Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0018

Kommissionens beslutning af 26. november 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til gulvbelægninger af træ (meddelt under nummer K(2009) 9427) (EØS-relevant tekst)

EUT L 8 af 13.1.2010, p. 32–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/01/2017; ophævet ved 32017D0176

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/18(1)/oj

13.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/32


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. november 2009

om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til gulvbelægninger af træ

(meddelt under nummer K(2009) 9427)

(EØS-relevant tekst)

(2010/18/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der for hver produktgruppe fastsættes specifikke miljømærkekriterier på grundlag af kriterier udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn.

(2)

Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation bør gælde i fire år efter meddelelsen af denne beslutning.

(3)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Produktgruppen »gulvbelægninger af træ« omfatter gulvbelægninger baseret på træ og andet plantemateriale, herunder træ- og bræddebelægninger, laminatgulve, kork- og bambusgulve, der for mere end 90 vægtprocent af slutproduktets vedkommende består af træ, træmel og/eller træ-/plantebaseret materiale. Den omfatter ikke vægbeklædninger, hvor dette er korrekt anført, belægninger til udendørs brug eller belægninger med konstruktiv funktion.

Denne produktgruppe omfatter ikke belægninger behandlet med biocidholdige produkter under nogen dele af produktionsprocessen, bortset fra hvor de biocidholdige produkter er optaget i bilag IA til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2), og hvor det biocidholdige produkt er godkendt til den pågældende brug i overensstemmelse med bilag V til direktiv 98/8/EF.

Artikel 2

For at få tildelt et miljømærke i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 skal gulvbelægninger af træ være omfattet af produktgruppen »gulvbelægninger af træ« som defineret i artikel 1 og overholde miljøkriterierne i bilaget til denne beslutning.

Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »gulvbelægninger af træ« og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til disse kriterier, gælder i fire år efter meddelelsen af denne beslutning.

Artikel 4

Til administrative formål tildeles produktgruppen »gulvbelægninger af træ« kodenummeret »35«.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(2)  EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.


BILAG

GENERELLE FORHOLD

Formålet med disse kriterier

Disse kriterier har især til formål:

at mindske påvirkningen af levesteder og de tilhørende ressourcer

at mindske energiforbruget

at mindske udledningen af giftige og andre forurenende stoffer i miljøet

at mindske brugen af farlige stoffer i materialer og i de færdige produkter

at fremme sikkerhed og eliminere sundhedsrisici i de umiddelbare omgivelser

at tilvejebringe oplysninger, som giver forbrugeren mulighed for at anvende produktet på en effektiv måde, således at den samlede miljøpåvirkning mindskes.

Disse kriterier er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af belægninger produceret med lav miljøbelastning.

Krav ved vurdering og verifikation

De specifikke krav, som anvendes ved vurdering og verifikation, er angivet for hvert kriterium.

Denne produktgruppe omfatter »træ- og bræddebelægninger«, »laminatgulve«, »korkbelægninger« og »bambusgulve«.

Træ- og bræddebelægninger er »trægulve eller vægbeklædninger fremstillet af ét stykke massivt træ med fer og not eller opbygget af flere trælag, der er limet sammen til en plade med flere lag. Træbelægninger kan fremstilles uden overfladebehandling med henblik på slibning og overfladebehandling på byggepladsen, eller de kan leveres med en foreløbig overfladebehandling fra fabrikken.«

Kriterierne for træ- og bræddebelægninger finder anvendelse på både gulvbelægninger og vægbeklædninger, hvis produktionsprocessen er den samme, og der anvendes samme materialer og fremstillingsmetoder. Kriterierne gælder kun ved indendørs anvendelse.

Den europæiske branche for gulvbelægninger af træ fastlægger sit tekniske standpunkt i Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN/TC 112.

Laminatgulve er »hård gulvbelægning med et overfladelag af et eller flere tynde lag fibermateriale (almindeligvis papir), som er imprægneret med termohærdende aminharpiks (almindeligvis melamin), presset eller fastlimet på en kerne og som regel afsluttet med en kontrafinér«.

Kriterierne for laminatbelægninger gælder kun for gulvbelægninger og kun ved indendørs anvendelse.

Den europæiske branche for gulvbelægninger af laminat fastlægger sit tekniske standpunkt i Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN/TC 134.

Korkbelægninger er gulv- eller vægbeklædninger, hvor hovedbestanddelen er kork. Den granulerede kork blandes med et bindemiddel og hærdes dernæst, eller flere lag kork (agglomereret/finer) presses sammen med lim.

Korkbelægninger kan inddeles i »fliser af naturlig kork« (hvis hovedbestanddel er agglomereret preskork med bindemiddel, der skal overfladebehandles ved anvendelsen) og »industrielt fremstillede korkplader« (bestående af flere lag, herunder en træfiberplade, hvor hovedbestanddelen er agglomereret kork, eller som har kork som teknisk løsning, og som forudsættes slutbehandlet med et slidlag).

Kriterierne for korkbelægninger kan anvendes på både gulvbelægninger og vægbeklædninger, hvis produktionsprocessen er den samme, og der anvendes samme materialer og fremstillingsmetoder. Kriterierne gælder kun ved indendørs anvendelse.

Den europæiske branche for gulvbelægninger af kork fastlægger sit tekniske standpunkt i Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN/TC 134.

Bambusgulv er fremstillet af bambus i massive stykker eller i agglomerater som hovedbestanddel.

Kriterierne for bambusbelægninger gælder kun for gulvbelægninger og kun ved indendørs anvendelse.

Den funktionelle enhed, som input og output sættes i relation til, er 1 m2 af det færdige produkt.

Der kan eventuelt anvendes andre testmetoder end de, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis disse accepteres som ligeværdige af det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen.

Når det er muligt, skal prøvningen udføres af laboratorier, som er officielt akkrediteret eller overholder de almindelige krav i den europæiske standard EN ISO 17025.

De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation.

KRITERIER FOR GULVBELÆGNINGER AF TRÆ

1.   RÅVARER

Al kork, bambus og nyt træ skal stamme fra skove, der forvaltes i overensstemmelse med principperne og målene for certificeret bæredygtig skovforvaltning.

1.1.   Bæredygtig skovforvaltning

Producenten skal have en politik for bæredygtige træindkøb og et system, der kan spore og bekræfte træets oprindelse samt spore det fra skov til første modtagelsessted.

Alt træs oprindelse skal kunne dokumenteres. Producenten skal sikre, at alt træ kommer fra lovlige kilder. Træet må ikke komme fra fredede områder eller områder, der officielt er i gang med at blive fredet, gamle urskove og skove med en høj bevarelsesværdi defineret i nationale interessentforløb, medmindre købet klart overholder den nationale fredningslovgivning.

Indtil den 30. juni 2011 gælder det for alle miljømærkede træprodukter på markedet, at mindst 50 % af det massive træ og 20 % af det træbaserede materiale skal stamme fra bæredygtigt forvaltede skove certificeret af uafhængige tredjeparter med certificeringsordninger, som overholder kriterierne i punkt 15 i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union (1) med senere ændringer, eller fra genanvendte materialer.

Fra og med den 1. juli og indtil den 31. december 2012 gælder det for alle miljømærkede træprodukter på markedet, at mindst 60 % af det massive træ og 30 % af det træbaserede materiale skal stamme fra bæredygtigt forvaltede skove certificeret af uafhængige tredjeparter med certificeringsordninger, som overholder kriterierne i punkt 15 i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union med senere ændringer, eller fra genanvendte materialer.

Fra og med d. 1. januar 2013 gælder det for alle miljømærkede træprodukter på markedet, at mindst 70 % af det massive træ og 40 % af det træbaserede materiale skal stamme fra bæredygtigt forvaltede skove certificeret af uafhængige tredjeparter med certificeringsordninger, som overholder kriterierne i punkt 15 i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union med senere ændringer, eller fra genanvendte materialer.

Vurdering og verifikation: For at overholde disse betingelser skal ansøgeren vise, at alle deres miljømærkede træprodukter— når de bringes i omsætning efter de datoer, der er anført i kriteriet — vil overholde de gældende krav for certificeret træ. Hvis dette ikke kan påvises, vil det ansvarlige organ kun udstede en miljømærketilladelse for den periode, for hvilken overensstemmelse kan dokumenteres. Ansøgeren skal tilvejebringe den påkrævede dokumentation fra træleverandøren, hvor typer, mængder og træets præcise oprindelse er anført for træ anvendt til fremstilling af træbelægninger. Ansøgeren skal tilvejebringe de relevante certifikater som bevis for, at certificeringsordningen overholder kravene i punkt 15 i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union.

Definition: Ved træbaserede materialer forstås materialer, der fremstilles af et eller flere af følgende materialer ved hjælp af bindemiddel og/eller lim: træfibre, afbarkede eller tilskårne træplader, træaffald fra skove, plantager, savtømmer, rester fra papirmasse-/papirindustrien og/eller genbrugstræ. Træbaserede materialer omfatter: hårde fiberplader, fiberplader, mellemhårde fiberplader, spånplader, OSB-plader, krydsfinér og massive træplader. Betegnelsen »træbaseret materiale« omfatter også kompositmaterialer fremstillet af træbaserede plader belagt med plast, lamineret plast, metal eller andet overflademateriale og færdige/halvfærdige træbaserede plader.

1.2.   Genbrugstræ og plantemateriale (til laminatgulve og flerlagstræbelægninger)

Træ, spåner eller fibre fra genvundne forbrugsvarer, som anvendes til produktion af træbaserede materialer (input), skal som minimum overholde bestemmelserne i EPF's industrinorm som anført i afsnit 6 i dokumentet »EPF Standard for delivery conditions of recycled wood« af 24. oktober 2002.

Den samlede mængde genbrugsmateriale skal stemme overens med grænserne angivet i nedenstående tabel:

Elementer og sammensætninger

Grænseværdier

(mg/kg tør plade i alt)

Arsen

25

Cadmium

50

Chrom

25

Kobber

40

Bly

90

Kviksølv

25

Fluor

100

Chlor

1 000

Pentachlorphenol (PCP)

5

Tjæreolier (benzo-a-pyren)

0,5

Vurdering og verifikation: Der skal afgives en erklæring om, at genbrugstræ eller plantemateriale overholde grænseværdierne beskrevet i teksten. Kan det bevises, at de angivne stoffer ikke har været brugt i tidligere tilvirkning eller behandling, er det ikke nødvendigt at foretage en prøvning, der viser, at grænseværdien er overholdt.

1.3.   Imprægneringsstoffer og præparater

Trægulve må ikke være imprægnerede.

Efter fældningen må massivt træ ikke behandles med stoffer eller præparater indeholdende stoffer optaget på følgende lister:

WHO's liste over stoffer i klasse 1a (yderst farlig) i henhold til den vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (»WHO recommended classification of pesticides by hazard)«

WHO's liste over stoffer i klasse 1b (meget farlig) i henhold til den vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (»WHO recommended classification of pesticides by hazard)«.

Behandling af træ skal derudover ske i overensstemmelse med Rådets direktiv 79/117/EØF (2) og Rådets direktiv 76/769/EØF (3).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en erklæring, der beviser, at dette kriterium er overholdt, samt en liste over de anvendte stoffer og et datablad for hvert enkelt stof.

1.4.   Genmodificeret træ

Produktet må ikke indeholde genmodificeret træ.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en erklæring om, at der ikke er anvendt genmodificeret træ.

2.   BRUG AF FARLIGE STOFFER

2.1.   Farlige stoffer til behandling af råtræ og plantemateriale

a)

Træproduktet må ikke tilsættes stoffer eller produkter, som på ansøgningstidspunktet er tildelt eller kan tildeles nogen af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf):

 

R23 (Giftig ved indånding)

 

R24 (Giftig ved hudkontakt)

 

R25 (Giftig ved indtagelse)

 

R26 (Meget giftig ved indånding)

 

R27 (Meget giftig ved hudkontakt)

 

R28 (Meget giftig ved indtagelse)

 

R39 (Fare for varig alvorlig skade på helbred)

 

R40 (Mulighed for kræftfremkaldende effekt)

 

R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding)

 

R43 (Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden)

 

R45 (Kan fremkalde kræft)

 

R46 (Kan forårsage arvelige genetiske skader)

 

R48 (Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning)

 

R49 (Kan fremkalde kræft ved indånding)

 

R50 (Meget giftig for organismer, der lever i vand)

 

R51 (Giftig for organismer, der lever i vand)

 

R52 (Skadelig for organismer, der lever i vand)

 

R53 (Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet)

 

R60 (Kan skade forplantningsevnen)

 

R61 (Kan skade barnet under graviditeten)

 

R62 (Mulighed for skade på forplantningsevnen)

 

R63 (Mulighed for skade på barnet under graviditeten)

 

R68 (Mulighed for varig skade på helbred)

Disse risikosætninger er fastsat i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (4) (direktivet om farlige stoffer) med senere ændringer, jf. også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF (5).

Som alternativ kan klassificeringen ske i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (6). I så fald må råmaterialerne ikke tilsættes stoffer eller præparater, som på ansøgningstidspunktet er tildelt eller kan tildeles en eller flere af følgende faresætninger: H300, H301, H310, H311, H317 H330, H331, H334, H351, H350, H340, H350i, H400, H410, H411, H412, H413, H360F, H360D, H361f, H361d H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df, H341, H370, H372.

b)

Produktet må ikke indeholde halogenerede organiske bindemidler, axidirin og polyaziridiner samt pigmenter og tilsætningsstoffer baseret på:

bly, cadmium, chrom (VI), kviksølv og forbindelser heraf

arsenik, bor og kobber

organisk tin.

2.2.   Farlige stoffer i overflade- og belægningsbehandlinger

Generelle krav

a)

Kravene i afsnit 2.1 om Farlige stoffer til behandling af råtræ og plantemateriale gælder også for overflade- og belægningsbehandlinger.

b)

Kemiske stoffer klassificeret som miljøskadelige af producenten/leverandøren af de kemiske stoffer i henhold til Fællesskabets klassifikationssystem (28. ændring til direktiv 67/548/EØF) skal overholde de to nedenstående grænser:

Kemiske stoffer klassificeret som miljøskadelige i henhold til direktiv 1999/45/EF må ikke tilsættes stoffer og præparater beregnet til overfladebehandling.

Dog må produkterne indeholde op til 5 % flygtige organiske forbindelser (VOC) som defineret i Rådets direktiv 1999/13/EF (7) (Ved VOC forstås i den sammenhæng organiske forbindelser med et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K eller en tilsvarende flygtighed under anvendelsesbetingelserne). Hvis produktet skal fortyndes, må indholdet af det fortyndede produkt ikke overstige førnævnte grænseværdi.

Den anvendte mængde (vådmaling/lak) af miljøskadelige stoffer må ikke overstige 14 g/m2 overfladeareal, og den anvendte mængde (vådmaling/lak) VOC må ikke oversige 35 g/m2.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en erklæring om, at dette kriterium er overholdt, og tilvejebringe relevant dokumentation herfor, herunder:

en komplet fremgangsmåde med mængdeanførsel og CAS-numre for de anvendte stoffer

testmetoden og testresultaterne for alle stoffer i produktet i henhold til direktiv 67/548/EØF

en erklæring om, at alle anvendte stoffer er oplyst

antal lag og anvendt mængde pr. lag pr. kvadratmeter overfladeareal.

Følgende standardeffektivitetsgrad anvendes med henblik på at beregne forbruget af overfladebehandlingsprodukt og den anvendte mængde: Sprøjtelakering uden genvinding 50 %, sprøjtelakering med genvinding 70 %, sprøjtelakering, elektrostatisk 65 %, sprøjtelakering, klokke, disk 80 %, valselakering 95 %, tæppelakering 95 %, vakuumlakering 95 %, dypning 95 %, overrisling 95 %.

c)

Indholdet af frit formaldehyd i produkter eller præparater, anvendt i pladerne, må ikke overstige 0,3 vægtprocent.

Indholdet af frit formaldehyd i bindemidler, klæbemidler og lim til krydsfinerplader eller laminerede træplader må ikke overstige 0,5 vægtprocent.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe relevante erklæringer til dokumentation af, at de ovennævnte krav er overholdt. For kemikalier, der anvendes i produktionen, tilvejebringes et materiale- og sikkerhedsdatablad eller tilsvarende dokumentation med oplysninger om klassificering af sundhedsrisikoen.

Klæbemidler

a)

Kravene i afsnit 2.1 om Farlige stoffer til behandling af råtræ og plantemateriale gælder også for klæbemidler.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe relevante erklæringer til dokumentation af, at ovennævnte krav er overholdt. For hvert enkelt kemikalie, der anvendes i fremstillingsprocessen, tilvejebringes et sikkerhedsdatablad eller tilsvarende dokumentation med oplysninger om klassificering af sundhedsrisikoen. Testrapporter eller en erklæring fra leverandøren skal tilvejebringes i forbindelse med indhold af frit formaldehyd.

b)

Klæbemidlernes VOC-indhold i forbindelse med produktet må ikke overstige 10 vægtprocent.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en erklæring indeholdende alle de klæbemidler, der anvendes i forbindelse med produktet samt i henhold til dette kriterium.

Formaldehyd

Formaldehydemissioner fra stoffer og præparater til overfladebehandling, der afgiver formaldehyd, skal være under 0,05 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør skal tilvejebringe materiale- og sikkerhedsdatablade eller lignende erklæring, der dokumenterer, at kravene er overholdt, sammen med oplysninger om overfladebehandlingens sammensætning.

Blødgøringsmidler

Kravene i afsnit 2.1 om Farlige stoffer til behandling af råtræ- og plantemateriale gælder også for phthalater, anvendt i fremstillingsprocessen.

Derudover er DNOP (di-n-octylphthalat), DINP (di-isononylphthalat), DIDP (di-isodecylphthalat) ikke tilladt i produktet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at dette kriterium er overholdt.

Biocider

Kun de biocidholdige produkter, som indeholder biocidaktive stoffer, optaget i bilag IA til direktiv 98/8/EF, og godkendt til brug i forbindelse med gulvbelægninger, må anvendes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en erklæring om, at dette krav er overholdt, samt en liste over de anvendte biocidholdige produkter.

3.   FREMSTILLINGSPROCES

3.1.   Energiforbrug

Energiforbruget skal beregnes som den procesenergi, der anvendes til fremstilling af belægningerne.

Procesenergi, udregnet som anført i det tekniske tillæ, skal overstige følgende grænser (P = pointtal):

Produktfamilie

Grænseværdi

(P)

Trægulve og bambusbelægninger

10,5

Laminatgulve

12,5

Korkbelægninger

9

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal beregne energiforbruget i forbindelse med fremstillingsprocessen i henhold til anvisningerne i det tekniske tillæg og fremlægge de relaterede resultater og understøttende dokumentation.

3.2.   Affaldshåndtering

Ansøgeren skal tilvejebringe fyldestgørende dokumentation om procedurerne for genanvendelse af de biprodukter, der fremkommer ved processen. Ansøgeren skal tilvejebringe en rapport indeholdende følgende oplysninger:

art og mængde af nyttiggjort affald

form for bortskaffelse

oplysninger om genanvendelse (i eller uden for produktionsprocessen) af affaldsmateriale og sekundære materialer ved fremstillingen af nye produkter.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe fyldestgørende dokumentation, som er baseret på f.eks. massebalancer og/eller miljørapporteringssystemer, og som godtgør de nyttiggørelsesgrader, som er opnået enten eksternt eller internt, f.eks. ved recirkulation, genanvendelse eller genvinding/oparbejdning.

4.   ANVENDELSESFASE

4.1.   Udslip af farlige stoffer

Frigivelsen af formaldehyd fra de kork-, bambus- eller træfiberplader, belægningen består af, må ikke overstige 0,05 mg/m3.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe relevant dokumentation baseret på test efter klimakammermetoden (chamber test) i henhold til EN 717-1-metoden.

Flygtige organiske forbindelser (VOC)

De færdige produkter må ikke overstige følgende emissionsværdier:

Stof

Grænse

(efter 3 dage)

Organiske forbindelser i alt

C6-C16 (TVOC)

0,25 mg/m3 luft

Organiske forbindelser i alt

> C16-C22 (TSVOC)

0,03 mg/m3 luft

VOC uden LCI (8)

0,05 mg/m3 luft

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe et testcertifikat i henhold til emissionstest prEN 15052 eller EN DIN ISO 16000-9.

5.   EMBALLAGE

Emballage skal være fremstillet af en af følgende:

let genvindeligt materiale

materiale bestående af fornyelige ressourcer

materiale beregnet til genbrug.

Vurdering og verifikation: Sammen med ansøgningen skal der tilvejebringes en beskrivelse af produktemballagen og en erklæring om, at produktet overholder dette kriterium.

6.   BRUGSEGNETHED

Produktet skal være brugsegnet. Dokumentationen herfor kan bestå i resultater fremkommet ved brug af passende ISO- eller CEN-prøvningsmetoder eller ækvivalente nationale testmetoder.

Vurdering og verifikation: Der skal gives detaljerede oplysninger om prøvningsprocedurer og -resultater samt en erklæring om, at produktet er brugsegnet på grundlag af al øvrig information om slutbrugerens bedste anvendelse af produktet. I henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF (9) anses en vare for at være egnet, hvis den overholder kravene i en harmoniseret standard, en europæisk teknisk godkendelse eller en ikke-harmoniseret teknisk specifikation, der er anerkendt på fællesskabsniveau. CE-overensstemmelsesmærkning af byggevarer giver producenterne en let kendelig attestering af overensstemmelsen og kan anses for tilstrækkelig i denne sammenhæng.

7.   FORBRUGEROPLYSNINGER

Produktet skal leveres med relevant forbrugeroplysning, som giver passende vejledning af generel og teknisk art i produktets korrekte brug samt dets vedligeholdelse. Produktet skal være forsynet med følgende angivelser enten på emballagen eller på den dokumentation, som ledsager produktet:

a)

Oplysning om, at produktet er tildelt EU's miljømærke, en kort, men præcis forklaring af, hvad dette betyder, samt de almindelige oplysninger, som gives i logoets rubrik 2.

b)

Anbefalinger for anvendelse og vedligeholdelse af produktet. I disse oplysninger skal alle relevante anvisninger være fremhævet, navnlig vedrørende vedligeholdelse og anvendelse af produkter. Oplysningerne skal i givet fald omfatte produktets anvendelse under vanskelige forhold, f.eks. dets fugtoptagelse, smudsafvisende evne, bestandighed over for kemiske stoffer, nødvendig forberedelse af den underliggende overflade, rengøringsanvisninger og anbefalede typer rengøringsmidler og intervaller for rengøring. Der bør om muligt også gives oplysninger om produktets potentielle holdbarhed i teknisk henseende, enten som gennemsnit eller som et interval.

c)

Angivelse af den vej, ad hvilken recirkulation eller bortskaffelse finder sted (redegørelsen herfor skal informere forbrugeren om sådanne produkters mulige gode præstationer).

d)

Information om EU's miljømærke og de tilhørende produktgrupper, indeholdende følgende tekst (eller tilsvarende): »Yderligere oplysninger findes på EU-miljømærkets websted: http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/«.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal tilvejebringe en prøve af emballagen og/eller de vedlagte tekster.

8.   OPLYSNINGER PÅ MILJØMÆRKET

Miljømærkets boks 2 skal indeholde følgende tekst:

Bæredygtigt skovbrug og begrænset påvirkning af omgivelserne

Restriktioner for brug af farlige stoffer

Energibesparende fremstillingsproces

Færre sundhedsmæssige risici i de umiddelbare omgivelser


(1)  EFT C 56 af 26.2.1999, s. 1.

(2)  EFT L 33 af 8.2.1979, s. 36.

(3)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.

(4)  EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

(5)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(6)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(7)  EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.

(8)  LCI = Laveste koncentration af interesse, jf. Federal Environmental Agency: »Health risk assessment process for emissions of volatile organic compounds (VOC) from building products«.

(9)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.

Teknisk tillæg for træ- og plantebaserede belægninger

BEREGNING AF ENERGIFORBRUG

Energiforbruget beregnes som et årligt gennemsnit af energiforbruget i løbet af fremstillingsprocessen (eksklusive lokaleopvarming) fra råmateriale i løs vægt til færdig belægning. Det betyder for eksempel, at energiberegningen for træ- og plantebaserede produkter skal måles fra input af råmateriale i fabrikken til færdigbehandlingsprocessen, inklusive emballage.

Beregningen må ikke inkludere råmaterialets energiindhold (dvs. råvarernes energiindhold).

Den påkrævede energi til fremstilling af klæbemiddel og lak eller overfladebehandlinger skal ikke medtages i beregningerne.

Den valgte beregningsenhed er MJ/m2.

Ved elforbrug forstås den elektricitet, der købes af en ekstern leverandør.

Hvis producenten har et energioverskud, der sælges som elektricitet, damp eller varme, skal den solgte mængde trækkes fra brændstofforbruget. Kun det brændstof, der reelt anvendes i forbindelse med gulvbelægningsfremstillingen, skal medtages i beregningerne.

Massive trægulve og bambusbelægninger

Miljøparametre

A

=

Træ fra certificerede, bæredygtige skove (%)

B

=

Andelen af fornyelige brændstoffer (%)

C

=

Elforbrug (MJ/m2)

D

=

Brændstofforbrug (MJ/m2)

Formula

Laminatgulv

Miljøparametre

A

=

Kork, bambus eller træ fra certificerede, bæredygtige skove (%)

B

=

Andelen af genanvendt træ i råmaterialet (%)

C

=

Andelen af fornyelige brændstoffer (%)

D

=

Elforbrug (MJ/m2)

E

=

Brændstofforbrug (MJ/m2)

Formula

Korkbelægninger

Miljøparametre

A

=

Andel af genanvendt kork (%)

B

=

Andel af fornyelige brændstoffer (%)

C

=

Elforbrug (MJ/m2)

C

=

Brændstofforbrug (MJ/m2)

Formula

Energiindholdet af forskellige brændstoffer er anført i nedenstående tabel.

Tabel til beregning af brændstofforbrug

Produktionsperiode — år:

Dage:

Fra:

Til:


Brændstof

Mængde

Enheder

Omregningsfaktor

Energi

(MJ)

Halm (15 % W)

 

kg

14,5

 

Piller (7 % W)

 

kg

17,5

 

Affaldstræ (20 % W)

 

kg

14,7

 

Flis (45 % W)

 

kg

9,4

 

Tørv

 

kg

20

 

Naturgas

 

kg

54,1

 

Naturgas

 

Nm3

38,8

 

Butan

 

kg

49,3

 

Petroleum

 

kg

46,5

 

Benzin

 

kg

52,7

 

Diesel

 

kg

44,6

 

Fyringsolie

 

kg

45,2

 

Tung fuelolie

 

kg

42,7

 

Tørre dampkul

 

kg

30,6

 

Antracit

 

kg

29,7

 

Trækul

 

kg

33,7

 

Industrikoks

 

kg

27,9

 

Elektricitet (fra nettet)

 

kWh

3,6

 

Energi i alt (MJ)

 


Top