Elija las funciones experimentales que desea probar

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 32003R1213

Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2003 af 7. juli 2003 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier (EØS-relevant tekst)

EUT L 169 af 8.7.2003, pp. 27-29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Estatuto jurídico del documento Ya no está vigente, Fecha de fin de validez: 17/06/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1213/oj

32003R1213

Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2003 af 7. juli 2003 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 169 af 08/07/2003 s. 0027 - 0029


Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2003

af 7. juli 2003

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige kemikalier(1), særlig artikel 22, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 304/2003 gennemfører Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC-proceduren) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev undertegnet den 11. september 1998, og som Fællesskabet har indgået ved Rådets afgørelse 2003/106/EF(2). Indtil konventionen træder i kraft, gennemfører forordning (EF) nr. 304/2003 tillige den midlertidige PIC-procedure, der blev indført ved en resolution om midlertidige ordninger indeholdt i slutakten fra den diplomatkonference, hvorpå konventionen blev vedtaget.

(2) Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 består af tre dele, som indeholder henholdsvis en liste over kemikalier, der er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren, en liste over kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, og en liste over kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren i henhold til Rotterdam-konventionen.

(3) På baggrund af en gennemgang af nylige definitive reguleringsindgreb i fællesskabslovgivningen, som forbyder eller fastsætter strenge restriktioner for visse kemikalier, bør der tilføjes en række kemikalier på listerne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003.

(4) Den mellemstatslige forhandlingskomité for konventionen vedtog på sit niende møde, som blev afholdt mellem den 30. september og den 4. oktober 2002, at kemikaliet monocrotophos også bør være omfattet af den midlertidige PIC-procedure. Følgelig bør monocrotophos tilføjes på kemikalielisten i del 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003, og den eksisterende rubrik i del 1 bør ændres.

(5) Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003(4) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2003.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 1.

(2) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 27.

(3) EFT C 196 af 16.8.1967, s. 1.

(4) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.

BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 foretages følgende ændringer:

1) Del 1 ændres således:

a) Følgende nye rubrikker tilføjes:

">TABELPOSITION>"

b) Rubrikken med methylparathion affattes således:

">TABELPOSITION>"

c) Rubrikken med monocrotophos affattes således:

">TABELPOSITION>"

2) Del 2 ændres således:

a) Følgende nye rubrikker tilføjes:

">TABELPOSITION>"

b) Rubrikken med parathion affattes som følger:

">TABELPOSITION>"

c) Rubrikken med tecnazen affattes således:

">TABELPOSITION>"

3) I del 3 tilføjes følgende nye rubrik:

">TABELPOSITION>"

Arriba