefuld at gennemføre. Der vil i den endelige fase blive truffet en afgørelse om, hvorvidt disse virksomheder kan indrømmes en individuel undersøgelse.

(20)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i stikprøven, som havde givet udtryk for, at de ville anmode om individuel undersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 17, stk. 3, til EU-producenterne i stikprøven, de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører og alle kendte brugere i Unionen.

(21)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra tre grupper af eksporterende producenter, der indgår i stikprøven, fra otte eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter uden for stikprøven, fra ni EU-producenter, der indgår i stikprøven, og fra fem importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent. Der blev desuden modtaget bemærkninger fra den europæiske sammenslutning af producenter (Cerame-Unie), nationale sammenslutninger af producenter, importører, sammenslutninger af importører og brugere.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på sine vurderinger i forbindelse med spørgsmålet om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling og med henblik på foreløbig fastsættelse af dumping, heraf følgende skade og Unionens interesser og aflagde kontrolbesøg hos ni EU-producenter, der indgår i stikprøven, og hos følgende virksomheder:

(23)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos to producenter med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra USA som referenceland. Disse producenter anmodede om fortrolig behandling af deres identitet.

(24)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP»). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(25)

Den pågældende vare er glaserede eller uglaserede keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge, kaminer o. lign.; samt glaserede og uglaserede keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag (»keramiske fliser« eller »den pågældende vare«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 6907 10 00, 6907 90 20, 6907 90 80, 6908 10 00, 6908 90 11, 6908 90 20, 6908 90 31, 6908 90 51, 6908 90 91, 6908 90 93 og 6908 90 99.

(26)

Keramiske fliser anvendes hovedsagelig i byggeindustrien til beklædning af vægge og gulve.

(27)

En part påstod, at den importerede vare fra Kina og den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ikke var sammenlignelige.

(28)

Der mindes om, at Kommissionen baserede prissammenligningen på varetyper, der adskilles på grundlag af varekontrolnumre baseret på otte egenskaber.

(29)

Den pågældende part fremsatte sine argumenter under en høring i tilstedeværelse af høringskonsulenten. I henhold til argumenterne skyldtes den manglende sammenlignelighed de forskellige teknologier, materialer, polering og design, som anvendes til produktion af fliser i Unionen og Kina. Teknologisk avancerede anlæg producerede fliser af høj kvalitet med serigrafi og adskillige farver. Virksomheden forklarede, at der findes forskellige print-teknologier til serigrafi, rotationstryk og inkjetprint.

(30)

Til trods for anmodninger om indsendelse af detaljerede oplysninger om alle disse aspekter vedrørende varesammenlignelighed var parten ikke i stand til at begrunde sine påstande. Argumentet om forbedring af sammenligneligheden blev således ikke underbygget af beviser. Desuden erkendte parten selv, at de varetyper, der er omfattet af en tilføjelse af de fire foreslåede kriterier kun ville repræsentere 0,5 % af flisemarkedet. Som anført i høringskonsulentens rapport, som indeholdt et resumé af den pågældende virksomheds synspunkter, var de resterende 99,5 % af varerne under de samme varekontrolnumre ens.

(31)

Parten begrundede, som nævnt ovenfor, ikke, hvorfor virksomheden mente, der skulle indføres yderligere kriterier, eller den mulige indvirkning heraf på priserne. På grund af den ubetydelige markedsandel for den pågældende varetype og partens udtrykkelige erkendelse af, at 99,5 % af fliserne var sammenlignelige under det pågældende varekontrolnummer, blev påstanden om at tilføje yderligere kriterier til varekontrolnummer-strukturen foreløbigt afvist.

(32)

Det blev konkluderet, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i USA, der blev valgt som midlertidigt referenceland, samt varen, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(34)

To grupper af eksporterende producenter fra Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(35)

Det blev konstateret, at parterne (to producenter, en kinesisk forhandler og en forhandler fra Hongkong), der angiveligt udgjorde den ene af disse grupper, i virkeligheden ikke var forretningsmæssigt forbundne. Under disse omstændigheder blev anmodningerne om markedsøkonomisk behandling fra disse to kinesiske producenter (Becarry Group og Shandong Yadi Ceramics Co. Ltd) behandlet separat.

(36)

Hvad angår den ene gruppe af virksomheder, nemlig Wonderful Group, som bestod af to producentgrupper, der var forretningsmæssigt forbundne med hinanden ved at være ejet af samme holdingselskab, anmodede kun den ene af de forretningsmæssigt forbundne grupper om markedsøkonomisk behandling, mens den anden kun anmodede om individuel behandling. Da alle virksomheder i samme gruppe skal anmode om markedsøkonomisk behandling, og kriterierne for markedsøkonomisk behandling skal opfyldes for alle virksomheder i den samme gruppe, var denne anmodning ufuldstændig og blev derfor ikke taget i betragtning. Gruppen kunne derfor ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(37)

For Becarry Groups vedkommende viste undersøgelsen for så vidt angår det første kriterium, at producenten havde en eksportsalgsrestriktion i sin erhvervslicens, som blev anvendt i praksis. Det blev derfor konkluderet, at virksomhedens beslutninger om salg ikke blev truffet frit, men derimod var underlagt væsentlig statslig indgriben. Desuden kunne det for flere af virksomhederne i gruppen ikke fastslås, om der var blevet ydet startkapital til virksomheden, og i så tilfælde hvem. Hvad angår det andet kriterium, viste regnskaberne flere alvorlige mangler, som ikke fremgik af revisionsrapporten. Endelig blev det vedrørende det tredje kriterium også konstateret, at der var flere fordrejninger overført fra det ikkemarkedsøkonomiske system, idet væsentlige aktiver ikke var korrekt bogført eller afskrevet i regnskaberne, og der forelå ingen beviser for, at virksomheden havde betalt for sin brugsret til jord.

(38)

Hvad angår Shandong Yadi Ceramics Co. Ltd, viste undersøgelsen vedrørende det første kriterium, at virksomheden ikke kunne bevise, om der betaltes startkapital til virksomheden ved oprettelsen, og i så fald hvem, der betalte. Det kunne således ikke udelukkes, at nogle af midlerne blev stillet til rådighed af staten. Hvad angår det andet kriterium, viste regnskaberne alvorlige mangler, der ikke fremgik af revisionsrapporten, og det blev således konstateret, at regnskaberne ikke var revideret i henhold til internationale regnskabsstandarder. Endelig var der, hvad angår det tredje kriterium, også alvorlige fordrejninger overført fra det ikkemarkedsøkonomiske system, da der ikke blev fremlagt bevis for, om virksomheden havde betalt for sin ret til brug af jord eller for betaling af visse aktiver.

(39)

Kommissionen sendte resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling til de pågældende eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og klagerne og opfordrede dem til at indsende bemærkninger.

(40)

Efter fremlæggelsen af resultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling modtog Kommissionen bemærkninger fra to eksporterende producenter i stikprøven, som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling. Disse bemærkninger var dog ikke af en sådan art, at de kunne ændre konklusionerne, da de udelukkende søgte at tilbagevise en del af konklusionerne og ikke indeholdt nye beviser til støtte for bemærkningerne.

(41)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne kan bevise, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(42)

De eksporterende producenter i stikprøven, som anmodede om markedsøkonomisk behandling — Becarry Group and Shandong Yadi Ceramics Co Ltd — anmodede også om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. Wonderful Group og Xinruncheng Group anmodede også om individuel behandling.

(43)

For så vidt angår Becarry Group blev det konstateret, at der ikke blev truffet frie beslutninger om salg på grund af eksportsalgsrestriktionen, jf. betragtning 37 ovenfor, og virksomhedens anmodning om individuel behandling blev derfor afvist.

(44)

Om de andre eksporterende producenter konstateredes det, at de opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og derfor kunne indrømmes individuel behandling. På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det således foreløbigt, at følgende eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, opfyldte alle kravene for indrømmelse af individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5:

(45)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(46)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(47)

Der blev indsendt en række bemærkninger, og en række andre lande blev foreslået som alternativ, nemlig Brasilien, Tyrkiet, Nigeria, Thailand og Indonesien.

(48)

Kommissionen besluttede derfor at indhente samarbejde fra kendte producenter i disse lande, herunder også USA. Kun to producenter af den pågældende vare i USA besvarede dog spørgeskemaerne. En producent fra Thailand indsendte også en ufuldstændig spørgeskemabesvarelse, og virksomhedens varesortiment var under alle omstændigheder ikke fuldt ud sammenligneligt med de samarbejdsvillige kinesiske producenters.

(49)

Undersøgelsen viste, at USA har et konkurrencepræget marked for den pågældende vare. Adskillige producenter var aktive på det amerikanske hjemmemarked, og der importeredes store mængder. Undersøgelsen viste desuden, at keramiske fliser med oprindelse i Kina og i USA grundlæggende har de samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål, og at produktionsprocesserne var identiske.

(50)

Det blev påstået, at da det amerikanske marked overvejende er kendetegnet ved import, dækker keramiske fliser produceret i USA og fliser produceret i Kina forskellige markedssegmenter. De varetyper, der produceres på hjemmemarkedet, som blev anvendt som grundlag for fastsættelse af den normale værdi, ville derfor ikke være sammenlignelige med de varetyper, der eksporteres fra Kina til Den Europæiske Union. Undersøgelsen har dog vist, at den amerikanske produktion dækker en lang række varetyper, der er sammenlignelige med de varetyper, der produceres i og eksporteres fra Kina, jf. betragtning 49 ovenfor.

(51)

Det blev endvidere påstået, at USA skulle være en relativt lille aktør på verdensmarkedet for keramiske fliser. Der produceredes dog ca. 600 mio. m2 på hjemmemarkedet i 2009, hvilket betragtes som væsentligt. Til sammenligning fremstillede Kina, verdens største producent, 2 mia. m2 i samme periode.

(52)

En part påstod, at USA havde strenge kvalitetsstandarder og effektivt skabte ikke-toldmæssige handelshindringer for importen fra Kina. Undersøgelsen viste dog, hvilket fremgår ovenfor, at importmængden fra Kina til USA var høj og udgjorde den væsentligste del af forbruget på det amerikanske hjemmemarked. Argumentet om, at ikke-toldmæssige handelshindringer i USA påvirkede importen og dermed konkurrencen, blev derfor afvist.

(53)

De tal, som de to samarbejdsvillige amerikanske producenter indsendte i deres besvarelser, blev verificeret under et kontrolbesøg. Kun de verificerede data fra den ene producent blev i sidste ende taget i betragtning, da det blev konkluderet, at der var tale om pålidelige data, som den normale værdi kunne baseres på. Tallene fra den anden producent, hos hvem der blev aflagt kontrolbesøg, blev ikke fundet pålidelige og måtte forkastes, da denne producent kun angav en del af sit hjemmemarkedssalg, og da der ikke var fuld overensstemmelse mellem omkostningerne og regnskaberne.

(54)

Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at USA er et hensigtsmæssigt og rimeligt valg af referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(55)

Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. nedenfor.

(56)

Den amerikanske producents hjemmemarkedssalg af samme vare blev, for så vidt angår mængde, fundet repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(57)

Hjemmemarkedssalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i løbet af undersøgelsesperioden kunne anses for at have fundet sted i normal handel for alle typer af samme vare fremstillet af den amerikanske producent. På grund af kvalitetsforskel mellem samme vare produceret og solgt i USA og den pågældende vare, der eksporteres fra Kina til Unionen, blev det for visse varetyper vurderet mere hensigtsmæssigt at beregne den normale værdi for at kunne tage disse forskelle i betragtning og sikre en retfærdig sammenligning, jf. betragtning 61.

(58)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje SA&G-omkostningerne og fortjenesten til den amerikanske producents produktionsomkostninger. Beløbene for SA&G og fortjeneste blev, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på basis af den amerikanske producents faktiske tal for produktion og salg i normal handel af den samme vare.

(59)

Eksportpriserne for de kinesiske eksportører i stikprøven blev baseret på de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde. Hvor salget foregik via en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, blev priserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev en ikke forretningsmæssigt forbunden importørs fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør.

(60)

Dumpingmargenerne blev fastlagt ved at sammenligne de individuelle eksportpriser ab fabrik hos eksportørerne i stikprøven med salgspriserne på hjemmemarkedet eller den beregnede normale værdi.

(61)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den normale værdi blev justeret for forskelle i egenskaber, som navnlig skyldes OEM branding, og for kvalitetsforskelle for visse varetyper, der ikke produceres af producenten i referencelandet for de lavere omkostninger til fliser, der ikke er af porcelæn. Der blev foretaget yderligere justeringer vedrørende søtransport, forsikrings- og håndteringsomkostninger og hermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi for referencelandet og det vejede gennemsnit af eksportprisen for den pågældende vare til EU som fastlagt ovenfor.

(63)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(64)

Dumpingmargenen for de andre samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6, beregnet som et vejet gennemsnit af de dumpingmargener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven.

(65)

Dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina, som indgik i stikprøven men ikke blev indrømmet individuel behandling (Heyuan Becarry Ceramics Co. Ltd), blev også beregnet ifølge metoden i betragtning 64.

(66)

Den landsdækkende dumpingmargen for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina blev fastlagt ved brug af den højeste dumpingmargen for en repræsentativ varetype fra en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(67)

På det grundlag udgør den foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargen på basis af stikprøven og det landsdækkende dumpingniveau følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(68)

Som nævnt i betragtning 8 er EU-erhvervsgrenen for keramiske fliser meget fragmenteret. Over 500 producenter fremstiller keramiske fliser.

(69)

Som nævnt tidligere er EU-erhvervsgrenen delt op i tre segmenter: små, mellemstore og store virksomheder. De små virksomheder tegner sig for halvdelen af den samlede EU-produktion.

(70)

De nationale og europæiske sammenslutninger har indsendt tal, der anslår, at de små virksomheder tegner sig for ca. 75 % af EU-produktionen. Disse tal er blevet krydstjekket med tal fra individuelle producenter og nationale sammenslutninger, men også med statistiske kilder såsom Prodcom. Mængden og værdien af den resterende produktion er blevet ekstrapoleret på baggrund af samme informationskilder. På denne baggrund blev det konkluderet, at den samlede EU-produktion udgjorde 895 mio. m2 i UP. Samtlige EU-producenter (som tegner sig for den samlede EU-produktion) udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og benævnes herefter »EU-erhvervsgrenen«.

(71)

EU-forbruget blev fastsat ved at lægge importen baseret på Eurostats oplysninger til EU-producenternes salg på EU-markedet. Tallene vedrørende det samlede salg i Unionen af den pågældende vare blev baseret på efterprøvede data fra både nationale og europæiske sammenslutninger af producenter. Ekstrapoleringerne blev foretaget på grundlag af sammenslutningernes og Prodcom's data for at komme frem til det samlede salg i Unionen.

(72)

I den betragtede periode, dvs. mellem 2007 og UP, faldt EU-forbruget med 29 %, hvor det største fald var på 13 % mellem 2007 og 2008. I UP faldt forbruget med 8 % sammenlignet med 2009.

Tabel 1

Forbrug

(73)

Udviklingen i mængder, markedsandele og gennemsnitspriser vedrørende importen fra Kina kan ses nedenfor. Følgende mængde- og pristendenser er baseret på oplysninger fra Eurostat.

Tabel 2

Importen fra Kina

(74)

Mængden af den samlede import fra Kina faldt med 3 % i løbet af den betragtede periode og udgjorde ca. 66 mio. m2 i UP. Den faldende tendens er som sådan i tråd med den faldende tendens i forbruget, men den er dog langt mindre udtalt og forekom mellem 2007 og 2009. Mellem 2009 og UP steg importmængden fra Kina med 6 %. Set over hele den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Kina således med 35 %, fra 4,8 % i 2007 til 6,5 % i UP.

(75)

Priserne på importen fra Kina faldt med 4 % i den betragtede periode, fra 4,7 EUR/m2 til 4,5 EUR/m2.

(76)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EU-producenterne solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen og handelsled.

(77)

Sammenligningen viste, at importen af den pågældende vare i UP blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens. Udtrykt i procent af sidstnævnte varierede underbuddet mellem 44 % og 57 %. Beregningerne blev baseret på data indsendt fra EU-producenterne i stikprøven og eksporterende producenter fra Kina, som indgik i stikprøven.

(78)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Følgende mængde- og pristendenser er baseret på oplysninger fra Eurostat.

Tabel 3

Import fra andre tredjelande

(79)

Importen fra tredjelande faldt med 40 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import faldt således med 14 %, fra 6,2 til 5,3 %.

(80)

Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige importpriser fra andre tredjelande steg med 22 % i den betragtede periode og konsekvent forblev højere end gennemsnitssalgsprisen for eksportsalget fra Kina (19 % højere i UP).

(81)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(82)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, dumpingmargenernes vækst og størrelse) blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra de europæiske og nationale sammenslutninger, som blev krydstjekket med data fra producenterne og tilgængelige officielle statistikker.

(83)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, lagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Analysen blev baseret på deres oplysninger som blev behørigt efterprøvet.

(84)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt væsentligt med 32 % i den betragtede periode. Det generelle fald (i den betragtede periode) afspejlede den væsentlige nedgang i forbruget (29 % i den betragtede periode, jf. betragtning 72). Faldet fulgte dog en anderledes tendens. Produktionen faldt mellem 2007 og 2009 med 32 % med det største fald på 23 % mellem 2008 og 2009. Produktionen blev derefter stabiliseret mellem 2009 og UP.

Tabel 4

Den samlede EU-produktion

(85)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 5 % mellem 2007 og 2008, og med 2 % mellem 2008 og UP. Den deraf følgende kapacitetsudnyttelse viste et generelt fald på 27 % mellem 2007 og UP.

Tabel 5

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(86)

I tråd med udviklingen i produktionsmængderne faldt EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i samme takt som faldet i forbruget, dvs. med 30 % i den betragtede periode. Faldet i EU-erhvervsgrenens salg fulgte derefter næsten samme tendens som nedgangen i forbruget.

Tabel 6

Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(87)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 1 procentpoint i den betragtede periode.

Tabel 7

EU-markedsandel

(88)

Beskæftigelsen faldt med 11 % mellem 2007 og 2008. I løbet af den betragtede periode faldt den med 16 %.

Tabel 8

Beskæftigelse

(89)

EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, var stabil mellem 2007 og 2008. Fra 2008 til UP var der dog et fald i produktiviteten på 19 %, som skyldtes et fald i produktionen.

Tabel 9

Produktivitet

(90)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(91)

Analysen af de mikroøkonomiske elementer (lagerbeholdninger, salgspriser, likviditet, rentabilitet, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, investeringer, og lønninger) blev gennemført for de enkelte virksomheder, dvs. de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(92)

For visse mikroøkonomiske indikatorer (salgspris, produktionsomkostninger, rentabilitet og investeringsafkast, dvs. indikatorer, der udtrykkes i andet end absolutte værdier, altså kun værdier udtrykt i procent) blev resultaterne hos stikprøvevirksomhederne i det specifikke segment vejet i henhold til segmentets andel af den samlede EU-produktion (ved hjælp af den særlige vægt for hvert segment i den samlede sektor for keramiske fliser -52 % for små virksomheder, 24 % for mellemstore og store virksomheder). Det blev således sikret, at de store virksomheders resultater ikke dominerede skadesanalysen med henblik på korrekt at afspejle de små virksomheders situation, da de tilsammen tegner sig for den største andel af EU-produktionen.

(93)

Selv om EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger i absolutte tal faldt med 14 % i den betragtede periode, steg de betydeligt udtrykt i procent af produktionen (med 37 %).

Tabel 10

(94)

Stigningen i lagerbeholdningerne er en afslørende skadesfaktor. Virksomheder i sektoren har normalt tre måneders produktion på lager, men presset fra den kinesiske dumpingimport tvang dem til at øge deres lagre helt indtil seks måneders produktion. Der blev ganske rigtigt observeret en jævn stigning i lagerbeholdningerne fra 43 % i 2007 til 59 % i UP.

(95)

Denne stigning i lagerbeholdningerne forklares ved, at de eksporterende producenter fra Kina fokuserede på salg af store partier af homogene varer, mens EU-erhvervsgrenen udbød et større varesortiment for så vidt angår typer, farver og størrelser. EU-erhvervsgrenen var nødt til at øge sine lagerbeholdninger for hurtigt at kunne reagere på specifikke ordrer.

(96)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser steg med 10 % i løbet af den betragtede periode.

Tabel 11

Enhedspris på EU-markedet

(97)

Prisstigningen skyldes en række forskellige faktorer. For det første var der et behov for at overvælt stigningerne i produktionsomkostningerne, som i samme periode steg med 14 % (jf. betragtning 106). Prisstigningen skyldes desuden de stigende lagerbeholdninger (jf. betragtning 95) og det ændrede varesortiment, som EU-erhvervsgrenen tilbød. Importen fra Kina var koncentreret om store partier af homogene varer. EU-erhvervsgrenen måtte således fokusere på mindre partier af den pågældende vare, hvor efterspørgslen var mere fragmenteret og med mindre mængder, og et større sortiment for så vidt angår typer, farver og størrelser.

(98)

Til trods for stigningen i enhedspriserne opererede EU-erhvervsgrenen dog under målet for fortjenesten. Segmentet for små virksomheder var faktisk tabsgivende.

(99)

Udviklingen i priserne på importen fra Kina er nærmere beskrevet i betragtning 75. Som det kan ses, fulgte disse priser en anderledes tendens end EU-erhvervsgrenens, og var konsekvent lavere. I UP var priserne fra Kina kun halvt så høje som EU-erhvervsgrenens priser.

(100)

Stigningen i produktionsomkostningerne var, som nævnt ovenfor, højere end stigningen i salgspriserne. Med en stigning i omkostningerne på 14 % i den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen kun i stand til at hæve sine priser med 9 %. Rentabiliteten faldt fra 3,9 % i 2007 til 0,4 % i UP. Erhvervsgrenen havde den laveste fortjeneste i 2009, idet den ikke var i stand til at dække sine omkostninger med et tab på 1,2 %. Segmentet for små virksomheder var det hårdest ramte af de tre segmenter, idet det har været tabsgivende siden 2008. De store og mellemstore virksomheder var, til trods for væsentlige fald i rentabiliteten, i stand til at sælge med en beskeden, om end ikke bæredygtig, fortjeneste.

(101)

De mellemstore og store virksomheders fortjeneste kan af fortrolighedshensyn ikke offentliggøres. I segmentet for store virksomheder blev beregningen af fortjenesten baseret på tal fra en virksomhed, men fremlæggelsen af resultaterne hos de mellemstore virksomheder ville give andre virksomheder mulighed for at beregne fortjenesten for andre segmenter, idet den samlede, vejede fortjeneste er kendt.

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, investeringer og lønninger

(102)

Tendensen for likviditeten, som er en erhvervsgrens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, forblev positiv i den betragtede periode. Likviditeten faldt dog mellem 2007 og UP med ca. 54 %.

(103)

Investeringsafkastet fulgte i store træk den samme tendens som rentabiliteten i den betragtede periode.

(104)

Mellem 2007 og UP faldt den årlige investeringsstrøm i den pågældende vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen med 28 %.

(105)

Mellem 2007 og undersøgelsesperioden faldt gennemsnitslønningerne pr. ansat med 4 %.

(106)

Produktionsomkostningerne steg, som anført ovenfor, med 14 % i den betragtede periode. Stigningen skyldtes en stigning i lagerbeholdningerne (se betragtning 95) og en ændring i det varesortiment, som EU-erhvervsgrenen udbyder (større udbud i typer, farver og størrelser), mens importen fra Kina fokuserede på store partier af homogene varer. EU-erhvervsgrenen var nødt til at øge sine lagerbeholdninger for at kunne reagere hurtigt på meget specifikke ordrer og var desuden nødt til at tilbyde et større varesortiment.

(107)

Undersøgelsen har vist, at skadesindikatorer såsom produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og beskæftigelsen forværredes i løbet af den betragtede periode. Selv om det ikke kan nægtes, at den negative udvikling i forbruget har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, er det dog værd at bemærke, at importen fra Kina var i stand til at øge sin markedsandel ved hjælp af et prispres.

(108)

Skadesindikatorerne vedrørende især EU-producenternes finansielle resultater — f.eks. rentabilitet, investeringsafkast og likviditet — blev påvirket i alvorlig grad i den betragtede periode. En meget afslørende skadesfaktor er den voldsomme stigning i lagerbeholdningerne (37 %) i den betragtede periode. Denne stigning forklares ved, at de eksporterende producenter fra Kina fokuserede på salg af store partier af homogene varer, mens EU-erhvervsgrenen udbød et større varesortiment for så vidt angår typer, farver og størrelser. EU-erhvervsgrenen var nødt til at øge sine lagerbeholdninger for at kunne reagere hurtigt på meget specifikke ordrer og var nødt til at tilbyde et større varesortiment.

(109)

Selv om EU-erhvervsgrenens salgspriser steg i den betragtede periode, skyldes dette især stigningen i produktionsomkostningerne. Samlet set blev fortjenesten forværret i den betragtede periode. Segmentet for små virksomheder, som udgjorde halvdelen af EU-erhvervsgrenen, har faktisk været tabsgivende siden 2008. Erhvervsgrenen var således ikke i stand til at opnå en tilstrækkelig fortjeneste til trods for stigninger i salgspriserne. Erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve deres salgspriser til et niveau, der kan sikre den nødvendige rentabilitet og levedygtigheden på længere sigt.

(110)

Analysen af pristendenserne, som var baseret på Eurostats tal, viste, at prisforskellen mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens priser steg fra ca. 40 % i 2007 og 2008 til ca. 50 % i 2009 og UP.

(111)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(112)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at den skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(113)

Den stigende markedsandel for eksporterende producenter fra Kina i den betragtede periode faldt tidsmæssigt sammen med et fald i EU-erhvervsgrenens fortjeneste og en væsentlig stigning i erhvervsgrenens lagerbeholdninger.

(114)

Det faldt desuden sammen med et fald i EU-forbruget. Mens mængden af den kinesiske import faldt med 9 procentpoint mellem 2007 og 2009 ligesom det faldende forbrug (dog ikke i samme takt — forbruget faldt med 23 procentpoint i samme periode), steg den kinesiske markedsandel støt siden 2007. Desuden steg den kinesiske import med 6 procentpoint mellem 2009 og UP til trods for et yderligere fald i forbruget på 6 procentpoint.

(115)

Prisforskellen (baseret på Eurostats gennemsnitstal) mellem den kinesiske import og EU-erhvervsgrenens priser var markant i hele den betragtede periode. Forskellen var allerede i 2007 på over 40 %, hvilket antyder, at de eksporterende producenter fra Kina indledte deres prisstrategi før den økonomiske krise. Prisforskellen steg efter krisen således til 50 % i UP.

(116)

Den stigende markedsandel for den kinesiske import kombineret med faldende priser og en stigende prisforskel mellem EU-erhvervsgrenens og de kinesiske producenters priser faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens situation.

(117)

Importmængden fra andre tredjelande end Kina faldt med 40 % i den betragtede periode. Markedsandelen for disse importerede varer faldt også en anelse i samme periode (ca. 1 %). Priserne på disse importerede varer og varerne fra Kina var sammenlignelige i 2007, men prisforskellen steg til 18 % i 2009 og 16 % i UP.

(118)

Tyrkiet er den næststørste eksportør til Unionen med en markedsandel på 3 % i UP. Denne markedsandel forblev stabil (et let fald på 0,4 %) i den betragtede periode. Importmængden fra Tyrkiet faldt med 37 % i den betragtede periode. Selv om priserne på den tyrkiske import lå under EU-erhvervsgrenens priser (næsten 40 % i den betragtede periode), steg prisforskellen mellem den tyrkiske og kinesiske import til 16 % i 2009 og UP efter en stigning på 22 % i de tyrkiske priser. Det kan således ikke udelukkes, at importen fra andre tredjelande end Kina i begrænset omfang kan have bidraget til den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Denne import brød dog ikke den årsagssammenhæng, der var konstateret mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens skade.

(119)

Den europæiske fliseindustri er meget fragmenteret. Det samlede antal af virksomheder faldt dog i den betragtede periode som følge af en konsolideringsproces, som er foregået i de seneste 20 år. Undersøgelsen viste dog, at virksomhederne i de medlemsstater, der har den største produktion og samtidig den største fragmentering, opererer i klynger. Denne struktur sikrer en effektiv fordeling af ressourcerne. Fragmenteringen giver nemlig store virksomheder mulighed for give produktionen af visse varetyper (for så vidt angår farver, størrelser mv.) i underentreprise til små virksomheder. Med de små virksomheders hjælp er erhvervsgrenen i stand til hurtigt at kunne levere mange varetyper. Dette viste sig især vigtigt, idet de kinesiske konkurrenter sælger store partier af homogene varer, hvor der ikke er plads til fleksibilitet i design, farver mv. Under disse omstændigheder kan der ikke etableres en årsagssammenhæng mellem fragmenteringen og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(120)

Undersøgelsen viste, at den økonomiske krise uden tvivl havde en virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(121)

Virkningen hidrørte især fra afmatningen i byggeindustrien, som afspejledes i det faldende forbrug af keramiske fliser. Generelt var faldet i den samlede europæiske byggeindustri på 7,5 % (3) i 2009. Det generelle økonomiske klimas mere præcise virkning på byggeindustrien varierer afhængigt af de specifikke segmenter i denne erhvervsgren (4). I 2009 var faldet i byggeindustrien overvejende koncentreret om segmenterne for nybyggeri og privat ejendomsbyggeri. Bygge- og anlægsarbejder blev derimod mindre påvirket, og segmentet for offentligt erhvervsbyggeri voksede endda med 1,1 % i 2009. European Construction Industry Federation (den europæiske entreprenørsammenslutning) anførte, at disse tendenser afspejlede myndighedernes bestræbelser på at opretholde eller endda øge de offentlige udgifter til byggeri og infrastruktur som led i de nationale incitamentpakker. Ligeledes afbødede en række skatteincitamenter til energieffektive løsninger virkningen af den økonomiske afmatning på aktiviteter som renovering og vedligeholdelse.

(122)

Førnævnte udviklinger havde en positiv virkning på segmenterne for renovering og vedligeholdelse (positiv indvirkning på produktion, salg og rentabilitet i efterfølgende produktionstrin, idet fortjenstmargenerne er højere i detailsegmentet). Disse segmenter blev under alle omstændigheder mindre påvirket af den økonomiske afmatning.

(123)

Følgende analyse viser, at den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen, faktisk skyldtes dumpingimporten fra Kina, selv om den økonomiske krise kan have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(124)

Undersøgelsen viste for det første, at byggeindustrien er begyndt at genrejse sig efter virkningerne af den økonomiske krise i UP, mens indikatorerne for EU-erhvervsgrenen fortsat viser en nedadgående tendens.

(125)

For det andet er et vigtigt element udviklingen i lagerbeholdningerne, som i dette tilfælde er en afslørende skadesindikator (se betragtning 93). Der er observeret en støt, årlig stigning i lagerbeholdningerne. Denne støtte stigning antyder, at EU-erhvervsgrenen faktisk hovedsagelig var under pres fra de eksporterende producenter fra Kina. Hvis stigningen i lagerbeholdningerne skulle tilskrives den økonomiske krise, ville der sandsynligvis være konstateret en væsentlig stigning i kriseårene i stedet for en støt tendens i den betragtede periode.

(126)

Endelig viser analysen af rentabilitetstallene, at især de små virksomheder, som tegnede sig for næsten 50 % af EU-produktionen i UP, kun opnåede en meget beskeden fortjeneste på 0,3 % allerede i 2007 og har været tabsgivende siden. Dette antyder, at forværringen af deres situation var begyndt allerede inden krisen.

(127)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation hovedsagelig skyldes dumpingimporten fra Kina. Selv om den økonomiske krise og det deraf følgende fald i efterspørgslen kan have bidraget til den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, er virkningen heraf ikke af et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(128)

En importør påstod, at den væsentligste årsag til skaden var de polske fliseproducenters salg af fliser til meget lave priser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skadesanalysen bør udføres overordnet for hele EU-erhvervsgrenen og ikke kun for en del af erhvervsgrenen. Kommissionen analyserede ikke desto mindre situationen på det polske marked ud fra de foreliggende oplysninger (det skal bemærkes, at den polske virksomhed i stikprøven besluttede at indstille sit samarbejde, og at ingen andre polske virksomheder indvilligede i at samarbejde).

(129)

Det blev indledningsvist fundet, at det polske salg, udtrykt i mængder, til resten af EU-markedet udgjorde en markedsandel på mindre end 3 % i UP.

(130)

Hvis de polske virksomheder for det andet havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og deres priser var blevet taget i betragtning ved underbudsanalysen, ville dette have haft en begrænset vægt i den samlede underbudsberegning. På grund af manglende samarbejde fra den polske virksomhed foreligger der ikke detaljerede prisoplysninger pr. varekontrolnummer. Selv i en situation med »maksimal indvirkning«, hvor det forudsættes, at det samlede polske salg var blevet inkluderet i beregningen, ville indvirkningen have været minimal og ikke have ændret det samlede billede på grund af de relativt lave salgsmængder (5).

(131)

På denne baggrund var den eventuelle indvirkning af det polske salg på den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, begrænset.

(132)

En anden påstand om selvforskyldt skade var, at enkelte EU-producenter skulle have suppleret deres kataloger med import af kinesiske fliser og videresolgt dem under deres eget varemærke. Denne påstand var dog ikke underbygget, og desuden viste beviser, som blev indsamlet under undersøgelsen, at denne import var marginal. Det kan således ikke konkluderes, at EU-producenternes import bidrog til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(133)

Eksportresultaterne blev også undersøgt som en af de andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kunne tilføje EU-erhvervsgrenen skade, for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Analysen af Eurostats tal viste, at eksporten fra Unionen faktisk faldt med 44 %. Eksportpriserne steg dog med 32 %. Hos de samarbejdsvillige producenter i stikprøven var faldet dog mindre udtalt (– 24 %). Undersøgelsen viste desuden, at eksportandelen udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens samlede salg steg fra 17 % i 2007 til 19 % i 2009. Selv om eksportmængden hos de samarbejdsvillige EU-producenter faldt, var faldet desuden mindre udtalt end faldet i salget på EU-markedet (– 24 % for eksporten sammenholdt med – 30 % for EU-salget). Derfor fandt man, at faldet i eksportmængder ikke kan forklare den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(134)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke bidrog til den væsentlige skade, som erhvervsgrenen har lidt.

(135)

Det blev således konkluderet, at der er en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Den økonomiske krise og importen fra andre tredjelande end Kina havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, men var ikke af et omfang, der kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer for EU-erhvervsgrenens situation konkluderes det derfor foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.

(137)

Der var en høj samarbejdsgrad og støtte blandt medlemmerne af European Association (Cerame-Unie) og størstedelen af de nationale sammenslutninger af producenter. Desuden har ingen EU-producenter givet udtryk for deres modvilje mod indledningen af undersøgelsen eller indførelsen af foranstaltninger. Dette antyder, at indførelsen af foranstaltninger tydeligvis er i EU-producenternes interesse.

(138)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen påførtes væsentlig skade på grund af virkningerne af dumpingimporten, som underbød erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 76 ff.

(139)

Det kan forventes, at EU-erhvervsgrenen vil få fordel af foranstaltningerne, som med sandsynlighed vil hindre fornyet dumpingimport til lave priser.

(140)

Indføres deres ikke foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i dumpingimporten af keramiske fliser til lave priser vil fortsætte eller endda øges. Virkningen af faldet i salgspriserne, som blev udøvet af dumpingimporten fra Kina, vil fortsat trykke EU-producenternes salgspriser og fortjeneste.

(141)

Da EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og rentabilitet ikke er solid nok til at modstå yderligere pristryk fra dumpingimporten, som i høj grad underbød deres priser, kan dette sandsynligvis føre til en gradvis lukning af en række EU-producenter.

(142)

Samarbejdsviljen hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere udgjorde ca. 6 % af den samlede mængde af varer importeret fra Kina. I stikprøveundersøgelsen (jf. betragtning 15) blev syv ikke forretningsmæssigt forbundne importører (én var en bruger) udtaget. De tegnede sig for ca. 5 % af den samlede import fra Kina. De samarbejdsvillige importører var overvejende forhandlere af fliser, dog med undtagelse af én importør, hvor handelen med fliser repræsenterer en lille del af de samlede forretninger. For de samarbejdsvillige importører udgjorde andelen af import fra Kina en væsentlig del af deres samlede indkøb (mere end 75 %). Selv om det lader til, at der er en margen til at absorbere en stigning i priserne på den kinesiske import, idet importørernes fortjeneste på denne import er på ca. 50 %, angiver de normalt en fortjeneste på ca. 5 %.

(143)

Hvis foranstaltningerne indføres vil de ud fra et simpelt omkostningsperspektiv sandsynligvis få en virkning på importørernes forretninger.

(144)

Undersøgelsen viste dog, at det er muligt for importører og brugere at skifte til varer, der købes fra tredjelande eller fra lande i Unionen. Dette kan gøres ganske nemt, da den undersøgte vare fremstilles i mange lande både i og uden for Unionen (Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Sydøstasien, Brasilien mv.).

(145)

En importør erklærede, at virksomheden forsøgte at skifte leverandør efter indledningen af undersøgelsen, men dog uden held. På den anden side erklærede en anden importør, at denne proces allerede var undervejs, da undersøgelsen blev indledt, og havde været succesrig. En tredje påstod, at den ville udvide sit udbud til producenter fra andre lande end Kina, og at dette kunne gøres ganske nemt.

(146)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af foranstaltningerne ikke vil hindre EU-importørerne i af købe lignende varer fra andre leverandører. Målet med antidumpingtolden er desuden ikke at lukke af for visse handelskanaler, men derimod at genskabe rimelige handelsvilkår og modvirke illoyal handelspraksis.

(147)

Endelig kunne den forholdsvis lave samarbejdsgrad blandt de ikke forretningsmæssigt forbundne importører vise, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil få en væsentlig indvirkning på deres aktivitet.

(148)

Kommissionen kontaktede to store brugersammenslutninger i Unionen.

(149)

Byggesektoren (repræsenteret ved European Construction Industry Federation — den europæiske entreprenørsammenslutning) besluttede ikke at samarbejde aktivt i forbindelse med undersøgelsen. Sammenslutningen besvarede Kommissionens oprindelige forespørgsel, men indstillede herefter sit samarbejde som følge af manglende interesse blandt medlemmerne.

(150)

Den lave samarbejdsgrad blandt brugerne kunne antyde, at sektoren i vidt omfang ikke importerer fra Kina, eller at sektoren ikke vil blive hårdt ramt, hvis der indføres foranstaltninger. Dette synes navnlig at være tilfældet i byggesektoren, hvor keramiske fliser, som producenterne anførte under kontrolbesøgene, har en marginal indvirkning på de endelige omkostninger. Dette synes berettiget i lyset af omkostningerne til de øvrige materialer i forbindelse med nybyggeri eller renoveringsarbejde. Samtidig er det, som anført ovenfor, forholdsvis nemt at skifte leverandør.

(151)

European Do-It-Yourself Association (EDRA — den europæiske sammenslutning af gør-det-selv-folk) henvendte sig til Kommissionen på vegne af sine medlemmer. Sammenslutningen indsendte sine bemærkninger i begyndelsen af undersøgelsen og påstod, at indførelsen af told ville føre til en stigning i forbrugerpriserne og at et skift til andre leverandører ville medføre højere omkostninger både for distributører og kunder. Disse påstande blev dog ikke underbygget.

(152)

Kommissionen kontaktede en forbrugersammenslutning, som svarede, at den ikke var interesseret i at samarbejde. Ingen andre forbrugersammenslutninger gav sig til kende.

(153)

Antidumpingtoldens virkninger for forbrugerne bliver sandsynligvis begrænsede, da mellemhandlernes avance normalt er ret høj. Selv i tilfælde af prisstigninger vil antidumpingtolden få begrænsede virkninger for forbrugerne, idet stigningen i omkostningerne vil variere mellem 1,5 og 3 EUR pr m2 (baseret på gennemsnitsprisen for den kinesiske import på 4,5 EUR i UP). Individuelle forbrugere køber begrænsede mængder af fliser og ikke særligt ofte. Desuden kan en prisstigning på kort sigt have positive virkninger på længere sigt for forbrugerne ved at sikre konkurrence på markedet. Manglende konkurrence kan i det lange løb føre til endnu højere prisstigninger og til, at lavprisimporten helt forsvinder.

(154)

Ingen leverandører eller sammenslutninger af leverandører gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(155)

Undersøgelsen viste, at de leverandører, der ville være mest interesseret i den igangværende undersøgelse, var fabrikanter af udstyr til produktion af fliser. Undersøgelsen viste, at visse kinesiske producenter købte sådant udstyr fra leverandører i Unionen. De officielle tal viste ikke desto mindre, at salget fra Unionen til Kina fulgte en stabil, let faldende tendens i de seneste ti år, og at Kina udgjorde en betydelig, men dog ikke overvældende del af deres salg (ca. 10 %). Leverandørernes vigtigste kunder var nemlig EU-producenter, og derfor har leverandørerne en afgørende interesse i og afhænger af EU-erhvervsgrenens resultater.

(156)

Det manglende samarbejde fra denne sektor kunne desuden antyde, at leverandørerne ikke mener, at antidumpingforanstaltninger overfor importen af den pågældende vare vil skade deres situation betydeligt.

(157)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der generelt set ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af keramiske fliser med oprindelse i Kina.

(158)

I betragtning af konklusionerne ovenfor vedrørende dumping, heraf følgende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der træffes midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina for at hindre, at dumpingimporten forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(159)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(160)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(161)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (6) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(162)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(163)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(164)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger (der kan afhængigt af tilfældet indføres en procentsats], kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(165)

Følgende foreslåede satser er baseret på de dumpingmargener, der blev konstateret i undersøgelsen, da de var lavere end skadesmargenerne. Den fastlagte antidumpingtold er som følger:

(166)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —