Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0123

    2003/123/EF: Kommissionens afgørelse af 19. februar 2003 om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af støtten til en førtiltrædelsesforanstaltning inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Den Tjekkiske Republik i førtiltrædelsesperioden

    EUT L 49 af 22.2.2003, p. 21–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/123(1)/oj

    32003D0123

    2003/123/EF: Kommissionens afgørelse af 19. februar 2003 om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af støtten til en førtiltrædelsesforanstaltning inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Den Tjekkiske Republik i førtiltrædelsesperioden

    EU-Tidende nr. L 049 af 22/02/2003 s. 0021 - 0022


    Kommissionens afgørelse

    af 19. februar 2003

    om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af støtten til en førtiltrædelsesforanstaltning inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Den Tjekkiske Republik i førtiltrædelsesperioden

    (2003/123/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89(1), særlig artikel 12, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Det særlige program for landbrug og udvikling af landdistrikter i Den Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt "Sapard") blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 26. oktober 2000(2) og ændret ved Kommissionens afgørelse af 23. december 2002 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 af 21. juni 1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden(3), ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001(4).

    (2) Den tjekkiske regering og Kommissionen, der handler på Fællesskabets vegne, undertegnede den 5. februar 2001 den flerårige finansieringsaftale om de tekniske, juridiske og administrative regler for gennemførelsen af Sapard, ændret ved den årlige finansieringsaftale for 2001, der blev undertegnet den 13. oktober 2002.

    (3) Den Tjekkiske Republiks myndigheder har udpeget et Sapard-kontor til at gennemføre nogle af de foranstaltninger, der er fastsat i Sapard. Finansministeriet, den nationale fond, er blevet udpeget til varetage de finansielle funktioner, der skal udføres i forbindelse med gennemførelsen af Sapard.

    (4) På grundlag af en analyse af forvaltningskapaciteten for lands- og sektorprogrammer/-projekter, de finansielle kontrolprocedurer og -strukturer for de offentlige midler som fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 i de enkelte tilfælde vedtog Kommissionen beslutning 2002/298/EF af 15. april 2002 om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Den Tjekkiske Republik i førtiltrædelsesperioden(5) med hensyn til visse foranstaltninger under Sapard.

    (5) Kommissionen har siden foretaget en yderligere analyse efter artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 med hensyn til foranstaltning 2.3 "Produktionsmetoder i landbruget, der skåner miljøet og medvirker til at opretholde landskabsværdier" som fastsat i Sapard. Kommissionen mener, at Den Tjekkiske Republik også med hensyn til denne foranstaltning opfylder artikel 4, 5 og 6 i og bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2222/2000 af 7. juni 2000 om finansielle gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden(6), ændret ved forordning (EF) nr. 188/2003(7), og minimumsbetingelserne i bilaget til forordning (EF) nr. 1266/1999.

    (6) Derfor bør det krav om forhåndsgodkendelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/1999, fraviges, og det bør med hensyn til foranstaltning 2.3 overlades til Sapard-kontoret og finansministeriet, den nationale fond, i Den Tjekkiske Republik at forvalte støtten decentralt.

    (7) Da Kommissionens kontrol af foranstaltning 2.3 er baseret på et system, der endnu ikke er fuldt operationelt med hensyn til alle relevante elementer, er det hensigtsmæssigt foreløbigt at overlade forvaltningen af Sapard til Sapard-kontoret og finansministeriet, den nationale fond, i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2222/2000.

    (8) Fuld overdragelse af forvaltningen af Sapard kan kun overvejes efter at yderligere kontrol for at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende, er foretaget, og efter at eventuelle henstillinger, som Kommissionen måtte afgive om overdragelse af forvaltningen af støtte til Sapard-kontoret og finansministeriet, den nationale fond, er fulgt -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Kravet om, at Kommissionen på forhånd skal godkende Den Tjekkiske Republiks udvælgelse af projekter og indgåelse af kontrakter som fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/1999 for foranstaltning 2.3, fraviges hermed.

    Artikel 2

    Forvaltningen af Sapard overdrages foreløbigt til:

    1) Den Tjekkiske Republiks Sapard-kontor, Tesnov 17, 117 05 Praha 1, Den Tjekkiske Republik for gennemførelse af Sapard-foranstaltning 2.3: "Produktionsmetoder i landbruget, der skåner miljøet og medvirker til at opretholde landskabsværdier" som fastsat i det program for landbrug og udvikling af landdistrikterne, der blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 26. oktober 2000, og

    2) finansministeriet, den nationale fond, Letenska 15, 118 10 Praha 1, Den Tjekkiske Republik, der skal varetage de finansielle funktioner, der skal udføres i forbindelse med gennemførelsen af Sapard-foranstaltning 2.3 for Den Tjekkiske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2003.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

    (2) K(2000) 3105 endelig.

    (3) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87.

    (4) EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1.

    (5) EFT L 102 af 18.4.2002, s. 32.

    (6) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 5.

    (7) EUT L 27 af 1.2.2003, s. 14.

    Top