Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0396

    Kommissionens forordning (EF) nr. 396/2004 af 2. marts 2004 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, ved import af visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering

    EUT L 65 af 3.3.2004, p. 10–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/06/2008

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/396/oj

    32004R0396

    Kommissionens forordning (EF) nr. 396/2004 af 2. marts 2004 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, ved import af visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering

    EU-Tidende nr. L 065 af 03/03/2004 s. 0010 - 0012


    Kommissionens forordning (EF) nr. 396/2004

    af 2. marts 2004

    om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, ved import af visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1) ("grundforordningen"), særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3 og 5,

    efter høring af det rådgivende udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    A. INDLEDNING

    (1) Kommissionen har i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 på eget initiativ besluttet at undersøge den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne mod importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

    B. VARE

    (2) Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, normalt tariferet under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307 93 11 93 ), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307 93 19 93 ), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307 99 30 93 ) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307 99 90 93 ) ("den pågældende vare"). Disse koder angives blot til orientering.

    (3) Den af undersøgelsen omfattede vare er visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Indonesien ("den af undersøgelsen omfattede vare"), der normalt tariferes under samme koder som den pågældende vare.

    C. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

    (4) De gældende foranstaltninger over for den pågældende vare, der muligvis omgås, er antidumpingforanstaltninger indført ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003(2).

    D. BEGRUNDELSE

    (5) Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation for, at antidumpingforanstaltningerne mod importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina omgås gennem videreforsendelse af den pågældende vare via Indonesien og urigtig angivelse af oprindelse i dette land.

    (6) Der foreligger følgende beviser:

    Efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare er der sket en væsentlig ændring af handelsmønstret med hensyn til eksporten fra Folkerepublikken Kina og Indonesien til Fællesskabet. Importen af den af undersøgelsen omfattede vare er steget betydeligt, og der foreligger ikke nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for en sådan ændring ud over indførelsen af tolden. Denne ændring af handelsmønstret synes at skyldes videreforsendelse og urigtig oprindelsesangivelse af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina via Indonesien.

    Endvidere tyder beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger mod den pågældende vare undergraves med hensyn til mængde. Betydelige mængder importerede rørfittings af jern og stål fra Indonesien synes at have erstattet importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

    Endelig har Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at priserne på visse rørfittings af jern og stål dumpes i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat for den pågældende vare.

    Hvis det i forbindelse med undersøgelsen konstateres, at der forekommer andre former for omgåelse via Indonesien som omhandlet i grundforordningens artikel 13 end videreforsendelse og urigtig oprindelsesangivelse, kan undersøgelsen også dække disse former for praksis.

    E. PROCEDURE

    (7) I betragtning af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 og til at gøre importen af visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej, til genstand for registrering, jf. artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

    a) Spørgeskemaer

    (8) For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for undersøgelsen, vil Kommissionen sende spørgeskemaer til de eksportører, producenter og sammenslutninger af eksportører og producenter i Indonesien, de eksportører, producenter og sammenslutninger af eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina og de importører og sammenslutninger af importører i Fællesskabet, som samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, og til myndighederne i Folkerepublikken Kina og Indonesien. Der kan også indhentes relevante oplysninger fra EF-erhvervsgrenen.

    (9) Under alle omstændigheder bør alle interesserede parter straks og senest inden den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, henvende sig til Kommissionen og om nødvendigt anmode om et spørgeskema inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, da den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter.

    (10) Myndighederne i Folkerepublikken Kina og Indonesien vil blive underrettet om indledningen af undersøgelsen.

    b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

    (11) Alle interesserede parter opfordres til at give udtryk for deres mening skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter mundtligt, hvis de fremsætter skriftlig anmodning herom og påviser, at der er særlige årsager til, at de bør høres.

    c) Fritagelse for foranstaltninger eller registrering af import

    (12) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, kan importen af den af undersøgelsen omfattede vare fritages for registrering eller foranstaltninger, hvis importen ikke indebærer en omgåelse.

    (13) Den mulige omgåelse finder sted uden for Fællesskabet. Grundforordningens artikel 13 sigter mod at imødegå omgåelse uden at påvirke erhvervsdrivende, der kan bevise, at de ikke er involveret i denne praksis, men den indeholder ikke en specifik bestemmelse om behandling af producenter i det pågældende land, der kan godtgøre, at de ikke medvirker til omgåelse. Det forekommer derfor nødvendigt at indføre en mulighed for, at berørte producenter kan anmode om fritagelse for registrering af importen af de varer, som de eksporterer, eller for foranstaltninger mod denne import.

    (14) Producenter, der ønsker fritagelse, skal anmode herom og besvare eventuelle spørgeskemaer inden for de relevante frister, så det kan fastslås, at de ikke omgår antidumpingtolden, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Importører kan stadig drage fordel af en fritagelse for registrering eller foranstaltninger i det omfang, deres import er fra producenter, som er indrømmet en sådan fritagelse, og i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4.

    F. REGISTRERING

    (15) I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, skal indførsel af den af undersøgelsen omfattede vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for registreringen af de fra Indonesien afsendte varer, hvis det af undersøgelsen skulle fremgå, at der forekommer omgåelse.

    G. FRISTER

    (16) Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, hvori:

    - interesserede parter kan give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og besvare spørgeskemaer eller afgive andre oplysninger, der vil blive taget i betragtning i forbindelse med undersøgelsen

    - interesserede parter kan fremsætte skriftlig anmodning om at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

    (17) Opmærksomheden henledes på, at udøvelsen af de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, afhænger af, at den berørte part giver sig til kende inden for de frister, der er anført i denne forordnings artikel 3.

    H. MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE

    (18) I tilfælde, hvor en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller på anden måde undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

    (19) Hvis det konstateres, at en interesseret part har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, vil der blive set bort fra disse oplysninger, og de foreliggende faktiske oplysninger kan benyttes, jf. grundforordningens artikel 18. Hvis en interesseret part ikke samarbejder eller kun delvis samarbejder, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18, kan resultatet være mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis den havde udvist samarbejdsvilje -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Der indledes en undersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 med henblik på at fastslå, om importen til Fællesskabet af rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern og stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 (Taric-kode 7307 93 11 93 ), ex 7307 93 19 (Taric-kode 7307 93 19 93 ), ex 7307 99 30 (Taric-kode 7307 99 30 93 ) og ex 7307 99 90 (Taric-kode 7307 99 90 93 ), afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien eller ej, omgår de foranstaltninger, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003.

    Artikel 2

    Toldmyndighederne pålægges at træffe passende foranstaltninger til at registrere den import til Fællesskabet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, jf. artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96.

    Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

    Kommissionen kan ved en forordning give toldmyndighederne instruks om at ophøre med registrering af import til Fællesskabet af varer fremstillet af producenter, som har anmodet om fritagelse for registrering, og med hensyn til hvilke det er fastslået, at de ikke omgår antidumpingtolden.

    Artikel 3

    1. Der kan anmodes om spørgeskemaer hos Kommissionen inden 15 dage fra offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.

    2. Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen.

    3. Interesserede parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.

    4. Alle oplysninger vedrørende sagen, alle anmodninger om at blive hørt eller om at få tilsendt et spørgeskema samt anmodninger om bemyndigelse til certifikater for ikke-omgåelse skal være skriftlige (ikke i elektronisk format, medmindre andet er angivet) med angivelse af den interesserede parts navn, adresse, e-mail-adresse, telefon-, fax- og/eller telexnummer. Alle skriftlige redegørelser, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne forordning, besvarelser af spørgeskemaet og korrespondance, som de interesserede parter videregiver som fortroligt materiale, skal forsynes med påtegningen "Limited"(3) og skal i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i grundforordningen ledsages af et ikke-fortroligt sammendrag, som skal forsynes med påtegningen "Kan konsulteres af interesserede parter".

    Kommissionens postadresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Handel

    Direktorat B

    J-79 5/16

    B - 1049 Bruxelles Fax (32-2) 295 65 05 Telex COMEU B 21877

    Artikel 4

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2004.

    På Kommissionens vegne

    Pascal Lamy

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

    (2) EUT L 139 af 6.6.2003, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2212/2003 (EUT L 332 af 19.12.2003, s. 3).

    (3) Dette betyder, at dokumentet kun er til internt brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).

    Top