1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 229/1

(1)

Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivningen er et højt niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3). Ved samme forordning indførtes samtidig jord til bord-princippet, hvor foder fremhæves som et følsomt trin i starten af fødevarekæden. Et af de grundlæggende mål i denne forordning er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden.

(2)

Produktionen af foder er et vigtigt anvendelsesområde for landbrugsprodukter i Europa, da hovedparten af de midler, der anvendes til produktionen af foder, består af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten. Endvidere er foder af afgørende betydning for de fem millioner husdyravlere i Fællesskabet, da det er den største udgiftspost.

(3)

Foder kan bestå af fodermidler, foderblandinger, fodertilsætningsstoffer, forblandinger eller foderlægemidler. Reglerne for markedsføring af fodertilsætningsstoffer er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (4) og for foderlægemidler i Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelserne for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet (5).

(4)

Der er behov for at opdatere den gældende lovgivning om omsætning og anvendelse af fodermidler og foderblandinger, som omfatter foder til selskabsdyr, dvs. Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger (6), Rådets direktiv 93/74/EØF af 13. september 1993 om foder med særlige ernæringsformål (7) (diætetisk foder), Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning og anvendelse af fodermidler (8) og Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (9) (»bio-proteiner«), og erstatte den med en enkelt forordning. Af klarhedshensyn bør Rådets direktiv 83/228/EØF af 18. april 1983 om fastsættelse af retningslinjer for vurdering af visse produkter, der anvendes i foderstoffer (10) og Kommissionens direktiv 80/511/EØF af 2. maj 1980 om tilladelse til i visse tilfælde at forhandle foderblandinger i ulukkede pakninger eller beholdere (11) ophæves.

(5)

Som følge af ophævelsen af direktiv 79/373/EØF ved denne forordning, bør Rådets direktiv 93/113/EF af 14. december 1993 om anvendelse og afsætning af enzymer, mikroorganismer og præparater heraf i foderstoffer (12) også ophæves. På grundlag af ophævelsen af direktiv 79/373/EØF og i betragtning af, at denne forordning indeholder regler vedrørende mærkning af fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foderblandinger, bør artikel 16 i Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (13), som fortsatte med at være gyldig efter ophævelsen af direktiv 70/524/EØF ved forordning (EF) nr. 1831/2003, ligeledes ophæves.

(6)

Til forskel fra fødevarer som defineret i forordning (EF) nr. 178/2002 omfatter definitionen af foder ikke vand. Da vand endvidere ikke markedsføres som fodermiddel, bør denne forordning ikke indeholde betingelser for vand, der anvendes i foder. Den bør imidlertid gælde for foder, der indtages sammen med vand. Foderstofvirksomhedernes anvendelse af vand er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (14), der foreskriver anvendelse af rent vand overalt, hvor det er nødvendigt, for at forebygge farlig forurening, og at vand, der anvendes ved fremstilling af foder, skal være af egnet kvalitet.

(7)

På grund af risikoen for forurening af foder og fødekæde bør denne forordning gælde for foder til både dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, herunder vilde dyr.

(8)

Foderstofvirksomhedsledernes ansvarsområder, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002 og (EF) nr. 183/2005, bør finde tilsvarende anvendelse på foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

(9)

For at håndhæve overholdelsen af denne forordning bør medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (15). Denne kontrol bør omfatte ikke blot de obligatoriske, men også de frivillige mærkningsoplysninger. For at muliggøre kontrol af dataene om sammensætningen bør der fastsættes acceptable tolerancer for de værdier, der angives i mærkningen.

(10)

Med henblik på håndtering af fodersikkerhedsrisici bør listen over stoffer, hvis markedsføring som foder er forbudt, jf. Kommissionens beslutning 2004/217/EF (16), indsættes i et bilag til denne forordning sammen med en liste over stoffer, hvis markedsføring som foder er underlagt begrænsninger. Anvendelsen af dette bilag bør dog ikke fortolkes sådan, at alle produkter, der ikke figurerer på listen, i sig selv kan betragtes som sikre.

(11)

Sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer og andre produkter såsom veterinærlægemidler har betydning for markedsføringsvilkårene. Fodermidler anvendes først og fremmest for at opfylde dyrs behov for blandt andet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre. De er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer. Virkninger, der er berettigede på grundlag af videnskabelige vurderinger, og som er forbeholdt fodertilsætningsstoffer eller veterinærlægemidler, bør holdes adskilt fra objektive anvendelser af fodermidler. Der bør derfor udarbejdes ikke-bindende retningslinjer for, hvordan man sondrer mellem disse produkttyper. I behørigt begrundede tilfælde bør Kommissionen have beføjelse til at præcisere, om et produkt kan anses for at være foder i henhold til denne forordning.

(12)

Definitionen af tilskudsfoder i direktiv 79/373/EØF har i flere medlemsstater givet anledning til problemer med anvendelsen af bestemmelserne. Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 183/2005 bør forskellen mellem tilskudsfoder og forblandinger præciseres.

(13)

For at sikre en ensartet anvendelse af lovgivningen bør fodermidler og tilskudsfoder ikke indeholde tilsætningsstoffer over et vist niveau. Imidlertid kan højkoncentreret foder såsom slikspande, der indeholder mineralstoffer, anvendes til direkte fodring, hvis sammensætningen opfylder det særlige ernærningsformål i forbindelse med det relevante anvendelsesformål. Betingelserne for anvendelse af denne form for foder bør fremgå af mærkningen for at sikre, at indholdet af fodertilsætningsstoffer i den daglige ration overholdes.

(14)

Formålet med direktiv 82/471/EØF er at forbedre forsyningen med foder, der anvendes som direkte og indirekte proteinkilde i Fællesskabet. Direktivet indeholder krav om en procedure for før-markedsføringstilladelser for alle bioproteiner. Hidtil er der dog kun udstedt et meget begrænset antal nye tilladelser, og manglen på proteinrigt foder er stadig mærkbar. Det generelle krav om før-markedsføringstilladelser har derfor vist sig at være en hindring, og sikkerhedsrisici kunne i stedet håndteres ved at forbyde risikobehæftede produkter på grundlag af markedsovervågning. I tilfælde hvor resultatet af risikovurderingen af et bioprotein var eller er negativt, bør omsætning eller anvendelse af det pågældende produkt forbydes. Derfor bør det særlige krav om en generel procedure for før-markedsføringstilladelser for bioproteiner ophæves, sådan at sikkerhedssystemet for disse produkter bliver det samme som for alle andre fodermidler. Dette bør ikke berøre de eksisterende begrænsninger for eller forbud mod visse bioproteiner.

(15)

Bestemmelserne i direktiv 93/74/EØF, der er gennemført ved Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål (17), har vist sig at virke efter hensigten. Derfor bør den udarbejdede liste over anvendelsesområder opretholdes, og der bør i denne forordning fastsættes bestemmelser om ajourføring af listen. Navnlig bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet høres om effekten af og sikkerheden ved sådant foder, når det på basis af tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger må formodes, at anvendelsen af det pågældende foder ikke opfylder det særlige ernæringsformål eller kan have negative virkninger på dyrs eller menneskers sundhed, miljøet eller dyrevelfærden.

(16)

Videnskabelig dokumentation bør være det vigtigste aspekt at tage i betragtning ved anvendelsen af anprisninger af foder, og de ledere af foderstofvirksomheder, der anvender anprisninger, bør begrunde dem. Anprisninger kan dokumenteres videnskabeligt ved at tage hensyn til alle tilgængelige videnskabelige oplysninger og med afvejning af den samlede dokumentation.

(17)

Mærkning tjener håndhævelses-, sporbarheds- og kontrolformål. Derudover bør mærkningen give køberne de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan træffe det valg, der bedst muligt opfylder deres behov, og mærkningen bør være ensartet, sammenhængende, gennemskuelig og forståelig. Da køberne og især husdyravlerne ikke kun træffer deres valg på salgsstedet, hvor de kan undersøge foderemballagen, skal kravene vedrørende mærkningsoplysninger ikke kun gælde for etiketterne på produktet, men også for andre former for kommunikation mellem sælger og køber. Disse krav bør desuden også finde anvendelse på præsentation af og reklame for foder.

(18)

Mærkning omfatter obligatoriske og frivillige oplysninger. De obligatoriske oplysninger bør omfatte såvel generelle mærkningskrav som særlige krav vedrørende henholdsvis fodermidler og foderblandinger samt supplerende krav for diætetisk foder, forurenede stoffer og foder til selskabsdyr.

(19)

Den nuværende situation med hensyn til kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer er ikke tilfredsstillende. For at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og dermed et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden samt for at forbedre gennemsigtigheden bør der vedtages bestemmelser om toleranceniveauet for sådanne kemiske urenheder i overensstemmelse med god praksis, jf. forordning (EF) nr. 183/2005.

(20)

Det gældende princip om, at det kun er visse fodertilsætningsstoffer, der skal mærkes, når de anvendes i fodermidler og foderblandinger, har vist sin værdi i praksis. Såvel inddelingen i kategorier i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 som det forhold, at visse former for mærkning af tilsætningsstoffer kan give anledning til forvirring, især blandt ejere af selskabsdyr, kræver imidlertid opdatering og fornyelse.

(21)

I 2002 indførte man som reaktion på BSE- (bovin spongiform encephalopati) og dioxinkriserne og på Europa-Parlamentets initiativ ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (18) et krav om, at vægtprocenten skal angives for alle fodermidler i foderblandinger. Fødevare- og fodersikkerheden er endvidere blevet forbedret væsentligt som følge af forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 183/2005 samt gennemførelsesbestemmelserne hertil, navnlig fordi der blev fokuseret på ansvaret hos lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder, det forbedrede sporbarhedssystem, indførelsen af princippet om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP) i foderstofvirksomhederne og indførelsen af retningslinjer for god hygiejnepraksis i foderstofvirksomheder. I lyset af disse positive resultater, som afspejles i meddelelserne til det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), er forpligtelsen til at angive vægtprocenten for alle fodermidler i foderblandinger i mærkningen ikke længere nødvendig for at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og dermed et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden. De nøjagtige procentandele kan imidlertid angives på frivillig basis med henblik på at give køberne tilfredsstillende information. I betragtning af at de kompetente myndigheder har adgang til oplysninger om den nøjagtige vægtprocent for alle fodermidler, der indgår i foderblandinger, bør de desuden af særligt presserende hensyn til menneskers eller dyrs sundhed eller til miljøet og under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (19) have mulighed for at give køberne yderligere oplysninger.

(22)

For at sikre, at køberen informeres på behørig vis og ikke vildledes, bør det imidlertid være et krav, at den nøjagtige vægtprocent angives i de tilfælde, hvor det pågældende fodermiddel fremhæves i mærkningen på en foderblanding.

(23)

Angivelsen af fodermidlerne i en foderblanding i rækkefølge efter faldende vægt giver allerede vigtige oplysninger om produktets sammensætning. På visse områder, hvor producenten ikke er forpligtet til at angive nærmere oplysninger i mærkningen, bør køberen have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger. I sådanne tilfælde bør der opretholdes en tolerance på ± 15 % af den angivne værdi.

(24)

Producenternes intellektuelle ejendomsrettigheder bør beskyttes. Til håndhævelse af sådanne intellektuelle ejendomsrettigheder bør bestemmelserne i direktiv 2004/48/EF finde anvendelse. Det bør også anerkendes, at den mængdemæssige sammensætning af foderblandinger, i modsætning til navnene på de fodermidler, der indgår i dem, under visse omstændigheder kan betragtes som fortrolige oplysninger, der skal beskyttes.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (20) finder ikke anvendelse på mærkning af foder, der indeholder for store mængder uønskede stoffer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser med henblik på at sikre passende mærkning og korrekt gennemførelse af det forbud mod fortynding, der er anført i artikel 5 i direktiv 2002/32/EF, indtil sådanne forurenede stoffer er afgiftet af en afgiftningsvirksomhed, der er godkendt i henhold til artikel 10, stk. 2 eller 3, i forordning (EF) nr. 183/2005, eller er blevet renset.

(26)

Der bør fastsættes undtagelser fra de almindelige mærkningskrav, i det omfang disse krav ikke er nødvendige for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed eller forbrugernes interesser og ville indebære urimelige byrder for producenten eller foderstofvirksomhedslederne, der er ansvarlige for mærkningen. På grundlag af erfaringerne bør undtagelserne især omfatte foder, der leveres af én landbruger til en anden med henblik på anvendelse på dennes bedrift, små mængder foder, foderblandinger, der består af højst tre fodermidler, samt blandinger af helt korn og hele frø og frugter.

(27)

Foderblandinger bør som hovedregel skulle markedsføres i lukkede beholdere, men der bør fastsættes passende undtagelsesbestemmelser i det omfang, dette krav ikke er nødvendigt for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed eller forbrugernes interesser og ville indebære urimelige byrder for lederne af foderstofvirksomheder.

(28)

Del B i bilaget til direktiv 96/25/EF og kolonne 2-4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF indeholder lister med navne, beskrivelser og mærkningsbestemmelser for visse fodermidler. Disse lister letter udvekslingen af oplysninger om produkternes egenskaber mellem producenter og købere. Der har helt igennem været positive erfaringer med at tilskynde interessenterne til at fastlægge frivillige standarder på foderhygiejneområdet ved hjælp af fællesskabsretningslinjer. Der kunne sikres større fleksibilitet og en højere grad af overensstemmelse med brugernes informationsbehov, hvis interessenterne og ikke lovgiveren fastlagde udvidede lister. Interessenterne kan afpasse den indsats, de afsætter, efter værdien af en sådan fodermiddelliste. Det er derfor ønskværdigt at oprette en ikke-udtømmende fortegnelse over fodermidler, som lederne af foderstofvirksomheder kan anvende frivilligt, undtagen for så vidt angår anvendelsen af fodermidlets navn.

(29)

De nuværende lister over fodermidler i del B i bilaget til direktiv 96/25/EF og kolonne 2-4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF bør udgøre den første udgave af EF-fortegnelsen over fodermidler. Denne første udgave bør efterfølgende suppleres på interessenternes initiativ i overensstemmelse med deres interesser, herunder ved supplering med nye fodermidler.

(30)

Af hensyn til gennemskueligheden er det hensigtsmæssigt at give meddelelse til repræsentanterne for interessenterne om et fodermiddel, der ikke er opført i fortegnelsen, så snart et sådant fodermiddel markedsføres for første gang.

(31)

Moderne mærkning fremmer et konkurrencepræget marked, hvor dynamiske, effektive og innovative operatører kan udnytte mærkningen fuldt ud til at sælge deres produkter. Både for business-to-business-relationerne i forbindelse med markedsføring af foder til husdyr og for forholdet mellem producenter og købere af foder til selskabsdyr kunne kodekser for god mærkning på disse to områder være nyttige midler til at opfylde målene for moderne mærkning. Kodekserne bør indeholde bestemmelser, som sætter køberen i stand til at træffe informerede valg. De bør også give den mærkningsansvarlige den nødvendige vejledning om forskellige dele af mærkningen. De kunne indeholde en fortolkning af rammerne for frivillig mærkning eller udformningen af obligatorisk mærkning. Kodekserne bør anvendes på frivillig basis undtagen i tilfælde, hvor det er angivet i mærkningen, at kodekserne anvendes.

(32)

Kvaliteten og relevansen af fortegnelsen og kodekserne for god mærkning afhænger helt af, at alle berørte parter bidrager. For at styrke brugernes ret til ordentlig information må der tages hensyn til deres interesser. Dette kan sikres ved, at Kommissionen godkender fortegnelsen og kodekserne, forudsat at deres indhold er gennemførligt, og at de er hensigtsmæssige som middel til at nå målene i denne forordning.

(33)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

(34)

Der er behov for en overgangsperiode, navnlig med hensyn til foder til særlige ernæringsformål og med hensyn til niveauet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer. Der bør også tages hensyn til markedsføringen af de eksisterende lagre, indtil de er opbrugt. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at præcisere, på hvilke betingelser foder kan mærkes i overensstemmelse med denne forordning, før den tages i anvendelse.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig harmonisering af betingelserne for markedsføring og anvendelse af foder med henblik på at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og således et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden samt at give tilfredsstillende information til brugere og forbrugere og at styrke et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (21).

(37)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger, eller som det er forbudt at anvende som foder, at godkende foder med særlige ernæringsformål, at fastlægge en liste over mærkningskategorier af fodermidler til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, at vedtage ændringer til fortegnelsen, der fastsætter maksimumsgrænser for indholdet af kemiske urenheder eller niveauet for botanisk renhed eller vandindhold eller oplysninger i stedet for den obligatoriske angivelse, at tilpasse bilagene på grundlag af den videnskabelige og teknologiske udvikling og til at træffe overgangsforanstaltninger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(38)

Af effektivitetshensyn bør de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes, for så vidt angår opdatering af listen over anvendelsesområder. Når de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, af særligt presserende hensyn ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at anvende hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF til at ændre listen over stoffer, hvis markedsføring eller anvendelse som fodermidler er underlagt begrænsninger eller er forbudt.

(39)

Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om mærkning og emballering af fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Navnlig reglerne vedrørende forblandinger har givet anledning til praktiske problemer med gennemførelsen for industrien og de kompetente myndigheder. Artiklen bør ændres for at sikre en mere ensartet mærkning af forblandinger —

a)

direktiv 90/167/EØF

b)

direktiv 2002/32/EF

c)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (22)

d)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (23)

e)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (24)

f)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer (25)

g)

forordning (EF) nr. 1831/2003, og

h)

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (26).

a)

definitionerne af »foder«, »foderstofvirksomhed« og »markedsføring« i forordning (EF) nr. 178/2002

b)

definitionerne af »fodertilsætningsstof«, »forblanding«, »tekniske hjælpestoffer« og »daglig ration« i forordning (EF) nr. 1831/2003 og

c)

definitionerne af »virksomhed« og »kompetent myndighed« i forordning (EF) nr. 183/2005.

a)

»leder af foderstofvirksomhed«: den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at kravene i denne forordning overholdes i den foderstofvirksomhed, som er under vedkommendes ledelse

b)

»fodring af dyr«: indførelse af foder i dyrets fordøjelseskanal gennem munden med det formål at opfylde dyrets ernæringsbehov og/eller opretholde sunde dyrs produktivitet

c)

»dyr, der anvendes i fødevareproduktionen«: alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum, herunder dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet

d)

»dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen«: alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum, såsom pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser

e)

»pelsdyr«: alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum

f)

»selskabsdyr«: alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men normalt ikke anvendes til konsum i Fællesskabet

g)

»fodermidler«: vegetabilske eller animalske produkter, hvis væsentligste formål er at opfylde dyrs ernæringsbehov, i naturlig tilstand, friske eller konserverede, og derivater af disse efter industriel forarbejdning samt organiske eller uorganiske stoffer, som kan indeholde fodertilsætningsstoffer, og som er bestemt til fodring af dyr, enten i uforandret eller forarbejdet stand eller til fremstilling af foderblandinger eller som bærestof i forblandinger

h)

»foderblanding«: blanding af mindst to fodermidler, med eller uden fodertilsætningsstoffer, beregnet til fodring af dyr, i form af fuldfoder eller tilskudsfoder

i)

»fuldfoder«: foderblanding, som på grund af sin sammensætning fuldt ud dækker den daglige ration

j)

»tilskudsfoder«: foderblanding, der har et stort indhold af visse stoffer, men som på grund af sin sammensætning kun sammen med andet foder dækker den daglige ration

k)

»mineralsk foder«: tilskudsfoder, der indeholder mindst 40 % råaske

l)

»mælkeerstatning«: foderblanding, der som tørfoder eller opløst i en given mængde væske gives til unge dyr som supplement til eller erstatning for modermælken efter kolostrum eller som foder til unge dyr såsom slagtekalve, -lam eller -kid

m)

»bærestof«: stof, der anvendes til at opløse, fortynde, dispergere eller på anden måde ændre et fodertilsætningsstofs fysiske form med henblik på at lette håndtering, tilsætning eller anvendelse af tilsætningsstoffet uden at ændre dets teknologiske funktion og uden selv at have en teknologisk virkning

n)

»særligt ernæringsformål«: opfyldelse af særlige ernæringsbehov hos dyr, hvis fordøjelse, foderoptagelse eller stofskifte er eller kunne blive forstyrret midlertidigt eller kronisk, og som derfor kan have gavn af foder, der er særlig velegnet i deres situation

o)

»foder med særlige ernæringsformål«: foder, der på grund af sin særlige sammensætning eller særlige fremstillingsproces, som klart adskiller det fra almindeligt foder, kan opfylde et særligt ernæringsformål. Foder med særlige ernæringsformål omfatter ikke foderlægemidler efter betydningen i direktiv 90/167/EØF

p)

»forurenede fodermidler«: foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end hvad der tolereres i henhold til direktiv 2002/32/EF

q)

»datoen for mindste holdbarhed«: den periode, for hvilken den mærkningsansvarlige garanterer, at foderet bevarer de angivne egenskaber under egnede opbevaringsforhold; der må kun angives én dato for mindste holdbarhed for foderet som helhed, og den bestemmes på grundlag af datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af foderets bestanddele

r)

»parti«: en identificerbar mængde foder, hvorom det er fastslået, at det har fælles karakteristika såsom oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning og i tilfælde af en produktionsproces en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen

s)

»mærkning«: betegnelse af foder med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, såsom emballage, beholdere, skilte, etiketter, dokumenter, halsetiketter eller internetsider, herunder til reklameformål

t)

»etiket«: enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til en pakning eller beholder med foder

u)

»præsentation«: foderets form, fremtræden eller emballage, de anvendte emballeringsmaterialer samt den måde, hvorpå foderet er arrangeret, og de omgivelser, hvori det udstilles.

a)

er sikkert

b)

ikke har en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden.

a)

er sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet

b)

er mærket, emballeret og præsenteret i henhold til bestemmelserne i denne forordning og anden gældende fællesskabslovgivning.

a)

med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika, især dets art, fremstillings- eller produktionsmåde, egenskaber, sammensætning, mængde og holdbarhed samt de dyrearter eller dyrekategorier, foderet er beregnet til

b)

ved at tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har, eller ved at antyde, at det har særlige egenskaber, når alt lignende foder har de samme egenskaber, eller

c)

med hensyn til mærkningens overensstemmelse med EF-fortegnelsen og EF-kodekserne, jf. artikel 24 og 25.

a)

anprisningen er objektiv, kan kontrolleres af de kompetente myndigheder og er let forståelig for brugeren af foderet, og

b)

den mærkningsansvarlige fremlægger efter anmodning fra den kompetente myndighed videnskabelig dokumentation for anprisningen, enten med henvisning til offentligt tilgængelige videnskabelige beviser eller med dokumenteret virksomhedsforskning. Den videnskabelige dokumentation skal foreligge, når foderet markedsføres. Købere har ret til at gøre den kompetente myndighed opmærksom på deres tvivl vedrørende anprisningens sandfærdighed. Såfremt det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for anprisningen, betragtes mærkningen i forbindelse med anprisningen som vildledende i henhold til artikel 11. I tilfælde af, at den kompetente myndighed betvivler, at anprisningens sandfærdighed er dokumenteret videnskabeligt, kan den forelægge spørgsmålet for Kommissionen. Kommissionen kan i givet fald træffe en afgørelse efter at have modtaget en udtalelse fra autoriteten efter rådgivningsproceduren i artikel 28, stk. 2.

a)

det kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom, undtagen coccidiostatika og histomonostatika, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003; dette litra finder imidlertid ikke anvendelse på anprisninger i forbindelse med ernæringsmæssige ubalancer, forudsat at der ikke er påvist nogen forbindelse til patologiske symptomer

b)

det har et særligt ernæringsformål, der er angivet på den i artikel 9 omhandlede liste over anvendelsesområder, medmindre det opfylder de deri fastsatte krav.

a)

fodertype: »fodermiddel«, »fuldfoder« eller »tilskudsfoder«, alt efter hvad der er relevant

b)

navn eller firmanavn og adresse på den foderstofvirksomhedsleder, der er mærkningsansvarlig

c)

virksomhedens godkendelsesnummer, hvis den har et sådant nummer, for den mærkningsansvarlige, tildelt i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1774/2002 for virksomheder godkendt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1774/2002 eller artikel 17 i forordning (EF) nr. 1774/2002 eller artikel 10 i forordning (EF) nr. 183/2005. Har en mærkningsansvarlig flere godkendelsesnumre, angives det nummer, der er tildelt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 183/2005

d)

partiets referencenummer

e)

nettomængden udtrykt i masseenheder for faste produkter og i masse- eller rumfangsenheder for flydende produkter

f)

listen over fodertilsætningsstoffer, med overskriften »tilsætningsstoffer«, jf. kapitel I i bilag VI eller VII, alt efter hvad der er relevant, dog med forbehold af mærkningsbestemmelser i den retsakt, hvorved det enkelte fodertilsætningsstof er godkendt

g)

vandindhold, jf. punkt 6 i bilag I.

a)

navnet på fodermidlet; navnet anvendes i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5

b)

den obligatoriske angivelse for den pågældende kategori, jf. listen i bilag V; den obligatoriske angivelse kan erstattes af de oplysninger, der er fastlagt i den i artikel 24 omhandlede EF-fortegnelse for hvert enkelt fodermiddel i den pågældende kategori.

a)

de dyrearter eller dyrekategorier, som fodermidlet er beregnet til, når de pågældende tilsætningsstoffer ikke er blevet godkendt til alle dyrearter eller er blevet godkendt med maksimumsgrænser for nogle arter

b)

brugsanvisning i overensstemmelse med bilag II, punkt 4, hvor der fastsættes et maksimumsindhold af de pågældende tilsætningsstoffer

c)

datoen for mindsteholdbarhed for tilsætningsstoffer bortset fra teknologiske tilsætningsstoffer.

a)

dyrearter eller dyrekategorier, som foderblandingen er beregnet til

b)

brugsanvisning med angivelse af det formål, som foderet er beregnet til; sådanne anvisninger skal i givet fald være i overensstemmelse med bilag II, punkt 4

c)

i tilfælde hvor producenten ikke er den mærkningsansvarlige:

d)

datoen for mindste holdbarhed, angivet som følger:

Hvis fremstillingsdatoen er angivet i mærkningen, kan datoen for mindste holdbarhed angives sammen med teksten »… (antal dage eller måneder) efter fremstillingsdatoen«

e)

listen over de fodermidler, som foderet er sammensat af, med overskriften »Sammensætning« og med angivelse af navnet på hvert enkelt fodermiddel i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra a), idet de pågældende fodermidler angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet ud fra foderblandingens vandindhold; listen kan omfatte angivelse af vægtprocenten

f)

de obligatoriske angivelser, jf. kapitel II i bilag VI eller VII, alt efter hvad der er relevant.

a)

Navnet på og vægtprocenten for et fodermiddel skal angives, hvis indholdet af det pågældende fodermiddel er fremhævet i mærkningen med tekst, billeder eller grafik.

b)

Hvis vægtprocenten for de fodermidler, der indgår i en foderblanding til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, ikke er angivet i mærkningen, skal den mærkningsansvarlige, jf. dog direktiv 2004/48/EF, efter anmodning fremlægge oplysninger om den mængdemæssige sammensætning for køberen, idet angivelserne skal ligge inden for +/– 15 % af værdierne for foderets sammensætning.

c)

For foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, kan den specifikke angivelse af fodermidlets navn erstattes af navnet på den kategori, som fodermidlerne tilhører.

a)

betegnelsen »diætetisk«, som er forbeholdt foder med særlige ernæringsformål, ved siden af foderets betegnelse, jf. artikel 15, litra a)

b)

de påkrævede oplysninger vedrørende anvendelsesformålet, jf. kolonne 1-6 i den i artikel 9 omhandlede liste over anvendelsesområder

c)

en anbefaling om at konsultere en ernæringsekspert eller dyrlæge inden anvendelse af foderet eller inden forlængelse af anvendelsesperioden.

a)

de fodertilsætningsstoffer, som foderet til selskabsdyr indeholder

b)

de fodermidler, der indgår heri, og som er nævnt efter kategori, jf. artikel 17, stk. 2, litra c).

a)

fodermidler

b)

foderblandinger, der er fremstillet udelukkende ved at blande helt korn, hele frø eller hele frugter

c)

leverancer mellem producenter af foderblandinger indbyrdes

d)

leverancer af foderblandinger direkte fra producenten til brugeren af foder

e)

leverancer fra producenter af foderblandinger til emballeringsvirksomheder

f)

foderblandinger i mængder på højst 50 kg, der er bestemt til den endelige bruger, og som udtages direkte af en pakning eller beholder, der var lukket

g)

sliksten.

a)

navn

b)

identifikationsnummer

c)

en beskrivelse af fodermidlet, herunder oplysninger om fremstillingsprocessen, hvis det er relevant

d)

oplysninger, der erstatter den obligatoriske angivelse, jf. artikel 16, stk. 1, litra b)

e)

en ordliste, hvori de forskellige processer og tekniske udtryk, der er nævnt, er forklaret.

a)

i samråd med andre interesserede parter som f.eks. brugerne af foder

b)

i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, autoriteten

c)

under hensyntagen til erfaringerne fra udtalelser afgivet af autoriteten samt den videnskabelige og den teknologiske udvikling.

a)

de er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1

b)

deres indhold er praktisk anvendeligt i hele Fællesskabet for de brancher, som de gælder for, og

c)

de er hensigtsmæssige som middel til at nå målene i denne forordning.

1)

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

2)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Ud over oplysningerne i stk. 1 forsynes emballagen eller beholderen for et fodertilsætningsstof, der tilhører en funktionel gruppe angivet i bilag III, eller for en forblanding indeholdende et tilsætningsstof, der tilhører en funktionel gruppe angivet i bilag III, med de i samme bilag omhandlede oplysninger, der skal være tydelige, let læselige og ikke må kunne slettes.«

3)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I tilfælde af forblandinger skal ordet »forblanding« fremgå af mærkningen. Bærestoffer skal, når der er tale om fodermidler, angives i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder (29), og når vand anvendes som bærestof, angives forblandingens vandindhold. Der må kun angives én dato for mindste holdbarhed for hver forblanding som helhed; en sådan dato for mindsteholdbarhed fastsættes på grundlag af datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af forblandingens bestanddele.