BILAG

RETNINGSLINJER, SOM DER SKAL TAGES HENSYN TIL I ORDNINGERNE MED RISIKOBASERET DYRESUNDHEDSOVERVÅGNING, JF. ARTIKEL 10, STK. 1, I DIREKTIV 2006/88/EF

1.   Formålet med retningslinjerne

Disse retningsliner er ment som en vejledning til medlemsstaterne i de ordninger med risikobaseret dyresundhedsovervågning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF (i det følgende benævnt »ordningerne med risikobaseret dyresundhedsovervågning«).

2.   Hvad skal inspektionerne omfatte?

2.1.   KONTROL AF OPTEGNELSER OG KLINISKE UNDERSØGELSER

Enhver inspektion på et akvakulturbrug eller i et område med opdræt af bløddyr bør omfatte en analyse af de optegnelser, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2006/88/EF, med særligt fokus på dødelighedstallet, som gør det muligt at vurdere sundhedsstatussen for det pågældende akvakulturbrug eller område med opdræt af bløddyr før og nu.

Der bør inspiceres et repræsentativt udsnit af alle de epidemiologiske enheder.

Om muligt undersøges et repræsentativt udsnit af nyligt døde og døende akvakulturdyr klinisk for større patologiske forandringer — såvel udvendigt som indvendigt. Denne undersøgelse bør især have til formål at påvise eventuel infektion med en af de sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF (i det følgende benævnt »en listeopført sygdom«).

Giver undersøgelsen anledning til mistanke om forekomst af en sådan sygdom, bør akvakulturdyrene på akvakulturbruget eller i området med opdræt af bløddyr underkastes laboratorieundersøgelser.

Kapitel V i direktiv 2006/88/EF indeholder nærmere bestemmelser om de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med mistanke om og/eller bekræftet forekomst af en listeopført sygdom.

2.2.   PRØVEUDTAGNING OG LABORATORIEUNDERSØGELSER

Det er ikke altid nødvendigt at udtage prøver med henblik på laboratorieundersøgelse. Når det skal besluttes, om der er behov for prøveudtagning, tages der hensyn til de oplysninger, der er indsamlet ved kontrollen af optegnelserne for akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr og ved undersøgelsen af akvakulturdyrene, samt andre relevante oplysninger.

3.   Hvem skal foretage inspektionerne — den kompetente myndighed, privatpraktiserende dyrlæger eller en anden kvalificeret vanddyrssundhedstjeneste?

Medlemsstaterne bør beslutte sig for, om inspektionerne som led i ordningerne med risikobaseret dyresundhedsovervågning skal foretages af den kompetente myndighed, eller om de også skal kunne overlades til privatpraktiserende dyrlæger eller andre kvalificerede vanddyrssundhedstjenester.

4.   Inspektionshyppighed

Del B i bilag III til direktiv 2006/88/EF indeholder anbefalinger vedrørende hyppigheden af inspektioner på akvakulturbrug og i områder med opdræt af bløddyr. Hyppigheden afhænger af to faktorer:

a)	den eller det pågældende medlemsstats, zones eller segments sundhedsstatus med hensyn til de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til nævnte direktiv (i det følgende benævnt »listeopførte ikke-eksotiske sygdomme«)

b)	den risiko, akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr udgør med hensyn til indslæbning og spredning af sygdomme.

5.   Sundhedsstatus for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr

Der sondres i del B i bilag III til direktiv 2006/88/EF mellem følgende sundhedsstatuskategorier:

Kategori I	a) Erklæret sygdomsfri i henhold til artikel 49, stk. 1, litra a) eller b), eller artikel 50, stk. 1, litra a) eller b), i direktiv 2006/88/EF. Denne status er baseret på følgende: i) ingen af de for de pågældende sygdomme modtagelige arter forekommer i medlemsstaten, zonen eller segmentet eller, hvis det er relevant, i medlemsstatens, zonens eller segmentets vandkilde, eller ii) det vides, at patogenet ikke vil kunne overleve i medlemsstaten, zonen eller segmentet eller, hvis det er relevant, i medlemsstatens, zonens eller segmentets vandkilde. b) Erklæret sygdomsfri i henhold til artikel 49, stk. 1, litra c), eller artikel 50, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/88/EF. Statussen er baseret på målrettet overvågning i overensstemmelse med del II i bilag V til direktiv 2006/88/EF.
Kategori II	Ikke erklæret sygdomsfri, men omfattet af et overvågningsprogram godkendt i henhold til artikel 44, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF.
Kategori III	Så vidt vides ikke inficeret, men er ikke omfattet af et overvågningsprogram med henblik på opnåelse af status som sygdomsfri.
Kategori IV	Vides at være inficeret, men er omfattet af et udryddelsesprogram godkendt i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF.
Kategori V	Vides at være inficeret. Omfattet af minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, jf. kapitel V i direktiv 2006/88/EF.

Hvor det er relevant, kan inspektioner foretaget som led i en ordning med risikobaseret dyresundhedsovervågning kombineres med:

a)	inspektioner, der foretages som led i overvågnings- eller udryddelsesprogrammer godkendt i henhold til direktiv 2006/88/EF (gælder zoner/segmenter i kategori II eller IV)

b)	overvågning, der gennemføres med henblik på at opretholde status som sygdomsfri (gælder zoner/segmenter i kategori I — erklæret sygdomsfri i henhold til artikel 49, stk. 1, litra a) eller b), eller artikel 50, stk. 1, litra a) eller b), i direktiv 2006/88/EF)

c)	overvågning, der gennemføres som led i bekæmpelsesforanstaltninger i henhold til kapitel V i direktiv 2006/88/EF (gælder zoner/segmenter i kategori V).

Ved udarbejdelsen af ordninger med risikobaseret dyresundhedsovervågning bør medlemsstaterne tage hensyn til følgende:

a)

For så vidt angår akvakulturbrug eller områder med opdræt af bløddyr, der ligger i områder med kategori II-/IV-sundhedsstatus, er den påkrævede inspektionshyppighed ifølge overvågnings- eller udryddelsesprogrammer godkendt i henhold til direktiv 2006/88/EF højere end den hyppighed, der anbefales i del B i bilag III til samme direktiv. Medlemsstaterne behøver derfor ikke fastsætte særlige krav vedrørende inspektionshyppigheden for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der ligger i områder, som er omfattet af sådanne programmer.

b)

Behovet for, at medlemsstaterne fastsætter særlige krav til hyppigheden af inspektioner, der foretages som led i en ordning med risikobaseret dyresundhedsovervågning, vedrører primært akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der ligger i områder med kategori I-, III- og V-sundhedsstatus, alt afhængigt af de specifikke forhold, der gør sig gældende, samt nationale foranstaltninger.

c)

Det bør indgå i overvejelserne, at et akvakulturbrug eller et område med opdræt af bløddyr kan have forskellig sundhedsstatus for forskellige sygdomme. Dette kan f.eks. være tilfældet for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, hvor der holdes arter, som er modtagelige for en eller flere af de listeopførte ikke-eksotiske sygdomme (1).

6.   Fastlæggelse af risikoniveauet for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr

6.1.   INDLEDNING

Risikoniveauet for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr varierer, ikke blot mellem områder med forskellig sundhedsstatus, men også mellem områder med samme sundhedsstatus (2).

Punkt 6.2 giver vejledning i de risikofaktorer, der skal tages hensyn til ved fastlæggelsen af risikoniveauet for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr.

I punkt 6.3 er vist en model, som kan anvendes til at klassificere akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr i risikogrupperne »høj«, »medium« og »lav«. Medlemsstaterne kan også anvende andre modeller til fastlæggelse af risikoniveauet for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, såfremt disse modeller anses for mere hensigtsmæssige i en given situation.

Det er i disse retningslinjer ikke angivet, hvordan medlemsstaterne skal anvende modellen i punkt 6.3. Medlemsstaterne kan vælge:

a)	at anvende modellen på hvert enkelt akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr for at fastlægge risikoniveauet for det enkelte brug/område, eller

b)

at anvende modellen til at rubricere de forskellige typer akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr på deres område og — på grundlag heraf — definere, hvilke kategorier af akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr der skal anses for at frembyde en risiko klassificeret som henholdsvis lav, medium og høj.

6.2.   RISIKOFAKTORER

En lang række faktorer er relevante ved fastlæggelsen af risikoniveauet for et akvakulturbrug eller et område med opdræt af bløddyr. Det drejer sig bl.a. om følgende faktorer:

a)	direkte spredning af sygdommen via vand

b)	flytning af akvakulturdyr

c)	produktionstype

d)	de arter af akvakulturdyr, der holdes

e)	biosikkerhedssystemet, herunder personalets færdigheder og uddannelse

f)	den tæthed, hvormed akvakulturbrug, områder med opdræt af bløddyr og forarbejdningsvirksomheder ligger i området omkring det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr

g)	den afstand, hvori akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr med en lavere sundhedsstatus ligger fra det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr

h)	sundhedsstatussen for det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr og for andre akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr i området før og nu

i)	forekomst af sygdomspatogener hos vildtlevende vanddyr i området omkring det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr

j)	risiko forbundet med menneskers aktiviteter i nærheden af det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr (3)

k)	rovdyr/fugle med adgang til det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr.

Der vil kunne foretages en ret præcis klassificering af akvakulturbrug og områder med opdræt at bløddyr efter risikoniveau, hvis der anvendes et kompliceret system til vurdering af disse niveauer, som inddrager alle relevante risikofaktorer. Et sådant system vil imidlertid kunne være tidskrævende og vil ikke altid være omkostningseffektivt. Dertil kommer, at vægtningen af de forskellige faktorer med henblik på vurdering af den overordnede risiko er en kompliceret øvelse.

I lyset af de vanskeligheder, anvendelsen af et kompliceret system til klassificering af akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr efter risikoniveau er forbundet med, er det i de fleste tilfælde tilstrækkeligt at fokusere på følgende risikofaktorer:

a)	direkte spredning af sygdommen via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr

b)	flytning af akvakulturdyr.

Disse to risikofaktorer er relevante, uanset hvilken produktionstype der anvendes, hvilke arter akvakulturdyr der holdes på akvakulturbruget eller i området med opdræt af bløddyr, og hvilke sygdomme der er tale om.

6.3.   MODEL TIL FASTLÆGGELSE AF RISIKONIVEAUET FOR AKVAKULTURBRUG OG OMRÅDER MED OPDRÆT AF BLØDDYR

Denne model til fastlæggelse af risikoniveauet (høj/medium/lav) for akvakulturbrug eller områder med opdræt af bløddyr omfatter tre trin:

Trin I	:	Omtrentlig beregning af sandsynligheden for, at der indslæbes sygdomme på akvakulturbruget/i området med opdræt af bløddyr
Trin II	:	Omtrentlig beregning af sandsynligheden for, at sygdomme spredes fra akvakulturbruget/området med opdræt af bløddyr
Trin III	:	Kombination af de skønnede risikoniveauer, jf. trin I og II.

Trin I

Omtrentlig beregning af sandsynligheden for, at der indslæbes sygdomme på akvakulturbruget/i området med opdræt af bløddyr

Sandsynligheden for indslæbning af sygdomme via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr	Sandsynligheden for indslæbning af sygdomme i forbindelse med flytning af akvakulturdyr	Risikoniveau
Høj	Høj	Høj
Høj	Lav	Medium
Lav	Høj	Medium
Lav	Lav	Lav

Trin II

Omtrentlig beregning af sandsynligheden for, at sygdomme spredes fra akvakulturbruget/området med opdræt af bløddyr

Sandsynligheden for spredning af sygdomme via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr	Sandsynligheden for spredning af sygdomme i forbindelse med flytning af akvakulturdyr	Risikoniveau
Høj	Høj	Høj
Høj	Lav	Medium
Lav	Høj	Medium
Lav	Lav	Lav

Trin III

Kombination af de skønnede risikoniveauer, jf. trin I og II.

Trin I — Sandsynligheden for indslæbning af sygdomme	Høj	M	H	H
	Medium	L	M	H
	Lav	L	L	M
		Lav	Medium	Høj
		Trin II — Sandsynligheden for spredning af sygdomme

6.4.   RISIKONIVEAUET FOR VISSE AKVAKULTURBRUG OG OMRÅDER MED OPDRÆT AF BLØDDYR I SUNDHEDSSTATUSKATEGORI I

Akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, hvor der ikke holdes arter, der er modtagelige for en eller flere af de listeopførte ikke-eksotiske sygdomme, eller hvor det pågældende patogen vides ikke at kunne overleve i medlemsstaten, zonen eller segmentet eller, hvis det er relevant, vandkilden dér, kan, jf. del B i bilag III til direktiv 2006/88/EF, alle anses for at udgøre en lav risiko. I princippet skal ordningerne med risikobaseret dyresundhedsovervågning derfor ikke nødvendigvis omfatte forskellige inspektionshyppigheder.

De pågældende akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr kan til gengæld have forskellige risikoniveauer for så vidt angår indslæbning og spredning af listeopførte ikke-eksotiske sygdomme eller nye sygdomme. Medlemsstaterne kan af samme grund klassificere de pågældende akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr efter risikoniveau og dermed differentiere med hensyn til overvågningsintensitet og inspektionshyppighed. Medlemsstaterne kan på denne måde samtidig tage hensyn til behovet for optimal udnyttelse af ressourcer.

6.5.   OMTRENTLIG BEREGNING AF SANDSYNLIGHEDEN FOR INDSLÆBNING OG SPREDNING AF SYGDOMME VIA VAND PÅ GRUND AF KORT AFSTAND MELLEM AKVAKULTURBRUG OG OMRÅDER MED OPDRÆT AF BLØDDYR

6.5.1.   Indledning

Risikoen for, at akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr får og spreder sygdomme, er lav, hvis vandkilderne og vandudledningssystemet eller det vandmiljø, akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr befinder sig i, kan anses for at give en vis grad af beskyttelse mod indslæbning og spredning af patogener. Risikoen for, at en sygdom indslæbes på og spredes fra et akvakulturbrug eller et område med opdræt af bløddyr via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrugene og områderne med opdræt af bløddyr, varierer meget (4).

I modellen i punkt 6.3 sondres der kun mellem høj og lav sandsynlighed for spredning af sygdomme via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr.

Der gives under dette punkt eksempler på situationer, hvor sandsynligheden for, at sygdomme indslæbes og spredes via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, må anses for at være ringe.

Listen med eksempler under dette punkt er ikke udtømmende. Det kan derfor ikke konkluderes, at akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, for hvilke ingen af disse eksempler gælder, udgør en høj sandsynlighed for indslæbning eller spredning af sygdomme.

6.5.2.   Eksempler på steder med lav risiko for indslæbning af sygdomme via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr

a)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der forsynes med vand fra en boring eller en naturlig kilde

b)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der forsynes med vand, som desinficeres eller på anden måde behandles med henblik på at forhindre indslæbning af patogener

c)

akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der forsynes med vand fra en anden vandkilde, og: i) som ikke er forbundet med akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr eller med forarbejdningsvirksomheder, der holder eller forarbejder arter, som er modtagelige for de samme sygdomme som de arter, der holdes på det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr ii) hvor der ikke forekommer vildtlevende vanddyr af modtagelige arter

d)	indlandsreservoirer, herunder damme og søer, der er isoleret fra andre vandkilder; ved fastlæggelsen af, hvorvidt vandreservoiret skal betragtes som isoleret, bør der tages hensyn til sæsonbetingede udsving såsom muligheden for kontakt med andre vandkilder ved oversvømmelse

e)

kystakvakulturbrug og –områder med opdræt af bløddyr, der er beskyttet i kraft af en sikker afstand til andre akvakulturbrug, områder med opdræt af bløddyr og forarbejdningsvirksomheder, der holder eller forarbejder arter, som er modtagelige for de samme sygdomme som de arter, der holdes på det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr; det er op til den kompetente myndighed at beslutte, hvad der skal betragtes som en sikker afstand under hensyntagen til faktorer såsom de relevante patogeners evne til at overleve i åbent vand, vandstrømningerne i området og tidevandsbevægelsernes varighed.

6.5.3.   Eksempler på steder med lav risiko for spredning af sygdomme via vand på grund af kort afstand mellem akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr

a)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der ikke udleder vand i naturlige vandveje (5)

b)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, som desinficerer eller på anden måde behandler det vand, der udledes, med henblik på at forhindre spredning af patogener

c)

akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der udleder vand i de offentlige kloaksystemer, forudsat at disse systemer omfatter spildevandsbehandling; hvis spildevandet udledes ubehandlet i naturlige vandveje, bør sådanne akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr dog ikke anses for at udgøre en ringe sandsynlighed

d)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der ikke udleder i vand med akvakulturdyr eller vildtlevende vanddyr af arter, der er modtagelige for den eller de pågældende listeopførte sygdomme

e)	indlandsreservoirer, herunder damme og søer, der er isoleret fra andre vandkilder; ved fastlæggelsen af, hvorvidt vandreservoiret skal betragtes som isoleret, bør der tages hensyn til sæsonbetingede udsving såsom muligheden for kontakt med andre vandkilder ved oversvømmelse

f)

kystakvakulturbrug og –områder med opdræt af bløddyr, der er beskyttet i kraft af en sikker afstand til andre akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der holder arter, som er modtagelige for de samme sygdomme som de arter, der holdes på det pågældende akvakulturbrug/område med opdræt af bløddyr; det er op til den kompetente myndighed at beslutte, hvad der skal betragtes som en sikker afstand under hensyntagen til faktorer såsom de relevante patogeners evne til at overleve i åbent vand, vandstrømningerne i området og tidevandsbevægelsernes varighed.

6.6.   OMTRENTLIG BEREGNING AF SANDSYNLIGHEDEN FOR INDSLÆBNING OG SPREDNING AF SYGDOMME I FORBINDELSE MED FLYTNING AF VANDDYR

6.6.1.   Indledning

Flytning af levende akvakulturdyr til og fra akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr er en meget væsentlig årsag til overførsel af sygdomme.

Ved vurderingen af denne faktor bør der tages hensyn til følgende:

a)	akvakulturdyrenes oprindelsessted

b)	antallet af akvakulturdyr, der tilføres akvakulturbruget/området med opdræt af bløddyr

c)	antallet af forskellige leverandører af akvakulturdyr

d)	hyppigheden af flytninger af akvakulturdyr til og fra akvakulturbrug/områder med opdræt af bløddyr.

Med modellen i punkt 6.3 anbefales det blot, at akvakulturbrug rubriceres i grupper alt efter, om de frembyder en høj eller en lav risiko for indslæbning og spredning af sygdomme i forbindelse med flytning af akvakulturdyr. I overensstemmelse med nævnte model er det således tilstrækkeligt at tage hensyn til, hvorvidt akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr tilføres eller leverer levende akvakulturdyr (herunder æg), og til, hvor disse dyr kommer fra.

Der gives under dette punkt eksempler på situationer, hvor risikoen for indslæbning og spredning af sygdomme i forbindelse med flytning af akvakulturdyr må anses for at være lav.

Listen med eksempler under dette punkt er ikke udtømmende. Det kan derfor ikke konkluderes, at akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, for hvilke ingen af disse eksempler gælder, udgør en høj risiko for indslæbning og spredning af sygdomme.

6.6.2.   Eksempler på tilfælde med ringe sandsynlighed for indslæbning af sygdomme i forbindelse med tilførsel af akvakulturdyr til akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr

a)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der er selvforsynende med æg eller yngel (6)

b)

tilfælde, hvor akvakulturdyrene udelukkende tilføres fra sygdomsfrie zoner eller segmenter. For akvakulturbrug i sundhedsstatuskategori III og V gælder der i henhold til gældende EF-lovgivning ikke noget krav om, at akvakulturdyr skal tilføres fra sygdomsfrie zoner eller segmenter, og et akvakulturbrug, der vælger at få tilført sine dyr fra en sygdomsfri zone eller et sygdomsfrit segment, vil skille sig ud fra andre brug i samme sundhedsstatuskategori. Akvakulturbrug i sundhedsstatuskategori I bør kun tilføres dyr fra et sygdomsfrit oprindelsessted. For disse akvakulturbrug bør det derfor i stedet kræves, enten at dyrene tilføres fra det samme sygdomsfrie område, eller at bruget kun benytter et begrænset antal leverandører af akvakulturdyr

c)	tilfælde, hvor der tilføres vildtlevende vanddyr frigivet fra karantæne og bestemt til videreopdræt

d)

tilfælde, hvor der tilføres desinficerede æg; dette er kun relevant, hvor videnskabelig dokumentation eller praktisk erfaring har vist, at desinfektion effektivt nedbringer risikoen for overførsel af sygdomme til et acceptabelt niveau for så vidt angår de listeopførte sygdomme, som arterne på akvakulturbruget eller området med opdræt af bløddyr er modtagelige for.

6.6.3.   Eksempler på steder med ringe sandsynlighed for spredning af sygdomme i forbindelse med tilførsel af akvakulturdyr til akvakulturbrug eller områder med opdræt af bløddyr

a)	akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, der ikke leverer dyr til videreopdræt, genudlægning eller udsætning

b)

akvakulturbrug, der udelukkende leverer desinficerede æg; dette er kun relevant, hvor videnskabelig dokumentation eller praktisk erfaring har vist, at desinfektion effektivt nedbringer risikoen for overførsel af sygdomme til et acceptabelt niveau for så vidt angår de listeopførte eksotiske eller ikke-eksotiske sygdomme, som arterne på akvakulturbruget er modtagelige for.

---

(1)  F.eks. kan et akvakulturbrug med regnbueørreder være fri for infektiøs lakseanæmi (kategori I), være i kategori II (omfattet af et godkendt overvågningsprogram) for så vidt angår egtvedsyge og have ukendt status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose (kategori III).

(2)  F.eks. udgør et akvakulturbrug, der er erklæret fri for en listeopført ikke-eksotisk sygdom, generelt en lav risiko for spredning af den pågældende sygdom. Imidlertid udgør et akvakulturbrug med produktion af egen yngel en langt lavere risiko end et brug, der køber sin yngel hos en eller flere leverandører.

(3)  F.eks. transportruter, havne (ballastvand) og fiskeri.

(4)  F.eks. er der forskel på, om der er tale om et overdækket recirkulationsanlæg med vand fra en vandboring og med desinficering af det vand, der udledes (meget lav risiko), eller et akvakulturbrug med netbure på åbent vand, der ligger tæt på mange andre brug (meget høj risiko).

(5)  F.eks.: indlandsbrug, der leder vand ud i undergrunden eller på marker.

(6)  Dette kunne f.eks. være tilfældet for akvakulturbrug, der holder egne gydebestande, og for akvakulturbrug og områder med opdræt af bløddyr, hvis produktion er baseret på naturlig rekruttering af yngel.