Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 32003D0163

2003/163/EF: Kommissionens beslutning af 7. marts 2003 om ændring af beslutning 1999/283/EF og 2000/585/EF for så vidt angår Botswana (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 713)

EUT L 66 af 11.3.2003, str. 41–48 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Pravni status dokumenta Ne velja več

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/163(1)/oj

32003D0163

2003/163/EF: Kommissionens beslutning af 7. marts 2003 om ændring af beslutning 1999/283/EF og 2000/585/EF for så vidt angår Botswana (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 713)

EU-Tidende nr. L 066 af 11/03/2003 s. 0041 - 0048


Kommissionens beslutning

af 7. marts 2003

om ændring af beslutning 1999/283/EF og 2000/585/EF for så vidt angår Botswana

(meddelt under nummer K(2003) 713)

(EØS-relevant tekst)

(2003/163/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1452/2001(2), særlig artikel 14, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf(3), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(4), særlig artikel 16, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF(5), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/42/EF(6), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 1999/283/EF(7), senest ændret ved beslutning 2003/74/EF(8), fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra visse afrikanske lande.

(2) Ved Kommissionens beslutning 2000/585/EF(9), senest ændret ved beslutning 2003/74/EF, fastsættes der dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved import af kød af vildtlevende og opdrættet vildt og kaninkød fra tredjelande.

(3) Den 7. januar 2003 blev der bekræftet et udbrud af mund- og klovesyge i Botswana i zone 6, som EF har godkendt som værende sygdomsfrit, idet den første infektion på bedriften formodes at have fundet sted den 23. december 2002, og Kommissionens beslutning 2003/74/EF suspenderede eksporten til EF fra hele landet af udbenet fersk kød af kvæg, får, geder og opdrættede og vildtlevende hovdyr, der var produceret efter den formodede dato for den første infektion, indtil der kunne fremlægges yderligere oplysninger med henblik på at regionalisere landet.

(4) De botswanske myndigheder gennemførte nødvaccination omkring udbruddet og yderligere undersøgelser for at vurdere situationen i landet. Alle dyr på de inficerede gårde er ved at blive destrueret.

(5) Resultatet af undersøgelsen viser, at det inficerede område ligger i veterinærkontrolzone 6 og 7 i et område, der måler ca. 30 × 40 km. Fire gårde i udkanten af området blev også inddraget i det inficerede område, fordi der var mulighed for kontakt med dyr på inficerede gårde.

(6) Der er ikke konstateret nye udbrud af mund- og klovesyge i hele landet.

(7) De botswanske myndigheder har meddelt EF, at zone 6 og 7 er inficerede områder, at de omgivende zoner 5, 8 og 9 betragtes som bufferzoner og at zone 10, 11, 12, 13 og 14 betragtes som sygdomsfrie. De sygdomsfrie områder er fysisk adskilt fra resten af territoriet med hegn.

(8) Under disse forhold bør import til EF af udbenet og modnet fersk kød (undtagen slagteaffald) af kvæg, får, geder og opdrættede og vildtlevende hovdyr tillades fra zone 10, 11, 12, 13 og 14 uanset slagtedatoen.

(9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger tages op til revision inden for tre måneder på baggrund af sygdomsudviklingen og yderligere oplysninger fra de botswanske myndigheder.

(10) Der skal derfor foretages ændringer i beslutning 1999/283/EF og 2000/585/EF.

(11) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 1999/283/EF affattes som angivet i bilag I til nærværende beslutning.

Artikel 2

Bilag II til beslutning 1999/283/EF affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 3

Bilag I til beslutning 2000/585/EF affattes som angivet i bilag III til nærværende beslutning.

Artikel 4

Bilag II til beslutning 2000/585/EF affattes som angivet i bilag IV til nærværende beslutning.

Artikel 5

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger tages op til revision inden for tre måneder på baggrund af udviklingen i mund- og klovesygesituationen i Botswana.

Artikel 6

Denne beslutning anvendes fra den 14. marts 2003.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

(3) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

(4) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(5) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 19.

(6) EFT L 13 af 18.1.2003, s. 24.

(7) EFT L 110 af 28.4.1999, s. 16.

(8) EUT L 28 af 4.2.2003, s. 45.

(9) EFT L 251 af 6.10.2000, s. 1.

BILAG I

"BILAG I

BESKRIVELSE AF VISSE AFRIKANSKE OMRÅDER, DER ER AFGRÆNSET MED HENBLIK PÅ UDSTEDELSE AF SUNDHEDSCERTIFIKATER

>TABELPOSITION>"

BILAG II

"BILAG II

STANDARDSUNDHEDSCERTIFIKATER

>TABELPOSITION>"

BILAG III

"BILAG I

Beskrivelse af områder i tredjelande, der er afgrænset med henblik på anvendelse af sundhedscertifikater

>TABELPOSITION>"

BILAG IV

"BILAG II

Dyresundhedsgarantier, der kræves ved udstedelse af certifikat for kød af vildtlevende og opdrættet vildt og kaninkød

>TABELPOSITION>

NB:

(y) Kun kød fra dyr, der er slagtet efter 7. juli 2002 og før 23. december 2002, kan importeres til EF.

(x) Kød fra dyr, der er slagtet efter 7. marts 2002, kan importeres til EF."

Na vrh