EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0764

2009/764/EF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 16. september 2009 om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUT L 274 af 20.10.2009, p. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/764/oj

20.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/28


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 16. september 2009

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(2009/764/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (herefter benævnt »fonden«), blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(3)

Spanien fremsendte den 29. december 2008 en ansøgning om anvendelse af fonden på baggrund af afskedigelser inden for tekstilindustrien. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 3 306 750 EUR.

(4)

Portugal fremsendte den 23. januar 2009 en ansøgning om anvendelse af fonden på grund af afskedigelser inden for tekstilsektoren. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 832 800 EUR.

(5)

Der bør derfor som følge af ansøgningerne fra Spanien og Portugal ydes støtte fra fonden —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen således, at et beløb på 4 139 550 EUR stilles til rådighed i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. september 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

C. MALMSTRÖM

Formand


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Top