EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R2559

Rådets forordning (EF) nr. 2559/2000 af 16. november 2000 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

EFT L 293 af 22.11.2000, p. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001; stiltiende ophævelse ved 32001R2031

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/2559/oj

32000R2559

Rådets forordning (EF) nr. 2559/2000 af 16. november 2000 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

EF-Tidende nr. L 293 af 22/11/2000 s. 0001 - 0002


Rådets forordning (EF) nr. 2559/2000

af 16. november 2000

om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87(1) indførtes en varenomenklatur, i det følgende benævnt "den kombinerede nomenklatur", og der fastsattes bundne toldsatser for den fælles toldtarif.

(2) Ved afgørelse 97/359/EF af 24. marts 1997 om fjernelse af told på informationsteknologiprodukter(2) godkendte Rådet på Fællesskabets vegne aftalen om handel med informationsteknologiprodukter (ITA) sammen med meddelelsen om dens gennemførelse.

(3) I henhold til nævnte aftale mødes deltagerne for at vurdere, om der er uoverensstemmelser mellem dem med hensyn til tarifering af informationsteknologiprodukter, idet de begynder med de varer, der er opført i tillæg B til bilaget til denne aftale. På grund af denne procedure kræves der ændringer i Fællesskabets toldliste, som findes i forordning (EØF) nr. 2658/87. Når disse ændringer er godkendt af deltagerne i denne aftale, bør de iværksættes snarest muligt -

UDSTEDT FØLGENDE FORODNING:

Artikel 1

1. I bilag I, anden del, til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif ændres KN-kode 8528 som angivet i bilaget til denne forordning.

2. De ændringer, der ved denne forordning foretages i KN-underpositionerne, anvendes som Taric-underpositioner, indtil de integreres i den kombinerede nomenklatur i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EØF) nr. 2658/87.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

De anvendes fra den 1. oktober 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2000.

På Rådets vegne

R. Schwartzenberg

Formand

(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1264/2000 (EFT L 144 af 17.6.2000, s. 6).

(2) EFT L 155 af 12.6.1997, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top