3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/23

(1)

Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik fastslog Kommissionen den 18. januar 2000 i sin meddelelse: »Mod et europæisk forskningsrum«, at det var nødvendigt at oprette et europæisk forskningsrum, som skulle være omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 det europæiske forskningsrum og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

(3)

Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Fællesskabets sjette rammeprogram for forskning (4), som i endnu højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer.

(4)

Antallet af forskere, som Fællesskabet har brug for for at kunne opfylde det mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd på dets møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning, anslås til 700 000 personer. Dette mål bør nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre de videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for de unge, at fremme kvinders deltagelse i videnskabelig forskning, at øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, at forbedre karrieremulighederne for forskere i Fællesskabet og at åbne Fællesskabet mere for tredjelandsstatsborgere, som kan gives tilladelse til indrejse med henblik på forskning.

(5)

Medlemsstaterne bør for at være konkurrencedygtige og attraktive på internationalt plan træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette forskeres indrejse i og rejser inden for Fællesskabet med henblik på kortvarige ophold.

(6)

For så vidt angår kortvarige ophold bør medlemsstaterne forpligte sig til at betragte forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 (5) skal være i besiddelse af visum, som bona fide-personer og indrømme dem de lettelser, som er fastsat i Schengen-reglerne under procedurerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold.

(7)

Udvekslingen af oplysninger og god praksis bør fremmes for at forbedre procedurerne for udstedelse af visa til kortvarige ophold til forskere.

(8)

I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som især er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(9)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Danmark. Da denne henstilling udbygger Schengen-reglerne i medfør af bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget denne henstilling.

(10)

Denne henstilling udgør en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Det Forenede Kongerige.

(11)

Denne henstilling udgør en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (7). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Irland.

(12)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (8), der falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (9).

(13)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om denne stats associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (10) og 2004/860/EF (11) om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den pågældende aftale.

(14)

Denne henstilling udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(15)

Hensigten med denne henstilling er også at udgøre en fleksibel ordning for forskere, der ønsker at opretholde en faglig tilknytning til en organisation i deres oprindelsesland (f.eks. ved at forskeren tilbringer perioder på op til tre måneder i hvert semester i en europæisk værtsforskningsorganisation beliggende i det fælles område, samtidig med at han resten af tiden fortsat arbejder i den oprindelige forskningsorganisation) —

1)

at lette udstedelsen af visa ved at forpligte sig til hurtigt at behandle visumansøgninger fra forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 skal være i besiddelse af visum

2)

at fremme den internationale mobilitet for forskere fra tredjelande, som hyppigt har brug for at tage til Den Europæiske Union, ved at udstede visa til flere indrejser til dem. Ved fastlæggelsen af gyldighedsperioden for disse visa bør medlemsstaterne tage hensyn til varigheden af de forskningsprogrammer, som forskerne skal deltage i

3)

at forpligte sig til at lette vedtagelsen af en harmoniseret fremgangsmåde for den dokumentation, som forskerne skal vedlægge ved indgivelsen af deres visumansøgning. De bør i den forbindelse konsultere de godkendte forskningsorganer

4)

at fremme udstedelsen af visa til forskere uden administrationsgebyrer i overensstemmelse med Schengen-reglerne

5)

som led i det lokale konsulære samarbejde at tage hensyn til målsætningen om at lette udstedelsen af visa til forskere fra tredjelande for at fremme udvekslingen af god praksis

6)

at forpligte sig til inden 28. september 2006 at sende Kommissionen oplysninger om de former for bedste praksis, som er indført for at lette udstedelsen af ensartede visa til forskere, for at gøre det muligt for Kommissionen at evaluere de fremskridt, der er gjort. Under hensyntagen til, om direktivet om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (12) vedtages, og afhængig af resultatet af evalueringen, bør muligheden for at indarbejde denne henstillings bestemmelser i et passende retligt bindende instrument undersøges.