Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0357

    Kommissionens forordning (EF) nr. 357/2004 af 27. februar 2004 om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    EUT L 63 af 28.2.2004, p. 9–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/357/oj

    32004R0357

    Kommissionens forordning (EF) nr. 357/2004 af 27. februar 2004 om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    EU-Tidende nr. L 063 af 28/02/2004 s. 0009 - 0009


    Kommissionens forordning (EF) nr. 357/2004

    af 27. februar 2004

    om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde(2), særlig artikel 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I artikel 2 i forordning (EF) nr. 2771/1999 fastsættes det, at opkøb ved licitation i en medlemsstat indledes og suspenderes af Kommissionen, når det er konstateret, at markedsprisen i den pågældende medlemsstat i to på hinanden følgende uger enten har været mindre end eller lig med eller over 92 % af interventionsprisen.

    (2) Den seneste liste over medlemsstater, hvor interventionen er suspenderet, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 212/2004(3). Denne liste bør tilpasses efter de nye markedspriser, som Belgien og Luxembourg har indberettet i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 2771/1999. Af klarhedshensyn bør denne liste erstattes af en ny, og forordning (EF) nr. 212/2004 bør ophæves -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De opkøb af smør ved licitation, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999, suspenderes i Danmark, Grækenland, Nederlandene, Østrig, Finland og Det Forenede Kongerige.

    Artikel 2

    Forordning (EF) nr. 212/2004 ophæves.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft den 28. februar 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

    (2) EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 359/2003 (EUT L 53 af 28.2.2003, s. 17).

    (3) EUT L 36 af 7.2.2004, s. 3.

    Top