Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R2429

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2429/95 af 16. oktober 1995 om licitation med henblik på fastsættelse af eksportrestitutionen for sleben rundkornet ris, der udføres til visse tredjelande

    EFT L 249 af 17.10.1995, p. 22–24 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2429/oj

    31995R2429

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2429/95 af 16. oktober 1995 om licitation med henblik på fastsættelse af eksportrestitutionen for sleben rundkornet ris, der udføres til visse tredjelande

    EF-Tidende nr. L 249 af 17/10/1995 s. 0022 - 0024


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2429/95 af 16. oktober 1995 om licitation med henblik på fastsættelse af eksportrestitutionen for sleben rundkornet ris, der udføres til visse tredjelande

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1418/76 af 21. juni 1976 om den fælles markedsordning for ris (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1530/95 (2), særlig artikel 14, og

    ud fra følgende betragtninger:

    En gennemgang af den skønsmæssige opgørelse viser, at der findes rismængder hos producenterne, som kan eksporteres; denne situation kan indebære en fare for den normale prisudvikling i høståret 1995/96;

    for at råde bod på denne situation bør der fastsættes restitutioner for eksport til zoner, der er tilbøjelige til at forsyne sig i Fællesskabet; den særlige situation på markedet for ris gør det hensigtsmæssigt at begrænse restitutionerne kvantitativt og dermed iværksætte bestemmelserne i artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1418/76, i hvilken det er fastsat, at eksportrestitutionens størrelse kan fastsættes ved licitation;

    det bør præciseres, at bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 af 6. marts 1975 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende udbydelse i licitation af eksportrestitutioner for ris (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 299/95 (4), gælder for denne licitation;

    for at undgå forstyrrelser på producentlandenes markeder bør destinationsmarkederne begrænses til zone I til VI og VIII, undtagen Guyana, Madagaskar og Surinam, i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2145/92 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3304/94 (6);

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Der afholdes en licitation over eksportrestitutionen for sleben rundkornet ris som omhandlet i artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1418/76 for zone I til VI og VIII, undtagen Guyana, Madagaskar og Surinam, i bilaget til forordning (EØF) nr. 2145/92.

    2. Den i stk. 1 omhandlede licitation er åben indtil den 27. juni 1996. I licitationsperioden afholdes der ugentlige licitationer, for hvilke tidspunktet for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

    3. Licitationen afvikles efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 584/75 og efterstående bestemmelser.

    Artikel 2

    Et bud er kun gyldigt, hvis det omfatter en eksportmængde på mindst 50 tons og højst 5 000 tons.

    Artikel 3

    Den i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 584/75 omhandlede sikkerhedsstillelse er på 20 ECU/ton.

    Artikel 4

    1. Som undtagelse fra artikel 21, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 (7) anses de eksportlicenser, der udstedes i forbindelse med denne licitation for så vidt angår gyldighedsperioden, som udstedt på dagen for indgivelsen af buddet.

    2. Licenserne er gyldige fra udstedelsestidspunktet som fastsat i stk. 1 og indtil udgangen af den tredje efterfølgende måned.

    Artikel 5

    Buddene indgives via medlemsstaterne og skal være Kommissionen i hænde senest halvanden time efter udløbet af fristen for den ugentlige indgivelse af bud som fastsat i licitationsbekendtgørelsen. De fremsendes i overensstemmelse med skemaet i bilaget.

    Foreligger der ikke bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for samme frist som omhandlet i foregående stykke.

    Artikel 6

    De for indgivelse af bud fastsatte tidspunkter er belgisk tid.

    Artikel 7

    1. På grundlag af de indgivne bud beslutter Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 27 i forordning (EØF) nr. 1418/76:

    - at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1418/76, eller

    - at lade licitationen være uden virkning.

    2. Er der fastsat en maksimumseksportrestitution, gives tilslaget til den eller de blandt de bydende, hvis bud svarer til maksimumsrestitutionen eller en lavere sats.

    Artikel 8

    Fristen for indgivelse af bud i forbindelse med den første dellicitation udløber den 26. oktober 1995, kl. 10.00.

    Den seneste dato, hvor bud kan indgives, fastsættes til den 27. juni 1996.

    Artikel 9

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 1.

    (2) EFT nr. L 148 af 30. 6. 1995, s. 5.

    (3) EFT nr. L 61 af 7. 3. 1975, s. 25.

    (4) EFT nr. L 35 af 15. 2. 1995, s. 8.

    (5) EFT nr. L 214 af 30. 7. 1992, s. 20.

    (6) EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 48.

    (7) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    BILAG

    >START GRAFIK>

    >SLUT GRAFIK>

    Top