Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0801

    Kommissionens forordning (EF) nr. 801/2004 af 27. april 2004 om fastsættelse af produktionsrestitutionen for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af visse former for konserves

    EUT L 125 af 28.4.2004, p. 37–37 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/801/oj

    32004R0801

    Kommissionens forordning (EF) nr. 801/2004 af 27. april 2004 om fastsættelse af produktionsrestitutionen for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af visse former for konserves

    EU-Tidende nr. L 125 af 28/04/2004 s. 0037 - 0037


    Kommissionens forordning (EF) nr. 801/2004

    af 27. april 2004

    om fastsættelse af produktionsrestitutionen for de olivenolier, der benyttes til fremstilling af visse former for konserves

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(1), særlig artikel 20a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge artikel 20a i forordning nr. 136/66/EØF ydes der en produktionsrestitution for olivenolie, der anvendes til fremstilling af visse former for konserves. I henhold til nævnte artikels stk. 6 fastsætter Kommissionen hver anden måned restitutionsbeløbet, jf. dog nævnte artikels stk. 3.

    (2) Ifølge ovennævnte forordnings artikel 20a, stk. 2, fastsættes produktionsrestitutionens størrelse på grundlag af forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og EU-markedet, idet der tages hensyn til importbelastningen for olivenolie henhørende under underposition KN-kode 1509 90 00 i løbet af en referenceperiode samt til de elementer, der anvendes ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne for denne olivenolie i løbet af en referenceperiode. Det er hensigtsmæssigt at anse perioden på to måneder forud for begyndelsen af produktionsrestitutionens gyldighedsperiode for referenceperiode.

    (3) Anvendelsen af de ovenfor omhandlede kriterier fører til fastsættelse af restitutionen som anført nedenfor -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For maj og juni 2004 er den i artikel 20a, stk. 2, i forordning nr. 136/66/EØF omhandlede produktionsrestitution lig med 44,00 EUR/100 kg.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. maj 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    J. M. Silva Rodríguez

    Generaldirektør for landbrug

    (1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4).

    Top