Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1116

Kommissionens forordning (EU) nr. 1116/2010 af 2. december 2010 om fastsættelse for perioden 2010/11 af koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey

EUT L 317 af 3.12.2010, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1116/oj

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1116/2010

af 2. december 2010

om fastsættelse for perioden 2010/11 af koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1)

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2006 af 10. november 2006 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår fastsættelse og ydelse af tilpassede restitutioner for korn, der eksporteres i form af visse alkoholholdige drikkevarer (2), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1670/2006 ydes der restitution for de mængder korn, som er anbragt under kontrol og destilleret, multipliceret med en koefficient, der fastsættes hvert år for hver af de pågældende medlemsstater. Koefficienten udtrykker forholdet mellem de samlede eksporterede mængder og de samlede markedsførte mængder af den pågældende alkoholholdige drikkevare på grundlag af den konstaterede tendens i udviklingen af disse mængder i det antal år, der svarer til den gennemsnitlige lagringsperiode for den pågældende alkoholholdige drikkevare.

(2)

Ifølge oplysningerne fra Irland vedrørende perioden fra den 1. januar til den 31. december 2009 var den gennemsnitlige lagringsperiode i 2009 fem år for Irish whiskey.

(3)

Koefficienterne for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4)

Ifølge artikel 10 i protokol nr. 3 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde må der ikke ydes eksportrestitutioner ved eksport til Liechtenstein, Island og Norge. Desuden har EU indgået aftaler med visse tredjelande, der indebærer afskaffelse af eksportrestitutioner. I medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1670/2006 bør der tages hensyn hertil ved beregningen af koefficienterne for perioden 2010/11.

(5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 81/2010 af 28. januar 2010 om fastsættelse for perioden 2009/10 af koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey (3), er blevet irrelevant, da den vedrører koefficienterne for 2009/10. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør nævnte forordning ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 er de koefficienter, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1670/2006, og som gælder for korn, der i Irland anvendes til fremstilling af Irish whiskey, fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EU) nr. 81/2010 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 312 af 11.11.2006, s. 33.

(3)  EUT L 25 af 29.1.2010, s. 10.


BILAG

Koefficienter for Irland

Anvendelsesperiode

Koefficient

for byg til fremstilling af Irish whiskey, kategori B (1)

for korn til fremstilling af Irish whiskey, kategori A

Fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011

0,030

0,102


(1)  Inkl. byg, der er forarbejdet til malt.


Top