Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0667

    2004/667/EF: Kommissionens beslutning af 27. september 2004 om ændring af Kommissionens beslutning 2004/145/EF for så vidt angår tilskud i 2004 til et EF-referencelaboratorium i Det Forenede Kongerige inden for veterinærmedicin og folkesundhed (biologiske risici) (meddelt under nummer K(2004) 3547)

    EUT L 305 af 1.10.2004, p. 65–66 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 267M af 12.10.2005, p. 173–174 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/667/oj

    1.10.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 305/65


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 27. september 2004

    om ændring af Kommissionens beslutning 2004/145/EF for så vidt angår tilskud i 2004 til et EF-referencelaboratorium i Det Forenede Kongerige inden for veterinærmedicin og folkesundhed (biologiske risici)

    (meddelt under nummer K(2004) 3547)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    (2004/667/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 28, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til Kommissionens beslutning 2004/145/EF af 12. februar 2004 om EF-tilskud i 2004 til visse EF-referencelaboratoriers arbejde inden for veterinærmedicin og folkesundhed (biologiske risici) (2) får EF-referencelaboratorierne EF-tilskud til at udføre visse funktioner og opgaver.

    (2)

    Som led i sit årlige arbejdsprogram for 2003 har EF-referencelaboratoriet for TSE (Weybridge, Det Forenede Kongerige) på basis af en analyse af resultaterne af Fællesskabets BSE-overvågningsprogram udviklet en integreret fremgangsmåde for den første vurdering og den løbende vurdering af landes BSE-status, hvori indgår en epidemiologisk model for evaluering af resultaterne af BSE-overvågningen af de enkelte lande.

    (3)

    Der bør afholdes en workshop med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne for at give disse mulighed for at lære, hvordan modellen bruges. Da modellen er meget kompleks, og da det er nødvendigt at have erfaring inden for både statistik og veterinærepidemiologi, bør der indbydes to eksperter pr. medlemsstat. Det kan desuden i begyndelsen være nødvendigt at indkalde ekspertbistand fra EF-referencelaboratoriet, når medlemsstaterne anvender modellen til at evaluere deres egne overvågningsprogrammer. Derfor bør EF-tilskuddet til EF-referencelaboratoriets årlige arbejdsprogram øges for at dække ekstraudgifterne til workshoppen og ekspertbistanden.

    (4)

    Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 156/2004 af 29. januar 2004 om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier i henhold til artikel 28 i beslutning 90/424/EØF (3) bør finde anvendelse.

    (5)

    Beslutning 2004/145/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 2004/145/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 6, stk. 2, affattes således:

    »2.   EF-tilskuddet, jf. stk. 1, fastsættes til højst 417 000 EUR for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004.«

    2)

    Artikel 6, stk. 3, affattes således:

    »3.   EF-tilskuddet til afholdelse af faglige workshopper fastsættes til højst 105 000 EUR. Som en undtagelse har laboratoriet omhandlet i stk. 1 ret til i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 156/2004 at anmode om tilskud til højst 50 personers deltagelse i disse workshopper.«

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2004.

    På Kommissionens vegne

    David BYRNE

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (2)  EUT L 47 af 18.2.2004, s. 35.

    (3)  EUT L 27 af 30.1.2004, s. 5.


    Top