Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0750

1999/750/EF: Kommissionens beslutning af 3. november 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika (meddelt under nummer K(1999) 3542)

EFT L 299 af 20.11.1999, p. 33–35 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/750/oj

31999D0750

1999/750/EF: Kommissionens beslutning af 3. november 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika (meddelt under nummer K(1999) 3542)

EF-Tidende nr. L 299 af 20/11/1999 s. 0033 - 0035


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. november 1999

om bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika

(meddelt under nummer K(1999) 3542)

(1999/750/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/53/EF(2), særlig artikel 14, stk. 1,

under henvisning til anmodning fra Det Forenede Kongerige, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til direktiv 77/93/EØF må kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika i princippet ikke føres ind i Fællesskabet på grund af risikoen for indslæbning af eksotiske kartoffelsygdomme, der ville frembyde en plantesundhedsrisiko for Fællesskabet;

(2) ved beslutning 93/159/EØF(3), 95/95/EF(4) og 96/112/EF(5) gav Kommissionen visse medlemsstater bemyndigelse til at fastsætte undtagelser på særlige tekniske betingelser for spisekartofler med oprindelse i Sydafrika i høstårene 1993, 1995 og 1996, og ved beslutning 98/688/EF(6) for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika i høståret 1999;

(3) der blev ikke konstateret sygdomme og skadegørere på prøver udtaget af kartofler, der blev indført i henhold til beslutning 93/159/EØF, 96/112/EF og 98/688/EF, og af tekniske årsager blev der ikke importeret nogen kartofler under beslutning 95/95/EF;

(4) det forventes, at Sydafrika stiller alle tekniske oplysninger til rådighed, der er nødvendige for i fremtiden at vurdere den plantesundhedsmæssige status for kartoffelproduktionen i Sydafrika, herunder nærmere oplysninger om den regelmæssige kontrol af lægge- og spisekartofler, der indføres til og afsættes i Sydafrika, ved undersøgelse og analyse af repræsentative prøver efter videnskabeligt anerkendte metoder for Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Smith og kartoffelknoldviroid, tillige med resultaterne af disse undersøgelser og analyser;

(5) de forhold, der ligger til grund for bemyndigelsen, gør sig stadig gældende;

(6) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne bemyndiges til på de i stk. 2 fastsatte betingelser at fastsætte undtagelser fra artikel 4, stk. 1, i direktiv 77/93/EØF, for så vidt angår forbuddene i del A, punkt 12, i bilag III til nævnte direktiv for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, med oprindelse i Sydafrika.

2. Ud over de krav, der i bilag I, II og IV til direktiv 77/93/EØF er fastsat for kartofler, dog ikke kartofler til udplantning, skal følgende særlige betingelser være opfyldt:

a) kartoflerne skal være kartofler, dog ikke kartofler til udplantning

b) de skal være fremavlet i Sydafrika direkte af læggekartofler, der er certificeret under den sydafrikanske kartoffelcertificeringsordning, eller af læggekartofler, der er certificeret i en af medlemsstaterne og indført til Sydafrika udelukkende fra medlemsstaterne, eller af læggekartofler, der er certificeret i et andet land, hvorfra indførsel til Fællesskabet af kartofler til udplantning ikke er forbudt ifølge bilag III til direktiv 77/93/EØF

c) de skal være dyrket i områder, hvor Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. vides ikke at forekomme

d) de skal være håndteret med maskiner, der kun benyttes til dette formål, eller som er blevet korrekt desinficeret, efter at de har været anvendt til andre formål

e) de skal enten være pakket i nye sække eller i beholdere, som er blevet korrekt desinficeret; på hver sæk eller beholder anbringes en officiel etiket, som er forsynet med de oplysninger, der er angivet i bilaget

f) inden udførslen skal kartoflerne være renset for jord, blade og andet planteaffald

g) de kartofler, der er bestemt for Fællesskabet, skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, som er udstedt i Sydafrika i henhold til artikel 7 og 12 i direktiv 77/93/EØF på grundlag af den i nævnte direktiv fastsatte undersøgelse, især vedrørende frihed for de i litra c) nævnte skadegørere.

På certifikatet anføres:

- under "Supplerende erklæring" angivelsen "Denne sending opfylder betingelserne i beslutning 1999/750/EF"

h) kartoflerne skal føres ind via indgangssteder, der er beliggende i en medlemsstats område, og som af den pågældende medlemsstat er udpeget med henblik på undtagelsen; disse indgangssteder og navnet og adressen på det i direktiv 77/93/EØF omhandlede ansvarlige officielle organ for hvert indgangssted skal af medlemsstaterne i tilstrækkeligt god tid i forvejen meddeles Kommissionen og skal efter anmodning meddeles andre medlemsstater. Når indførslen til Fællesskabet finder sted i en anden medlemsstat end den, der gør brug af undtagelsen, skal de nævnte ansvarlige officielle organer i indførselsmedlemsstaten underrette og samarbejde med de ansvarlige officielle organer i de medlemsstater, der gør brug af undtagelsen, for at sikre, at bestemmelserne i denne beslutning overholdes

i) forud for indførsel til Fællesskabet skal importøren underrettes officielt om betingelserne i litra a)-1); importøren skal i tilstrækkeligt god tid i forvejen give de ansvarlige officielle organer i indførselsmedlemsstaten nærmere meddelelse om hver indførsel, og indførselsmedlemsstaten underretter derefter straks Kommissionen om indholdet af meddelelsen med angivelse af:

- materialetype

- mængde

- den oplyste indførselsdato og bekræftelse af indgangsstedet.

Importøren skal give de ansvarlige officielle organer i sin egen medlemsstat nærmere meddelelse om eventuelle ændringer i ovennævnte forhåndsmeddelelse fortrinsvis, så snart ændringerne er kendt, og under alle omstændigheder inden indførselstidspunktet, og denne medlemsstat underretter derefter straks Kommissionen om ændringerne

j) undersøgelserne, herunder eventuelle relevante prøver, i henhold til artikel 12 i direktiv 77/93/EØF og i overensstemmelse med denne beslutning udføres af de i nævnte direktiv omhandlede ansvarlige officielle organer; som led i disse undersøgelser udføres plantesundhedskontrollen af den medlemsstat, der gør brug af undtagelsen. I forbindelse med plantesundhedskontrollen kontrollerer den eller de pågældende medlemsstater desuden for alle andre skadegørere. Uden at kontrollen i henhold til nævnte direktivs artikel 19a, stk. 3, andet led, første valgmulighed, derved tilsidesættes, skal Kommissionen træffe beslutning om, i hvilket omfang kontrollen i henhold til direktivets artikel 19a, stk. 3, andet led, anden valgmulighed, skal integreres i kontrolprogrammet i henhold til direktivets artikel 19a, stk. 5, litra c)

k) kartoflerne må kun pakkes og ompakkes i virksomheder, som er godkendt og registreret af de nævnte ansvarlige officielle organer

l) kartoflerne skal pakkes eller ompakkes i lukkede pakninger, der er klar til direkte levering til detailhandlerne eller de endelige forbrugere, og som ikke må overstige den vægt, pakninger til dette formål normalt har i indførselsmedlemsstaten; maksimumsvægten er 25 kg; nummeret på de i litra k) nævnte registrerede virksomheder skal stå på pakningen, og det skal tillige fremgå, at kartoflerne er af sydafrikansk oprindelse

m) de medlemsstater, der gør brug af undtagelsen, skal, hvis det er relevant, i samarbejde med indførselsmedlemsstaten sikre, at der udtages mindst to prøver på 200 knolde af hver sending kartofler på 50 tons eller en del deraf, der er indført i henhold til denne beslutning, til officiel undersøgelse for Ralstonia solanacearum og Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus efter de fastsatte EF-metoder til påvisning og diagnosticering af Ralstonia solanacearum og Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus; hvis der foreligger mistanke, skal partierne holdes adskilt under officiel kontrol og må først afsættes eller anvendes, når det er fastslået, at der ikke er påvist tilstedeværelse af Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus eller Ralstonia solanacearum ved disse undersøgelser.

Artikel 2

Medlemsstaterne underretter ved meddelelsen omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver brug af bemyndigelsen. De giver inden den 1. september 2000 Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysning om, hvor store mængder der er blevet indført i henhold til denne beslutning, og forelægger en udførlig teknisk rapport om den officielle undersøgelse, der er er blevet foretaget i henhold til artikel 1, stk. 2, litra m); en genpart af hvert plantesundhedscertifikat tilsendes Kommissionen.

Artikel 3

1. Artikel 1 er gældende i tiden fra den 1. december 1999 til den 30. juni 2000.

2. Denne beslutning ophæves, hvis det konstateres, at betingelserne i artikel 1, stk. 2, har været utilstrækkelige til at forhindre indslæbning af skadegørere eller ikke er blevet overholdt.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 1999.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 20.

(2) EFT L 142 af 5.6.1999, s. 29.

(3) EFT L 67 af 19.3.1993, s. 24.

(4) EFT L 79 af 4.4.1995, s. 19.

(5) EFT L 27 af 3.2.1996, s. 26.

(6) EFT L 324 af 2.12.1998, s. 37.

BILAG

Oplysninger, der skal stå på etiketten

(jf. artikel 1, stk. 2, litra e))

1. Navn på den myndighed, der udsteder etiketten.

2. Navnet på eksportørorganisationen.

3. Angivelsen "Sydafrikanske kartofler, dog ikke kartofler til udplantning".

4. Sort.

5. Produktionsområde og/eller -sted.

6. Størrelse.

7. Deklareret nettovægt.

8. Angivelsen "I overensstemmelse med EF-betingelserne fastsat i beslutning 1999/750/EF".

9. Et påtrykt eller påstemplet mærke for Sydafrikas plantebeskyttelsesmyndighed.

Top