EUR-Lex Přístup k právu Evropské unie

Zpět na úvodní stránku EUR-Lex

Tento dokument je výňatkem z internetových stránek EUR-Lex

Dokument 32001R0717

Kommissionens forordning (EF) nr. 717/2001 af 10. april 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 790/2000 om handelsnormer for tomater

EFT L 100 af 11.4.2001, s. 11—11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: Kapitel 03 bind 032 s. 93 - 93

Andre specialudgaver (ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Právní stav dokumentu Již není platné, Datum konce platnosti: 01/07/2009; stiltiende ophævelse ved 32008R1221

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/717/oj

32001R0717

Kommissionens forordning (EF) nr. 717/2001 af 10. april 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 790/2000 om handelsnormer for tomater

EF-Tidende nr. L 100 af 11/04/2001 s. 0011 - 0011


Kommissionens forordning (EF) nr. 717/2001

af 10. april 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 790/2000 om handelsnormer for tomater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 2, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 790/2000 af 14. april 2000 om handelsnormer for tomater(3) er der i bilaget fastsat bestemmelser om klasseinddeling af tomater.

(2) For at opnå gennemsigtighed på verdensmarkedet bør disse bestemmelser revideres. De normer for tomater, som er anbefalet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, er for nylig blevet ændret med henblik på at præcisere, at "kirsebærtomater" ikke må have helede sprækker, heller ikke i klasse II.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 790/2000 affattes afsnit II (Bestemmelser vedrørende kvalitet), under B (Klasseinddeling), nr. iii) (Klasse II), tredje tekstafsnit, tredje led, således: "- helede sprækker, der er højst 3 cm lange for 'runde', 'ribbede' eller 'aflange' tomater."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den første dag i den anden måned efter dens ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.

(3) EFT L 95 af 15.4.2000, s. 24.

Nahoru