EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0328

Kommissionens forordning (EF) nr. 328/2004 af 26. februar 2004 om fravigelse for 2004 af forordning (EF) nr. 1474/95 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for æg og ægalbumin

EUT L 60 af 27.2.2004, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2004

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/328/oj

32004R0328

Kommissionens forordning (EF) nr. 328/2004 af 26. februar 2004 om fravigelse for 2004 af forordning (EF) nr. 1474/95 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for æg og ægalbumin

EU-Tidende nr. L 060 af 27/02/2004 s. 0003 - 0004


Kommissionens forordning (EF) nr. 328/2004

af 26. februar 2004

om fravigelse for 2004 af forordning (EF) nr. 1474/95 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for æg og ægalbumin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg(1), særlig artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 15,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin(2), særlig artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 10,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT(3), særlig artikel 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU den 1. maj 2004 skal disse lande have adgang til toldkontingenterne for æg i Kommissionens forordning (EF) nr. 1474/95(4) på samme betingelser som dem, der gælder for de nuværende medlemsstater. Der skal således gives disse medlemsstaters erhvervsdrivende mulighed for fuldt ud at deltage i disse kontingenter fra disse landes tiltrædelse.

(2) For ikke at skabe markedsforvridninger før og efter den 1. maj 2004 skal de trancher, der er fastsat for 2004, ændres med hensyn til deres tidsplan og justeres med hensyn til mængdernes fordeling uden dog at ændre de samlede mængder i de internationale aftaler, der er indgået i henhold til artikel XXIII og XXIV, stk. 6, i GATT. Gennemførelsesbestemmelserne for fristen for indgivelse af ansøgninger bør også tilpasses.

(3) Det er derfor nødvendigt at ændre og tilpasse foranstaltningerne i artikel 2 og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1474/95 for 2004.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Uanset artikel 2 i forordning (EF) nr. 1474/95 fordeles toldkontingenterne for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2004 således:

For gruppe E 1:

a) 7 % for perioden fra den 1. april til den 30. april 2004

b) 13 % for perioden fra den 1. maj til den 30. juni 2004.

For gruppe E 2 og E 3:

a) 8 % for perioden fra den 1. april til den 30. april 2004

b) 17 % for perioden fra den 1. maj til den 30. juni 2004.

2. Uanset artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1474/95 indgives licensansøgningen for perioden fra den 1. maj til den 30. juni 2004 i løbet af de syv første dage i maj.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april til den 30. juni 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 104. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2916/95 (EFT L 305 af 19.12.1995, s. 49).

(3) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(4) EFT L 145 af 29.6.1995, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1043/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 24).

Top