This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006R0546
Commission Regulation (EC) No 546/2006 of 31 March 2006 implementing Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards national scrapie control programmes and additional guarantees and derogating from certain requirements of Decision 2003/100/EC and repealing Regulation (EC) No 1874/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2006 af 31. marts 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer og supplerende garantier, om dispensation fra visse krav i beslutning 2003/100/EF og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1874/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2006 af 31. marts 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer og supplerende garantier, om dispensation fra visse krav i beslutning 2003/100/EF og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1874/2003
EUT L 94 af 1.4.2006, p. 28–31
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 330M af 28.11.2006, p. 323–326
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2013; ophævet ved 32013R0631
1.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 94/28 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 546/2006
af 31. marts 2006
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer og supplerende garantier, om dispensation fra visse krav i beslutning 2003/100/EF og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1874/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig kapitel A, del I, litra b), nr. ii), i bilag VIII, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 godkendes medlemsstaternes nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer, hvis de opfylder bestemte kriterier i forordningen. I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal der desuden fastsættes eventuelle supplerende garantier, der i henhold til forordningen kan kræves i samhandelen inden for Fællesskabet og ved import. |
(2) |
I Kommissionens beslutning 2003/100/EF af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får (2) er det fastsat, at de enkelte medlemsstater skal indføre et avlsprogram med henblik på selektion af TSE-resistens hos bestemte fåreracer. I henhold til nævnte beslutning kan medlemsstaterne få dispensation til at fravige kravet om, at der skal udarbejdes et avlsprogram på grundlag af deres nationale scrapiebekæmpelsesprogram, der er forelagt og godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, hvis det omfatter løbende, aktiv overvågning af selvdøde får og geder i alle besætninger i medlemsstaten. |
(3) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1874/2003 af 24. oktober 2003 om godkendelse af visse medlemsstaters nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer, om fastlæggelse af supplerende garantier og om dispensationer fra avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får, jf. beslutning 2003/100/EF (3), godkendtes Danmarks, Finlands og Sveriges nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer. |
(4) |
Østrig fremlagde den 18. november 2005 et nationalt scrapiebekæmpelsesprogram for Kommissionen. Den 5. januar 2006 fik Kommissionen forelagt nogle ændringer af programmet. Det således ændrede program opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 999/2001. Det er desuden sandsynligt, at scrapie kun forekommer med lav prævalens eller slet ikke findes i Østrig. |
(5) |
På grundlag af det nationale scrapiebekæmpelsesprogram bør Østrig have dispensation fra avlsprogrammet, jf. beslutning 2003/100/EF. Samtidig bør de supplerende garantier for samhandelen, jf. bilag VIII, kapitel A, og bilag IX, kapitel E, til forordning (EF) nr. 999/2001, fastsættes i nærværende forordning. |
(6) |
Ved forordning (EF) nr. 1874/2003 er der fastsat visse supplerende garantier vedrørende bedrifter for Danmarks, Finlands og Sveriges vedkommende. Disse supplerende garantier for samhandelen bør imidlertid ændres for at styrke anvendelsen af nærhedsprincippet i de pågældende medlemsstater og i Østrig, idet der tages hensyn til de forskellige epidemiologiske og handelsmæssige forhold og forskelle i de scrapiestammer, der forekommer i de fire medlemsstater. |
(7) |
Af praktiske årsager og af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør forordning (EF) nr. 1874/2003 derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse af nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer
De nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer, jf. kapitel A, del I, litra b), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001, i de medlemsstater, der er opført i bilaget til nærværende forordning, godkendes.
Artikel 2
Supplerende garantier vedrørende bedrifter
1. Får og geder bestemt til de medlemsstater, der er opført i bilaget, og som kommer fra andre medlemsstater, der ikke er opført i bilaget, eller fra tredjelande, skal uafbrudt siden fødslen have været holdt på bedrifter, der i mindst syv år inden afsendelsen af de pågældende dyr har opfyldt følgende betingelser:
a) |
Der ikke har været noget bekræftet tilfælde af scrapie. |
b) |
Der har ikke været anvendt udryddelsesforanstaltninger på grund af scrapie. |
c) |
På bedrifterne har der ikke været dyr, der er identificeret som potentielt truede dyr, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 999/2001. |
2. Får og geder bestemt til de medlemsstater, der er opført i bilaget til nærværende forordning, og som kommer fra andre medlemsstater, der også er opført i samme bilag, skal have været holdt på bedrifter, hvor ingen får og geder i mindst syv år før dyrenes afsendelsesdato har været omfattet af officielle TSE-relaterede begrænsninger for flytning, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2001.
3. Sæd, embryoner og æg fra får og geder bestemt til de medlemsstater, der er opført i bilaget, skal hidrøre fra donorer, som siden fødslen har været holdt på bedrifter, der opfylder betingelserne i:
a) |
stk. 1, hvis de kommer fra andre medlemsstater, der ikke er opført i bilaget, eller fra tredjelande, eller |
b) |
stk. 2, hvis de kommer fra andre medlemsstater, der er opført i bilaget. |
Artikel 3
Officielle begrænsninger for flytning
1. De officielle begrænsninger for flytning forelagt af de medlemsstater, der er opført i bilaget, godkendes. Begrænsningerne gælder for bedrifter, der modtager får eller geder eller fåre- eller gedesæd, -embryoner og -æg, hvis:
a) |
de pågældende dyr, sæd, embryoner og æg kommer fra andre medlemsstater, der ikke er opført i bilaget, eller fra tredjelande, og |
b) |
der i afsendelsesmedlemsstaten eller -tredjelandet, jf. litra a), har været bekræftet tilfælde af scrapie inden for tre år før afsendelsen eller efter afsendelsen af de pågældende dyr, sæd, embryoner og æg. |
2. De officielle begrænsninger for flytning, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse på modtagelse af får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR, eller på sæd, embryoner og æg fra en donor, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.
Artikel 4
Dispensation fra kravet om at udarbejde et avlsprogram
I medfør af artikel 3, stk. 1, første led, i beslutning 2003/100/EF har de medlemsstater, der er opført i bilaget til nærværende forordning, dispensation til at fravige kravet om at udarbejde et avlsprogram, jf. artikel 2, stk. 1, i nævnte beslutning.
Artikel 5
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1874/2003 ophæves.
Artikel 6
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 339/2006 (EUT L 55 af 25.2.2006, s. 5).
(2) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 41.
(3) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 12. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1472/2004 (EUT L 271 af 19.8.2004, s. 26).
BILAG
Medlemsstater omhandlet i artikel 1-4
Danmark
Østrig
Finland
Sverige