19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/5

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 85/2006 (2) en endelig antidumpingtold på import af opdrættede laks med oprindelse i Norge. Den endelige told blev indført i form af en mindsteimportpris (i det følgende benævnt »MIP«).

(2)

Den 20. februar 2007 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, som blev indgivet af følgende medlemsstater: Spanien, Italien, Litauen, Polen og Portugal (i det følgende benævnt »ansøgerne«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(3)

Ansøgerne fremlagde tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at ændringerne var af varig art. Ansøgerne hævdede og fremlagde umiddelbare beviser for, at en sammenligning mellem en beregnet normal værdi og eksportpriserne ville vise, at dumpingen er faldet til et niveau, der ligger væsentligt under niveauet for de gældende foranstaltninger. Det er derfor ikke længere nødvendigt at opretholde de gældende foranstaltninger til afhjælpning af dumpingen. Disse beviser blev anset for at være tilstrækkelige til at berettige indledning af en procedure.

(4)

Gennem offentliggørelse af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) (3) indledte Kommissionen den 21. april 2007 derfor efter høring af det rådgivende udvalg en delvis interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for import af opdrættede laks med oprindelse i Norge, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(5)

Undersøgelsen var begrænset til dumpingaspektet for at vurdere behovet for opretholdelse, ophævelse eller ændring af de gældende foranstaltninger.

(6)

Kommissionen underrettede officielt alle kendte eksportører/producenter i Norge, handlende, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, samt repræsentanterne for Kongeriget Norge om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Ifølge punkt 5, litra a), i indledningsmeddelelsen kan Kommissionen beslutte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. Som svar på opfordringen i punkt 5, litra a), nr. i), i indledningsmeddelelsen indgav 267 virksomheder de ønskede oplysninger inden for fristen. Af disse var 169 eksporterende producenter af opdrættede laks. Eksporten blev enten foretaget direkte eller indirekte via forretningsmæssigt forbundne eller uafhængige forhandlere.

(8)

I betragtning af det store antal virksomheder blev det besluttet at gøre brug af bestemmelserne om stikprøver, og der blev udtaget en stikprøve af producerende virksomheder med den største eksportmængde til Fællesskabet (eksporterende producenter) i samråd med repræsentanter for den norske industri. Repræsentanterne for den norske industri foreslog at lade stikprøven omfatte i) en producerende virksomhed, som ikke selv foretog eksport, men kun eksporterede via ikke-forbundne forhandlere i Norge, og ii) to eksportører, som ikke var producenter af den pågældende vare. Dette kunne ikke accepteres, da der for den producerende virksomheds vedkommende ikke forelå tilstrækkelig garanti for, at eksportsalget til Fællesskabet via ikke-forbundne forhandlere kunne bestemmes. Der kunne ikke fastsættes en normal værdi for de eksportører, der ikke selv producerer laks, og der kunne derfor ikke fastsættes en told for disse virksomheder.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 dækkede den udvalgte stikprøve den størst mulige repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De eksporterende producenter, der blev udvalgt til den endelige stikprøve, tegnede sig for næsten 60 % af den mængde af den pågældende vare, som ifølge de forelagte oplysninger var blevet eksporteret til Fællesskabet.

(10)

Hvad angår importørerne, og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om der er behov for stikprøveudtagning, anmodedes importørerne i Fællesskabet i indledningsmeddelelsens punkt 5, litra a), nr. ii) om at forelægge de oplysninger, der er omhandlet i nævnte punkt. Kun fire importører i Fællesskabet udfyldte stikprøveskemaet. På grund af dette begrænsede antal samarbejdsvillige importører var der ikke behov for stikprøveudtagning i dette tilfælde.

(11)

Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af dumping. I den forbindelse opfordrede Kommissionen alle de parter, som den vidste var berørt af proceduren, og alle andre parter, der gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen, til at samarbejde i forbindelse med denne procedure og til at udfylde de relevante spørgeskemaer. I den forbindelse samarbejdede 267 producenter og eksportører i Norge, repræsentanterne for Fællesskabets lakseproducenter samt Irlands og Skotlands regering med Kommissionen og tilkendegav deres synspunkter. Desuden besvarede fire importører og de seks norske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, spørgeskemaet fuldt ud inden for fristerne.

(12)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

De to største norske eksporterende producenter, dvs. Marine Harvest AS og Hallvard Leroy AS tegnede sig for over 44 % af den samlede produktion, som de samarbejdsvillige norske producenter indberettede, og 45 % af den norske eksport til Fællesskabet.

(14)

De oplysninger, som de fire øvrige virksomheder, der blev udtaget til stikprøven, forelagde, blev underkastet en grundig skrivebordsanalyse, og det blev konstateret, at deres produktionsomkostninger og eksportpriser stort set svarede til de besøgte virksomheders omkostninger og priser.

(15)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(16)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(17)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. opdrættede (ikke vilde) laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset, med oprindelse i Norge (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Denne definition dækker ikke andre lignende opdrættede fiskeprodukter såsom stor fjeldørred, biomasse (levende laks), vildlaks og yderligere forarbejdede typer såsom røget laks.

(18)

Varen tariferes for øjeblikket under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 19 13 og ex 0304 29 13 svarende til forskellige fremtrædelsesformer af varen (ferske eller kølede hele fisk, ferske eller kølede fileter, frosne hele fisk og frosne fileter).

(19)

Som konstateret i den oprindelige undersøgelse og bekræftet af denne undersøgelse anses det, at den pågældende vare og den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Norge, har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Denne undersøgelse er begrænset til at fastlægge dumpingaspektet, og der blev derfor ikke draget konklusioner vedrørende den vare, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet.

(20)

De norske producenter af opdrættede laks solgte den pågældende vare til Fællesskabet enten direkte eller via forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forbundne forhandlere. Kun hvis det kunne konstateres, at salget var bestemt for markedet i Fællesskabet og blev foretaget direkte eller via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Norge, blev det taget i betragtning ved beregningen af producentens eksportpris.

(21)

Til fastsættelsen af den normale værdi fastlagde Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, der indgik i stikprøven, om den pågældendes samlede salg på hjemmemarkedet af opdrættede laks var repræsentativt i forhold til vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, hvis den enkelte eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

For at fastslå om hjemmemarkedssalget var repræsentativt blev der i UP set bort fra salget til ikke-forbundne forhandlere i Norge med eksportlicens, da det endelige bestemmelsessted for dette salg ikke kunne fastslås med sikkerhed. Undersøgelsesresultaterne tydede rent faktisk på, at bestemmelsesstedet for dette salg for størstedelens vedkommende var tredjelandsmarkeder, og at salget således ikke var bestemt til forbrug på hjemmemarkedet.

(23)

Kommissionen udpegede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(24)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(25)

Det blev også undersøgt, om det repræsentative hjemmemarkedssalg af hver type af den pågældende vare kunne anses for at være foregået i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastsætte den andel af salg med fortjeneste af den pågældende type, der gik til uafhængige kunder. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden:

(26)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(27)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(28)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne udgøre et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(29)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til fastsættelse af den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode.

(30)

Det blev først undersøgt, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af andre producenters hjemmemarkedspriser i Norge i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1. Da der i dette tilfælde ikke var nogen mere pålidelige hjemmemarkedspriser for andre producenter til rådighed, blev der anvendt en beregnet normal værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen derfor i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde. Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksporterende producents produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt fortjeneste.

(32)

I alle tilfælde blev SA&G og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data.

(33)

Ingen af de seks eksporterende producenter, for hvilke den normale værdi skulle beregnes, havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet. Derfor kunne den metode, der er beskrevet i det indledende afsnit i artikel 2, stk. 6, ikke anvendes. Artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da ingen af de pågældende eksporterende producenter havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet. Artikel 2, stk. 6, litra b), kunne heller ikke anvendes, da det blev konstateret, at hjemmemarkedssalget af den generelle kategori af varer ikke blev foretaget i normal handel. Derfor blev SA&G samt fortjeneste fastsat på grundlag af en rimelig metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I den forbindelse og i mangel af andre mere pålidelige oplysninger blev det anset, at en fortjenstmargen på 30 % og SA&G på 3 % ville være rimeligt under hensyntagen til de tal vedrørende deres hjemmemarkedssalg, som de seks eksporterende producenter indberettede i UP.

(34)

De norske eksporterende producenter satte spørgsmålstegn ved anvendelsen af en fortjenstmargen på 30 %, og hævdede, at det ikke ville svare til de faktiske tal for normale margener i fiskeopdrætssektoren. Sagsmappen indeholdt dog ikke oplysninger, der tydede på, at den fortjeneste, der var blevet fastsat på ovennævnte måde, oversteg den fortjeneste, som andre eksporterende producenter normalt opnåede ved salg af varer i samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked i UP. Som nævnt ovenfor var den fortjenstmargen, der anvendtes, rent faktisk baseret på faktiske efterprøvede tal. Argumentet måtte derfor afvises.

(35)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(36)

Hvis eksportsalget havde fundet sted gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler, beregnedes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I den forbindelse blev den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske SA&G i UP anvendt. Fortjenesten blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed, og i mangel af andre mere pålidelige oplysninger blev det anset, at en fortjeneste på 2 % var rimelig for en forhandler i denne sektor.

(37)

Som nævnt i betragtning 22 var det i tilfælde, hvor salget blev foretaget gennem ikke-forbundne forhandlere, ikke muligt at fastslå det endelige bestemmelsessted for eksportvaren med sikkerhed. Det kunne således ikke fastslås, om et bestemt salg blev foretaget til en kunde i Fællesskabet eller et andet tredjeland, og det blev derfor besluttet at se bort fra salg til ikke forbundne forhandlere. EF-erhvervsgrenen gjorde indsigelse mod denne tilgang, idet det blev hævdet, at et sådant salg burde have været undersøgt, idet der blev solgt laks via uafhængige forhandlere, og disse laks blev indført i Fællesskabet til priser, der ligger under MIP.

(38)

Der mindes om, at der ved fastsættelsen af eksportprisen bør tages hensyn til salget til den første uafhængige kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, og at de første uafhængige kunders videresalgspriser således er irrelevante i forbindelse med fastsættelsen af dumping. Argumentet måtte derfor afvises.

(39)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af priserne ab fabrik.

(40)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. I denne forbindelse blev der foretaget justeringer for forskelle i rabatter og omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, og emballering samt kreditomkostninger og importafgifter.

(41)

For de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, blev der beregnet en individuel dumpingmargen. For disse virksomheder blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, der blev eksporteret til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(42)

For så vidt angår de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, konstateredes det, at eksportpriserne for hovedparten af deres salg generelt svarede til salgspriserne for eksportørerne i stikprøven. Da der ikke foreligger oplysninger, der tyder på det modsatte, fandt Kommissionen, at stikprøveresultaterne er repræsentative for alle andre eksportører.

(43)

På baggrund af den høje grad af samarbejdsvilje, dvs. næsten 100 %, blev det også konkluderet, at de dumpingmargener, der var blevet konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, var repræsentative for Norge.

(44)

På grundlag af ovenstående udgør dumpingmargenerne følgende i procent af nettoprisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(45)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for alle seks eksporterende virksomheder er – 16,1 %.

(46)

Da den dumping, der blev konstateret i UP var under bagatelgrænsen, blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, også undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, dvs. om omstændighederne i UP var af varig art. I den forbindelse blev navnlig følgende fire aspekter undersøgt: i) udviklingen i den normale værdi, ii) udviklingen i eksportmængderne og priserne ved salg til Fællesskabet og andre tredjelande, iii) produktionsmængder og -kapacitet i Norge og iv) situationen i den norske industri.

(47)

For langt størstedelen af eksportsalget (dvs. 99 %) blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet på grundlag af de pågældende eksporterende producenters produktionsomkostninger ved til disse at lægge et beløb for SA&G og fortjeneste. Det blev derfor anset for passende at undersøge den sandsynlige udvikling i produktionsomkostningerne i Norge som erstatning for hjemmemarkedspriserne med henblik på at bestemme den sandsynlige udvikling i den normale værdi.

(48)

Undersøgelsen afslørede, at de norske eksporterende producenters omkostningsstruktur har været stabil i hele UP. I UP var de undersøgte virksomheders produktionsomkostninger pr. enhed rent faktisk gennemsnitligt 20-25 % lavere end MIP.

(49)

Hvad angår den sandsynlige udvikling i disse omkostninger, blev der foretaget en undersøgelse af en række faktorer, der er af betydning for enhedsomkostningerne, herunder f.eks. omkostningerne til foder og smolt, virkningerne af den norske lakseindustris konsolideringsproces og den øgede brug af nye og mere omkostningseffektive teknologier.

(50)

Det blev anset, at omkostningerne til foder, som tegner sig for 50-60 % af de samlede omkostninger, er en pålidelig indikator for den samlede udvikling i omkostningerne. Dette bekræftes også af analytikere, der er eksperter i branchen. Visse berørte parter hævdede, at de samlede omkostninger er steget efter UP og sandsynligvis vil stige yderligere, dvs. med mindst 30 % inden udgangen af 2008 set i forhold til begyndelsen af UP, hvilket hovedsageligt skulle skyldes stigninger i foderpriserne. De hævdede endvidere, at en kombination af en stigende normal værdi og faldende eksportpriser ville medføre fornyet dumping.

(51)

De pågældende berørte parter forelagde ikke særlige beviser for, at der kunne forventes en stigning i foderomkostningerne på 30 %, som de hævdede. Derudover kunne en analyse af den mulige omkostningsudvikling ikke bekræfte disse påstande. I modsætning til disse berørte parters påstand viste undersøgelsen således, at de norske eksporterende producenters efterprøvede foderomkostninger har været mere eller mindre stabile i hele UP og de første tre kvartaler i 2007. Tabel 1 i betragtning 54 viser således kun en beskeden stigning i foderomkostningerne mellem 2006 og 2007. Undersøgelsen viste også, at stigningen i foderprisen hovedsageligt skyldes stigningen i priserne på visse foderkomponenter (råmaterialer) som f.eks. fiskeolie og fiskemel. Det bør bemærkes, at fiskeolie og fiskemel i et vist omfang kan erstattes med andre billigere råmaterialer, der kan indgå i fiskefoderets sammensætning, som f.eks. vegetabilsk olie og mel. Som følge heraf vil foderproducenterne normalt ændre fiskefoderets sammensætning for at holde de samlede foderomkostninger på så lavt et niveau som muligt. Det forventes derfor, at det ikke vil have direkte lineær virkning for de samlede foderomkostninger, hvis omkostningerne til visse foderkomponenter stiger, dvs. at hvis der forekommer en stigning, vil den indtræffe betydeligt langsommere. Det bør også bemærkes, at de øvrige i betragtning 52 og betragtning 55-63 omhandlede omkostningsfaktorer sandsynligvis vil have en dæmpende og dermed kompenserende virkning på eventuelle højere foderomkostninger.

(52)

Hvad angår smoltpriserne, som tegner sig for ca. 15 % af de samlede omkostninger ved opdræt, viste undersøgelsen, at priserne er faldet, som det fremgår tabel 1 nedenfor. Selv om det er vanskeligt at forudse den nøjagtige udvikling i smoltomkostningerne, blev den vedvarende faldende tendens, der fremgår af tabel 1 nedenfor, anset for en pålidelig indikator, og det kan således med rimelighed konkluderes, at de samme tendenser vil vare ved. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen ikke, og der var ingen af de berørte parter, der hævdede, at der ville forekomme betydelige ændringer i udviklingen i smoltomkostningerne i fremtiden.

(53)

Da smolt- og foderomkostningerne tilsammen tegner sig for mindst 65 % af de samlede omkostninger, og fiskeolie og fiskemel i et vist omfang kan erstattes med andre billigere råmaterialer ved sammensætningen af fiskefoderet (jf. betragtning 51), blev det konkluderet, at de samlede omkostninger efter al sandsynlighed ikke vil stige betragteligt i den nærmeste fremtid.

(54)

Tabel 1: Udviklingen i foder- og smoltomkostningerne i norske kroner (pr. kilo laks — renset med hoved (kilde: Kontali Analyse AS (4) (2008)).

(55)

Efter fremlæggelsen gjorde EF-erhvervsgrenen indsigelse mod ovennævnte resultater, idet den hævdede, at foderomkostningerne burde have været opdelt efter generation, da foderomkostningerne i et bestemt år ikke påvirker omkostningerne forbundet med fangsten i dette bestemte år, men omkostningerne forbundet med en fremtidig fangst. Ellers ville resultaterne vedrørende udviklingen i foderomkostninger ikke afspejle den aktuelle situation korrekt. Dette argument måtte afvises, da der var blevet anvendt faktiske efterprøvede foderomkostninger opdelt efter generation i analysen.

(56)

EF-erhvervsgrenen gjorde også indsigelse mod konklusionerne om, at der kan kompenseres for højere priser på visse foderkomponenter ved hjælp af erstatningsprodukter. I den forbindelse blev det hævdet, at på grund af prisstigninger på andre foderkomponenter på den ene side og negative virkninger for laksekødets kvalitet på den anden side ville mulighederne for en sådan erstatning være begrænsede. Hvad angår stigningen i omkostningerne til andre foderkomponenter, blev dette ikke dokumenteret i tilstrækkelig grad, og påstanden måtte derfor afvises. Det anerkendes, at mulighederne for at erstatte visse foderkomponenter er begrænset. Som omhandlet i betragtning 51 blev det dog konkluderet, at det rent faktisk er muligt at anvende erstatningsprodukter i et vist omfang. På dette grundlag blev det konkluderet, at selv om omkostningerne til foder muligvis stiger i fremtiden, vil de sandsynligvis ikke stige i samme omfang som omkostningerne til fiskeolie og fiskemel. EF-erhvervsgrenen forelagde ikke dokumentation, som kunne ændre denne konklusion.

(57)

Konsolideringsprocessen er en anden faktor, som bidrager til produktionsomkostningernes stabilisering. Det bør bemærkes, at i 2000 tegnede 55 virksomheder sig for 80 % af produktionen af atlanterhavslaks i Norge, mens dette antal i 2006 var faldet til 31. Selv om den norske fiskeopdrætssektor stadig kan anses for at være fragmenteret, har konsolideringsprocessen positive virkninger for produktionsomkostningerne for ikke bare de største producenter i Norge, som også blev udvalgt til stikprøven, men også for sektoren som helhed, hvilket bekræftes af analytikere, der er eksperter i branchen. Nye synergieffekter, integration af produktionsaktiviteterne og stordriftsfordele har rent faktisk sat producenterne i stand til at undgå store omkostningsstigninger pr. enhed på trods af den betydelige stigning i produktionsmængderne.

(58)

Konsolideringstendensen forventes at fortsætte i fremtiden, hvilket efter al sandsynlighed vil have yderligere positive virkninger for omkostningerne på grund af stordriftsfordelene.

(59)

Sluttelig har indførelsen af nye teknologier og nyt udstyr inden for fiskeopdræt bidraget til at begrænse omkostningsstigningerne pr. enhed, på trods af at produktionsmængderne er steget (jf. betragtning 64 ff.).

(60)

Efter fremlæggelsen anfægtede EF-erhvervsgrenen, at produktionsomkostningerne skulle være faldet, idet den hævdede, at konsolideringen som sådan ikke nødvendigvis ville mindske omkostningerne. Det blev således hævdet, at ifølge norske statistikker er de små og mellemstore virksomheder i Norge mere effektive end de store koncerner. Endvidere blev det hævdet, at konklusionen vedrørende omkostningssænkninger ville være i modstrid med resultaterne i betragtning 92 vedrørende de mulige konsekvenser af et sygdomsudbrud og den forventede lavere produktion pr. smolt i fremtiden, som begge ville bidrage til at øge omkostningerne.

(61)

Det skal for det første bemærkes, at betragtning 92 ikke omhandler konsekvenserne af et sygdomsudbrud, men derimod den almindelige dødelighed, der optræder inden for lakseproduktion, og som ikke har virkninger for omkostningerne som sådan. For det andet skyldes den i nævnte betragtning omhandlede forventede lavere produktion pr. smolt ikke en usædvanlig situation, og den betragtes som ubetydelig og således uden betydelige virkninger for de samlede omkostninger. I betragtning 92 forsøges det blot at vise, at stigningen i produktionsmængden ikke har direkte sammenhæng med stigningen i smoltproduktionen, da andre faktorer også har betydning for antallet af fangede fisk, hvilket EF-erhvervsgrenen ikke anfægtede.

(62)

Hvad angår de omkostningssænkende virkninger af konsolideringsprocessen, forelagde EF-erhvervsgrenen ikke dokumentation til støtte for dens indsigelse. EF-erhvervsgrenens påstand i den henseende måtte derfor afvises.

(63)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det anses, at det ikke er sandsynligt, at den normale værdi vil stige betragteligt i den nærmeste fremtid. Navnlig på grund af den igangværende konsolideringsproces kan der snarere opnås yderligere omkostningssænkninger, selv om foderpriserne viser en stigende tendens (jf. betragtning 51). Den beregnede normale værdi, som er baseret på produktionsomkostningerne, anses således for at være af varig karakter.

(64)

Som det fremgår af tabel 2 i betragtning 65, er den norske produktion af laks steget støt de seneste tre år og især i 2007 navnlig på grund af gunstige biologiske betingelser og set i forhold til det dårlige produktionsår i 2006. Som det fremgår af tabel 3 i betragtning 66 vedrørende det anslåede samlede forbrug i Fællesskabet, er markedet i Fællesskabet for den pågældende vare dog også vokset betragteligt, dvs. + 9,40 % fra 2006 til 2007, og når man ser på tendenserne for den seneste periode, skulle det vokse yderligere. Den udvikling i forbruget, der fremgår af tabel 3 nedenfor, omfatter import fra alle tredjelande samt EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet.

(65)

Tabel 2: Samlet produktion af laks i tons hele fiskeækvivalenter mellem 2003 og 2007 (kilde: Kontali Analysis: Monthly Salmon Report January No 01/2008).

(66)

Tabel 3: Udvikling i forbruget (leverancer fra alle kilder, herunder EF-erhvervsgrenen) af atlanterhavslaks i Fællesskabet fra 2004 til 2007 (kilde: Kontali Analysis: Monthly Salmon Report January No 01/2008).

(67)

Ifølge offentlige statistikker (Kontali Analysis) nåede den anslåede markedsandel i Fællesskabet for norske laks i 2007 op på 71 % sammenlignet med 69 % i 2006. Dette skyldes dog hovedsageligt faldet i importen fra Chile, hvor produktionsmængden faldt mellem 3 og 5 % (alt afhængigt af kilderne) mellem 2006 og 2007 på grund af et udbrud af sygdom, som forventes at have virkninger for produktionsmængden i en periode, der mindst vil strække sig over 2008 og de følgende år.

(68)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at det voksende marked i Fællesskabet vil kunne aftage en stor del af de norske produktionsmængder, uden at de norske producenter nødvendigvis vinder betydelige markedsandele fra EF-erhvervsgrenen. Som beskrevet i betragtning 78 ff. vil en stigende andel af de norske produktionsmængder desuden sandsynligvis blive eksporteret til andre markeder i tredjelande, hvor der er blevet konstateret en betydelig vækst. Sluttelig vil den mere beskedne chilenske tilstedeværelse på markedet i Fællesskabet med stor sandsynlighed også bidrage til at mindske risikoen for et for stort udbud af eksportvarer i Fællesskabet yderligere.

(69)

Efter fremlæggelsen hævdede EF-erhvervsgrenen, at situationen i Chile ikke havde betydelige virkninger for markedet i Fællesskabet, da chilenske laks hovedsageligt eksporteres til det amerikanske marked, og forsyningssituationen på markedet i Fællesskabet således hovedsageligt er påvirket af den norske eksport. EF-erhvervsgrenen hævdede endvidere, at Norges andel af markedet i Fællesskabet steg med yderligere 2 procentpoint, mens importen fra Chile til Fællesskabet skulle være steget med 5 % i begyndelsen af 2008.

(70)

Det skal først bemærkes, at de oplysninger, som EF-erhvervsgrenen har forelagt, kun vedrørte to til tre måneder i 2008, og der kan således ikke drages fornuftige konklusioner om dette år. Denne form for markedsudvikling skal rent faktisk betragtes over en længere periode. For det andet bør sygdomssituationen i Chile have virkninger for udbuddet på verdensplan, som rent faktisk vil blive formindsket, hvilket kan medføre en omdirigering af yderligere produktionsmængder fra Norge.

(71)

Visse berørte parter hævdede, at priserne ved eksport til Fællesskabet er faldet betydeligt siden UP og vil nå et niveau på 2,85 EUR pr. kg i 2008, hvilket sammen med den påståede stigning i omkostningerne og dermed den normale værdi vil medføre dumping. Denne pris blev beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelpris, der blev noteret på markedet i Oslo i 2007, dvs. 3,13 EUR pr. kilo, og ved at fratrække et anslået gennemsnitligt prisfald på mellem 0,06 EUR pr. kilo og 0,28 EUR pr. kilo.

(72)

Hvad angår udviklingen i den normale værdi, og som forklaret i betragtning 47 ff., måtte de pågældende berørte parters argumenter afvises.

(73)

Hvad angår priserne ved eksport til Fællesskabet, viser de statistikker, der er blevet offentliggjort, at ovennævnte berørte parters påstande ikke bekræftes af den seneste udvikling i eksportpriserne, hvilket fremgår af diagram 1 nedenfor:

(74)

Diagram 1: Udvikling i priserne (FCA Oslo, EUR pr. kilo »Fresh Salmon Superior« — kilde: Fish Pool) i 2006, 2007 og begyndelsen af 2008.

(75)

Det følger af ovenstående, at de priser, der blev opkrævet i Fællesskabet i 2007, rent faktisk var betragteligt lavere end i en stor del af UP, dvs. at de i 2007 lå på mellem 2,88 og 3,51 EUR pr. kilo. I forbindelse med undersøgelsen blev det dog konstateret, at disse priser stadig lå langt over de produktionsomkostninger, der var blevet fastsat, og dermed også over den normale værdi og derfor ikke blev betragtet som dumpingpriser. På grundlag af de oplysninger, der forelå for de første tre måneder af 2008, blev det desuden konstateret, at priserne i den periode lå på mellem 2,96 og 3,35 EUR pr. kilo, dvs. ligeledes stadig over de omkostninger, der var blevet fastslået. Der var derfor efter al sandsynlighed ikke tale om dumpingpriser, når det tages i betragtning, at den normale værdi har været stabil, som det konkluderes i betragtning 47 ff. Undersøgelsen har vist, at priserne fortsat er påvirket af efterspørgslen på markedet, men nu ligger på et højere niveau. Det skal også bemærkes, at disse prisudsving er normale i sektoren.

(76)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at eksportpriserne efter UP var påvirket af den MIP, der var blevet fastsat, og derfor var blevet holdt på et relativt højt niveau. De hævdede derfor, at prisniveauet ved salg til Fællesskabet ville falde betragteligt, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Denne konklusion bekræftes ikke af resultaterne af nærværende undersøgelse, som viste, at den normale værdi burde forblive relativt stabil, mens sandsynligheden for stærkt faldende priser ved eksport til Fællesskabet var beskeden. Sidstnævnte resultater var baseret på en grundig analyse af den i betragtning 46 anførte række af aspekter som f.eks. den sandsynlige udvikling i produktionen i Norge og de mængder, der eksporteres til Fællesskabet og andre markeder i tredjelande. EF-erhvervsgrenen forelagde ikke oplysninger eller dokumentation, der kunne rokke ved de resultater, der var blevet fundet i denne sammenhæng.

(77)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at stigningen i importen af laks fra Norge til Fællesskabet ikke er af et sådant omfang, at der er risiko for et for stort udbud på markedet i Fællesskabet. Hvis produktionsomkostningerne og priserne ved eksport til Fællesskabet tages i betragtning, synes risikoen for dumping desuden at være beskeden.

(78)

Undersøgelsen viste, at Fællesskabet, efterfulgt af Rusland og Japan, er og sandsynligvis vil forblive det vigtigste marked for laks fra Norge. Desuden er der også nye markeder for laks, hvor den norske eksport er steget i de senere år, hvilket er en tendens, som forventes at fortsætte i fremtiden (jf. også betragtning 82). Undersøgelsen har rent faktisk vist, at de norske producenter er rede til at levere til disse markeder i fremtiden, da de har været i stand til at etablere lokale kunderelationer samt distributions- og salgsstrukturer, hvilket viser de norske eksporterende producenters stærke interesse i disse markeder.

(79)

Visse berørte parter har hævdet, at det russiske marked historisk set er ustabilt, og at det derfor ikke kan forudses, om efterspørgslen på dette marked rent faktisk vil stige, og om de norske eksporterende producenter således vil være i stand til at eksportere øgede mængder til dette marked i fremtiden. De samme parter hævdede også, at eksportsalget fra Norge til Japan har vist en faldende tendens de seneste fem år, og at det derfor også er usikkert, om de øgede produktionsmængder i Norge rent faktisk kan eksporteres til det japanske marked.

(80)

Hvad angår Rusland, afslørede undersøgelsen dog, at markedet på ca. 61 000 tons fortsatte med at vokse, og at der ikke er grund til at antage, at det ikke fortsat vil vokse i den nærmeste fremtid.

(81)

Den samlede eksport af laks fra forskellige producentlande til Japan viste et fald på 15 % i 2007 set i forhold til 2006. Mens nogle af leverandørlandene har mindsket deres eksport til Japan, har Norge dog været i stand til at øge sin markedsandel fra 52 % i 2006 til 66 % i 2007 (kilde: Kontali Analysis). Som nævnt i betragtning 67 var Chiles produktion i stort omfang påvirket af sygdomsudbruddet, og derfor udviste eksportmængderne generelt set og således også eksporten til Japan et betydeligt fald. Norge har derfor været i stand til vinde markedsandele fra Chile, og denne situation forventes at vare ved mindst indtil 2009 som allerede nævnt i betragtning 67.

(82)

Som det fremgår af tabel 4 i betragtning 85 er den norske eksport til andre nye markeder i verden som f.eks. Østeuropa (Ukraine og Belarus) og fjernøsten (Kina, Sydkorea, Hong Kong og Thailand) også steget betragteligt, og i modsætning til hvad de pågældende berørte parter hævder, vil disse markeder efter al sandsynlighed kunne aftage en stigende andel af den norske produktion i de kommende år.

(83)

Det blev fundet, at priserne ved eksport til Fællesskabet og andre tredjelande, FCA Oslo, var på et sammenligneligt niveau, og det blev derfor konkluderet, at alle markeder er lige attraktive, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel. Når den pågældende vare sælges som fersk eller kølet vare, transporteres den normalt til EU med lastbil. Når den pågældende vare sælges til mere fjerntliggende bestemmelsessteder, der ikke kan nås med lastbil inden for en vis frist, anvendes lufttransport.

(84)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at faldet i lakseproduktionen på mellem 3 og 5 % i 2007 i Chile, som skyldtes sygdomsudbruddet, alt andet lige vil bidrage til at mindske stigningen i udbuddet i 2008 og give de norske producenter afsætningsmuligheder på markeder som f.eks. Japan, USA og andre nye markeder, hvor de chilenske producenter har betydelige markedsandele.

(85)

Tabel 4: Markedsudvikling (eksport) for atlanterhavslaks fra Norge — 2006 i forhold til 2007 (mængde i tons rund vægt) — (kilde: Norwegian Seafood Export Council).

(86)

EF-erhvervsgrenen anfægtede ovennævnte resultater, idet den hævdede, at udviklingen i eksportmængderne fra Norge til andre tredjelande ville have vist en anderledes tendens i begyndelsen af 2008, dvs. at eksporten til disse lande i absolutte tal ville være faldet, og den samlede vækst i eksporten ville således have været lavere end i 2007 og lavere end væksten i eksporten til Fællesskabet i samme periode.

(87)

Undersøgelsen har vist, at importdataene for begyndelsen af 2008 varierede betragteligt alt afhængigt af kilden. Kontali Analysis mente således, at der ville blive tale om en langt kraftigere stigning i samme periode. Som omhandlet i betragtning 70 bør markedsudviklingen ydermere betragtes over en meget længere periode, hvis der skal drages fornuftige konklusioner. EF-erhvervsgrenens argumenter kunne derfor ikke rokke ved resultaterne vedrørende udviklingen i de mængder, der eksporteres til andre tredjelande.

(88)

Produktionsmængden i Norge, dvs. den største tilladte biomasse, bestemmes hovedsageligt af det antal produktionslicenser, som de norske myndigheder udsteder, og fiskeopdrætternes evne til at opnå den højeste mulige produktion inden for rammerne af deres licens. Andre faktorer, der kan øge produktionen af laks, er f.eks. gunstige biologiske og vejrmæssige forhold og forbedring af fiskeopdrætsprocesserne ved hjælp af højteknologisk udstyr. Omvendt kan udbrud af fiskesygdomme skade produktionen betragteligt og medføre et fald i antallet af fangede fisk, som det sås i Chile i 2007.

(89)

Visse berørte parter hævdede, at stigningen i produktionen af ungfisk i Norge siden 2006 (angiveligt en stigning på 20 % mellem 2006 og 2008) er et tydeligt tegn på, at den norske lakseproduktionsmængde vil stige betragteligt inden for de næste to år og således medføre en situation med for stort et udbud. På dette grundlag og under hensyntagen til den særligt høje produktion, der blev opnået i 2007, hævdede disse parter, at i 2008 (og de følgende år) vil produktionsmængderne i Norge være betragteligt højere og langt overstige væksten på Norges eksportmarkeder, herunder navnlig markedet i Fællesskabet. De hævdede, at hvis de produktionsstigninger, som den norske lakseindustri har oplevet i 2007, skulle blive gentaget i 2008, kan overskudsproduktionen nå op på mellem 20 000 og 91 000 tons, hvis der tages udgangspunkt i en anslået produktion på 870 000 tons hele fiskeækvivalenter, dvs. 150 000 tons mere end i 2007.

(90)

Undersøgelsen bekræftede ikke ovenstående påstande. Det er ganske vist sandt, at der var en stigning i produktionen af ungfisk i 2006, men denne stigning var på linje med stigningerne de foregående år og kan ikke betragtes som usædvanlig, som det fremgår af diagram 2 nedenfor:

(91)

Diagram 2: Antal producerede unglaks (1 000 stk.) — (kilde: SSB Norway)

(92)

På grund af en kombination af forskellige faktorer som f.eks. dødelighedsfaktorer, offentlige krav vedrørende den største tilladte biomasse og lavere produktion pr. smolt i 2008 vil den anslåede produktion af laks i 2008 ifølge Kontali Analysis desuden kun stige med 6 %, dvs. fra 723 000 tons hele fiskeækvivalenter i 2007 til 770 000 tons i 2008, hvilket er en stigning på 47 000 tons hele fiskeækvivalenter. Tallene vedrørende den mere beskedne udvikling i biomassen i 2008 understøttes af oplysningerne om fodersalget, som viser et betydeligt fald i 2008 set i forhold til 2007 (kilde: Havbruksdata og FHL).

(93)

Efter fremlæggelsen gentog EF-erhvervsgrenen sin påstand om, at produktionsmængden i Norge sandsynligvis vil stige betragteligt og forelagde yderligere oplysninger vedrørende fangstmængder, lagre og ungfisk for begyndelsen af 2008. Som nævnt ovenfor blev det anset, at oplysninger vedrørende kun to måneder af et år ikke giver mulighed for at drage konklusioner, og der rokkes således ikke ved resultaterne vedrørende udviklingen i produktionsmængderne i Norge som beskrevet ovenfor.

(94)

Derfor og vurderet på grundlag af de tilgængelige oplysninger er det, på trods af at produktionsmængderne i Norge er stigende, ikke sandsynligt, at der vil forekomme en dramatisk stigning i produktionen i den nærmeste fremtid, som de ovennævnte berørte parter hævder. Som omhandlet i betragtning 82 ff. er det desuden ikke sandsynligt, at hele en eventuel stigning i produktionsmængden vil blive eksporteret til Fællesskabet, da den snarere for en stor dels vedkommende vil blive dirigeret til andre markeder i tredjelande, hvor efterspørgslen stiger betragteligt. Sluttelig forventes det af de i betragtning 71 ff. omhandlede årsager ikke, at eksporten til Fællesskabet vil blive foretaget til dumpingpriser.

(95)

Sluttelig er der blevet taget særligt hensyn til den norske industris situation generelt og i UP i særdeleshed. Undersøgelsen viste således, at i modsætning til hvad resultaterne af den oprindelige undersøgelse viste, består akvakultursektoren i Norge af meget rentable virksomheder. Dette skyldes til dels den store konsolideringsproces, som stadig er i gang og har medført, at sektoren er blevet overordentlig effektiv og sund. Dette afspejles også i de pågældende virksomheders ejerforhold, idet en række norske og globale investerings- og pensionsfonde er meget stærkt repræsenteret i de eksporterende producenters koncerner. Dette var heller ikke tilfældet, da den oprindelige undersøgelse blev gennemført.

(96)

Undersøgelsen viste desuden, at norske producenter i mellemtiden også har opnået en stærk position på markedet i Fællesskabet, hvor de tegner sig for mellem 80 og 90 % af den samlede produktionsmængde i Fællesskabet. Det blev konstateret, at disse virksomheder i Fællesskabet, som er forretningsmæssigt forbundet med virksomheder i Norge, i stort omfang producerer og sælger laks til og på markedet i Fællesskabet.

(97)

Det bør også bemærkes, at de norske moderselskaber selv eksporterede betydelige mængder til Fællesskabet.

(98)

På dette grundlag blev det anset, at de norske moderselskaber for de producerende virksomheder i Fællesskabet ville blive mindst lige så hårdt ramt af et eventuelt betydeligt prisfald på markedet i Fællesskabet på grund af dumpingimport fra Norge. På dette grundlag var det ikke urimeligt at antage, at det i det mindste økonomisk set ikke ville give mening for de norske eksporterende producenter at bidrage til at afstedkomme et fald i priserne på opdrættede laks i Fællesskabet gennem dumping. Dette ville være direkte skadeligt for sektorens rentabilitet og have negative virkninger for virksomhedernes aktier, som handles på børsen og indehaves af større investerings- og pensionsfonde som nævnt i betragtning 95.

(99)

På grundlag af ovenstående var det således rimeligt at konkludere, at de norske eksporterende producenter selv har interesse i at undgå situationer, hvor markedsprisen kollapser, og i at forblive profitorienterede. Risikoen for, at de norske eksporterende producenter igen foretager dumping i den nærmeste fremtid, blev derfor anset for at være begrænset.

(100)

EF-erhvervsgrenen anfægtede ovennævnte resultater, idet det blev hævdet, at den gode situation, der blev konstateret for de norske producenter i UP, ikke var af varig karakter, at disse producenter efter UP ville stå over for finansielle problemer, og at nogle af dem endog ville lide tab i begyndelsen af 2008. EF-erhvervsgrenen hævdede også, at langt størstedelen af de norske producenter ikke har datterselskaber på markedet i Fællesskabet, og at det på dette grundlag ikke kan konkluderes, at der ikke ville forekomme fornyet dumping. Sluttelig blev det hævdet, at de norske producenter med datterselskaber i Fællesskabet ville sænke deres produktion på markedet i Fællesskabet og øge produktionen i Norge, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(101)

Hvad angår de norske producenters finansielle situation, skal det bemærkes, at visse virksomheders tab hang sammen med deres investeringer i Chile og sygdomsudbruddet i dette land. Disse særlige omstændigheder vedrørte kun en begrænset del af det samlede antal producenter i Norge. Desuden vedrørte oplysningerne kun begyndelsen af år 2008 og giver ikke mulighed for at drage overordnede konklusioner om disse virksomheders resultater for hele året. Hvad angår de norsk ejede produktionsanlæg i Fællesskabet, og som EF-erhvervsgrenen også indrømmede, tegner det ganske vist begrænsede antal virksomheder, der har datterselskaber i Fællesskabet, sig for størstedelen af den samlede norske produktion, og de anses derfor for at være en betydelig faktor. Der blev ikke forelagt dokumentation for påstanden om, at den norsk ejede produktionskapacitet i Fællesskabet vil blive formindsket, hvis foranstaltningerne ophæves. Disse påstande måtte derfor afvises.

(102)

Undersøgelsen viste, at dumpingen i UP var under bagatelgrænsen. Undersøgelsen viste også, at der ikke er grund til at tro, at produktionsmængden i Norge vil stige i et omfang, der ligger over den almindelige vækstrate og således medføre en betydeligt større eksport fra Norge til Fællesskabet. Undersøgelsen viste endvidere, at risikoen for et betydeligt fald i de norske eksportpriser, som vil indebære dumping, er begrænset i den nærmeste fremtid, hvilket hovedsageligt skyldes, at en betragtelig overproduktion i Norge, som kan udløse et sådant prisfald, ikke forventes. Navnlig var den normale værdi, som fandtes at ville forblive stabil efter al sandsynlighed, betydeligt lavere end eksportprisen i UP, dvs. at normale variationer, der skyldes, at markedet er præget af udsving, og dermed midlertidige fald i eksportprisen sandsynligvis ikke automatisk vil medføre dumping. Sluttelig blev det anset, at den ændrede situation for den norske akvakultursektor, som er blevet meget rentabel, og hvis aktier handles på børsen, samt den betydelige rolle, som norsk ejede produktionsanlæg spiller i Fællesskabet, har bevirket, at fornyet dumping i den nærmeste fremtid er usandsynlig. Af ovennævnte årsager blev det konkluderet, at sandsynligheden for fornyet dumping er ringe og ikke berettiger opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(103)

Følgelig bør nærværende interimsundersøgelse afsluttes, og de foranstaltninger, der gælder for import af opdrættede laks med oprindelse i Norge, bør ophæves.

(104)

Som forklaret ovenfor forventes det, at markedsforholdene, dvs. udbud og efterspørgsel, forbliver stabile i en overskuelig fremtid, og at der derfor ikke er nogen umiddelbar sandsynlighed for fornyet dumping. Alle de indikatorer, der er blevet undersøgt, viser, at det med rimelighed kan forventes, at de mængder, der eksporteres til Fællesskabet, ikke vil stige betragteligt, og at eksportpriserne fortsat ikke vil blive dumpet.

(105)

På grund af en vis uforudsigelighed med hensyn til markedsforholdene, som hovedsageligt skyldes varens art (fordærvelige varer), anses det dog for passende at overvåge markedet nøje og at foretage en fornyet undersøgelse af situationen, hvis der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at markedsforholdene har ændret sig markant. I så fald vil det blive overvejet, om Kommissionen skal indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis det skønnes nødvendigt.

(106)

Overvågningen bør være begrænset til at vare indtil det oprindeligt planlagte udløb af de endelige foranstaltninger, der var blevet indført ved forordning (EF) nr. 85/2006, hvis de var blevet opretholdt, dvs. indtil den 21. januar 2011.

(107)

De berørte parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at afslutte denne interimsundersøgelse og ophæve den gældende antidumpingtold på importen af den pågældende vare. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger blev taget i betragtning, i det omfang de var relevante og underbygget af dokumentation —