EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0553

2000/553/EF: Kommissionens beslutning af 6. september 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber (meddelt under nummer K(2000) 2266) (EØS-relevant tekst)

EFT L 235 af 19.9.2000, p. 19–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/553/oj

32000D0553

2000/553/EF: Kommissionens beslutning af 6. september 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber (meddelt under nummer K(2000) 2266) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 235 af 19/09/2000 s. 0019 - 0022


Kommissionens beslutning

af 6. september 2000

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber

(meddelt under nummer K(2000) 2266)

(EØS-relevant tekst)

(2000/553/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(1), ændret ved direktiv 93/68/EØF(2), særlig artikel 13 og 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge direktiv 89/106/EØF er det medlemsstaternes ansvar at sikre, at bygninger og anlægsarbejder inden for deres område konstrueres og opføres på en sådan måde, at de ikke frembyder en risiko for mennesker, husdyr eller ejendom, samt at de opfylder andre væsentlige krav med hensyn til almindeligt velvære og trivsel.

(2) Regler for konstruktion og udførelse af tage falder derfor ind under medlemsstaternes ansvarsområde.

(3) I meddelelse fra Kommissionen om basisdokumenterne til direktiv 89/106/EØF(3) opstilles der i punkt 2.2 i basisdokument nr. 2 en række indbyrdes afhængige foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde det væsentlige krav "brandsikring", og disse foranstaltninger bidrager tilsammen til at definere brandsikringsstrategien, der kan udformes på forskellige måder i medlemsstaterne.

(4) I punkt 4.3.1.2.2 i basisdokument nr. 2 fastlægges kravene til byggevarer til tage, som udsættes for brand udefra.

(5) Ifølge Kommissionens beslutning 98/436/EF(4), 98/599/EF(5), 98/600/EF(6), 1999/90/EF(7), 2000/245/EF(8) og 2000/553/EF om attestering af overensstemmelse for byggevarer til tagdækning, som kan blive udsat for brand udefra, kan visse byggevarer/-materialer "anses for at opfylde" kravene med hensyn til egenskaben "udvendige brandmæssige egenskaber", uden at der først skal finde en prøvning sted.

(6) De udvendige brandmæssige egenskaber er blevet fastslået for mange byggevarer/-materialer til tagdækning og er tilstrækkelig kendte af brandmyndighederne i medlemsstaterne til, at det ikke er nødvendigt at kræve, at disse egenskaber prøves.

(7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De byggevarer og/eller - materialer til tagdækning, der kan anses for at opfylde alle kravene med hensyn til egenskaben "udvendige brandmæssige egenskaber", uden at der først skal finde en prøvning sted - forudsat at eventuelle nationale bestemmelser vedrørende konstruktion og udførelse af bygværker er opfyldt - er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2000.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.

(2) EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1.

(3) EFT C 62 af 28.2.1994, s. 1.

(4) EFT L 194 af 10.7.1998, s. 30.

(5) EFT L 287 af 24.10.1998, s. 30.

(6) EFT L 287 af 24.10.1998, s. 35.

(7) EFT L 29 af 3.2.1999, s. 38.

(8) EFT L 77 af 28.3.2000, s. 13.

BILAG

Almindelige betingelser

Ordet "tagdækning" bruges til at beskrive den byggevare, der udgør det øverste lag af tagkonstruktionen.

Reglerne vedrører tagdækningens egenskaber, når det udsættes for ild udefra (normalt betegnet som egenskaben "udvendige brandmæssige egenskaber").

Kriterierne i forbindelse med tagdækningens udvendige brandmæssige egenskaber, som byggevarerne/-materialerne i nedenstående tabel anses for at opfylde, uden at der først skal finde en prøvning sted, for så vidt at tagkonstruktionen er korrekt udformet og udført, er: gennembrænding, brandspredning på tagets udvendige overflade, brandspredning inden i tagkonstruktionen samt forekomst af flammende dråber eller partikler.

De byggevarer og -materialer til tagdækning, der indgår i tabellen nedenfor, skal opfylde alle relevante tekniske specifikationer (harmoniserede europæiske standarder eller europæiske tekniske godkendelser).

De opførte byggevarer/-materialer til tagdækning skal anvendes i overensstemmelse med nationale bestemmelser om konstruktion og udførelse af bygværker, især med hensyn til, hvordan sammenstødende lag og andre byggevarer i taget reagerer på ild. Medlemsstaterne kan kræve afprøvninger til påvisning af sådan overensstemmelse, hvis byggevarerne/-materialerne anvendes i sammensætninger, der ikke er anerkendt som opfyldende de pågældende nationale bestemmelser(1).

De særlige betingelser, der fastsættes i tabellen, forhindrer ikke medlemsstaterne i at acceptere, at de pågældende byggevarer/-materialer markedsføres og anvendes på mindre strenge betingelser.

Symboler

PCS: øvre brandværdi.

TABEL

Byggevarer (og/eller -materialer) til tagdækning, der kan anses for at opfylde alle kravene med hensyn til egenskaben "udvendige brandmæssige egenskaber", uden at der først skal finde en prøvning sted, forudsat at eventuelle nationale bestemmelser vedrørende konstruktion og udførelse af bygværker er opfyldt

>TABELPOSITION>

(1) Der er f.eks. nogle medlemsstater, der kræver et underlag af ikke-brandbart materiale for at forhindre, at metalplader kommer i direkte kontakt med den bærende konstruktion. Metalplader i følgende tabel, som man har til hensigt at anvende med andet underlag i disse lande, kræver en afprøvning for at påvise overensstemmelse med nationale regler for konstruktion og udførelse af bygværker.

Top