Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0564

    98/564/EF: Kommissionens beslutning af 7. oktober 1998 om ændring af Rådets beslutning 98/256/EF for så vidt angår visse hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati (meddelt under nummer K(1998) 2974) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 273 af 9.10.1998, p. 37–37 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/564/oj

    31998D0564

    98/564/EF: Kommissionens beslutning af 7. oktober 1998 om ændring af Rådets beslutning 98/256/EF for så vidt angår visse hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati (meddelt under nummer K(1998) 2974) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 273 af 09/10/1998 s. 0037 - 0037


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 7. oktober 1998 om ændring af Rådets beslutning 98/256/EF for så vidt angår visse hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati (meddelt under nummer K(1998) 2974) (EØS-relevant tekst) (98/564/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 9, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Rådets beslutning 98/256/EF af 16. marts 1998 om hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati, om ændring af beslutning 94/474/EF og om ophævelse af beslutning 96/239/EF (3) fik virkning fra datoen for meddelelsen til medlemsstaterne, dvs. den 15. april 1998;

    det bør tillades, at der sendes materiale fra Det Forenede Kongerige til officielt anerkendte laboratorier i andre medlemsstater eller tredjelande med henblik på forskning, navnlig med henblik på udvikling af prøver til diagnosticering af bovin spongiform encephalopati (BSE);

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 98/256/EF foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 4, stk. 1, indsættes som litra c):

    »c) prøver, der afsendes fra Veterinary Laboratory Agency, Weybridge, til officielt godkendte institutter, og som stammer fra kvæg, der er slagtet i Det Forenede Kongerige, og skal anvendes til forskning i BSE og prøver til diagnosticering af BSE.«

    2) I artikel 4, stk. 2, indsættes »litra a) og b)« efter »stk. 1«.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. oktober 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 395 af 30. 12. 1989, s. 13.

    (2) EFT L 62 af 15. 3. 1993, s. 49.

    (3) EFT L 113 af 15. 4. 1998, s. 32.

    Top