EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22009D0086

Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 86/2009 af 3. juli 2009 om ændring af bilag XIX (Forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen

EUT L 277 af 22.10.2009, p. 38–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/86(2)/oj

22.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 277/38


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 86/2009

af 3. juli 2009

om ændring af bilag XIX (Forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XIX til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 16/2009 af 5. februar 2009 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (2) bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Ved direktiv 2008/122/EF ophæves Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF (3), der er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal ophæves i henhold til aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten i punkt 7b (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF) i bilag XIX til aftalen affattes således:

»32008 L 0122: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv 2008/122/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 4. juli 2009, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2009.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Oda Helen SLETNES

Formand


(1)  EUT L 73 af 19.3.2009, s. 53.

(2)  EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10.

(3)  EUT L 280 af 29.10.1994, s. 83.

(4)  Forfatningsmæssige krav angivet.


Top