Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0137

    2003/137/EF: Kommissionens beslutning af 27. februar 2003 om ændring af beslutning 93/402/EØF for så vidt angår import af fersk kød fra Paraguay (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 677)

    EUT L 53 af 28.2.2003, p. 54–57 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2004; stiltiende ophævelse ved 32004D0212

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/137(1)/oj

    32003D0137

    2003/137/EF: Kommissionens beslutning af 27. februar 2003 om ændring af beslutning 93/402/EØF for så vidt angår import af fersk kød fra Paraguay (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 677)

    EU-Tidende nr. L 053 af 28/02/2003 s. 0054 - 0057


    Kommissionens beslutning

    af 27. februar 2003

    om ændring af beslutning 93/402/EØF for så vidt angår import af fersk kød fra Paraguay

    (meddelt under nummer K(2003) 677)

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/137/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(1), særlig artikel 22, stk. 1,

    under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1452/2001(3), særlig artikel 14, stk. 3, og artikel 16, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Kommissionens beslutning 93/402/EØF af 10. juni 1993 om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika(4), senest ændret ved beslutning 2002/908/EF(5), gælder for Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Paraguay og Uruguay.

    (2) I oktober 2002 blev der konstateret et udbrud af mund- og klovesyge i Paraguay i et område, der støder op til områder med godkendelse til at eksportere til EF ("EF-godkendte områder"), og som ligger nær ved grænsen til Brasilien.

    (3) For at vurdere mund- og klovesygesituationen i det område, hvor udbruddet opstod, og også i de EF-godkendte områder aflagde Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret et kontrolbesøg fra den 4. til den 14. februar 2003.

    (4) Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at den generelle situation i Paraguay med hensyn til veterinærkontrol af husdyrbestanden og kødproduktionen ikke er i overensstemmelse med de krav, der gælder for eksport til EF.

    (5) Det blev fastslået, at der var en række alvorlige mangler, og at der ikke blev ført kontrol med de ordninger, som de paraguayanske myndigheder efter Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets tidligere kontrolbesøg havde indført for at sikre, at der kun kan eksporteres udbenet og modnet kød fra dyr, der kommer fra landets EF-godkendte områder, i overensstemmelse med EF-reglerne.

    (6) På baggrund af resultaterne af kontrolbesøget bør Paraguays tilladelse til at eksportere fersk, udbenet og modnet oksekød til EF trækkes tilbage.

    (7) Da der ikke er noget klart bevis for, at sygdommen er aktiv i Paraguay, bør det dog tillades, at der til EF importeres fersk, udbenet og modnet oksekød til konsum og udbenet kød og slagteaffald til foder til selskabsdyr, som er produceret, og for hvilket der er udstedt sundhedscertifikat, og som er afsendt til EF før den 20. februar 2003. Situationen bør tages op til fornyet overvejelse, når de paraguayanske myndigheder kan give tilstrækkelige garantier for, at de konstaterede mangler er blevet afhjulpet, og dette er blevet bekræftet af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret ved et yderligere kontrolbesøg.

    (8) Der bør derfor foretages ændringer i beslutning 93/402/EØF.

    (9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilag II til beslutning 93/402/EØF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne ændrer deres importforanstaltninger, så de bliver i overensstemmelse med denne beslutning, og de offentliggør straks, hvilke foranstaltninger de har vedtaget. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 3

    Disse foranstaltninger tages op til revision inden 12 måneder.

    Artikel 4

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2003.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 24 af 31.1.1998, s. 9.

    (2) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

    (3) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

    (4) EFT L 179 af 22.7.1993, s. 11.

    (5) EFT L 313 af 16.11.2002, s. 34.

    BILAG

    "BILAG II

    DYRESUNDHEDSMÆSSIGE GARANTIER, DER KRÆVES FOR UDSTEDELSE AF SUNDHEDSCERTIFIKAT ((Bogstaverne A, B, C, D, E, F, G og H i skemaet svarer til de standardsundhedsgarantier, som er beskrevet i anden del af bilag III, og som i henhold til artikel 2 skal ledsage de enkelte produkter alt efter oprindelse; en bindestreg (-) angiver, at indførsel ikke er tilladt.))

    >TABELPOSITION>

    HC Konsum.

    MP Til fremstilling af varmebehandlede kødprodukter:

    1= hjerter

    2= levere

    3= tyggemuskler

    4= tunger.

    PF Til fremstilling af foder til kæledyr."

    Top