Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0287

    Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2005 af 18. februar 2005 om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for ægsektoren fra den 21. februar 2005

    EUT L 48 af 19.2.2005, p. 16–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/287/oj

    19.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 48/16


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 287/2005

    af 18. februar 2005

    om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for ægsektoren fra den 21. februar 2005

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 8, stk. 3, tredje afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2771/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Fællesskabet for de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, i forordningen, udlignes ved en eksportrestitution.

    (2)

    Anvendelsen af disse regler og kriterier på den nuværende markedssituation inden for ægsektoren fører til at fastsætte restitutionen til et beløb, som gør det muligt for Fællesskabet at deltage i den internationale handel, og som også tager hensyn til karakteren af udførslen af disse produkter, samt til deres betydning på nuværende tidspunkt.

    (3)

    Den nuværende markeds- og konkurrencesituation i visse tredjelande gør det nødvendigt at fastsætte en differentieret restitution for visse ægprodukter.

    (4)

    Ifølge artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2) ydes der ingen restitution, hvis produkterne ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet den dag, udførselsangivelsen antages. For at sikre, at gældende bestemmelser anvendes ensartet, bør det præciseres, at der kun ydes eksportrestitution for de ægprodukter, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2771/75, hvis de er forsynet med det sundhedsmærke, som er fastsat i Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter (3).

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Kodefortegnelsen over de produkter, ved hvis udførsel den i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2771/75 omhandlede restitution ydes, samt restitutionsbeløbene fastsættes som angivet i bilaget.

    For at kunne modtage restitution skal produkter, som henhører under anvendelsesområdet for kapitel XI i bilaget til direktiv 89/437/EØF, dog også opfylde de betingelser for sundhedsmærkning, der er fastsat i direktivet.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 21. februar 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (2)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/2003 (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 3).

    (3)  EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.


    BILAG

    Fastsættelse af eksportrestitutioner inden for ægsektoren gældende fra den 21. februar 2005

    Produktkode

    Bestemmelsessted

    Måleenhed

    Restitutionsbeløb

    0407 00 11 9000

    E16

    EUR/100 stk.

    1,70

    0407 00 19 9000

    E16

    EUR/100 stk.

    0,80

    0407 00 30 9000

    E09

    EUR/100 kg

    10,00

    E10

    EUR/100 kg

    25,00

    E17

    EUR/100 kg

    5,00

    0408 11 80 9100

    E18

    EUR/100 kg

    40,00

    0408 19 81 9100

    E18

    EUR/100 kg

    20,00

    0408 19 89 9100

    E18

    EUR/100 kg

    20,00

    0408 91 80 9100

    E18

    EUR/100 kg

    75,00

    0408 99 80 9100

    E18

    EUR/100 kg

    19,00

    NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

    De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

    De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

    E09

    Kuwait, Bahrain, Oman, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen, Hongkong SAR, Rusland, Tyrkiet

    E10

    Sydkorea, Japan, Malaysia, Thailand, Taiwan, Filippinerne

    E16

    alle bestemmelsessteder, med undtagelse af USA og Bulgarien.

    E17

    alle bestemmelsessteder, med undtagelse af Schweiz, Bulgarien og grupperne E09 og E10

    E18

    alle bestemmelsessteder, med undtagelse af Schweiz og Bulgarien


    Top