Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0933

    Rådets afgørelse 2009/933/FUSP af 30. november 2009 om udvidelse på Den Europæiske Unions vegne af det geografiske anvendelsesområde for aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering

    EUT L 325 af 11.12.2009, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/933/oj

    11.12.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 325/4


    RÅDETS AFGØRELSE 2009/933/FUSP

    af 30. november 2009

    om udvidelse på Den Europæiske Unions vegne af det geografiske anvendelsesområde for aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24 og 38, og

    under henvisning til artikel 3 i Rådets afgørelse 2003/516/EF af 6. juni 2003 om undertegnelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering og gensidig retshjælp i kriminalsager, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forlængelse af Rådets bemyndigelse af formandskabet den 26. april 2002 til, bistået af Kommissionen, at indlede forhandlinger med Amerikas Forenede Stater er to aftaler om internationalt samarbejde i straffesager, en om udlevering og en om gensidig retshjælp, blevet forhandlet med Amerikas Forenede Stater.

    (2)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2003/516/EF af 6. juni 2003 (1) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (2) om udlevering og aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (3) om gensidig retshjælp undertegnet på Den Europæiske Unions vegne den 25. juni 2003.

    (3)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2009/820/FUSP af 23. oktober 2009 (4) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering og aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig retshjælp indgået. I overensstemmelse med denne afgørelse udvekslede formanden for Rådet den 28. oktober 2009 godkendelsesinstrumenterne med USA's justitsminister i Washington DC.

    (4)

    Begge aftalerne træder i kraft den 1. februar 2010.

    (5)

    Nederlandene har meddelt formandskabet, at det, jf. aftalens artikel 20, stk. 1, litra b), ønsker at udvide det geografiske anvendelsesområde for aftalen om udlevering til at omfatte De Nederlandske Antiller og Aruba. En sådan udvidelse fandt sted ved udveksling af en diplomatisk note fra Generalsekretariatet for Rådet med Amerikas Forenede Staters Mission ved Den Europæiske Union den 9. juni 2009 og blev bekræftet i den diplomatiske note fra Amerikas Forenede Staters Mission ved Den Europæiske Union den 16. juni 2009.

    (6)

    Med henblik på den nært forestående ikrafttræden af aftalen om udlevering mellem EU og USA bør udvidelsen af det geografiske anvendelsesområde godkendes af Rådet —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), i aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering godkendes udvidelsen af det geografiske anvendelsesområde for aftalen til at omfatte De Nederlandske Antiller og Aruba herved på Den Europæiske Unions vegne.

    Artikel 2

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

    På Rådets vegne

    B. ASK

    Formand


    (1)  EUT L 181 af 19.7.2003, s. 25.

    (2)  EUT L 181 af 19.7.2003, s. 27.

    (3)  EUT L 181 af 19.7.2003, s. 34.

    (4)  EUT L 291 af 7.11.2009, s. 40.


    Top